Værkstedet d. 9. juli 2026

 

Jorn-bronzer fra 1972 udstilles samlet

 

Installationsfotos fra udstillingen ’Spectacle Famoso’ på Museum Jorn.

I et af sine sidste leveår 1972 producerede Asger Jorn (1914-1973) et større antal, nærmere bestemt 23, skulpturer i den italienske by Albisola, hvor han modellerede skulpturer i ler, som senere blev støbt i bronze. 

Meningen med disse værker var, at de skulle placeres på Torvet i Silkeborg, men i stedet blev de spredt for alle vinde, men er nu samlet i forbindelse med temaudstillingen ’Spectacle Famoso’ på Museum Jorn i Silkeborg. 

Her udstilles ikke blot bronzeskulpturerne, men også et antal af de originale modeller i ler. 

Om projektet udtaler museets direktør Christian Kortegaard Madsen: »Serien er fuldstændig enestående, idet den opsummerer væsentlige spor i Jorns virke, samtidig med, at den viser fremad mod en Jorn, som vi aldrig får mulighed for at opleve på grund af hans utidige bortgang kort efter«. 

Udstillingen kan ses på Museum Jorn frem til d. 6. september. Jeg har netop set udstillingen og har planlagt en anmeldelse.

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i 50 år. Historie, nutid og visioner

 

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum befinder sig på adressen Birk Centerpark 1-3 i Herning. Se billeder fra udstillingen ’Folkegaven’ HER>

For nyligt besøgte jeg Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Birk Centerpark ved Herning med henblik på at forfatte en reportage i anledning af museets snarlige 50 års jubilæum. 

Jeg nåede lige inden sommerferien at foretage en interessant dialog med museets leder Lotte Korshøj, der ikke mindst kunne berette om museets fremtidige vision, der handler om en digital åbning til store dele af museets samling. 

Derudover kommer vi igennem fortællingen om de værker, der danner udgangspunkt for den aktuelle udstilling ’Folkegaven’, der kan ses frem til d. 20. december. 

Reportagen kan læses på KULTURINFORMATION HER>

'As Seen Below - The Dome' deler stadig vandene blandt anmelderne

 

Hvis man kan se en lille hvid plet på fotoet her fra ’As Seen Below – The Dome’ er det såmænd ikke fordi, der er snavs på mit kameras optik. Der er simpelthen tale om en måge, der svæver rundt oppe over Aarhus og således kan ses gennem hullet i installationens kuppel.

»Jeg ligger i slipstrømmen på Lars Svanholm fra Kulturinformation, som kalder Domen ”Et minimalistisk rum til eftertanke og meditation – et sekulært tempel«

Som anmeldelserne er blevet publiceret om installationen ’As Seen Below – The Dome’ et såkaldt Skyspace af den amerikanske kunstner James Turrell på ARoS, er det tydeligt, at meningerne blandt anmelderne er delte. 

Kritikken har været krads af Politikens, Berlingskes og Informations anmeldere; men Connie Boe Boss, som er indehaver af blog’en Coboboblog er aldeles positiv, og refererer til min anmeldelse, som gav fem ud af seks mulige stjerner til installationen. 

Jeg havde heldigvis mulighed for at opleve værket i relativ stilhed, da jeg deltog i pressevisningen umiddelbart inden indvielsen. 

Få dage senere oplevede jeg installationen under den normale åbningstid på museet, og det var bestemt ikke en mindeværdig oplevelse på grund af et ganske støjende publikum.

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum fejrer jubilæum med udstillingen ’Folkegaven’

 

Installationsfotos fra udstillingen ’Folkegaven’ på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum

I adskillige år lå et gigantisk antal malerier i et loftrum på slottet Château de Molesmes i Sydfrankrig. 

Her havde maleren Carl-Henning Pedersen sit atelier og sin bolig siden en gang i 1970’erne og frem til sin død i 2007. 

Værkerne er nu blevet transporteret til Danmark, hvor de indgår i Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museums samling. 

Netop et antal af disse malerier, som aldrig tidligere har været udstillet, kan nu ses som en del af markeringen af museets 50 års jubilæum. 

Jeg besøgte museet for nylig med henblik på at få museumsleder Lotte Korshøjs version af fortællingen om ikke blot ’Folkegaven’, men også om museets visioner for fremtiden, som tegner endog ganske interessant. 

Jeg har planlagt en reportage, som på et tidspunkt kan læses på portalen KULTURINFORMATION.

Kritik af jazzfestival-plakat

 

Udsnit af Jack Kabangus illustration til Copenhagen Jazz Festival (pressefoto)

»Og det kommer til at være et stort samtaleemne. Så det er en rigtig dårlig reklame for Copenhagen Jazz Festival, men også for hvordan man fremstiller Danmarks syn på amerikanske musikere«

Udtalelsen er fremsat i dagbladet Politiken af Denise Thigpen, der til dagligt arbejder med pr. og artist manegement, og reaktionen er fremkaldt i forhold til den officielle illustration, der formidler Copenhagen Jazz Festival på plakater og i festivalens program. 

Hun angiver i sin kritik, at figuren på kunstværket ligner et blackface-motiv, som tidligere er blevet brugt i racistisk propaganda. 

Hun tilføjer: »Det er en nedladende måde at skildre sorte mennesker på«. 

Denise Thigpen er datter af den amerikanske trommeslager Ed Thigpen, der sammen med andre amerikanske musikere i 1960’erne og 1970’erne forlod USA, hvor de blev udsat for systematisk racisme. 

Værket, der danner udgangspunkt for jazzfestivalens illustration er lavet af maleren Jack Kabangu, der født i Zambia og desuden er kendt som jovial deltager i DR’s programserie ’Kunstnerkolonien’. 

TV er et stærkt medie, der tilsyneladende stadig kan gøre en kunstner med et stærkt begrænset talent berømt i et snuptag.

'As Seen Below - The Dome' i primitiv redigering

 

Det bør ikke være nogen hemmelighed, at min smartphone er noget værre lort, når det drejer sig om at lave videoer med den.

Alligevel har jeg klippet en lille produktion sammen fra pressevisningen af James Turrells skyspace 'As Seen Below - The Dome' på ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Jeg beklager hjerteligt den elendige kvalitet.

Den smukke entertainer

 

Installationsfoto fra Svend Wiig Hansen-udstillingen ’Gående, faldende, stående’ på ARoS… se flere billeder fra udstillingen HER>

»Der var grumhed på indersiden af den smukke entertainers hoved«

Den ”smukke entertainer”, der refereres til i citatet er maleren, grafikeren, billedhuggeren og – ja – entertaineren Svend Wiig Hansen, og netop beskrivelsen afslutter Mathias Krygers anmeldelse af udstillingen ’Gående, faldende, stående’ i dagbladet Politiken. 

Udstillingen finder som bekendt sted på ARoS Aarhus Kunstmuseum, hvor den kan ses frem til d. 30. august. 

Kryger begaver udstillingen med fem hjerter og ligger dermed på bølgelængde med redaktøren af denne blog, der i sin tid gav fem (ud af seks) stjerner til udstillingen i min anmeldelse på portalen kulturinformation.org, som kan læses HER>

Anmeldelse af 'Ulydig - Kroppen i punk' publiceret

Installationsfoto fra udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’ (foto: Mads Smidstrup/ARoS)

For nylig kunne jeg her på blog'en fortælle om mit besøg på ARoS i Aarhus med henblik på at se og beskrive udstillingen 'Ulydig - Kroppen i punk'.

Anmeldelsen er nu publiceret på portalen KULTURINFORMATION, hvor den kan findes HER>
 

Skepsis om punk-udstilling på ARoS gjort til skamme

 

Installationsfotos fra udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’

Ved introduktionen før pressevisningen af udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’ var jeg ramt af en vis skepsis. 

Et spørgsmål trængte sig stædigt på: »Kan et kunstmuseum overhovedet udstille punk og adressere dette paradoks uden at kastrere genren og dermed absorbere den og gøre den tam og ufarlig«? 

Alle ved jo, at punk i en almen forstand blev til ”New Wave” og dermed kommercialiseret ud til grænsen, men der opstod forskellige steder i Europa nye post-punk-baserede miljøer, og disse spiller en afgørende rolle i udstillingen, der er kurateret af forskeren Marie Arleth Skov. 

Jeg har forfattet en anmeldelse, som netop er afsendt til redaktionen af portalen kulturinformation.org, og jeg kan godt røbe, at min indledende skepsis blev gjort til skamme under pressevisningen.

Mere kul på

 

Tegningerne, der kan ses herover, er foretaget ved en østjysk strand, og ved den lokalitet kan man finde nogle bålsteder, hvor det er muligt at finde nogle fine stykker trækul, som man kan bruge til at tegne med. 

Kunne jeg ikke blot have medbragt tegnekul hjemmefra? Jo, det kunne jeg sagtens, men jeg synes, det er sjovt at bruge fundne kulstykker til at udarbejde disse skitser.

Kommer 'Sculpture by the Sea' tilbage?

 

’Sculpture by the Sea 2015’: Salah Sauli: ’Swarm’. Installation

I årene fra 2009-2015 fandt et omfattende kunstarrangement sted i Aarhus. 

Fra Tangkrogen til Ballehage kunne man hvert andet år i tidsrummet opleve skulpturfestivalen ’Sculpture by the Sea’, som bestod af et større antal store skulpturer i et forløb, der var kunstfagligt kurateret. 

Nu har kræfter i Aarhus foreslået, at man genopliver projektet. Venstre med politikeren Christian Budde foreslår nu ifølge webmediet dinavis.dk at investere to millioner kroner i at undersøge, om begivenheden kan gennemføres igen. 

Portalen har efterfølgende foretaget en undersøgelse blandt læserne og her er næsten 100 % positive over for idéen – eller rettere 97,3 % i skrivende stund. 

’Sculpture by the Sea’ blev i 2027 i forbindelse med ’Aarhus Kulturhovedstad’ afløst af ’The Garden – The Future’, som var en planlagt triennale arrangeret af kunstmuseet ARoS.

Punk som kropsligt fænomen

 

’Ulydig – Kroppen i punk’: Luciano Castelli: ’DOG’, 1981 (foto: Luciano Castelli taget med selvudløser)

De fleste forbinder sikkert ”punk” med en øresønderrivende form for musik, der opstod i 1970’erne med afsæt i en speciel undergrundsscene i England, men genren har flere aspekter, og her spiller det visuelle en klar rolle, hvilket jeg ved selvsyn fik bekræftet, da jeg i samme årti besøgte London, hvor punks prægede bybilledet i kraft af ofte obskure påklædninger – nogle vil måske tiden taget i betragtning tale om udklædninger. 

Ganske snart åbner kunstmuseet ARoS i Aarhus udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’, der netop fokuserer på punken som billedskabende genre. 

Jeg er på plads ved pressevisningen med henblik på en anmeldelse.

Togkaos og årets hidtil varmeste dag

 

For nylig var jeg på en togtur fra Silkeborg til Ribe og det hele var rodfæstet i noget, der kan beskrives med ét ord: KAOS! 

Således kom jeg en time og et kvarter for sent til min aftale i domkirkebyen, men på vejen fik jeg da lige lavet et hurtigt (hvilket baserer sig på et 20 minutters ophold på lokaliteten) rids ved Varde Station. 

Langt sjovere er de sidste tre tegninger, som er forarbejdet på årets hidtil varmeste dag ved en østjysk strand.

Levende billeder og faglig formidling af James Turrells Skyspace

 

Jeg tror ikke, det kan undre nogen, at TV-produceren Jack Fridthjof var til stede på ARoS ved pressevisningen af 'As Seen Below - The Dome' - det gigantiske bygnings- og kunstværk, et såkaldt Skyspace, af den amerikanske kunstner James Turrell.

I videoklippet, som kan ses herover, fortæller projektchef ved arkitektvirksomheden Schmidt Hammer Lassen, Jette Birkeskov, om projektet og giver et indblik i, hvad publikum kan forvente af oplevelser i installationen

Det skriver anmelderne om James Turrells Skyspace

 

Installationsfoto fra *As Seen Below – The Dome’ (foto: Florian Holzherr/ARoS 2026

Alle, der kunne og krybe og gå inden for den danske kunstanmelderstand var mødt op til pressevisning på James Turrells Skyspace ’As Seen Below – The Dome’ på ARoS, som jeg har beskæftiget mig en del med på blog'en her. Min anmeldelse er der et link til længere tilbage på blog'en. 

Lisbeth Bonde giver udstillingen fem ud af seks hjerter i Kristeligt Dagblad, dog med et generelt kritikpunkt: »Kosmos er i sig selv så ubegribeligt sublimt, at det næppe behøver farvet LED-lys. ”As Seen Below” kan derfor have en tendens til at fremstå en anelse kulørt – som endnu et bidrag til oplevelsesøkonomiens evige jagt på spektakulære events«. 

Jyllands-Posten giver fuldt hus – seks stjerner – og her fremhæver Trine Wøldiche værkets storslåethed: »Visuelt betagende som at være inde i et prisme, der reflekterer alle lysets farver«. 

Mere forbeholden er Politikens Mathias Kryger, der giver to ud af seks mulige hjerter: »Dette er kunst som manipulation«, fastslår anmelderen knivskarpt.

Anmeldelse af 'As Seen Below - The Dome' publiceret

 

*As Seen Below – The Dome’ af James Turrell kan ses fra mange vinkler

Som jeg tidligere har beskrevet på blog'en her, var jeg til pressevisning på James Turrells Skyspace ’As Seen Below – The Dome’ på ARoS for nylig, og det er der naturligvis kommet en anmeldelse ud af og den kan læses HER>

James Turrells Skyspace indvies på ARoS

 

Installationsfotos fra ’As Seen Below – The Dome’ af James Turrell 

For nylig gjorde jeg mig nogle betragtninger om, hvordan jeg ville opleve værket ’As Seen Below – The Dome’ et Skyspace af den amerikanske kunstner James Turrell (født 1943), som indvies i disse dage på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

I mellemtiden har jeg haft mulighed for at tage en iagttagelse på det omfattende værk, der har været på vej, siden ARoS’ daværende direktør Erlend Høyersten introducerede projektet i 2014. 

Nu er I sikkert helt vildt nysgerrige efter, hvordan jeg har set og oplevet installationen, og da jeg netop har forfattet og afsendt en anmeldelse af projektet, kan I naturligvis snart læse om mine iagttagelser.

Rekord for Valdemar Schønheyder Møller

 

Valdemar Schønheyder Møller: ’Sollys gennem træerne (Fontainebleau)’ 1899. Olie på lærred. 57 x 57,7 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Jeg har lige været vidne til en auktion (online) hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner med ældre malerier, og det gik op og ned med at få omsat de mange værker, og en del kunne ikke sælges, men jeg skal da lige love for, at min opmærksomhed skærpedes, da der til sidst i forløbet blev sat fire malerier til salg af en maler ved navn Valdemar Schønheyder Møller, som levede i perioden fra 1864 til 1905. 

Han blev med andre ord ikke særlig gammel, og historien om Schønheyder Møller er faktisk ret tragisk, da han var så optaget af solens lys, at han kiggede så meget op imod solen, at han næsten blev blind. 

Samtidig var han psykisk svækket, og han og hans familie måtte rejse tilbage til Danmark fra Paris, hvor han ellers arbejdede. 

Han befandt sig i Danmark blandt andet i kredsen omkring Vilhelm Hammershøi. 

Et hammerslag på 1.400.000 kroner er rekord for kunstneren på auktion. Maleriet var vurderet til 300.000-400.000 kr.

’As Seen Below – The Dome’ snart klar til indvielse: Hvad skal man forvente?

 

Billederne her skal illustrere effekterne i James Turrells ’As Seen Below – The Dome’ på ARoS (fotos: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

For det meste, når jeg bliver præsenteret for et nyt kunstværk eller en udstilling, har jeg en forventning om, hvad jeg kan opleve; men med James Turrells Skyspace, som indvies på ARoS ganske snart, befinder jeg mig totalt på bar bund, og det er faktisk underligt, da den slags installationer er lanceret 99 gange rundt omkring i verden. 

Det nye værk er dog det største af sin slags og diameteren på kuplen, som er en væsentlig del af værket, er på hele 40 meter. 

Til sammenligning er kuplen over Pantheon i Rom 43,3 meter, og netop en sammenligning med det berømte bygningsværk kunne måske komme i spil, når jeg skal beskrive/anmelde ’The Dome’, som jeg er indbudt til pressevisning på et par dage inden indvielsen. 

Hypen omkring bygningsværket har i hvert fald akkumuleret en vis nysgerrighed hos mig.

Anmeldelse af 'Livstid. Modne kvinder i kunsten' publiceret

 

'Livstid. Modne kvinder i kunsten': Marie Luplau: 'Fra kvindevalgretskampens første dage', 1891-97

For nylig kunne jeg berette om et besøg på Ribe Kunstmuseum, hvor jeg så udstillingen 'Livstid. Modne kvinder i kunsten'.

Min anmeldelse af udstillingen kan nu læses HER>

Stjerner til Lucian Freud-udstilling på Loisiana

 

Portrættet af David Hockney kan lige anes lidt til venstre for midten i dette installationsfoto fra udstillingen ’Lucian Freud – Alt er portræt’ på Louisiana (foto: Camilla Stephan/Louisiana Museum of Modern Art)

»Lucian Freuds personer ligger ofte ned og sover, kontemplerer eller dagdrømmer med indadvendt blik. Man forstår dem godt, for det var et tålmodighedsarbejde at sidde for ham. Han malede også et mindre portræt af malervennen David Hockney (født 1937) i 2002. Men hvilket portræt! Vi møder et stærkt iagttagende blik. En maler, som bliver malet af en maler, og som ser tilbage på ham«

Lisbeth Bondes anmeldelse af den nyåbnede udstilling ’Lucian Freud – Alt er portræt’ på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk giver indirekte anledning til at markere, at den store britiske kunstner David Hockney døde forleden dag 88 år gammel. 

Men det er naturligvis Lucian Freud-udstillingen, som Bonde fokuserer på i anmeldelsen i Kristeligt Dagblad. 

Hun giver seks ud af seks stjerner til udstillingen, der kan ses frem til d. 27. september.

De modne kvindelige kunstnere på Ribe Kunstmuseum

Jeg har netop besøgt udstillingen ’Livstid. Modne kvinder i kunsten’, der nu er åbnet på Ribe Kunstmuseum. 

Efterfølgende har jeg efter bedste evne forsøgt at få perspektiveret udstillingens tema i en anmeldelse, som jeg netop har færdiggjort. 

Udstillingen fokuserer især på kvindelige, danske kunstnere i årene før og efter år 1900, og disse kunstnere var kendetegnet ved, at de måtte kæmpe noget af en kamp for overhovedet at skabe den kunst, som var et eksistentielt behov hos dem. 

Man kan læse den inspirerende beretning om de aldrende kunstnere i udstillingens katalog, som på 240 rigt illustrerede sider beskriver, hvordan kunstnere som Anna Ancher, Bertha Wegmann, Anne Marie Carl-Nielsen og Anna E. Munch og mange andre måtte trodse den mandsdominerede kunstverden og holde fast i deres ret til at udtrykke sig billedkunstnerisk. 

Udstillingen kan ses på kunstmuseet i Ribe frem til d. 20. september, hvorefter den flytter til Skovgaard Museet i Viborg og efterfølgende til Bornholms Kunstmuseum.