Nyt nummer af kunstmagasinetJANUS på gaden

Årets første udgave af kunstmagasinetJANUS er netop udkommet og sendt ud til magasinets mange abonnenter. 

Netop dette nummer er interessant for mig, da jeg er repræsenteret med to tekster. 

Først og fremmest drejer dette sig om en større artikel, der beskriver udstillingen 'The Virgin' med værker af Tal R på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Desuden rummer magasinet en kort tekst, som jeg har skrevet om en bog, der udkom om og med kunstneren Finn Have for nogle måneder siden. 

Simone Aaberg Kærn ugens kunstner

Der er ingen tvivl om, at når man nævner navnet Simone Aaberg Kærn for den alment orienterede kunstinteresserede, er de først associationer forankret i en film, der handler om at flyve til Afghanistan i et lille sportsfly med henblik på at give en ung afghansk kvinde muligheden for at prøve at flyve. 

I sig selv en på flere måder grænseoverskridende handling, som dog ikke helt ender efter planen. I Afghanistan er flyvning noget, der er forbeholdt det maskuline køn - og det fremgår af filmen til sidst. 

Simone Aaberg Kærn er 'ugens kunstner' på webportalen KUNSTEN.NU, og jeg husker hende bedst for en stor udstilling på kunstmuseet ARoS for seks år siden. Ved den lejlighed producerede jeg en lille film om kunstneren og udstillingen - og denne film kan ses HER>

Simone Aaberg Kærn kan andet end at flyve. For et par år siden tegnede hun det viste kontroversielle portræt af en såret Anders Fogh Rasmussen - tidligere statsminister og nuværende generalsekretær for NATO.

Et essay om Jorn

For noget tid siden traf jeg en interessant person til et privat arrangement i Aarhus. 

Den tidligere filmfotograf Arne Abrahamsen er uddannet som litograf ved Permild og Rosengreens litografiske værksted i København, og her havde han et tæt samarbejde med f.eks. Asger Jorn. 

At jeg så lige møder Abrahamsen på dét tidspunkt, hvor man massivt fejrer 100 året for Asger Jorns fødsel, må vel blot betegnes som tilfældighedernes ironi; men jeg fik ved den omtalte lejlighed mulighed for at høre lidt om, hvordan Asger Jorn arbejdede med de grafiske metoder. 

For en halv snes år siden skrev Arne Abrahamsen et essay om netop Jorn og deres samarbejde, og dette essay er jeg kommet i besiddelse af i en digital udgave, og man kan nu læse det HER>

Udstilling med litografi i Ikast

Lørdag d. 8. marts åbner en udstilling med titlen 'Mostley Black and White' i det fine udstillingssted Kunstpakhuset i Ikast. 

Udstillingens titel refererer til temaet, som er grafiske arbejder - hovedsageligt litografier - der er udført på Hostrup-Pedersen og Johansen Litografisk Atelier i Valby. 

Blandt de udstillende kunstnere kan nævnes navne som Per Kirkeby, Troels Wörsel, Jorn Kørner, Tal R, Ian Mckeever, Peter Linde Busk, Jens Birkemose m. fl. 

Litografi har man ofte betegnet som "fattigmandsmaleri" - altså en metode, der giver mulighed for at producere flere originale værker af den samme kunstner; men jeg mener faktisk, at litografiet er en noget undervurderet teknik, da den stiller visse krav i udførelsen af såvel trykker som kunstner. Hvis man arbejder med flere farver, skal der i hvert fald planlægges grundigt. 

Som supplement til grafikudstillingen vises samtidigt et antal skulpturer af Bjarne Winther Troelstrup. 

Der er fernisering på udstillingen d. 8. i tidsrummet 13-16, og udstillingen åbnes med nogle få; men forhåbentligt velvalgte ord af... Lars Svanholm!

Illustrationen er et litografi af Tal R med titlen 'Banana Beach'.

Tegninger fra Aarhus

Nogle gange er det godt at blive overrasket - og på en tur gennem Mejlgade i Aarhus blev jeg mindet om en udstilling, jeg havde set omtalt i dagbladet Politiken i et forum, som hedder 
I DO ART LAB.  

Jeg kiggede indenfor og fik lige set en fin lille udstilling, hvor Puk Ewdokia skildrer bygninger i Aarhus i en kombination af tegning og akvarel. 

Det lyder måske lidt kedeligt; men jeg kan god lide den lidt "nørdede" tilgang, kunstneren har i forhold til at skildre byen Aarhus. 

Udstillingen kan ses i I DO ART LAB, Mejlgade 48A, 8000 Aarhus C. indtil 4. marts.

Jorn på auktion

Hvor de mange værker stammer fra, skal jeg ikke kunne sige; men d. 4. marts afholdes der en auktion med hvad man vel må betegne som et rekordstort antal malerier og andre værker af Asger Jorn. 

Tidspunktet er nok valgt ud fra, at Jorn ville være fyldt 100 år dagen før, hvis han ellers havde holdt sig i live i et århundrede. 

Jorn døde som bekendt i 1973 - og den omtalte auktion finder sted hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i Bredgade i København.

Midtjyllands Avis om Grafisk Værksteds vandreudstilling

Forleden dag kunne jeg her på blog'en beskrive, hvordan jeg og to andre udvalgte et grafisk arbejde af billedkunstneren Steen Hovmand til brug som "blikfang" i forbindelse med en vandreudstilling, som folkene bag Grafisk Værksted i Silkeborg står bag.

I den forbindelse besøgte Midtjyllands Avis ved Christian Kloch Larsen (tekst) og Jakob Stigsen Andersen (foto) værkstedet, hvor jeg fortalte om vore bevæggrunde for netop at vælge Hovmands værk.

Hvordan avisen skildrede sagen, kan man læse herover.

Skåne ved årtusindskiftet

Der er vel ikke nogen, der forventer at skitserne og tegningerne på denne blog nødvendigvis er nyproducerede arbejder? 

Det er heller ikke tilfældet med de fire gengivelser, der kan ses herover. De stammer fra en tur, vi havde til det sydlige Sverige - altså Skåne, i det runde år 2000. 

Årsagen til denne pludselige interesse for, hvad der fandtes hinsidan, var såmænd en udstilling, jeg deltog i på en kulturinstitution, der hedder Slottsmøllan i Halmstad samme år.

Manzoni og Gadegaard

Jeg har altid - eller i hvert fald længe - fundet, at Paul Gadegaard (1920-96) (billedet til højre) er en stærkt undervurderet kunstner i den del af kunsthistorien, der omhandler konstruktivistisk kunst herhjemme. 

For tiden kan man se et pænt udvalg af hans værker på kunstmuseet HEART i Herning, som er i besiddelse af en større samling af hans produktion, og dette ikke mindst takket være den tidligere skjortefabrikant Aage Damgaard, der faktisk trak avantgardekunsten til Herning tilbage i 60'erne. 

En anden kunstner, som havde en betydning i forhold til Damgaard og Herning, var italienske Piero Manzoni (1933-63), hvis arbejder man også kan opleve for tiden på HEART. 

Manzoni er blevet legendarisk i et kunsthistorisk perspektiv via 'Merda d' Artista' (det øverste billede), der stadig bruges som reference, når rindalisterne kører det tunge skyts frem imod samtidskunsten. 

Værket har mere end 50 år på bagen, og blev faktisk skabt året inden, The Beatles indspillede deres første plade. 

Jeg besøgte HEART forleden dag og så ved den lejlighed tillige et stort maleri af Per Kirkeby fra 2011, som nu indgår i museets samling

Ny Winther til samlingen

Poul Winther er måske en kunstner, ikke så mange husker længere? Ikke desto mindre er han en kunstner, jeg sætter ganske højt - ikke mindst som grafiker.

Af samme årsag har jeg købt nogle enkelte af hans grafiske arbejder gennem tiden - og nu er samlingen blevet suppleret med stregætsningen, som ses gengivet herover.

Poul Winther er bosat i Skagen og har gjort det til sit varemærke at skildre strandingsgods, og hvad han eller har kunnet finde ved farvandet ud for Skagens kyst.

Grafisk Værksted i Silkeborg bag vandreudstilling med Jorn-værk som tema

Der sker ting og sager på Silkeborg Grafiske Værksted, efter at værkstedet er flyttet fra kommunale rammer til lokaler i Skolegade i Silkeborg. 

Der er kommet nye - og flere - brugere og det har tilsyneladende skærpet værkstedets profil. Således har man planlagt en vandreudstilling på forskellige lokaliteter i Silkeborg Kommune med udgangspunkt i Asger Jorns berømte modifikation 'Den Foruroligende Ælling', der som bekendt viser en meget kulørt andefugl i et kedeligt landskab. 

Brugerne af Grafisk Værksted har hver især skabt parafraser over temaet og efterfølgende skal der produceres plakater, flyers,vinetiketter etc. og her skulle der naturligvis findes et velegnet værk, der kan pryde disse tryksager. 

Jeg var en af de tre, der var udvalgt til at finde det rette værk, og valget faldt på Steen Hovmands forslag. 

De to andre bedømmere, Kurt Heegaard og Tanja Eijgendaal - henholdsvis kunstner/musiker og grafisk designer - var lige som jeg naturligvis ikke bekendt med navnene på de bedømte kunstnere, og derfor kan der ikke være mistanke om nepotisme i forbindelse med udvælgelsen, og dét siger jeg, fordi jeg har udstillet med Hovmand ved et par lejligheder. 

Årsagen til, at jeg sagde ja ti at foretage denne bedømmelse skal naturligvis findes i, at jeg gerne vil hjælpe Grafisk Værksted, som har været en institution, der har betydet meget for mig, da jeg selv benyttede værkstedet inden jeg fik mit eget. 

Den omtalte vandreudstilling har i øvrigt titlen 'I Am a Swan' - og her er referencen til eventyret om Den Grimme Ælling helt åbenlys.

Det Arabiske Nu

"Som andre af Louisianas stærkt sanselige arkitekturudstillinger er også denne meget omfangsrig og lægger op til flere besøg. For der er mange veje ind i udstillingen, der som en underlæggende præmis tilsyneladende har et optimistisk syn på fremtiden"

For nyligt havde jeg mulighed for - i alt for kort tid - at rende igennem udstillingen 'Det Arabiske Nu' på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Faktisk er udstillingen, som Berlingskes Torben Weirup antyder i citatet herover, så omfangsrig, at jeg faktisk var ved at fare vild i den, og da jeg havde svært ved at finde udgangen, var jeg i lettere panik, da jeg skulle deltage i en begravelse i den nærliggende kirke. 

Jeg nåede det dog, og glæder mig til på et tidspunkt at besigtige udstillingen mere indgående.

Ny computer

Ny computer!!! Bedre end den gamle? Aner det ikke, men den er under alle omstændigheder forsynet med styresystemet Windows 8, som mange er ganske begejstrede for. Blot ikke jeg! Hvorfor erstatte et fuldgodt styresystem (Windows 7) med noget, der kræver flere klik med musen?

Et andet element i forhold til sådan et nyt gadget er, at det nu kræver lidt support at uploade nye oplysninger til hjemmesiden; men jeg håber det problem løser sig hurtigt.

I mellemtiden nørder jeg videre med Windows 8...

Dramaet i Arles på Ordrupgaard

”30 værker af van Gogh lyver ikke. Det er en ren svir og uanset hvor velkendte og slidte disse mesterværker er, så virker de med et punch, når man står ansigt til ansigt med Vincent van Goghs heftige og brede penselstrøg”

Citatet herover stammer fra Ole Nørlyngs anmeldelse i Weekendavisen af udstillingen ’Dramaet i Arles’, der viser værker med udgangspunkt i den historiske konflikt mellem Paul Gauguin og Vincent van Gogh. 

Der var imidlertid en tredje spiller på banen, nemlig den unge maler Émile Bernard – og hvordan disse personer var i opposition til hinanden, kan man få belyst gennem den omtalte udstilling, der finder sted på Ordrupgaard nord for København helt frem til den 22. juni.

Illustration: Vincent van Gogh: ’Erindring om haven i Etten (kvinder fra Arles), 1888, olie på lærred, State Hermitage Museum, Skt. Petersborg

Skuffende Jorn/Pollock

Jeg har netop haft lejlighed til at se udstillingen på Louisiana, der parrer danske Asger Jorn med den amerikanske abstrakte ekspressionist Jackson Pollock og set i et kunsthistorisk perspektiv, kan denne sammenfatning vel opleves som ganske relevant. 

Desværre lever udstillingen ikke op til mine subjektive forventninger. Der findes på udstillingen ganske enkelt for mange Jorn-værker, som jeg vil betegne som fortærskede – og da Jackson Pollock langt fra er repræsenteret med noget, man kunne karakterisere som hovedværker, kan det ikke blive til en høj placering på mit personlige kvalitetsmåleinstrument.

Illustrationen er maleriet 'The She Wolf' af Jackson Pollock. Det er fra 1943 og kan normalt findes på Museum of Modern Art i New York.

Hvor mange?

”For besøgstallet måler kun antallet af personer, der er gået gennem museets indgang og ind i bygningen. Det måler ikke, hvad den enkelte har foretaget sig ude sit besøg. Om han eller hun er hastet utålmodigt gennem salene og samlingen, uden at bide mærke i noget specielt, eller bare er mødt op for at drikke en kop kaffe med en god bekendt”

I et særtillæg i dagbladet Politiken om museer, behandler avisens kunstredaktør Peter Michael Hornung den megen fokus på kunstmuseernes besøgstal, som i de senere år har fungeret som parameter for institutionernes succes. 

Af samme årsag er diskussionen relevant. Især kunstmuseet ARoS i Aarhus har været meget optaget af, at man de seneste tre år har været i stand til at øge besøgstallene jævnt. 

Man har samtidigt på ARoS bevæget sig rundt med et forfængeligt håb om, at man kunne slå Louisiana (billedet) på besøgstallet. Det er ikke lykkedes.

Allan Knoblauch 1950-2014

For nogle år siden udstillede jeg ved forskellige lejligheder – individuelt og i gruppe – på CopenhArt Gallery i Valby. 

På dét tidspunkt var området en myretue af gallerier; men som bekendt ramte finanskrisen branchen med et brag der sidst i 00’erne, og samtlige gallerier flyttede eller lukkede, og det sidste skete også for CopenhArt. 

Galleriets indehaver var den journalistuddannede iværksætter Allan Knoblauch, og jeg har netop erfaret, at Knoblauch er afgået ved døden d. 2. februar. 

Jeg havde mange hyggelige stunder med Allan Knoblauch, da han fungerede som gallerist, og derfor var det ekstra trist, at erfare, at han nu er død i alt for ung en alder. 

Allan Knoblauch bliver bisat fra Humlebæk Kirke d. 11. februar kl. 13.00. Æret være hans minde!

Billedet, der ledsager dette blogindlæg, er et portræt af Allan Knoblauch - udført af maleren Niels Corfitzen.

Gode gamle Uncle Ben

Jeg husker ikke, hvor mange gange, jeg har lavet en orientalsk ret og gjort brug af ’Uncle Ben’s Original Sweet and Sour Sauce’. 

Man kunne måske oven i købet kalde maleriet herover ”en hyldest til Uncle Ben”, men jeg har valgt slet og ret at kalde det ’Nature Morte #2’. 

Jeg har overvejet lidt, hvordan jeg skulle administrere disse opstillinger, og har valgt ikke at gå for detaljeret til værks. Maleriet må gerne leve lidt på penselstrøgets betingelser… 

Blandt andet!

Stillleben, nature morte... Kært barn osv.

Maleriet, som jeg optræder sammen med på billedet herover, er ikke helt færdigt endnu; men jeg regner med at kunne færdiggøre det inden for et par dage – og så alligevel! Et maleri skal man give den nødvendige tid. Og samtidigt skal man stoppe i tide. 

Der er mange parametre, der skal passe sammen. Jeg har lagt billedet på Facebook,og det har afstedkommet nogle kommentarer samt et utal af ”likes”. En af de sjoveste kommentarer var et spørgsmål om, hvorvidt, jeg nu er blevet kommerciel. 

I så fald skulle det være første gang i de 40 år, jeg har malet, at noget sådant skulle indtræffe.

By i nye farver

’Silkeborg colured by Jorn’ er et brand, som skal bringe Danmarks 12. største provinsby på verdenskortet som et væsentligt kulturcentrum og hele konceptet skal bæres af én person, som ganske vist har været død i mere end 40 år, men som det fremgår af slogan’et, er der tale om Asger Jorn. 

Nogle personer i Silkeborg holdte sig ellers ikke tilbage, da Jorn var i live. Selv da kunstneren havde fået sit verdensgennembrud, blev han blot i Silkeborg betegnet som lidt af en storrygende klatmaler eller prototypen på en fattig kunstner, der i væsentligste forstand kunne erhverve sig rollen som landsbytosse. 

Sandheden er naturligvis en anden, og i dag tager Silkeborg faktisk fordel af alt, hvad der har med Asger Jorn at gøre. 

Ifølge Midtjyllands Avis har et antal eksperter efter et seminar om Jorn og hans rolle i forbindelse med Silkeborg udtalt, at Jorn i kraft af sin store internationale status vil være i stand til at ”brande” Silkeborg. 

Hvis det skulle være forbigået en og andens opmærksomhed, fejres i år 100-året for Asger Jorns fødsel med udstillinger både på Museum Jorn i Silkeborg og på Statens Museum for Kunst. 

Hvordan hovedpersonen selv ville reagere på det omtalte reklamefremstød for Silkeborg, kan man såmænd godt have sine meninger om; men som bekendt ligger Jorn begravet på Gotland, så han er uden indflydelse – og hans efterkommere har tilsyneladende ikke noget forhold til ’Silkeborg coloured by Jorn’-konceptet. Hverken positivt eller negativt.

Billedet foroven til højre af Asger Jorn er taget af Børge Venge