søndag den 26. oktober 2025

Visse forventninger til to mystiske Hammershøi-malerier

 

Billedrammefabrikanterne havde kronede dag i omkring 1920, hvor dette billede af Paul Fischer er malet. Titlen er ’På indkøb hos fiskerkonerne på Gammel Strand’, hvilket ikke er et udsædvanligt motiv hos Fischer. Vurd.: 150.000-200.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Når auktionshuset Bruun Rasmussen byder indenfor til auktion over ældre malerier d. 30. oktober, er det ikke overraskende med et stort udvalg af guldalder- og skagensmalere blandt varerne, der skal under hammeren. 

Det er dog to mystiske malerier af Vilhelm Hammershøi, man har de største forventninger til. 

Et usigneret studie ’Stående kvinde’ fra 1893 på 42 x 27 cm. er vurderet til 800.000-1.000.000 kr. 

Et større – 60 x 40 cm. – maleri med titlen ’Job’ er ligeledes usigneret og vurderet til 1.500.000-2.000.000 kr. 

Hammershøi er hot. Det er der ingen tvivl om.