Jeg fik en telefonopringning forleden fra en kendt dansk kunstskribent, der havde skrevet en tekst om ét af mine malerier i relation til min næste udstilling, som finder sted i CopenhART Gallery i Valby fra den 28. februar.
”Det var sgu svært”, sagde skribenten, som i øvrigt er en ivrig debattør på den danske kunstscene. Jeg kan god følge dette udsagn. Det er naturligvis sin sag, at beskrive et overvejende abstrakt maleri, hvor de symbolske udsagn er så subtile, at man næsten skal lede efter dem bag et lag af farve – eller i det mindste prøve at finde mening i de krusseduller, som er helt synlige på billedfladen.
Nu fremstår analysen af maleriet ’De Tre Årstider – Den Fjerde Glemmer Vi’ langt mere som et essay end som en egentlig anmeldelse – og godt for dét! En sådan analysering bliver helt uundgåeligt præget af personens iagttagelser og dermed kan man sige, at den kommer til at indeholde et stort element af subjektivitet, hvilket en komposition af en karakter, som det nævnte maleri, i høj grad lægger op til.
Artiklens forfatter havde således haft et vist besvær med sin tekst – og derfor føler jeg mig overbvist om, at han er så meget mere desto lykkelig for dét resultat, der er kommet ud af anstrengelserne? Han læste under alle omstændigheder artiklen højt for mig i telefonen – og jeg må sige, at jeg følte mig ganske godt underholdt. Ikke mindst fordi, jeg i lyttende stund havde det pågældende maleri stående foran mig på arbejdsværelset. Jeg er meget glad for artiklen, som endnu ikke er offentligtgjort. Den får overskriften ’Sanselighedens Lys’. Så meget kan jeg røbe.
Hvad der er meget pudsigt for mig i en sådan proces, er at jeg overordnet set med ét, er nødt til at være tilbageskuende i forhold til det omtalte maleri. I mine sidste kompositioner i tegning og maleri beskæftiger jeg mig, som det fremgår af tidligere blogs, med helt andre perspektiveringer i mit abstrakte univers. Ord er nu ikke blot længere noget, der optræder i anmeldelser eller i mine egne skriverier om kunstlivet; men de er nu – ja, sådan er det – i bogstaveligste forstand noget, der optræder som elementer i billederne.
I dén begrebsverden kan det synes mærkværdigt at skulle forholde sig til et billede, der er malet for tre år siden. På den anden side har jeg en tydelig bevidsthed om, hvad det var, der animerede mig til at male et billede som f.eks. ’De Tre Årstider’ – og motivationsfaktoren er ganske den samme, som nu er aktuel i forbindelse med de nye malerier.
Forskellen udgøres nu blot af, at jeg har ”fundet” et fundament, som jeg føler, jeg kan arbejde videre på i en frugtbar og givende proces, hvor jeg i de sidste par år mere eller mindre har befundet mig i en mellemfase, hvor det intuitive har spillet en klarere rolle end det egentligt gennemtænkte og fortællende.
Glæden ved at male er i al fald kommet tilbage – og dét er en god fornemmelse. Bogstaveligt talt!