Nytænkning af pladsen foran Ribe Kunstmuseum

 

Pladsen foran Ribe Kunstmuseum står til en opgradering, der forventes afsluttet i sommeren 2027 (foto: Ribe Kunstmuseum)

Jeg tror, at de fleste vil holde med mig i, at torvet eller pladsen foran Ribe Kunstmuseum ikke er den mest inspirerende i kongeriget. Især set i lyset af, at selve museet har undergået nogle gennemgående opstramninger i udtrykket, synes pladsen gold og ekskluderende. 

Det laves der imidlertid om på. Man forventer således at indvie et nyt torv med en kunstnerisk udsmykning af en indtil nu ukendt kunstner i sommeren 2027. Projektet er støttet generøst af Ny Carlsbergfondet. 

Jeg skrev en reportage til kulturinformation.org for et års tid siden om Ribe Kunstmuseum med blandt andet uddrag fra en samtale med museets direktør Anne-Mette Villumsen. 

Artiklen havde fokus på museets historie og visioner, og den kan læses HER>

Grænse krydses

 

Daniel Richter: Maleri uden titel, 2024 (foto: © VG Bildkunst, Bonn 2024)

Det er ved at være længe siden, jeg/vi har krydset den dansk-tyske grænse; men det bliver der lavet om på om ikke så længe, da der er planlagt et besøg på Gottorp Slot i Slesvig, der under ledelse af Thorsten Sadowsky blandt andet har udviklet sig til et væsentligt udstillingssted for samtidskunst gennem de seneste år. 

Jeg kan tilføje, at Sadowsky har en ganske imponerende løbebane som f.eks. inspektør ved Kunstmuseet Brandts i Odense, kunstnerisk leder ved Århus Kunstbygning, direktør for Museum Kunst der Westküste på Föhr i Tyskland, Kirchner Museum Davos i Schweiz og Museum der Moderne i Salzburg i Østrig. 

Anledningen til besøget på Gottorp Slot er en udstilling med den tyske billedkunstner Daniel Richter, som i 2016 viste en stor udstilling på Louisiana i Humlebæk. 

Richter er født i 1962 i Eutin, der er beliggende i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten, og dermed vender han med udstillingen ’Torf’ tilbage til sin hjemegn.

Anmeldelse med et par kvæk publiceret

 

Installationsfoto fra udstillingen ’The Sunken Boat’ med værker af Anna Boghiguian på ARoS… se flere billeder fra udstillingen HER>

Det er ikke fordi, jeg er gået i en frø-tilstand, at jeg kvækker lidt i min anmeldelse af udstillingen ’The Sunken Boat’ på ARoS i Aarhus med fem installationer af den egyptisk-canadiske kunstner Anna Boghiguian (født 1946). 

Det kritiske kvæk skyldes blandt andet, at man i forbindelse med udstillingen ikke har ladet producere og udgive et katalog over et projekt, som er ganske teksttungt og fyldt med diverse komplicerede symboler. 

Ved åbningen af udstillingen forsikrede ARoS’ direktør Rebacca Matthews, at der er tale om en ganske væsentlig udstilling, og i det perspektiv mener jeg, at det modsiger dette udsagn, at museet ikke ulejliger sig med at gøre det muligt for et måske undrende publikum at erhverve sig noget blivende materiale og derved få belyst en masse bevæggrunde, som kunstneren måtte besidde i forhold til udstillingens narrativ. 

Uanset hvad kan udstillingen ses frem til d. 19. april 2026, og min anmeldelse kan læses på kulturinformation.org HER>

Fem stjerner til Per Kirkeby-udstilling i Kristeligt Dagblad

 

Denne skitse til murstensskulptur fra 1994 af Per Kirkeby er det tætteste, man kommer på de karakteristiske skulpturer i kunstnerens produktion på Kunsten.

»Det er ikke en ultimativ udstilling om Per Kirkeby, men det er et elegant præsenteret udsnit af en stor del af værket – og hvordan det hænger sammen: fra tidlige malerier til senere. Forholdet mellem tegning og maleri. Forholdet mellem udtryk og fortælling. Et par vægtekster rummer fine analyser af, hvad man kan ses i billeder og hvad man ikke kan se – og hvordan dét nu hænger sammen«

Kristeligt Dagblads kunstanmelder Torben Weirup har været en tur i Aalborg for at se og anmelde Per Kirkeby-udstillingen på Kunsten Museum of Modern Art. 

Han giver udstillingen fem ud af seks stjerner og har et enkelt kritikpunkt i kraft af fraværet af nogle af Kirkebys værker bygget i mursten. 

Jeg er faktisk ikke klar over, om der findes murstensværker af Kirkeby i kunstmuseet Louisianas samling. Det er nemlig i den, de mange værker har deres ophav.

Berlin-bog anmeldt med tilbagevirkende kraft

 

Forsiden af bogen ’Mellem øst og vest – Berlin’ er naturligvis præget af det mest kendte monument i byen, ’Brandenburger Tor’ (foto: Gads Forlag)

I det tidlige forår blev bogen ’Mellem øst og vest – Berlin’ publiceret’, så man kan roligt sige, at det er med en anelse forsinkelse, at jeg nu har anmeldt bogen. 

Der bør dog ikke herske nogen tvivl om min fascination af den tyske hovedstad, og bogen, der er forfattet af Johnny Laursen og Jørgen Mikkelsen, giver et ganske grundigt indblik i Berlins historie, og her handler det ikke udelukkende om, hvad der skete, da byen blev delt med den legendariske mur. 

Historien begynder i middelalderen, og den er bredt iagttaget som bekendt præget af en stor omskiftelighed. 

Man kan læse min anmeldelse af bogen, som er udgivet på Gads Forlag, HER>

En indsigt i Anna Boghiguians kunst

 

Om få dage åbner udstillingen 'The Sunken Boat' med installationer af den egyptisk-canadiske samtidskunstner Anna Boghiguian (født 1946) på ARoS i Aarhus.

Jeg har netop deltaget i udstillingens pressevisning, og her oplevede jeg en kunstner med nogle ret subtile budskaber, som dog kommer ret meget frem i videodokumentaren, som kan ses herover.

Lundstrøm, Constant og Kirkeby over millionen, mens en russer stak af

 

Per Kirkeby: Uden titel (Regnskov), 1980. Olie på lærred. 202x240 cm. Vurd.: 1.500.000 kr. Hammerslag: 1.300.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

At højt vurderede værker af Cobra-maleren Constant, modernisten Vilhelm Lundstrøm og udstillingsaktuelle Per Kirkeby fik hammerslag på over en million kroner på den for nyligt gennemførte auktion over moderne kunst hos auktionshuset Bruun Rasmussen, kan vel dårligt overraske. 

Til gengæld gloede jeg lige en ekstra gang, da den russiske maler Alexander A. Labas’ værk ’Oktober i Petrograd’ kom under hammeren. 

Det var vurderet til 30.000-40.000 kr.; men nåede præcis en halv million kroner i hammerslag. 

Ellers var de fleste salg inden for den estimerede ramme og som sædvanligt var der værker, der ikke kunne sælges, men sådan er det med auktioner. 

Jeg glæder mig til at følge den næste etape af auktioner over moderne kunst og samtidskunst.