For nylig kunne jeg her på blog'en fortælle om udstillingen 'At male ud af hovedet' med værker af den modernistiske maler Ebba Carstensen på Ribe Kunstmuseum.
Jeg har forfattet en anmeldelse af udstillingen, og den kan læses på webportalen KULTURINFORMATION HER>
For nylig kunne jeg her på siden berette om en bog, som udkommer mandag d. 13. oktober.
Titlen ’Vide vægge’ med undertitlen ’Det moderne kunstmuseum i Danmark’ udgør beskrevet af forfatteren og kunsthistorikeren Kristian Handberg en levende fortælling om udviklingen af museumsinstitutionen inden for feltet kunst siden Thorvaldsens Museum blev indviet midt i 1800-tallet.
Bogen består af 256 rigt illustrerede sider og er udgivet af forlaget Strandberg Publishing.
Bogens relevans understreges af, at nyhederne når vidt omkring med hensyn til, at folk fra alle samfundslag besøger museerne i et større og større antal.
Årsagerne til denne strøm af udstillingsgæster kan man selvfølgelig altid perspektivere; men i første omgang kan min anmeldelse af den aktuelle bog læses HER>
Det drejer sig om at holde tungen lige i munden, hvis man skal danne sig et kvalificeret overblik på de mange udstillinger, der netop er åbnet i kongeriget.
Især her i Jylland har alle mulige udstillingsinstitutioner åbnet dørene for nye særudstillinger, og her har jeg i første omgang valgt at fokusere på ’At male ud af hovedet’ med værker af Ebba Carstensen på Ribe Kunstmuseum.
Netop denne udstilling arbejder jeg på en anmeldelse af; men der er også åbnet ny udstilling på Moesgaard Museum syd for Aarhus.
’Kelternes verden’ kigger jeg på senere, og så har jeg ikke endnu helt besluttet, hvad der ellers skal under kritisk behandling.
Randers Kunstmuseum viser en udstilling, der har påkaldt sig en del opmærksomhed, da den indeholder værker fra Dronning Margrethes omfattende private kunstsamling.
På HEART i Herning viser man udstillingen ’Smittet af bacillen’, som viser værker fra diverse, private kunstsamlinger i Jylland.
Kunsten i Aalborg har også netop åbnet nye udstillinger med væsentlige samtidskunstnere.
Jeg når med garanti ikke det hele, men det handler i sidste ende om prioriteringer.
For nylig deltog jeg som en ud af tre censorer på Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling, der finder sted på Gimsinghoved i Struer.
Udstillingen kan ses frem til d. 2. november, og man har netop offentliggjort gengivelser af de mange værker, der blev optaget på udstillingen. De kan ses HER>
»Mellem museernes vide vægge opstår der øjeblikke med kunsten, som samler berører, udfordrer, inddrager, provokerer og måske endda chokerer. Men hvilke strømninger og tanker ligger egentlig til grund for de museer, som mange i dag betragter som en helt naturlig del af vores hverdag og kulturliv?«
Spørgsmålet, der bliver stillet herover, er næsten eksistentielt i forhold til, hvordan kunstmuseer har udviklet sig i de seneste årtier og mere til. Kristian Handberg, som er ph.d. og adjunkt i kunsthistorie ved Københavns Universitet, besvarer spørgsmålet i en rigt illustreret bog med titlen ’Vide vægge’, som udkommer d. 13. oktober og hvor han giver et massivt indblik i museernes roller fra at være ophøjede institutioner til at være steder, hvor et bredt kulturelt liv kan udfoldes.
Jeg har netop modtaget bogen, og har således ikke haft så meget tid – endnu – til at studere den; men det lover jeg at gøre, inden jeg forfatter en anmeldelse af den.
Det er godt, at skitseblokken er inden for rækkevidde, da jeg var vidne til to unge kvinders leg med mobilkameraet i vandkanten i sommer ved en østjysk strand.
Det er svært at få defineret livsglæde og lys i samme værk, men det lykkedes nu meget godt, da jeg fik skitsen transformeret om til et større format – synes jeg.
Tidligere lagde jeg en beskrivelse af den kommende udstilling på Moesgaard Museum ud her på blog'en.
Moesgaard har produceret en dokumentar, som beskriver kelternes verden, og den kan ses herover.
Der ligger stadig nogle enkelte skitser fra sommerens besøg på stranden, og de venter blot på at blive affotograferet, men herover ligger der et par stykker, således at jeg og andre kan komme i en form for forsinket sommerstemning.
Den reelle sommer er slut for længst.
»Ebba Carstensen er en af dansk modernismes underkendte hovednavne. En kunstner, der i sin samtid blev hyldet som ”Danmarks mest omstridte – forkætrede og beundrede – Malerinde”, og med sin kunst og sit engagement i datidens kunstnersammenslutninger var med til at definere dansk kunst i første halvdel af 1900-tallet«
Citatet herover vil optræde i forordet i kataloget til udstillingen ’Ebba Carstensen – At male ud af hovedet’, som åbner på Ribe Kunstmuseum d. 11. oktober.
Udstillingen viser et stort antal værker af Ebba Carstensen (1885-1967) og beskriver på samme tid en kunstner, der nok kunne trænge til en revitalisering i kunsthistorien, som hun kun har optrådt sporadisk i på trods af, at hun er repræsenteret på ikke så få danske kunstmuseer.
Jeg har planlagt en anmeldelse af udstillingen, der kan ses på Ribe Kunstmuseum indtil d. 18. januar 2026, hvorefter den kan ses på Sorø Kunstmuseum og Øregaard Museum.
