»Der findes mennesker, der ikke blot elsker kunst, men som vier deres liv til den. Erik Veistrup var et af disse sjældne mennesker. Med hans død har dansk kunstliv mistet en usædvanlig samler – en kender med et skarpt blik, en utrættelig opsøger af nye værker og en formidler, hvis største glæde var at lade andre få del i kunsten«
Jeg mødte ofte Erik Veistrup ude i kunstlandskabet og vi havde for det meste en god og inspirerende dialog om, hvad der rørte sig i denne specielle verden.
Veistrup var, som det blandt andet fremgår i nekrologteksten herover fra portalen Artmatter.dk, en usædvanlig kunstsamler uden den formue og den ofte prætentiøse rolle, som udspilles blandt samlere af kunst.
Han købte med hjertet og ofte af kunstnere, som stadig var i begyndelsen af deres karrierer.
Det kræver som bekendt ikke den store indsigt at investere i allerede etablerede kunstneres værker, men også her var Veistrup usædvanlig.
Han blev 89 år gammel.
