»Mellem museernes vide vægge opstår der øjeblikke med kunsten, som samler berører, udfordrer, inddrager, provokerer og måske endda chokerer. Men hvilke strømninger og tanker ligger egentlig til grund for de museer, som mange i dag betragter som en helt naturlig del af vores hverdag og kulturliv?«
Spørgsmålet, der bliver stillet herover, er næsten eksistentielt i forhold til, hvordan kunstmuseer har udviklet sig i de seneste årtier og mere til. Kristian Handberg, som er ph.d. og adjunkt i kunsthistorie ved Københavns Universitet, besvarer spørgsmålet i en rigt illustreret bog med titlen ’Vide vægge’, som udkommer d. 13. oktober og hvor han giver et massivt indblik i museernes roller fra at være ophøjede institutioner til at være steder, hvor et bredt kulturelt liv kan udfoldes.
Jeg har netop modtaget bogen, og har således ikke haft så meget tid – endnu – til at studere den; men det lover jeg at gøre, inden jeg forfatter en anmeldelse af den.
