Fra 'Morgenavisen Jyllands-Posten' til 'Jyllandsposten'

 

Der er noget næsten befriende ”altmodisch” over Jyllandspostens nye logo.

»Bindestregens død og morgenavisens exit er til at leve med. Det kommer ingen til at savne. Men at genbruge logoet fra 1877, som jo var pænt nok, da det blev opfundet, signalerer et dybt snork«

Da jeg var tilknyttet Jyllandsposten som kunstanmelder, hed avisen ”Morgenavisen Jyllands-Posten”, og den identitet har dagbladet nu taget et opgør med, men Politikens designanmelder Lars Hedebo Olsen er alt andet end begejstret over avisens nye logo, som han blandt andet beskriver i citatet herover. 

Han tilføjer blandt andet: »Med det nye logo ser Jyllandsposten endnu mere nationalkonservativ ud, end jeg tror, den er«. 

At beskrive avisen som ”nationalkonservativ”, tror jeg baserer sig på fordomme og det er vist her på sin plads at minde om Politikens abonnementssamarbejde med The New York Times, der stadig bruger gotiske bogstaver i sit logo, og det tror jeg, ingen indtil nu har anfægtet? 

Hedebo giver beskedne to hjerter til Jyllandspostens nye profil.

Min LEX-profil er utilstrækkelig og ubrugelig

 

Danmarks Nationalleksikon, som kan findes på webadressen lex.dk burde være et leksikalt opslagsværk, hvor interesserede kan slå oplysninger om blandt andet personer op.

For flere år siden blev opslagsværket Weilbachs Kunstnerleksikon tilsyneladende fjernet fra Internettet og det er de oplysninger, der optrådte her, der nu danner profilen for blandt andre mig, og de oplysninger er mere end 20 år gamle.

Jeg prøvede at opdatere efterretningerne, men de nye bekendtgørelser blev afvist af LEX’s kunstfaglige repræsentant, så skulle man som forbruger besidde en nysgerrighed med hensyn til mit kunstneriske virke, kan jeg kun sige, at LEX er et værdiløst opslagsmedie i kraft af, at min profil på portalen i den grad er utilstrækkelig og faktisk ubrugelig.

Til gengæld kan man finde nye opdaterede oplysninger om mit liv og virke på www.larssvanholm.dk foruden blog'en her...

Sene værker af Aksel Jørgensen på Museum Jorn

 

Aksel Jørgensen: ’Liggende nøgenmodel’, 1937… se flere billeder fra udstillingen HER>

Jeg har blandt andet nævnt Aksel Jørgensen (1883-1957) i min e-bog ’Sort er mere end blot sort’, som er en publikation, der handler om raderinger, og netop Jørgensen var blandt andet en væsentlig underviser i grafik på Kunstakademiet. 

Der er desværre ikke eksempler på hans grafiske arbejder på udstillingen ’Aksel Jørgensen – Det sene værk’, der kan ses på Museum Jorn i Silkeborg. 

Til gengæld er der adskillige eksempler på Jørgensens sene malerier på væggene. 

Jeg har altid set Aksel Jørgensen som en lidt ”tør” maler med et stærkt akademisk udtryk, men vurdér selv. 

Udstillingen er foreløbig sat til at vare frem til nytår.

Anmeldelse af 'De sidste af de første' publiceret

 

I ’De første af de sidste’ bliver væveren Inge Bjørn (1925-2025) blandt andre portrætteret (foto: Kenneth Stjernegaard)

For nylig kunne jeg her på blog'en fortælle om bogen ’De sidste af de første – Portrætter af ti kvindelige kunstnere født 1925-1946’ af Maria Kjær Themsen. 

Jeg har forfattet en anmeldelse af bogen, og den kan læses HER>

Olafur Eliasson x ARoS - Shared Futures

 

Den verdenskendte kunstner fortæller om sit kommende, udvidede samarbejde med kunstmuseet ARoS i Aarhus

Olafur Eliasson og ARoS i udvidet samarbejde

 

Olafur Eliasson: ’Your psycoacoustic light ensemble’ 2024. Installation – mixed media (foto: Pierre Le Hors © Olafur Eliasson)

Kunstneren Olafur Eliasson er visuelt markant knyttet til kunstmuseet ARoS især på grund af installationen ’Your Rainbow Panorama’ på museets tag; men nu udvider museet samarbejdet med den verdenskendte kunstner, og det bliver en ganske spændende proces med den overordnede titel ’Shared Futures’, der får sit ophav med udstillingen ’Tynd is’ til næste år. 

Eliasson selv sætter ord på: »ARoS har støttet mit arbejde i Danmark gennem mange år, så det føles naturligt at gøre mit digitale arkiv og bibliotek synligt her. For min betyder ’Shared Futures’, at vi deler en interesse i at opnå andet end blot at lægge én og én sammen og få to – nogle gange kan det godt blive elleve«. 

Jeg har netop modtaget en pressemeddelelse om projektet, og her hedder det bl.a.: »Sammen med et program af publikumsrettede aktiviteter skal initiativerne udvide oplevelsen af Olafur Eliassons kunst til også at række ud over udstillingssalene og skabe nye muligheder for fordybelse, dialog og erkendelse«. 

ARoS har ellers endnu ikke offentliggjort det overordnede udstillingsprogram for 2027.

Portrætter af ti kvindelige kunstnere i bogform

 

’De sidste af de første’ er forfattet af Maria Kjær Themsen (pressefoto: Strandberg Publishing)

Det er lidt af en kraftpræstation forfatteren og kunstkritikeren Maria Kjær Themsen har begået med bogen ’De sidste af de første’, som portrætterer ti kvindelige kunstnere født 1925-1946, og så kan man godt regne ud, at vi befinder os i det modne og desværre også afdøde segment af kunstnere, som er Gerda Thune Andersen (1932-1926), Inge Bjørn (1925-2025), Kirsten Christensen 1943-2025), Ursula Reuter Christiansen (f. 1943), Viera Collaro (1946-2026), Kirsten Justesen (f. 1943), Kirsten Klein (f. 1945), Kirsten Lockenwitz (1932-2025), Ursula Munch-Petersen (1937-2025) og Jytte Rex (f. 1942). 

Bogen, der er på 320 rigt illustrerede sider, beskriver de ti kunstnere grundigt og personligt. 

Jeg har lige modtaget et anmeldereksemplar af publikationen og jeg er allerede i gang ved tastaturet.