Jeg lavede raderingen herover i området omkring ’Børsen’ i Sønderho, og tårnet i den fjerne baggrund er Ribe Domkirke, som burde være i den venstre side af kompositionen; men alt bliver spejlvendt, når man trykker raderinger.
I forgrunden ses søjlen, som angiver vandstanden under skiftende stormfloder, hvilket er skræmmende i sig selv.
Oprindeligt var det planen, at udstillingen ’Hjemfald’ med blandt andet relativt store værker af Erik A. Frandsen skulle være sluttet d. 25. oktober; men fra Horsens Kunstmuseum, hvor udstillingen finder sted, har man formidlet, at udstillingen forlænges til d. 10. januar 2027.
Museet selv beskriver selv udstillingen som ”anmelderrost”, men en seriøs søgning gav kun to (2) anmeldelser, nemlig Weekendavisens og min egen på Kulturinformation, og den kan til gengæld læses HER>
»Det er jo en tilbagevendende karikatur, at museerne skriver vægtekster, som publikum ikke kan forstå. Vi har virkelig arbejdet med, hvordan vi kan formidle et kunstværk, så vi ikke forklejner det, og så vi forbliver trofaste mod kunstværket – samtidig med at vi får publikum med os«
I skrivende stund er det d. 31. august 2026 og datoen markerer samtidigt, at museumsdirektør Gitte Ørskou forlader sin stilling på Moderna Museet i Stockholm.
I et stort interview med Anne Bech Danielsen i Politiken fortæller Ørskou om sine oplevelser som direktør for et stort svensk kunstmuseum, og ikke mindst om, hvordan hun oplever forskellen på de danske og de svenske kulturer.
Jeg tro, at mange er nysgerrige efter at vide, hvad Gitte Ørskou fraset en del væsentlige bestyrelsesposter i diverse kulturelle institutioner, nu har planer om at lave, men til det svarer hun, at der er ”liv i indbakken”, men at hun naturligvis ikke vil afsløre, hvem der skriver hvad og hvorfra.
Gitte Ørskou, der er født i 1971, har været direktør for Moderna Museet siden 2019.
Udsagnet, som optræder herover, udgør et væsentligt punkt i forhold til, hvordan museerne formidler de udstillede værker.
Balancen mellem akademisk nonsens og letforståeligt bavl er som bekendt knivskarp.
Trykpressen er justeret og smurt, og der er i alle tilfælde tale om koldnålsraderinger fortaget i området omkring netop Sønderho på Fanø.
»Naturligvis indeholder de mange mageløse værker stærke øretæver og kærtegn til den samtid vi lever i – med stigende miljøproblemer, dystre fremtidsudsigter men også håbefuldhed, forbundethed, fairness, business, forfald, makkerskab, dekadence og fremgang på livets store spegedreng«
Kulturinformations redaktør Jesper Hillestrøm har været på besøg på Statens Museum for Kunst med henblik på at anmelde udstillingen ’Parterapi’ og den viser værker med, hvad Hillestrøms tekst også antyder, et mangfoldigt udvalg af installationer af kunstnerduoerne Bank & Rau, Hesselholdt & Mejlvang, J&K (Janne Schäfer og Kristine Agergaard) og Randi og Katrine.
Udstillingen, som Hillestrøm begaver med fem stjerner, kan ses på SMK frem til d. 27. januar 2027.
Under mit/vores ugelange ophold på Fanø lavede jeg 10 raderinger, som jeg nu er gået i gang med at trykke små, men eksklusive oplag af.
Det første i Sønderho-serien kan ses herover og ud af de 10 vil de ni være en del af serien, som jeg regner med at have afsluttet trykningen af i løbet af et par uger.
For nyligt kunne jeg her på siden berette om udlånet af den ikoniske skulptur ’Boy’ fra kunstmuseet ARoS i Aarhus, og samtidig om indlånet af et andet værk af samme kunstner, Ron Mueck, som vil supplere en udstilling med titlen ’Favoritter fra samlingen’ og har man, som jeg, fulgt ARoS tæt siden åbningen i 2004, vil en sådan udstilling sandsynligvis være som en spadseretur ned ad ’Memory Lane’ – Mindernes Allé.
Jeg har tilmeldt mig pressemødet til udstillingen, der åbner d. 11. september og varer frem til d. 29. august 2027.
Man kan blandt andet se værker af så store navne som Bill Viola, Tony Oursler, Olafur Eliasson og Wes Lang.
