Tour de France 2026

 

Billedkunstneren Erik A. Frandsen har skildret hver etape i årets Tour de France, men dette oliepastelværk er dog fra en tidligere udgave af løbet og kan for tiden ses på en udstilling på Skovgaard Museet i Viborg (foto: Anders Sune Berg)

I skrivende stund forbereder man sig i Paris på den afsluttende etape af Tour de France 2026, og løbet har været hårdt for nogle og lettere for andre, men jeg tror, der gik et gib igennem de fleste danske cykelfans, da Jonas Vingegaard styrtede på 15. etape og efterfølgende måtte udgå af løbet med et brækket kraveben. 

Der var dog i særdeleshed også noget at glæde sig over, hvis man ifører sig den rød-hvide klaphat. 

Således står Mads Pedersen til at vinde den grønne pointtrøje i løbet og det er første gang, at denne ære tilfalder en dansk cykelrytter i Tour’en. 

Dermed har Mads P. vundet pointtrøjen i samtlige Grand Tours og det er ikke mange, der har gjort det. 

Vi får også en dansk rytter i Top 10, da Mathias Skjelmose inden den sidste etape ligger nummer seks i købets klassement, og da der ikke er tradition for, at dette ændrer sig i Tour’ens sidste etape, ender ”Skjel” sandsynligvis der, hvilket er imponerende. 

Behøver jeg at nævne, at Tadej Pogačar vandt løbet?

Anmeldelse af Maria Dubin-udstilling publiceret

 

Blandt værkerne på Maria Dubin-udstillingen er denne tegning, som er én ud af 30

Man kan for tiden se i Maria Dublins udstilling ’A Tree is a Tree is a Tree: The Tree Chapel’ på KunstCentret Silkeborg Bad, og den har jeg kigget nærmere på med henblik på en anmeldelse til portalen KULTURINFORMATION, og nu kan anmeldelsen læses HER> 

William Scharff på turné

William Scharff: ’Kvinder på stranden’, 1935. Olie på lærred. 237 x 334 cm. Randers Kunstmuseum (pressefoto)

»Scharff skabte et billedsprog, der bevæger sig mellem rå ekspressiv kraft og håndværksmæssig perfektion, og han indflettede store spørgsmål i det hverdagslige: i et barns leg, i en hønes nervøse bevægelser eller en skovs nærmest radioaktive glød«

Den Scharff, der nævnes i citatet herover, er naturligvis William Scharff (1886-1959) og teksten er blot et udsnit af pressemeddelelsen til udstillingen ’William Scharff – Den poetiske rebel’, der kan ses på Randers Kunstmuseum i perioden 8. august 2026-11. januar 2027. 

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Randers Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum. 

Jeg har planlagt en anmeldelse af udstillingen, så meget mere om den, når den er åbnet i Randers.

Fresco - en lækkerbisken

 

Installationsfoto fra udstillingen ’Al Fresco’ med værker af Erik A. Frandsen på Skovgaard Museet i Viborg. Foto: Anders Sune Berg

»Denne udstilling er en lækkerbisken for øje og sjæl, og så er den godt tænkt som et supplement eller en fortsættelse i tid og teknik, idet den trækker en linje, en rød tråd fra Joakim Skovgaards fresker i Viborg Domkirke til denne sommerudstilling«

Citatet stammer fra Kulturinformations kunstanmelder Kirsten Kytner, der har besøgt udstillingen ’Al Fresco’, hvor Erik A. Frandsen på Skovgaard Museet udfordrer den klassiske metode fresco, hvilket, som Kytner også nævner, afstedkommer en direkte reference til udsmykningen i Viborg Domkirke i umiddelbar nærhed af Skovgaard Museet. 

Udstillingen, som Kytner tildeler fem af seks stjerner, kan ses frem til d. 20. september… læs anmeldelsen HER>

Værker med træer i Vesterskovens udkant

 

Installationsfoto med værker af Maria Dubin på udstillingen ’A Tree is a Tree is a Tree : The Tree Chapel’… se flere billeder fra udstillingen HER>

KunstCentret Silkeborg Bad er beliggende i udkanten af det store skovområde Silkeborg Vesterskov og et sådant er naturligvis kendetegnet ved tilstedeværelsen af adskillige træer. 

Det er dog ikke den slags træer, man kan se i Maria Dublins udstilling ’A Tree is a Tree is a Tree : The Tree Chapel’ i kunstcentret. 

Jeg besøgte udstillingen ved åbningen, men har netop genbesøgt den med henblik på en anmeldelse, så meget mere om Dublins udstilling senere.

Ralph Fleck 1951-2026

 

’Ralph Fleck: ’Seestück 27/XII, 2017. Olie på lærred. 100 x 150 cm. (foto: ralphfleck.de)

»Kunst bliver nogle gange taget alt for seriøst. Man skal også være i stand til at le af sig selv og arbejde med et glimt i øjet«. 

Således udtalte den tyske maler Ralph Fleck en gang i et interview med kurator Walter Smerling, og når man ser på Flecks malerier, oplever man en kunstner, som ikke lod sig begrænse af motivets manglende prætentiøse betydning. 

Hans motto syntes at være, at alt kan bringes i spil som motiv og gøres interessant. 

Jeg stødte på Flecks værker under en af mine mange ture til Berlin i 2022, og jeg blev ret omgående ret optaget af hans billedsprog. 

Jeg har netop erfaret via kunstportalen Artdaily. com, at Ralph Smeck, der var født i Freiburg i Tyskland, er død 75 år gammel.

Svend Wiig Hansen - en stor kolorist?

 

Installationsfoto fra udstillingen ’Gående, faldende, stående’ med værker af Svend Wiig Hansen på ARoS

»Udstillingen er velkurateret og en fornøjelse at bevæge sig rundt i. Eneste anke er, at der ikke er flere skulpturer, for trods hans insisterende omgang med oliemaleriet er det tydeligt, at nogen stor kolorist, det var Svend Wiig Hansen ikke«

Det er altid et diskussionsemne, når billedkunstnere benytter sig af maleriet i en ekspressiv version. 

Det gælder også Svend Wiig Hansen (1922-1997), der for tiden er udstillingsaktuel på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Udstillingen, som kan ses frem til d. 30. august, har haft besøg af Berlingskes anmelder Holger Dahl, der netop beskæftiger sig med Wiig Hansen som maler i relation til samme kunstner som billedhugger og denne analyse er bestemt relevant, da udstillingen næsten bliver kvalt af de mange malerier, hvor farverne synes påført ublandende, hvilket kan opleves som en manglende bevidsthed om farvernes indbyrdes udstrækning. 

Dahl giver fem ud af seks stjerner til udstillingen trods de nævnte forbehold… min egen anmeldelse af udstillingen kan ses HER>