I skrivende stund kører mit/vores ophold i Malerhuset i Sønderho på Fanø på sidste vers.
Det har dog ikke været rendyrket ferie det hele. Der er blevet tid til at lave en halv snes raderinger, nogle få akvarel/oliepastel-arbejder samt en anmeldelse af ”perlen i Sønderho”, Fanø Kunstmuseum.
Denne er netop blevet publiceret på portalen KULTURINFORMATION, og kan læses HER>
Jeg er under mit/vores ophold i Sønderho på Fanø blevet ret glad for Fanø Kunstmuseum, der er beliggende netop i Sønderho.
Jeg har netop besøgt museet, som naturligvis har en samling med udgangspunkt i værker, der har fysisk afsæt i Fanø.
Jeg arbejder på en anmeldelse af Fanø Kunstmuseum, så der er mere om museet senere på blog'en her.
»Om hans udtryk er poetisk, sådan som vandreudstillingen, der markerer 140-året for hans fødsel, hævder, er jeg mindre sikker på. I alle tilfælde har hans kantede og krystallinske udtryk altid ledt mine tanker i en mere videnskabelig retning. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at Scharff natursyn har meget at sige – også til et nutidigt publikum«
Noget kan tyde på, at Politikens kunstanmelder Trine Ross har planer om at besøge udstillingen ’William Scharff – Den poetiske rebel’ på Randers Kunstmuseum, hvilket man kan læse om i dagbladet, der d. 21. august supplerer den daglige avis med en kunstsektion.
Hurra for det initiativ.
Sensommer på Fanø. Hvordan lyder det? Især når jeg tilbringer en uge i ’Malerhuset’ i Sønderho, bliver det endnu bedre.
Der bliver arbejdet koncentreret på husets atelier og ude i felten laver jeg raderinger, som kan ses meget senere her på blog'en.
.jpg)
Da kunstmuseet ARoS i 2004 åbnede dørene for første gang, blev et nyt vartegn for museet afsløret.
Den overdimensionerede skulptur ’Boy’ har siden levet sit eget liv i forskellige rum på museet.
Det er imidlertid slut nu – i hvert fald i en periode. I de seneste dage har der været en del hype omkring, at man i samarbejde med kunstneren bag værket, Ron Mueck, har udlånt værket til Museum Voorlinden i Holland, hvor det vil befinde sig indtil marts 2027.
Personligt kommer jeg ikke til at savne det mest overvurderede kunstværk på dansk jord.
Til gengæld får ARoS et andet værk i ”bytte” for ’Boy’. Det kan ses herover.
Dermed være sagt, at sommeren så småt går på hæld.
På den anden side: Man kan aldrig vide. I skrivende stund befinder vi os stadig i august.
Jeg har netop modtaget en mail fra Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg, som kunne berette om et stort antal besøgende på museet i juli måned, hvor ikke færre end 22.500 gæster besøgte Kunsten, og sikkert primært med henblik på at opleve udstillingen ’Late Picasso’ der stadig kan ses indtil d. 6. september.
Udstillingen kører med andre ord på sidste vers, og den har fået fine anmeldelser. Ikke mindst på portalen kulturinformation.org, hvor jeg gav seks ud af seks stjerner.
Min anmeldelse af udstillingen kan naturligvis stadig læses… find den HER>
Der var samtidig rigtig mange mennesker på det strandafsnit, som jeg foretrækker, så derfor mange modeller til disciplinen strandcroquis.
»Det er interessant nok noget af det, der står tilbage efter udstillingen: Kirkeby forekommer højstemt, hvor Jorn fortsat er lidenskabelig og legende. Intensiteten har de til fælles og intimiteten, dér hvor man kommer bag stregerne som udtryk, så de også danner et indtryk«
I den svenske skærgård umiddelbart nordvest for Göteborg finder man Skärhamn, hvor Nordiska Akvarellmuseet er hjemmehørende.
For tiden viser museet en udstilling med værker på papir af Per Kirkeby og Asger Jorn, og den har Maria Kjær Themsen, Informations kunstanmelder, besøgt.
Det fremgår af hendes anmeldelse, at kombinationen Jorn-Kirkeby stadig har en betydning på trods af, at de to kunstnere har været udstillet sammen mange gange tidligere.
Udstillingen kan ses frem til d. 6. september.
»Farverne i mine værker er ikke klare, jeg kan godt lide sådan en beskidthedsæstetik. Den oxidgrønne har et mørke i sig, noget, der ikke umiddelbart er positivt, men som står og vibrerer på en måde, som er stemningsladet«
Maleren Per Kirkeby udtalte en gang i et interview, at »farver betyder noget«, og udsagnet kan vel dårligt siges at være overraskende, når man tænker Kirkebys ofte farvemættede malerier ind i helheden.
Dagbladet Information har for tiden en serie kørende, der med Nanna Maria Engsted som forfatter sætter fokus på forskellige kunstneres forhold til farver.
Citatet herover er hentet fra indslaget med maleren Mie Mørkeberg, der peger på oxidgrøn som definerende for hendes uundværlige farve.
Tidligere i artikelserien har John Kørner beskrevet, hvordan malingsproducenten Flügger har opkaldt en bestemt gul nuance efter kunstneren.
For nylig kunne jeg her på blog'en berette om udstillingen 'William Scharff - Den poetiske rebel', som netop er åbnet på Randers Kunstmuseum, hvor den kan ses frem til d. 3. januar 2027.
Jeg lovede en anmeldelse af udstillingen, og den er nu publiceret til seks stjerner (ud af seks mulige) inden dagbladene har nået at tælle til 10.
Min anmeldelse kan læses på portalen KULTURINFORMATION HER>
»Billedkunsten skildrer jo ikke blot det, man ser. Man maler ligesaavel alle de andre sanseindtryk – Vindens Gang mellem Granerne. Suset fra Havet, der i de stille Sommeraftener lyder som en Orgeltone osv.«
Forekommer teksten herover lidt altmodisch, er det ikke så mærkeligt, da citatet stammer fra 1944 og er fremført af maleren William Scharff (1886-1959).
Teksten kan læses i bogen, der ledsager udstillingen ’William Scharff – Den poetiske rebel’, som netop er åbnet på Randers Kunstmuseum, hvor den kan ses frem til d. 3. januar 2027.
Jeg besøgte udstillingen lige inden den officielle åbning og arbejder på en anmeldelse, så der kommer meget mere Scharff også her på blog'en senere.
Jeg har forfattet en anmeldelse af udstillingen og den kan naturligvis læses på KULTURINFORMATION HER>
»Hos Frandsen ophøjes hverdagens øjeblikke, og det almindelige og genkendelige rum løftes ind i kunsthistoriens store fortællinger«
Således kan man blandt andet læse i formidlingsmaterialet til udstillingen ’Al Fresco’, hvor Erik A. Frandsen udfordrer den ældgamle fresko-teknik på Skovgaard Museet i Viborg.
At udstillingen finder sted netop her, er langt fra tilfældigt, da netop freskoer spiller en altafgørende rolle i Joakim Skovgaards omfattende udsmykning af Viborg Domkirke, som er nabo til museet.
Udstillingen, som jeg besøgte for nylig, kan ses på Skovgaard Museet frem til d. 20. september.
Galleri NB i Viborg har ofte introduceret kunstnere, der måske ikke har været kendte fra det typiske akademiske parnas, og nu introducerer galleriet en kunstner, som gennem sit virke har været et stykke omkring i sine undersøgelser af diverse kunstneriske virkemidler.
Claes Otto Jennow har således en baggrund inden for graffiti, men det er landskaber i en mere eller mindre halvsyret form, man kan opleve i kunstnerens udstilling ’Mellem himmel og jord’ på galleriet.
Jeg er blevet lidt nysgerrig på kunstneren, som jeg faktisk ikke var bekendt med tidligere, så jeg besøger Galleri NB ved åbningen med henblik på en potentiel anmeldelse.
Hvis man logger ind på Google Maps og søger på adressen 509 W 27th Street i New York, havner man i det sydvestlige Manhattan, hvor galleriet Olney Gleason har til huse i et område med flere gallerier.
Årsagen til, at jeg har fået en momentan interessen for virksomheden, er at den danske billedkunstner Alexander Tovborg ifølge kunstportalen Artdaily.com, har indledt et samarbejde med galleriet, som har en perlerække af store internationale kunstnere i porteføljen.
Alexander Tovborg var for nylig udstillingsaktuel i forbindelse med udstillingen ’Divine Comedy’ på ARoS i Aarhus… læs min anmeldelse af denne udstilling HER>
»Jeg må naturligvis forholde mig til den virkelighed, som publikum kommer anstigende med. Men min opgave er ikke at tale til deres fordomme, men derimod at stimulere deres nysgerrighed«
Citatet er hentet fra en ganske omfattende artikel, der omhandler museumsinspektør Anders Kold, Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk.
Artiklen, som er forfattet af Kathrine Tschemerinsky, kan læses i Weekendavisen, og et af temaerne er ganske naturligt den igangværende udstilling med Lucian Freud, hvilket er en udstilling, jeg/vi endnu ikke har fået set.
Det vil der imidlertid blive rådet bod på. Udstillingen varer frem til d. 27. september.
Der hersker en myte om, at hvis man vil erhverve sig værker af berømte kunstnere, kan det være en god idé at investere i grafiske tryk, og det kan som bekendt være litografier, raderinger, træsnit eller serigrafier, og netop i denne kategori har auktionshuset Bruun Rasmussen et antal store – 140 x
Fælles for den titelløse serie er, at de betegnes som ”Hansen-tryk”, hvilket jeg formoder, refererer til serigrafen Jørgen Hansen.
Der er mange værker i udvalget, og det med at grafiske tryk er billige, skal bestemt tages med et gran salt.
Prisen afhænger naturligvis af, hvem kunstneren er, og der er mange i udvalget, som kan ses HER>
»Inde i Ulydig føles pladsen trang, en smule labyrintisk, et par siddepladser er betrukket med leopard, kunstigt og plasticagtigt. Gulvet burde måske klistre, væggene lugte af røg, sved og gammel øl, men det er et museum, ikke et værtshus, og vi kan vel bruge vores fantasi. Ikke mindst fordi den bliver hjulpet så godt på vej af energien, der springer fra de mørkmalede vægge«
Weekendavisens kunstanmelder Sarah von Essen har været forbi udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’, der, som tidligere nævnt på siden her, kan ses indtil d. 13. december på ARoS i Aarhus.
Von Essen afslutter sin positive anmeldelse med følgende sætninger: »Punkkroppen, det ulydige hylster, er ikke hegnet ind på ARoS. Den er heller ikke befriet, men befriende, rå og ren energi, der sagtens tåler og overlever at blive vist frem på et museum«
»Spørgsmålet er bare, hvor meget hun kan bære? Her er Tate Modern mærkværdigvis helt tavs. Men ligesom virkelighedens Frida Kahlo blev knust af sygdom, ulykker og sikkert også hjertesorger, er hendes ansigt nu i fare for at blive trivialiseret, tæmmet og uskadeliggjort«
Politikens kunstanmelder Trine Ross har klare bekymringer vedrørende den mexicanske maler Frida Kahlo (1907-1954) og hendes rolle som symbol på, hvordan en kunstners eftermæle kan illustreres.
Få kunstnere i verdenshistorien er blevet mishandlet visuelt mere end Kahlo – og man kan se hende ikke blot som mere eller mindre posthum frivillig repræsentant for feminismen, men også i rent kommercielle sammenhænge.
Ross er i sin fire-hjertede anmeldelse stærkt skeptisk over for udstillingen på Tate Modern i London, og i hendes underrubrik hedder det: »Tate Modern skuffer med en rodet udstilling, men Frida Kahlo beviser endnu en gang, at hun er dronningen af dem alle«.
Det forekommer næsten symbolsk, at udstillingen, der kan ses frem til d. 3. januar 2027, har fået titlen ’The Making of an Icon’.
»På Politiken har vi siden Hørup og Brandes taget kunsten alvorligt og lyttet til, hvordan den sætter problemer under debat. Mens andre medier i de senere år har nedprioriteret kulturkritikken, har Politiken skruet op og moderniseret kritikstoffet til en digital social tid. Her skal vi på én gang være en uundværlig reference og værter for den kulturelle samtale, og vi skal være det for de nye generationer af mediebrugere såvel som vores elskede kernelæsere«
Denne tekst optræder i en jobannonce, hvor dagbladet Politiken søger en ny kritikredaktør.
Det vil angiveligt sige, at avisens kulturredaktør ikke magter opgaven at holde styr på dagbladets kulturkritikere?
Jeg kan ikke rigtigt definere noget ud fra det skrevne, men det hedder blandt andet i teksten:
»Der findes ingen redaktion som vores, og vi skal sammen definere, hvordan vi skal levere den kulturkritik, som en verden i opbrud skriger på. En tid, hvor de gamle begreber er gået i stykker, og hvor kun kunsten og kulturen kan levere de nye spørgsmål og svar, vi skal bruge«.
Jeg har fundet annoncen på portalen MediaWatch.
Ansøgningsfrist: 25. august.
I skrivende stund forbereder man sig i Paris på den afsluttende etape af Tour de France 2026, og løbet har været hårdt for nogle og lettere for andre, men jeg tror, der gik et gib igennem de fleste danske cykelfans, da Jonas Vingegaard styrtede på 15. etape og efterfølgende måtte udgå af løbet med et brækket kraveben.
Der var dog i særdeleshed også noget at glæde sig over, hvis man ifører sig den rød-hvide klaphat.
Således står Mads Pedersen til at vinde den grønne pointtrøje i løbet og det er første gang, at denne ære tilfalder en dansk cykelrytter i Tour’en.
Dermed har Mads P. vundet pointtrøjen i samtlige Grand Tours og det er ikke mange, der har gjort det.
Vi får også en dansk rytter i Top 10, da Mathias Skjelmose inden den sidste etape ligger nummer seks i købets klassement, og da der ikke er tradition for, at dette ændrer sig i Tour’ens sidste etape, ender ”Skjel” sandsynligvis der, hvilket er imponerende.
Behøver jeg at nævne, at Tadej Pogačar vandt løbet?
Man kan for tiden se i Maria Dublins udstilling ’A Tree is a Tree is a Tree: The Tree Chapel’ på KunstCentret Silkeborg Bad, og den har jeg kigget nærmere på med henblik på en anmeldelse til portalen KULTURINFORMATION, og nu kan anmeldelsen læses HER>
»Scharff skabte et billedsprog, der bevæger sig mellem rå ekspressiv kraft og håndværksmæssig perfektion, og han indflettede store spørgsmål i det hverdagslige: i et barns leg, i en hønes nervøse bevægelser eller en skovs nærmest radioaktive glød«
Den Scharff, der nævnes i citatet herover, er naturligvis William Scharff (1886-1959) og teksten er blot et udsnit af pressemeddelelsen til udstillingen ’William Scharff – Den poetiske rebel’, der kan ses på Randers Kunstmuseum i perioden 8. august 2026-11. januar 2027.
Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Randers Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum.
Jeg har planlagt en anmeldelse af udstillingen, så meget mere om den, når den er åbnet i Randers.
»Denne udstilling er en lækkerbisken for øje og sjæl, og så er den godt tænkt som et supplement eller en fortsættelse i tid og teknik, idet den trækker en linje, en rød tråd fra Joakim Skovgaards fresker i Viborg Domkirke til denne sommerudstilling«
Citatet stammer fra Kulturinformations kunstanmelder Kirsten Kytner, der har besøgt udstillingen ’Al Fresco’, hvor Erik A. Frandsen på Skovgaard Museet udfordrer den klassiske metode fresco, hvilket, som Kytner også nævner, afstedkommer en direkte reference til udsmykningen i Viborg Domkirke i umiddelbar nærhed af Skovgaard Museet.
Udstillingen, som Kytner tildeler fem af seks stjerner, kan ses frem til d. 20. september… læs anmeldelsen HER>
KunstCentret Silkeborg Bad er beliggende i udkanten af det store skovområde Silkeborg Vesterskov og et sådant er naturligvis kendetegnet ved tilstedeværelsen af adskillige træer.
Det er dog ikke den slags træer, man kan se i Maria Dublins udstilling ’A Tree is a Tree is a Tree : The Tree Chapel’ i kunstcentret.
Jeg besøgte udstillingen ved åbningen, men har netop genbesøgt den med henblik på en anmeldelse, så meget mere om Dublins udstilling senere.
»Kunst bliver nogle gange taget alt for seriøst. Man skal også være i stand til at le af sig selv og arbejde med et glimt i øjet«.
Således udtalte den tyske maler Ralph Fleck en gang i et interview med kurator Walter Smerling, og når man ser på Flecks malerier, oplever man en kunstner, som ikke lod sig begrænse af motivets manglende prætentiøse betydning.
Hans motto syntes at være, at alt kan bringes i spil som motiv og gøres interessant.
Jeg stødte på Flecks værker under en af mine mange ture til Berlin i 2022, og jeg blev ret omgående ret optaget af hans billedsprog.
Jeg har netop erfaret via kunstportalen Artdaily. com, at Ralph Smeck, der var født i Freiburg i Tyskland, er død 75 år gammel.
»Udstillingen er velkurateret og en fornøjelse at bevæge sig rundt i. Eneste anke er, at der ikke er flere skulpturer, for trods hans insisterende omgang med oliemaleriet er det tydeligt, at nogen stor kolorist, det var Svend Wiig Hansen ikke«
Det er altid et diskussionsemne, når billedkunstnere benytter sig af maleriet i en ekspressiv version.
Det gælder også Svend Wiig Hansen (1922-1997), der for tiden er udstillingsaktuel på kunstmuseet ARoS i Aarhus.
Udstillingen, som kan ses frem til d. 30. august, har haft besøg af Berlingskes anmelder Holger Dahl, der netop beskæftiger sig med Wiig Hansen som maler i relation til samme kunstner som billedhugger og denne analyse er bestemt relevant, da udstillingen næsten bliver kvalt af de mange malerier, hvor farverne synes påført ublandende, hvilket kan opleves som en manglende bevidsthed om farvernes indbyrdes udstrækning.
Dahl giver fem ud af seks stjerner til udstillingen trods de nævnte forbehold… min egen anmeldelse af udstillingen kan ses HER>
Få hundrede nede af Næsvej finder man i forbindelse med et sommerhusområde en grusvej på højre hånd og den ender efter en blød venstrekurve i en smal sti, som fører ned til stranden, hvor der befinder sig en badebro, som primært benyttes af sommerhusenes beboere.
Marcherer man derimod få hundrede meter mod syd, vil man opdage en anden badebro, som er tilknyttet den nærliggende naturistcampingplads og her kan man som almindelig badegæst blot slå sig ned og nyde området i fulde drag.
Tegningerne herover er lavet ved en dag på Kysing Strand, hvor temperaturerne tangerede omkring 28 grader.
