”Det klæder KE at være kommet tilbage i Den Frie udstillings lokaler. Om KE kvalitetsmæssigt også klæder bygningens ambitioner om at profilere sig i konkurrence med andre kunsthaller, er en anden sag. Det er en udstilling, der sigter bredre snarere end højere, men i kraft af sin mangfoldighed er den aldrig kedelig”
Kunstnernes Efterårsudstilling i 2012-udgaven er nærmest blevet et gennemgående tema på denne blog. Dagens citat stammer fra Peter Michael Hornungs tre-hjertede anmeldelse i Politiken, og Hornung bruger en metafor fra cykelverdenen i sin overkskrift, hvor det hedder ”Debutanter og håbefulde vandbærere”.
Om Johannes Sivertsens maleri på KE (herover) angiver Peter Michael Hornung, at et talent for at male klart er til stede; men at værket savner den tematiske idé og indholdsmæssige sammenhæng, der kunne profilere kunstneren noget skarpere.
Maleriet har titlen ’Sunrise/Odense’ og besidder det klassiske paysage-format 89 x 130 cm.
tirsdag den 30. oktober 2012
Canon G12
”Du får 5x optisk zoom via et stort objektiv og kan filme i HD-format. Billedkvaliteten er med klare, dybe farver og en høj detaljering samt ikke mindst en stoflighed i billedet, som gør, at det på nogle punkter overgår et godt DSLR-kamera”
Normalt er det kunstanmeldelser, jeg citerer fra på denne blog; men jeg kunne ikke lade være med at bringe et uddrag fra Datatids anmeldelse af et Canon G12-kamera, som er dén model, jeg tager næsten alle mine fotos med.
Og jeg er enig i, at dette kamera har nogle ret gode egenskaber – bl.a., og det lægger jeg meget vægt på, evnen til at tegne skarpt både på afstand og tæt på. Endvidere kan alle indstillinger foretages ved hjælp af udvendige hjul og knapper, hvilket gør kameraet overordentligt brugbart, når man bruger den manuelle metode.
Canon har for nyligt lanceret en ny model, som måske på sigt skal afløse G-serien. Men G1X er dyr, så spørgsmålet er, om den på længere sigt kan konkurrere med G12’eren?
Samtidigt erfarer jeg, at man i disse dage lancerer en G15, som dog ikke har den praktiske vippebare skærm samt de fleksible indstillingsmuligheder, der kendetegner 12’eren. Til gengæld er det lykkes for Canon at gøre kameraet smallere og at øge fokushastigheden. Det ene for det andet, kan man sige.
Billedet herover af de efterårsbadende damer er taget med mit Canon G12.
mandag den 29. oktober 2012
Jeppesen og KE
”Men man bør nok også overveje, om kunsten absolut altid skal være nyskabende, er der overhovedet originale ideer nok til alle dem, der gerne vil være originale og gør det noget, hvis kunstnere låner hist og her?”
Man kan god nogle gange sidde med en fornemmelse af Michael Jeppesen – kunstanmelder ved dagbladet Information – at han gerne vil spille samme rolle som litteraturanmelderen Lars Bukdahl har på Weekendavisen, nemlig den stærkt provokerende, som udelukkende har til hensigt at sætte anmeldelren i scene frem for blot at give et objektivt/subjektivt billede af den bog/udstilling de to hver især beskriver.
Ikke desto mindre har Jeppesen, modsat en del andre dagbladsanmeldere, taget sig tid til at kigge på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Fri i København, og i forbindelse med denne anmeldelse stiller han spørgsmålet, som kan læses herover.
Jeg vil ikke byde ind med et svar, da det vist giver sig selv? Ikke desto mindre bruger Jeppesen mange linier i sin anmeldelse på at påpege deltagernes referencer til andre kunstnere på den internationale scene.
Billedet herover er en gengivelse af Marie Holm Nielsens maleri ’Der er så dejligt derude på landet 4'. Om denne kunstner skriver Michael Jeppesen bl.a.: ”Marie Holm Nielsen har malet et par stramme huse i bunden og en voldsom himmel i grøn-sorte strøg. Det kunne have været så godt, men her virker det, som om evnerne ikke rakte længere”.
Man kan god nogle gange sidde med en fornemmelse af Michael Jeppesen – kunstanmelder ved dagbladet Information – at han gerne vil spille samme rolle som litteraturanmelderen Lars Bukdahl har på Weekendavisen, nemlig den stærkt provokerende, som udelukkende har til hensigt at sætte anmeldelren i scene frem for blot at give et objektivt/subjektivt billede af den bog/udstilling de to hver især beskriver.
Ikke desto mindre har Jeppesen, modsat en del andre dagbladsanmeldere, taget sig tid til at kigge på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Fri i København, og i forbindelse med denne anmeldelse stiller han spørgsmålet, som kan læses herover.
Jeg vil ikke byde ind med et svar, da det vist giver sig selv? Ikke desto mindre bruger Jeppesen mange linier i sin anmeldelse på at påpege deltagernes referencer til andre kunstnere på den internationale scene.
Billedet herover er en gengivelse af Marie Holm Nielsens maleri ’Der er så dejligt derude på landet 4'. Om denne kunstner skriver Michael Jeppesen bl.a.: ”Marie Holm Nielsen har malet et par stramme huse i bunden og en voldsom himmel i grøn-sorte strøg. Det kunne have været så godt, men her virker det, som om evnerne ikke rakte længere”.
torsdag den 25. oktober 2012
Kunstbygningens ulidelige sværhed
”Systemics Series udforsker idéen om det transdisciplinære i samtidskunsten, dvs. tanken om, at alt er forbundet i et større system frem for opdelt i adskilte. Under temaet Systemics Series inddrages alle slags fagområder og idéer, herunder teknologi, videnskab, design, teori, økonomi, økologi m.m. i et kollektivt forsøg på at nytænke verden”.
Jeg kan ikke give en forklaring på ovennævnte, bortset fra, at ordene stammer fra Århus Kunstbygnings program for 2013-14. Hermed bestyrker kunsthallen den position, som man i de seneste år har indtaget – nemlig, at tematikken i institutionen skal være så svært tilgængelig, at det almindeligt kunstinteresserede publikum skræmmes over til konkurrenten på den anden side af Vester Allé.
”Systemics Series” afløser således EGO som tema! For dem, der ikke er klar over det, har kunstbygningen ansat hele to nye kunstneriske ledere. Én kan åbenbart ikke længere magte opgaven?
Heldigvis er der stadig i Århus Kunstbygnings program plads til Kunstnernes Påskeudstilling, ProKK, Guirlanden, Jylland og Det Jyske Kunstakademis afgangsudstilling. Disse institutioner burde kunne hive gennemsnittet op, når det drejer sig om publikumstal.
Billedet herover stammer fra den sidste udstilling, jeg så på Århus Kunstbygning. Det er et meget begrænset udsnit af en fantastisk god ruminstallation af kunstneren Trine Mee Sook Gleerup med titlen ’The Fool, a Nomadic Journey in Tarot and Life’. Udstillingen blev vist i kunstbygningens rotunde og skabte et æstetisk spændingsfelt i rummet.
Jeg kan ikke give en forklaring på ovennævnte, bortset fra, at ordene stammer fra Århus Kunstbygnings program for 2013-14. Hermed bestyrker kunsthallen den position, som man i de seneste år har indtaget – nemlig, at tematikken i institutionen skal være så svært tilgængelig, at det almindeligt kunstinteresserede publikum skræmmes over til konkurrenten på den anden side af Vester Allé.
”Systemics Series” afløser således EGO som tema! For dem, der ikke er klar over det, har kunstbygningen ansat hele to nye kunstneriske ledere. Én kan åbenbart ikke længere magte opgaven?
Heldigvis er der stadig i Århus Kunstbygnings program plads til Kunstnernes Påskeudstilling, ProKK, Guirlanden, Jylland og Det Jyske Kunstakademis afgangsudstilling. Disse institutioner burde kunne hive gennemsnittet op, når det drejer sig om publikumstal.
Billedet herover stammer fra den sidste udstilling, jeg så på Århus Kunstbygning. Det er et meget begrænset udsnit af en fantastisk god ruminstallation af kunstneren Trine Mee Sook Gleerup med titlen ’The Fool, a Nomadic Journey in Tarot and Life’. Udstillingen blev vist i kunstbygningens rotunde og skabte et æstetisk spændingsfelt i rummet.
mandag den 22. oktober 2012
KE tilbage på Den Frie
”Ikke alle værker er lige stærke. Men personligt vil jeg også hellere opdage grøde, energi og engagement end de sædvanlige gennemkuraterede udstillinger, der af og til har det med at blive forudsigelige og ensformige. Den fare lurer bestemt ikke her”
Det er efterhånden ved at være mange år siden, jeg deltog i Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie i København. Siden da har KE været sat ud af Den Frie Udstillings smukke bygning på Østerbro, og været nødsaget til at afholde sine udstillinger andre steder; men nu er KE tilbage, hvor KE hører hjemme, og årets udstilling er, ifølge Jyllandspostens anmelder Tom Jørgensen, blandt de bedre. Han giver fire ud af seks stjerner i sin anmeldelse, som citatet herover stammer fra.
Billedet, der ledsager dette blogindlæg, er et maleri af Charlotte Neel Ritto: ’Scene # St. Benedict’s school, London’, 2012, akryl på lærred, 195 x 270 cm.
Det er efterhånden ved at være mange år siden, jeg deltog i Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie i København. Siden da har KE været sat ud af Den Frie Udstillings smukke bygning på Østerbro, og været nødsaget til at afholde sine udstillinger andre steder; men nu er KE tilbage, hvor KE hører hjemme, og årets udstilling er, ifølge Jyllandspostens anmelder Tom Jørgensen, blandt de bedre. Han giver fire ud af seks stjerner i sin anmeldelse, som citatet herover stammer fra.
Billedet, der ledsager dette blogindlæg, er et maleri af Charlotte Neel Ritto: ’Scene # St. Benedict’s school, London’, 2012, akryl på lærred, 195 x 270 cm.
søndag den 21. oktober 2012
Hvide lærreder, tegninger og skitser
Der går – må jeg blankt erkende – lidt spekulation i foretagendet på værkstedet. Det er ikke fordi, der mangler lærred at male på eller papir at tegne på. Jeg prøver blot at give mine abstraktioner lidt ny luft.
Bogstaverne er begyndt at flyde lidt ud, hvilket jeg ser som et godt tegn. Nu handler det blot om at få tingene struktureret, og jeg er i den forbindelse glad for, at jeg har min erfaring.
Jeg ved, det på et tidspunkt bliver anderledes, og at tingene løser sig. Jeg har malet to billeder i 2012; og lavet i tonsvis af tegninger og skitser; men jeg er sikker på, at der kommer flere malerier til inden årsskiftet. Der er opspændt et antal 73 x 100 cm. lærreder.
Samtidigt er flere værker for tiden udstillet i Café Galleriet i Odder. Disponeringen af denne udstilling gik godt, og udstillingen fungerer fint med grafiske arbejder og malerier i harmoni.
Piger der venter på toget
'Piger der venter på toget' er titlen på dette maleri af Erik Raadal. Motivet er - som i så mange af Raadals værker - fra Gjern, og i dag er området blot en åben plads, hvor der nogle gange står en eller to lastbiler parkeret.
Maleriet er fra 1939, og på trods af, at jeg er født flere år senere, husker jeg tydelligt de rødbrune pasagervogne. Således udgør et billede som dette samtidigt et kulturhistorisk vidnesbyrd
Maleriet er fra 1939, og på trods af, at jeg er født flere år senere, husker jeg tydelligt de rødbrune pasagervogne. Således udgør et billede som dette samtidigt et kulturhistorisk vidnesbyrd
Øjeblikket i Kunstpakhuset
Ofte besidder Kunstpakhuset i Ikast den indlysende kvalitet, at man her præsenterer kunstnere, som ikke nødvendigvist tidligere har været præsenteret i det midjyske område.
Den aktuelle kunstner Kirsten Schauser, som netop har åbnet udstillingen ’Øjeblikket’ i det fine udstillingssted, må jeg indrømme, at jeg ikke kendte i forvejen, selv om jeg kan se på hendes CV, at jeg trods alt har stiftet bekendstskab med hendes værker – uden dog at hendes navn har fæstnet sig i min hukommelse.
Jeg deltog imidlertid i ferniseringen på udstillingen, så nu ser jeg frem til at følge hendes forløb i kunstlandskabet. Her er hun tilsyneladende ret ny; men det får ikke nogen nævneværdig betydning, når jeg senere skal prøve at beskrive udstillingen til en anmeldelse, som jeg allerede er i fuld gang med. Faktisk så langt, at der kun mangler nogle få justeringer
Den aktuelle kunstner Kirsten Schauser, som netop har åbnet udstillingen ’Øjeblikket’ i det fine udstillingssted, må jeg indrømme, at jeg ikke kendte i forvejen, selv om jeg kan se på hendes CV, at jeg trods alt har stiftet bekendstskab med hendes værker – uden dog at hendes navn har fæstnet sig i min hukommelse.
Jeg deltog imidlertid i ferniseringen på udstillingen, så nu ser jeg frem til at følge hendes forløb i kunstlandskabet. Her er hun tilsyneladende ret ny; men det får ikke nogen nævneværdig betydning, når jeg senere skal prøve at beskrive udstillingen til en anmeldelse, som jeg allerede er i fuld gang med. Faktisk så langt, at der kun mangler nogle få justeringer
fredag den 19. oktober 2012
Selvportrætter med overraskelser
"Muligvis kan man klandre udstillingen, at den skaber en alliance mellem værk og kunstner, hvor vi automatisk kommer til at lede efter kunstnerens private selv i værket. Vi er nysgerrige efter at se, hvem der gemmer sig bagved værket. Selvportræt udgør på den måde ikke noget opgør med forestillingen om det kunstneriske geni eller den tætte kobling mellem kunst og værk".
Ditte Vilstrup Holm har været på Louisiana for at se og beskrive den store udstilling ’Selvportræt’, der som titlen antyder, viser en lang række selvportrætter af et lige så stort antal kunstnere.
Dog er enkelte repræsenteret med flere værker – og udstillingen byder også på nogle ret overraskende indslag. Blandt andet malerier af Theo van Doesberg, der historisk set er kendt for stram abstraktion – ligesom f.eks. Elsworth Kelly, der har skildret sig selv i en ganske ung alder.
Ditte Vilstrup Holms anmeldelse kan læses på kunstportalen kunsten.nu.
Ditte Vilstrup Holm har været på Louisiana for at se og beskrive den store udstilling ’Selvportræt’, der som titlen antyder, viser en lang række selvportrætter af et lige så stort antal kunstnere.
Dog er enkelte repræsenteret med flere værker – og udstillingen byder også på nogle ret overraskende indslag. Blandt andet malerier af Theo van Doesberg, der historisk set er kendt for stram abstraktion – ligesom f.eks. Elsworth Kelly, der har skildret sig selv i en ganske ung alder.
Ditte Vilstrup Holms anmeldelse kan læses på kunstportalen kunsten.nu.
Documenta-kurator til tops
Det kan vel ikke undre nogen, at jobbet som chefkurator på den netop afviklede dOCUMENTA (13) fører en vis anseelse med sig?
Og netop Carolyn Christov-Bakargiev, som var den øverste ansvarlige for årets udstilling i Kassel er nu af kunstmagasinet ArtReview blevet kåret som den mest indflydelsesrige person – worldwide – i kunstverdenen.
Dermed skubber hun den samfundskritiske kinesiske kunstner Ai Weiwei ned på tredje-pladsen på listen.
Som nummer to ligger stjernegalleristen Larry Gagosian. Da den danske gallerist Nicolai Wallner er gledet ud af listen, ser det – efter en flygtig gennemgang af top 100 – ikke ud til, at der er danskere blandt de hundrede…
Check for en sikkerheds skyld selv listen, der kan findes HER>
torsdag den 18. oktober 2012
Meistrup om Svanholm
”Farverne er ”urene” skabt af hver deres personlige blanding, men med sikker forståelese for hvad der spiller op imod hinanden og, hvad der spiller sammen og danner deres særlige overgang. Penslens strøg er bevidst ujævne, hvorved farven bliver let udtyndet og lader ane, hvad der ligger under. Andre gange er der en fortykkelse af farve, så den efterlader en lille forhøjning i bogstav-landskabet”
Erik Meistrup har i det sidste nummer af Kunstavisen skrevet om min udstilling i Café Galleriet i Odder, og han lægger i sin anmeldelse meget vægt på at beskrive især maleriernes karaktereegenskaber – såvel i kompositorisk som i koloristisk forstand. I en deloverskrift bruger han ordet ”letterscapes”, hvilket er relevant, når man ellers ved lidt om, hvordan mine motiver har udviklet sig i de seneste år.
Erik Meistrup har i det sidste nummer af Kunstavisen skrevet om min udstilling i Café Galleriet i Odder, og han lægger i sin anmeldelse meget vægt på at beskrive især maleriernes karaktereegenskaber – såvel i kompositorisk som i koloristisk forstand. I en deloverskrift bruger han ordet ”letterscapes”, hvilket er relevant, når man ellers ved lidt om, hvordan mine motiver har udviklet sig i de seneste år.
mandag den 15. oktober 2012
Sculpture 2013
Sidste år løb skulpturarrangementet ’Sculpture by the Sea’ af stablen for anden gang, og jeg husker da en noget kritisk anmeldelse i Aarhus Stiftstidende. Jeg vil også sige, at udstillingen, der løber fra Tangkrogen og helt ud til badeanstalten ved Ballehage i Aarhus er meget sammensat og svær at forholde sig til; men OK! Man har i udstillingsperioden mulighed for at gå nogle kilometer, og derved få lidt – for nogle – tiltrængt motion.
Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at arrangementet bliver mere helstøbt i 2013-udgaven. Listen over de udstillende kunstnere er netop blevet offentliggjort, og man må sige, at nationaliteter, udtryk og kunstnerisk tilgang til det rumlige sandsynligvis vil forekomme ret forvirrende også til næste år; men man kunne jo blot tage det for, hvad det er og ikke spekulere mere over dét!
Billedet herover viser Marc Mosers overdimensionerede solbriller med pink glas fra 2011-udgaven af skulpturudstillingen.
Man kan se listen over de deltagende kunstnere på ’Sculpture by the Sea 2013’ HER>
Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at arrangementet bliver mere helstøbt i 2013-udgaven. Listen over de udstillende kunstnere er netop blevet offentliggjort, og man må sige, at nationaliteter, udtryk og kunstnerisk tilgang til det rumlige sandsynligvis vil forekomme ret forvirrende også til næste år; men man kunne jo blot tage det for, hvad det er og ikke spekulere mere over dét!
Billedet herover viser Marc Mosers overdimensionerede solbriller med pink glas fra 2011-udgaven af skulpturudstillingen.
Man kan se listen over de deltagende kunstnere på ’Sculpture by the Sea 2013’ HER>
Stjerneregn til Munch
”Det er en mørk udstilling. Væggene er grålige. Og nok lyser billederne på væggene, men de fleste af dem handler om sindets mørke. Udvalget af billeder dækker ikke alle aspekter af Munchs produktion. Snarere – og det er også det, der gør den så uafrystelig – skærer den ind til benet og viser essensen af Munch. Hans angst. Og hans ambition”
Edvard Munch-udstillingen på ARoS bliver ved med at begejstre anmelderne, og giver gang på gang maksimumpoint, hvad enten det handler om hjerter eller stjerner. Citatet herover er fra Torben Weirups seks-stjernede anmeldelse i Berlingske. Overskriften: ”Munch er ikke noget morskabsteater”.
Edvard Munch-udstillingen på ARoS bliver ved med at begejstre anmelderne, og giver gang på gang maksimumpoint, hvad enten det handler om hjerter eller stjerner. Citatet herover er fra Torben Weirups seks-stjernede anmeldelse i Berlingske. Overskriften: ”Munch er ikke noget morskabsteater”.
søndag den 14. oktober 2012
Boghjørnet
I den seneste tid har jeg modtaget diverse bøger – blandt andet det omfattende katalog til udstillingen med Edvard Munch på ARoS i Aarhus – men udover denne udgivelse, har jeg fået nogle udgivelser, som giver et indblik i tre af de kunstnere, jeg har et mere privat forhold til, og disse er nok så informative og interessante:
Maleren Finn Have fylder 60 i disse dage og fødselsdagen markeres bredt med udstillinger i bl.a. Galleri Salling samt to udstillinger i en af hjembyerne Odder, hvor man indenfor den nærmeste fremtid kan opleve Finn Have på Odder Museum og i Café Galleriet, som sammen med bl.a. Odder Kunstsamling er en af støtterne til bogen ’Malerisk Gensyn’, der sætter kunstneren Finn Have ind i en retrospektiv ramme. Kunstneren selv og forfatteren og kunstanmelderen Erik Meistrup bidrager med tekster i den fine og stærkt illustrerede udgivelse.
torsdag den 11. oktober 2012
Tal R om Matisse
”Den vej, mine malerier har trukket de sidste tre år, er mod et rum, som Matisse virkelig mestrer. Det er et rum, hvor der på den ene side ikke sker særlig meget: Hans motiver er enkle og forestiller måske en dame med en ny hat eller to drenge, der spiller skak. Indholdssiden kan jeg forklare dig over telefonen i en to-tre sætninger. Men oplevelsen er noget fuldstændig andet. Det er det unikke ved Matisses billeder: De kan forestille næsten ingenting og alligevel besidde en enorm dybde”
I et interview med Rasmus Bo Sørensen i dagbladet Information fortæller maleren Tal R om sin store passion for Henri Matisse, som man for tiden viser på en stor udstilling på Statens Museum for Kunst i København.
Matisse er ellers ikke blevet behandlet særligt godt af eftertiden, og hans værker har – ligesom en anden udstillingsaktuel kunstner, Edvard Munch – været genstand for diverse mere eller mindre smagløse gengivelser i forbindelse med kommercielle effekter.
Tal R bliver endvidere i interviewet citeret for følgende udsagn, som jeg synes er meget fornuftigt: ”Du lærer ikke noget af Matisse ved selv at begynde at male runde borde med maurisk ornamentik. Men du lærer noget ved at studere metoden i hans maleri, og så træffe dine egne beslutninger”. Her opsummerer han ret præcist, hvordan man som billedkunstner kan tage nogle kunsthistoriske tilbageblik og bruge det sete i sin egen udformning af kunstværker.
I et interview med Rasmus Bo Sørensen i dagbladet Information fortæller maleren Tal R om sin store passion for Henri Matisse, som man for tiden viser på en stor udstilling på Statens Museum for Kunst i København.
Matisse er ellers ikke blevet behandlet særligt godt af eftertiden, og hans værker har – ligesom en anden udstillingsaktuel kunstner, Edvard Munch – været genstand for diverse mere eller mindre smagløse gengivelser i forbindelse med kommercielle effekter.
Tal R bliver endvidere i interviewet citeret for følgende udsagn, som jeg synes er meget fornuftigt: ”Du lærer ikke noget af Matisse ved selv at begynde at male runde borde med maurisk ornamentik. Men du lærer noget ved at studere metoden i hans maleri, og så træffe dine egne beslutninger”. Her opsummerer han ret præcist, hvordan man som billedkunstner kan tage nogle kunsthistoriske tilbageblik og bruge det sete i sin egen udformning af kunstværker.
tirsdag den 9. oktober 2012
Munch i Stiften
”Til udstillingen udgives et flot, gennemarbejdet katalog med interessant læsestof. Især Hans Herlof Grellands lille tekst om Søren Kierkegaards begreb om angst bidrager yderligere til forståelsen af fænomenet Edvard Munch. Den danske filosof betragtede ikke angsten som blot negativ, men tværtimod som en manifestation af den åndelige side og et udtryk for den kvalitative forskel på dyr og mennesker”
I sin anmeldelse af Edvard Munch-udstillingen ’Angst/Anxiety’ lægger Henrik Broch-Lips – anmelder ved Aarhus Stiftstidende – blandt andet vægt på al den kommercielle masseproduktion, der er blevet fremstillet med Munch-motiver, og på hvilken måde alt dette har påvirket dén måde, vi iagttager kunstnerens værker. Svaret er ”ja” på spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er muligt at udstille kunstnerens arbejder og se dem som kunst.
Som det kan læses i citatet herover, fremhæver Broch-Lips udstillingens katalog som er et fantastisk værk i sig selv med masser af analyser af Munchs liv og kunstneriske virke
I sin anmeldelse af Edvard Munch-udstillingen ’Angst/Anxiety’ lægger Henrik Broch-Lips – anmelder ved Aarhus Stiftstidende – blandt andet vægt på al den kommercielle masseproduktion, der er blevet fremstillet med Munch-motiver, og på hvilken måde alt dette har påvirket dén måde, vi iagttager kunstnerens værker. Svaret er ”ja” på spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er muligt at udstille kunstnerens arbejder og se dem som kunst.
Som det kan læses i citatet herover, fremhæver Broch-Lips udstillingens katalog som er et fantastisk værk i sig selv med masser af analyser af Munchs liv og kunstneriske virke
Kirkeby-donation til Museum Jorn
Museum Jorn i Silkeborg er faktisk dét museum, der besidder den største samling af Per Kirkeby-værker, og nu har kunstneren yderligere doneret fire værker til museet.
Det drejer sig om to af Kirkebys karakteristiske tavler fra 70’erne, et tre-fløjet maleri på masonit samt et næsten seks meter langt maleri fra tiden på Eks-Skolen, som Kirkeby var tilknyttet i 60’erne. Dette værk må betegnes som et hovedværk i dansk kunst.
Temaet er et blåt stakit, som er malet på en abstrakt grund – og da Eks-Skolen nærmest fungerede som et kollektiv, har flere af skolens medlemmer været med til at udføre idéen.
Det hører med til historien, at Museum Jorn faktisk i samlingen har et eksemplar af samtlige raderinger, som er udført af Per Kirkeby, og det er faktisk et pænt antal på mere end to tusind.
For tiden er man i gang med at bearbejde tredje bind af oevrekataloget over kunstnerens samlede produktion af raderinger – og denne udgivelse tager afsæt, hvor andet bind sluttede i 1989 – og frem til i dag. Der er sandsynligvis nok at tage fat på; men ifølge museets pressemateriale er kunstneren særdeles aktiv i udarbejdelsen af kataloget, så det historiske burde være på plads.
Det har ikke ubetinget været ukompliceret at modtage grafiske arbejder af Per Kirkeby, da nogle af dem er endog særdeles store. Helt op til 1 x 2 meter har Kirkeby været oppe i, når han har skabt raderinger bl.a. på Borch Jensens grafiske værksted.
Munch i Weekendavisen
”Munch levede efter devisen ”livet er en seksuelt overført sygdom med døden til følge”. Trods alle odds blev han 80 år. Selv om han var livstruende syg, både som barn og som voksen, og selv om han havde jævnlige angstanfald og et stort alkoholforbrug, som han dog blev vænnet fra, nåede han sit mål: At skabe et sandfærdigt og genialt billedkatalog over angstens psykologi. Anbefales!”
Her ved indledningen til den omfattende Edvard Munch-udstilling på kunstmuseet Aros i Aarhus har publikum stået i lange køer og på nakken af hinanden i udstillingslokalerne med henblik på at se udstillingen.
For den almindelige udstillingsgæst ville der måske være idé i at vente med at se udstillingen til om en måneds tid, når ”nyhedens” interesse har lagt sig.
Når dét så er sagt, må man sige at de udstillede kunstværker rummer en friskhed, som normalt ville være kendetegnet ved langt mere aktuelle værkers karaktertræk. Munch er eviggyldig i et langt perspektiv – og ikke mindst de psykiske strenge, der spilles på, udgør et interessant element i kunstnerens arbejde. Edvard Munch levede fra 1863 til 1944.
Citatet herover stammer fra Lisbeth Bondes anmeldelse i Weekendavisen
Her ved indledningen til den omfattende Edvard Munch-udstilling på kunstmuseet Aros i Aarhus har publikum stået i lange køer og på nakken af hinanden i udstillingslokalerne med henblik på at se udstillingen.
For den almindelige udstillingsgæst ville der måske være idé i at vente med at se udstillingen til om en måneds tid, når ”nyhedens” interesse har lagt sig.
Når dét så er sagt, må man sige at de udstillede kunstværker rummer en friskhed, som normalt ville være kendetegnet ved langt mere aktuelle værkers karaktertræk. Munch er eviggyldig i et langt perspektiv – og ikke mindst de psykiske strenge, der spilles på, udgør et interessant element i kunstnerens arbejde. Edvard Munch levede fra 1863 til 1944.
Citatet herover stammer fra Lisbeth Bondes anmeldelse i Weekendavisen
mandag den 8. oktober 2012
LARS!
At jeg blot bliver benævnt "Lars" i overskriften, er måske den eneste fatale journalistiske fejltagelse, jeg kan komme i tanker om i forbindelse med artiklen, som kan ses i udsnit herover. Den blev bragt i Midtjyllands Avis d. 8. oktober.
Temaet er seniorjob, og netop dette fænomen er ganske aktuelt i en del kommuner, hvor mange modne dagpengemodtagere den næste tid vil stå for at falde ud af dagpengesystemet. Hvis disse så er berettiget til efterløn, er kommunerne forpligtet til at give dem det omtalte seniorjob, og et sådant bestrider jeg for tiden - og det næste år frem.
Der er pt. syv seniorjobbere i Silkeborg Kommune, og jeg er én af dem. Derfor portrættet i avisen.
Temaet er seniorjob, og netop dette fænomen er ganske aktuelt i en del kommuner, hvor mange modne dagpengemodtagere den næste tid vil stå for at falde ud af dagpengesystemet. Hvis disse så er berettiget til efterløn, er kommunerne forpligtet til at give dem det omtalte seniorjob, og et sådant bestrider jeg for tiden - og det næste år frem.
Der er pt. syv seniorjobbere i Silkeborg Kommune, og jeg er én af dem. Derfor portrættet i avisen.
søndag den 7. oktober 2012
Original fødselsdagshilsen
Jeg har netop fejret min 59 års fødselsdag - og denne begivenhed udviklede en del reaktioner - og lyønskninger - på Facebook. En af de mest originale var fra Berlin og Rita Heck, som ledsagede sin hilsen med fotoet herover.
torsdag den 4. oktober 2012
Seks-stjernet Munch
”Ikke kun er Munch Nordens mest betydningsfulde kunstner. Men han er en af de modernister, hvis værk i den grad lægger op til en biografisk tilgang. I udstillingens katalog – en publikation, som ARoS kan være stolt over – giver en række forskere og kendere deres bidrag til forståelsen af denne verdenskunstner, der med tiden indskrænkede sin verdenskontakt til de udstillinger han afholdt. Ellers holdt han sig på afstand”
Dette er blot et lille udsnit af Peter Michael Hornungs anmeldelse af Edvard Munch-udstillingen ’Angst/Anxiety’, der – som det kan læses andetsteds på denne blog – kan ses på kunstmuseet Aros i Aarhus frem til februar.
Hornung giver i Politiken Munch og Aros seks stjerner – og dét kan vel ikke være anderledes?
Dette er blot et lille udsnit af Peter Michael Hornungs anmeldelse af Edvard Munch-udstillingen ’Angst/Anxiety’, der – som det kan læses andetsteds på denne blog – kan ses på kunstmuseet Aros i Aarhus frem til februar.
Hornung giver i Politiken Munch og Aros seks stjerner – og dét kan vel ikke være anderledes?
Edvard Munch i verdensklasse
Billedet herover er fra pressmødet på den store Edvard Munch-udstilling 'Angst/Anxiety' på kunstmuseet Aros i Aarhus, hvor en stolt direkør fortæller om ét af udstillingens mange værker.
Det er sådan, at mange af malerierne er bag glas, og lige præcist i dette moment fangede jeg med kameraet et spejlbillede af en person, der stod ude på repos'en foran udstillingsrummet. Heldigvis er der brugt en glastype, som normalt ikke reflekterer ret meget - en speciel type, sandsynligvis.
Udstillingen er fænomenalt iscenesat - og netop ophængning og miljø har i den senere tid haft en tendens til at "overdøve" de udstilliede værker på museet. I særdeleshed den store Modernisme-udstilling tidigere i år var ret "støjende" i den forstand; men med Munch har man (heldigvis) ramt en passende balance mellem formidlingen og det rent kunstneriske.
Udstillingens katalog - en bog på godt og vel 220 sider udgør i sig selv et hovedværk i dansk kunstlitteratur. Den vil jeg glæde mig til at tygge mig igennem.
Det er sådan, at mange af malerierne er bag glas, og lige præcist i dette moment fangede jeg med kameraet et spejlbillede af en person, der stod ude på repos'en foran udstillingsrummet. Heldigvis er der brugt en glastype, som normalt ikke reflekterer ret meget - en speciel type, sandsynligvis.
Udstillingen er fænomenalt iscenesat - og netop ophængning og miljø har i den senere tid haft en tendens til at "overdøve" de udstilliede værker på museet. I særdeleshed den store Modernisme-udstilling tidigere i år var ret "støjende" i den forstand; men med Munch har man (heldigvis) ramt en passende balance mellem formidlingen og det rent kunstneriske.
Udstillingens katalog - en bog på godt og vel 220 sider udgør i sig selv et hovedværk i dansk kunstlitteratur. Den vil jeg glæde mig til at tygge mig igennem.
onsdag den 3. oktober 2012
Mere Matelli - mens vi venter på Munch
Der er ingen tvivl om, at man forventer på kunstmuseet Aros i Aarhus, at publikumsrekorden bliver slået i forbindelse med den store Edvard Munch-udstilling, som jeg får et preview på til pressemødet om kort tid.
Udstillingen åbner officielt for publikum d. 6. oktober, og fra museets side har man faktisk sat billetter til udstillingen i forsalg, hvilket jeg ikke mener, har været praksis tidligere.
Man kan ikke desto mindre stadig se amerikanske Tony Matelli’s udstilling ’A Human Echo’ på Aros, og for de, der endnu ikke har set denne udstilling, giver jeg lige et link til Jack Fridthjofs reportage fra pressemødet.
Her fortæller Aros, direktør om sine oplevelser med kunstnerens værker, kurator Pernille Taagaard Dinesen fortæller om sit møde med Matellis kunst og museumsinspektør Birgit Pedersen (billedet) fortæller om, hvordan man ved hjælp af apps kan komme yderligere ind bag Matellis værk.
Hvis man kan få øje på denne hjemmesides redaktør blandt presserepræsentanterne, er det ikke så underligt, da jeg faktisk var til stede ved begivenheden… se reportagen HER>
Udstillingen åbner officielt for publikum d. 6. oktober, og fra museets side har man faktisk sat billetter til udstillingen i forsalg, hvilket jeg ikke mener, har været praksis tidligere.
Man kan ikke desto mindre stadig se amerikanske Tony Matelli’s udstilling ’A Human Echo’ på Aros, og for de, der endnu ikke har set denne udstilling, giver jeg lige et link til Jack Fridthjofs reportage fra pressemødet.
Her fortæller Aros, direktør om sine oplevelser med kunstnerens værker, kurator Pernille Taagaard Dinesen fortæller om sit møde med Matellis kunst og museumsinspektør Birgit Pedersen (billedet) fortæller om, hvordan man ved hjælp af apps kan komme yderligere ind bag Matellis værk.
Hvis man kan få øje på denne hjemmesides redaktør blandt presserepræsentanterne, er det ikke så underligt, da jeg faktisk var til stede ved begivenheden… se reportagen HER>
mandag den 1. oktober 2012
Flere penge til Museum Jorn
Riget fattes penge – og det samme gør kommunerne, men ikke desto mindre har fem partier i Silkeborg Byråd anbefalet, at Museum Jorn skal have deres kommunale tilskud forhøjet med en million. Og disse penge, tror jeg, falder på et tørt sted, da man på museet har udviklet nogle interessante ambitioner i forhold til udstillinger. Ikke mindst fejringen af 100-året for Asger Jorns fødsel i 2014, burde nok sætte det fine museum på verdenskortet.
Nu hører det dog med til historien, som jeg har læst i Midtjyllands Avis, at de mange penge er øremærkede til markedsføring, som på længere sigt gerne skulle få flere besøgende til museet.
Disse kan så bl.a. opleve en stilfærdig og sympatisk ophængning af værker af den belgiske kunstner Jacques Calonne i museets underetage
Nu hører det dog med til historien, som jeg har læst i Midtjyllands Avis, at de mange penge er øremærkede til markedsføring, som på længere sigt gerne skulle få flere besøgende til museet.
Disse kan så bl.a. opleve en stilfærdig og sympatisk ophængning af værker af den belgiske kunstner Jacques Calonne i museets underetage