Ralph Fleck 1951-2026

 

’Ralph Fleck: ’Seestück 27/XII, 2017. Olie på lærred. 100 x 150 cm. (foto: ralphfleck.de)

»Kunst bliver nogle gange taget alt for seriøst. Man skal også være i stand til at le af sig selv og arbejde med et glimt i øjet«. 

Således udtalte den tyske maler Ralph Fleck en gang i et interview med kurator Walter Smerling, og når man ser på Flecks malerier, oplever man en kunstner, som ikke lod sig begrænse af motivets manglende prætentiøse betydning. 

Hans motto syntes at være, at alt kan bringes i spil som motiv og gøres interessant. 

Jeg stødte på Flecks værker under en af mine mange ture til Berlin i 2022, og jeg blev ret omgående ret optaget af hans billedsprog. 

Jeg har netop erfaret via kunstportalen Artdaily. com, at Ralph Smeck, der var født i Freiburg i Tyskland, er død 75 år gammel.

Svend Wiig Hansen - en stor kolorist?

 

Installationsfoto fra udstillingen ’Gående, faldende, stående’ med værker af Svend Wiig Hansen på ARoS

»Udstillingen er velkurateret og en fornøjelse at bevæge sig rundt i. Eneste anke er, at der ikke er flere skulpturer, for trods hans insisterende omgang med oliemaleriet er det tydeligt, at nogen stor kolorist, det var Svend Wiig Hansen ikke«

Det er altid et diskussionsemne, når billedkunstnere benytter sig af maleriet i en ekspressiv version. 

Det gælder også Svend Wiig Hansen (1922-1997), der for tiden er udstillingsaktuel på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Udstillingen, som kan ses frem til d. 30. august, har haft besøg af Berlingskes anmelder Holger Dahl, der netop beskæftiger sig med Wiig Hansen som maler i relation til samme kunstner som billedhugger og denne analyse er bestemt relevant, da udstillingen næsten bliver kvalt af de mange malerier, hvor farverne synes påført ublandende, hvilket kan opleves som en manglende bevidsthed om farvernes indbyrdes udstrækning. 

Dahl giver fem ud af seks stjerner til udstillingen trods de nævnte forbehold… min egen anmeldelse af udstillingen kan ses HER>

Kysing Strand

 

Hvis man bevæger sig lidt mindre end en kilometer syd for lokaliteten Norsminde i Østjylland, vil man finde Næsvej på venstre side af Kystvejen, hvis man vel at mærke bevæger sig mod syd. 

Få hundrede nede af Næsvej finder man i forbindelse med et sommerhusområde en grusvej på højre hånd og den ender efter en blød venstrekurve i en smal sti, som fører ned til stranden, hvor der befinder sig en badebro, som primært benyttes af sommerhusenes beboere. 

Marcherer man derimod få hundrede meter mod syd, vil man opdage en anden badebro, som er tilknyttet den nærliggende naturistcampingplads og her kan man som almindelig badegæst blot slå sig ned og nyde området i fulde drag. 

Tegningerne herover er lavet ved en dag på Kysing Strand, hvor temperaturerne tangerede omkring 28 grader.

Et par akvareller fra sommerlandet

 

’Kysing Næs’. To akvareller på Hahnemühle akvarelpapir. 19 x 26 cm.

For en gangs skyld fraveg jeg på en dag midt i juli mit faste princip om at besøge en strand i nærheden af Aarhus. 

I stedet blev jeg siddende i busruten med navn ’Kystruten’ og fortsatte til lokaliteten Kysing Næs umiddelbart i nærheden af Norsminde. 

Inden folk dukkede op på stranden i hobetal, lavede jeg to akvareller, som beskriver landskabet set mod henholdsvis nord og syd.

Pik-pik-pik Picasso

 »Men det er også en udstillingen, som forholder sig lidt unysgerrigt til sit emne om den aldrende kunstner og ikke for alvor er interesseret i at stille spørgsmål om denne kunstens helt store pik, Picasso«

Jeg opgave på et tidpunkt under læsningen at sammentælle, hvor mange gange Politikens kunstanmelder Mathias Kryger bruger ordet ”pik” på dansk eller engelsk i sin anmeldelse af udstillingen ’Late Picasso’ på Kunsten Museum of Modern Art. Kryger tildeler dog trods visse kritikpunkter udstillingen fire ud af seks hjerter.

Det gungrer i kroppen på ARoS

 

Installationsfoto fra pressevisningen til udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’, hvor Seismografs skribent Andreo Michaelo Mielczarek også var til stede

»På kunstmuseer reduceres lyd ofte til atmosfære. Her er den et materiale på linje med stof, video og krop. Støjen bliver en kunstnerisk metode snarere end et soundtrack. Den 50 år gamle støj lyder stadig forbløffende nutidig, når den går i dialog med udstillingens nyere værker. Det gungrer i kroppen«

Portalen Seismograf beskæftiger sig primært med kunst forankret i lyd og musik, og derfor giver det mening, at man har anmeldt udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’, der finder sted og kan ses indtil d. 13. december på ARoS i Aarhus, da en af mediets skribenter Andreo Michaelo Mielczarek har sat ord på sine oplevelser i udstillingen… læs anmeldelsen HER>

Kunst på papir hos Bruun Rasmussen

 

Rembrandt van Rijn: ’Kristus prædiker’, ca. 1652. Radering og koldnål (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Hvis man lider af den overbevisning, at det er umuligt f.eks. at erhverve sig et kunstværk af Rembrandt, kan man godt tro om igen. 

D. 3. august afslutter auktionshuset Bruun Rasmussen således en netauktion med kunstværker på papir, og her er netop Rembrandt van Rijn faktisk blandt varerne, der kommer under hammeren. 

Udover Rembrandt kan man byde på værker af Michael og Anna Ancher, P.S. Krøyer, J. Th. Lundbye, P.C. Skovgaard, C.W. Eckersberg samt en masse andre spændende kunstnere. 

Se udvalget HER>