Jeg tror aldrig i tidligere år, at jeg har fået set så mange afgangsudstillinger fra de forskellige kunstpædagogiske institutioner som i år. Jeg mangler dog EXIT, som præsenterer afgangseleverne fra Det kgl. Kunstakademi. Til gengæld har jeg set en del i Jylland.
Den udstilling, der nok har skuffet mig mest er Det Jyske Kunstakademis afgangsudstilling, som fandt sted i Århus Kunstbygning indtil for nyligt. Det eneste projekt, jeg faktisk er i stand til at huske i skrivende stund, er Flemming Roligheds mange handsker, der var sømmet op på en kæmpevæg. At kunstneren på et tidspunkt havde mulighed for at fortælle mig om sit værk og tilvejebringelsen af de tusindvis af handsker i alle mulige afskygninger, har sikkert været med til at hjælpe den optiske hukommelse lidt på vej.
Umiddelbart gjorde Det Jyskes elever indtryk af, at arbejde meget iscenesættende og effektbevidst. På mig virkede langt de fleste af værkerne dog som iskolde kalkulationer i idé og konstruktion.
Århus Kunstakademi bruger akademibetegnelsen som lidt af en falsk varebetegnelse. Her er der tale om en gedigen billedskole. En kvalificeret én, vil jeg skynde mig at tilføje. Her afholdt man – også – for nyligt en kombineret elev- og afgangsudstilling over ganske få dage. I modsætning til Det Jyskes udstilling var der her tale om en helt anden og mangfoldig tilgang til de forskellige kunstneriske medier. Her optrådte kunsthåndværk, skulptur, grafik, idékunst og ikke mindst maleri i en stor sammenkogt symbiose.
I et så sammensat miljø er det svært at pege på oplagte talenter; men i mine øjne var der en maler, der i særdeleshed skildte sig ud ved et stringent og bevidst organiseret perspektiveret indslag. Maleren Christina Blaabjerg kommer vi til at høre mere til, føler jeg mig ret overbevist om.
Dér hvor man bliver positivt overrasket, er ofte i de sammenhænge, hvor et kuld helt og aldeles ukendte og unge kunstnere bliver ”sluppet løs” i udstillingssammenhæng. Således var oplevelsen af Holbæk Kunsthøjskoles udstilling i Kulturspinderiet i Sikeborg en af de mest overraskende og kvalitativt interessante af dem, jeg her har nævnt.
Masser af talent og lige så megen fortællelyst havde de unge mennesker fra Holbæk. Navne, der kunne være værd at fremhæve: Julian Toldam Juhlin med sin spooky installation af stregkoder, Pernille Egetofts kukure i keramik og Marlene Wolffs mixed media-arbejder.
Afslutningsvis har jeg netop haft mulighed for at se De Billedkunstneriske Grundkursers udstilling på Det Hemmelige Galleri i Herning. Lad det være slået fast med syvtommersøm! Dén udstilling ’Hot Wings’ bør ikke være hemmelig. Her er der lige så meget umiddelbar arbejdsglæde at spore som hos eleverne fra Holbæk. Et oplagt talent her… Kirstine Ruby! Hun viser helt tydeligt med sine malerier, at hun ikke ligger med hænderne over dynen om aftenen og udelukkende spekulerer over sin fremtidige kunstnerkarriere.
Et modigt sats – i øvrigt – af galleriets indehaver, Ole Sejersen, at give rum til denne sjove og spændende udstilling.
Der har været meget at se på i foråret. Nogle af de mange navne vil man opleve igen og igen fremover – andre vil opgive kampen om de hvide vægge på gallerier og i kunsthaller. Sådan er livet – men kan man dø med oprejst pande, er det vel ikke så skidt endda?