KP og vækstlaget

KP 15: Marie Caspersen, 'Søren har lige fortalt, at han hedder Holger', maleri

"På et mere overordnet plan kan man provokerende spørge, om de mest talentfulde amatørkunstnere i dag benytter sig af helt andre kanaler end de censurerede udstillinger, for at få deres kunst ud, og om KP derfor er blevet mindre relevant, som barometer for tendenser i vækstlagskunsten"

Når man provokerende har spurgt, hvor Aarhus Stiftstidendes kunstanmelder, Christian Salling, har lært at sætte kommaer, kunne man måske udbede sig en forklaring på, hvilke kanaler de omtalte amatørkunstnere benytter sig af, når de potentielt vil prøve at penetrere en stadig mere besynderlig kunstverden. 

Min overbevisning går på, at de censurerede udstillinger stadig spiller en rolle, når yngre og uprøvede kunstnere vil spille en begyndende rolle i systemet - herunder også Kunstnernes Påskeudstilling, som er et af temaerne for Sallings anmeldelse. 

I øvrigt finder jeg det uanstændigt, at KP 15 med følgeudstillinger skal stuves sammen i Kunsthal Aarhus' underetage for at give plads til institutionens mere eller mindre mærkværdige og pseudointellektuelle eksperimenter i hovedbygningen.

En paranoid kejsers terrakottahær

(pressefoto: Moesgård Museum)

En myte vil vide, at den kinesiske kejser Qin Shi Huang, der regerede hårdt og brutalt et par hundrede år før vor tidsregning, besad en sygelig dødsangst, som hans monumentale magt ikke kunne dæmme op for. 

Til gengæld troede han på et evigt liv, og måske fordi han netop var så grusom i sin magtrigdom, følte han det nødvendigt at fremstille en hær i terrakotta med henblik på beskyttelse i det hinsides. 

Denne hær med tilbehør kom for dagens lys i 1974, da nogle bønder i Shaanxi-provinsen ville grave en brønd for at modvirke en kraftig tørke. De stødte på de første elementer af mange tusinde, der blandt andet indbefattede en decideret hær, hvor krigere og andet godtfolk optrådte i størrelsesforholdet 1:1. 

Det er pudsigt at tænke på, at alt dette - samt påbegyndelsen af opførelsen af Den kinesiske Mur - blev sat i scene på et tidspunkt, hvor Grauballemanden huserede herhjemme. 

Grauballemanden kan i dag ses på Moesgård Museum ved Aarhus, og det er netop Moesgård, der lægger hus til en enestående udstilling af dele af Qin Shi Huangs terrakottahær. 

Mon ikke denne udstilling, der kan opleves i tidsrummet 1. april-30. september, bliver det helt store tilløbsstykke på Moesgård hen over sommeren? 

Jeg er blevet opfordret til at skrive en anmeldelse af udstillingen, som jeg glæder mig meget til at opleve én af de nærmeste dage.

Nyt galleri i Ikast

I et ikke specielt charmerende industriområde har nogle foretagsomme folk - tilsyneladende med midler på kistebunden - åbnet et nyt galleri i Ikast, som de kalder for Galleri Rozart. 

Det er lidt svært at se, hvad hensigten er med dette galleri, da de har valgt en lokalitet, der er næsten umulig at finde. Til gengæld skal jeg love for, at man på ved åbningsudstillingen, som jeg deltog i, kunne se værker af, hvad der kan krybe og gå inden for dansk samtidskunst. 

Listen er lang, så jeg vil undlade at nævne navne på kunstnere og blot konstatere, at maleren og billedhuggeren Jacob Langborg er blandt de udstillende. 

Når jeg nævner ham, er det på grund af, at netop han deltog i udstillingen InSide 2010 i Kunstpakhuset - også i Ikast - som jeg var medcensor på. Her fik han oven i købet prisen for udstillingens bedste værk. 

Ved åbningsferniseringen på Galleri Rozart kunne man se og høre en performance med Lilibeth Cuenca Rasmussen (billedet), som vel efterhånden er den mest velanskrevne performancekunstner i Danmark. 

Som sagt er Rozart ikke så let at finde; men skulle én og anden være blevet nysgerrig, ligger galleriet på adressen Navervej 5 i Ikast. 

Det er svært at finde oplysninger på nettet, da galleriet tilsyneladende endnu ikke har en hjemmeside.

'Formen, Farven, Fladen' i filmform

Jack Fridthjof har været på ARoS, hvor han har produceret dette lille klip fra udstillingen 'Formen, Farven, Fladen'

Dementi af en dementi og en "syret" kunstudstilling

Denne hat spiller en ikke uvæsentlig rolle i forbindelse med den nyligt åbnede Dan Colen-udstilling på HEART

For nyligt beklagede jeg her på blog'en, at jeg havde antydet i en anmeldelse af Robert Jacobsen-udstillingen 'Jernmanden' på kunstmuseet HEART i Herning, at der ikke i forbindelse med udstillingen var udgivet et katalog. 

Dette var blevet nævnt over for én af mine redaktører, og efterfølgende måtte jeg beklage, at jeg havde fremstillet en forkert oplysning, da der angiveligt - efter jeg havde besøgt udstillingen - var blevet publiceret et såkaldt "mini-katalog". 

Jeg besøgte endnu en gang museet for nyligt i forbindelse med åbningen af udstillingen 'Psychic Slayer', der i et interessant og ret "syret" forløb viser værker af den amerikanske kunstner Dan Colen, og her kunne jeg med en vis tilfredshed blot konstatere, at der IKKE foreligger et katalog til Robert Jacobsen-udstillingen. 

Man kan få et foldet A4-ark med oplysninger; men at kalde et sådant for et mini-katalog er vistnok lidt af en tilsnigelse.

Lederen af Aarhus Billedkunstcenter død

Jeg har netop modtaget den triste besked, at lederen af Aarhus Billedkunstcenter, Anja Raithel, er død pludseligt. 

Jeg kendte især Anja Raithel fra diverse kunstfaglige arrangementer, hvor jeg fik et indtryk af en dygtig og stærkt engageret person. Anja Raithel var mag.art i Kunsthistorie fra Aarhus Universitet og hun har ledet Aarhus Billedkunstcenter i fire år. 

Her og hos sin familie efterlader hun i sagens natur et tomrum, som ikke lader sig beskrive. 

Æret være hendes minde.

Non-figurativt på ARoS

Jeg tror, det er ovre de dage, hvor museumspublikum imødegår abstrakte kunstværker med ordene "det forestiller jo ikke noget??". 

Man har for længst vænnet sig til at billedkunst kan være abstrakt - og i det aktuelle tilfælde bør ordet "abstrakt" tages fuldstændigt bogstaveligt, da kuratorerne Erik Nørager Pedersen og Pernille Taagaard Dinesen i forbindelse med udstillingen 'Formen, Farven, Fladen' på ARoS som det første vedtog, at enhver association, der kunne fremkalde den mindste genkendelighed til noget figurativt, omgående ville annullere et potentielt kunstværk til udstillingen. 

Værkerne er hentet fra museets magasiner, og heldigvis rummer samlingen så mange enheder, at det er muligt at skabe en omfattende udstilling med stort set ethvert tema i spil ud fra netop samlingen. 

At man samtidigt har valgt en moden kurator i samarbejde med en yngre, synes som værende et genialt greb i forhold til udvælgelse af non-figurativ kunst til udstillingen. 

 Jeg kunne ikke helt lade være med at gå og udpege værker, som kunne tilskrives hver enkel af de to kuratorer, da jeg var til preview dagen før, udstillingen åbnede for publikum d. 27. marts. 

Det var godt at se kunstnere, som i nogen forstand er "glemt" i den strømlinede samtidskunstbølge, være repræsenteret på 'Formen, Farven, Fladen', og jeg føler mig sikker på, at malere som f.eks. Allan Schmidt og Emil Gregersen, som i tidernes morgen faktisk var ret "store" på den danske kunstscene, er Nøragers valg. Forhåbentlig tager jeg fejl? 

Udstillingen er kendetegnet ved en modig iscenesættelse, som inkluderer smukt malede vægge og et antal design-klassikere, heriblandt min egen ubetingede favorit, Gerrit Rietvelds rød-blå stol fra 1918-23. 

Udstillingen kan ses på ARoS sommeren over helt frem til d. 30. august.

Seneste værkfortegnelse over Per Kirkebys raderinger nu tilgængelig

Det tredje bind af en ganske omfattende beskrivelse af Per Kirkebys raderinger kan nu købes. 

Jeg vil gerne understrege, at der er tale om et stort bogværk. Jeg er sikker på, at min køkkenvægt under alle omstændigheder ville bryde sammen under vægten af bogen, der gengiver samtlige Kirkebys raderinger i perioden fra 1998 til 2015. 

Og, ja! Det sidste grafiske arbejde, der er vist, er netop en akvatinteætsning fra 2015, og det må siges at være bemærkelsesværdigt, da det forlød fra kunstneren, at han i hvert fald aldrig mere ville komme til at male, da hans syn er stærkt svækket efter en hjerneskade, han pådrog sig i forbindelse med en faldulykke for halvandet år siden. 

"Jeg har lukket den butik", udtalte kunstneren kort tid efter, at den omfattende udstilling 'Per Kirkeby Komplet - Det raderede livsværk' åbnede på Museum Jorn i Silkeborg; men det gælder tilsyneladende ikke grafikken. 

Desværre forelå den store værkfortegnelse ikke ved åbningen af udstillingen, og det kan man nemt forstå, når man oplever, hvor minutiøst Kirkebys grafiske arbejder bliver beskrevet i bogen. 

Foruden gengivelser af de mange grafiske arbejder, rummer bogen samtidigt tekster af Christiane Lukatis, som er en tysk Kirkeby-ekspert samt forord af Museum Jorns direktør Jabob Thage og en længere tekst af museets inspektør mag. art Lucas Haberkorn. 

Teksterne i bogen er på tysk og engelsk og den består af 400 illustrationer, der er fordelt på 460 sider. 

Jeg har netop fået værkfortegnelsen tilsendt, og jeg glæder mig til at studere den nærmere - og måske skrive en enkelt anmeldelse...?

Kirkeby - endnu en gang

Per Kirkeby: Uden titel, akvatinte og koldnål på japanpapir - tre farver, 1998

"På grund af udstillingens omfang og konsekvens kan man konstatere, hvordan Kirkeby i sit grafiske værk genoptager teknikker og temaer. Hans princip er genbrug i begrebets mest positive forstand. Ligesom han genbruger gamle trykplader, så han - ligesom i sit maleri - udnytter billedets forhistorie og den stoflighed, han få foræret"

Det er ganske vist ved at være nogle uger siden, at man i Berlingske kunne læse Torben Weirups anmeldelse af udstillingen 'Per Kirkeby Komplet - Det raderede livsværk' på Museum Jorn i Silkeborg. 

Når jeg kommer i tanke om denne anmeldelse, er det fordi, jeg netop har genset udstillingen og brugt lidt tid på at se på de mange raderinger. 

Angående Weirups fem-stjernede anmeldelse har jeg tidligere omtalt den på blog'en her - dog med et andet citat.

Charlottenborg - en ny runde!

"Jeg vil derfor opfordre alle Danmarks kunstnersammenslutninger, etablerede såvel som nye uden fast tilhørsforhold, til at bakke op om ideen om at få Charlottenborg tilbage. Tænk, hvis vi igen kunne få en udstillingsbygning i hjertet af København, hvor det er kunstnere, unge som gamle, etablerede som spirende talenter, der sætter dagsordenen"

Jeg bør retfærdighedsvist nævne, at ovenstående citat blot er et uddrag af  min gode anmelderkollega på Jyllands-Posten Tom Jørgensens leder i Kunstavisen, hvor han argumenterer for, at Charlottenborg bør bringes tilbage til sin tidligere rolle. 

Dengang havde flere kunstnersammenslutninger pr. automatik udstillingsperioder på Charlottenborg. 

Set i lyset af Grønningens store succes med den igangværende jubilæumsudstilling er det naturligvis fristende, at man foreslår en tilbagevenden til "gamle  dage", som faktisk ikke er så længe siden. 

Dette skal også ses i lyset af alt den palaver, der har været omkring Charlottenborg, hvor ledere er skredet på stribe, da budgettet langt fra står mål med kunsthallens ambitioner. 

Jeg synes dog, det er væsentligt at minde om, at en anden af de tidligere Charlottenborg-sammenslutninger - Corner - som netop har udstillet på Sophienholm, ikke ligefrem er blevet begavet med indlysende gode anmeldelser. 

Og tager man en anden af de etablerede sammenslutninger - Pro - som også tidligere huserede i de smukke rum på Kongens Nytorv, oplevede jeg en udstilling sidste sommer med gruppens medlemmer på Fanø Kunstmuseum - og det var ganske enkelt skandaløst ringe. 

Afslutningsvist finder jeg det interessant at nævne, at der faktisk ikke findes større ekskluderende magt i kunstverdenen end netop kunstnerne. Miljøet er smalt og rygklapperi og favorisering af vennerne et udbredt fænomen. Det er naivt at tro, det hele bliver forår og grønne skove i takt med, at kunstnerne får magten.

Billedet, der ledsager dette blogindlæg, er fra 2015-udgaven af Charlottenborgs Forårsudstilling (pressefoto: Kunsthal Charlottenborg)

Design plus abstraktion

Ib Geertsens 'Bevægelig kegleskulptur' fra 1989 er ét af de værker, man kan se på 'Formen - Farven - Fladen' på ARoS  (pressefoto: ARoS)

"'Formen - Farven - Fladen' præsenterer en række værker fra ARoS' faste samling, som karakteriseres ved at være ikke-figurative. Man finder hverken menneske, dyr eller andet genkendeligt i motiverne, ej heller abstraktioner og menneske, dyr eller andet genkendeligt - det er derimod de rene former, de klare farver og de ensartede flader, som binder værkerne sammen på tværs af 85 år"

Når et kunstmuseum sætter en udstilling op, der tager udgangspunkt i museets faste samling, tænker man næsten pr. definition "Ok! Og hva' så?" 

Når det derimod drejer sig om kunstmuseet ARoS i Aarhus har man muligvis en lidt anden tilgang til nyheden. Dette skal selvfølgelig ses i lyset af, at museet besidder en ganske stor og imponerende samling af blandt andet moderne, non-figurativ kunst. 

Netop denne del af samlingen bringes frem i forbindelse med udstillingen 'Formen - Farven - Fladen', der åbner d. 27. marts. 

Teksten herover stammer fra museets hjemmeside, hvor udstillingens kurator, museumsinspektør PernilleTaagaard Dinesen, har gjort sig nogle tanker om en udstilling, der sammenfatter abstrakte kunstværker med designklassikere. 

Museet er ofte blevet kritiseret for at skabe iscenesættelser, der tager fokus fra det udstillede. Om det aktuelt bliver tilfældet, vil jeg gøre mine iagttagelser om til pressemødet, som jeg har tilmeldt mig.

Paradokset Galschiøt

Der ligger noget næsten paradoksalt i, at billedhuggeren Jens Galschiøt muligvis er Danmarks mest kendte, nulevende billedhugger. 

Dette kan eksemplificeres ved, at hans udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad (de to øverste billeder) er blevet besøgt af et uventet stort antal mennesker. 

Det sidste ved jeg, da jeg i pausen under et debatmøde, der netop handlede om skulpturen 'Abrahams Børn' og Galschiøts kunstneriske praksis, talte med en af kunstcentrets omvisere, der kunne fortælle mig, at man aktuelt havde set sig nødsaget til at øge antallet af omvisninger i forhold til netop Galschiøts kunstværk, der sætter fokus på fundamentalisme som trosforankret fænomen. 

Debatmødet kom desværre til at handle meget om Jens Galschiøts indignation over ikke at være tilstrækkeligt anerkendt i forhold til kunstens "establishment". Her bør én eller anden nok minde kunstneren om, at f.eks. Statens Kunstfond fungerer på akkurat et lige så spidsborgerligt niveau, som man ser det praktiseret på samtidskunstscenen i øvrigt. 

Ellers var spørge- og debatlysten stor blandt det fremmødte publikum. Panelet var bredt og alsidigt sammensat og bestående af en kunstkritiker, en politiker, en kunstmuseumsdirektør foruden Silkeborg Bads direktør og - naturligvis - Galschiøt (det lille billede) selv.

På bustur - endnu en gang...

Der er forholdsvist langt fra Silkeborg til Aalborg - i hvert fald hvis man skal tage turen i bus. 

Sammenlagt fire en halv time tror jeg, at jeg tilbragte i X-bus nr. 960, da jeg for nyligt var i Aalborg for at kigge på en udstilling, jeg skulle anmelde. 

Nu skal det ikke lyde som en ren pine, da jeg naturligvis på disse ture i diverse rutebiler enten læser, tegner, fotograferer og altid hører musik på min uundværlige iPod. Denne dag var ingen undtagelse, og jeg tegnede da lidt på vejen. 

Hvis man undrer sig over, at et par af tegningerne er behæftet med teksten "vitaminer i luften", skyldes det ganske enkelt, at der på denne dag blev kørt gylle ud på markerne, og "duften" herfra trænger som bekendt ind overalt.

På udflugt til Aalborg

'Flesh Tint Project' i Kunsthal Nord: Installationsfoto

Jeg har netop besøgt limfjordsbyen Aalborg med henblik på at anmelde et større projekt, som er aktuelt flere steder i byen lige nu. 

'Flesh Tint Project' er en masse flag, bannere og installationer som kan ses dels i museet Kunstens midlertidige lokale på Aalborg Banegård og dels i Kunsthal Nord. 

Vejen mellem de to destinationer er præget af et utal af hudfarvede flag og bannere, så selv for én, der ikke er specielt stedkendt i Aalborg, er det helt ukompliceret at finde vej fra A til B. 

Projektet sætter fokus på et emne, der nok i dag er mere aktuelt end nogensinde, nemlig "danskhed", som visse politiske kræfter ynder at sætte på dagsordenen i tide og utide. 

Det er kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang, der står bag det store projekt, som jeg finder meget relevant og konsekvent udført. 

Under mit besøg i Aalborg tog jeg nogle billeder af 'Flesh Tint Project' og disse billeder kan ses her på blog'en snarest.

Censurering af KP15 gennemført

KP15: Tegning af Else Duedahl, som er én af de få kunstnere, der også deltog på Kunstnernes Påskeudstilling i 2014

Kunstnernes Påskeudstilling er en af de vigtige årlige begivenheder i Østjylland, og i år finder udstillingen - som det har været sædvane de seneste år - sted i Kunsthal Aarhus. 

Censorerne har gennemgået ikke mindre end 2075 indsendte værker fordelt på 431 kunstnere. Af disse er der blevet optaget 62 værker af 36 kunstnere, så man kan roligt sige, at KP er lidt af et nåleøje at komme igennem. 

Det er værd at bemærke, at 32 af de 36 kunstnere er debutanter. 

Udstillingen åbner den 29. marts, hvor man også kan se årets Spring-udstilling, som er en præsentation af tre kunstnere, som man mener, har gjort sig ekstra fordelagtigt bemærket på sidste års KP. 

Hver anmelder - sin mening!

Installationsfoto fra Gardar Eide Einarssons udstilling på ARoS (pressefoto: ARoS/Ole Hein Pedersen)

"Gardar Eide Einarssons udstilling er ikke en let udstilling, men tager man sig lidt tid til at være i rummene og lytte efter, er det faktisk en udstilling, der også taler til kroppen og den umiddelbare sansning"

Jeg skal være retfærdig og konstatere, at citatet blot er et uddrag af Mai Misfeldts femstjernede anmeldelse i Kristeligt Dagblad af Gardar Eide Einarssons udstilling på ARoS. 

Det står hermed klart, at en kunstudstilling kan opleves på flere niveauer. Min krop tog under alle omstændigheder ikke helt så godt imod det sete, som man oplever det  hos Misfeldt. 

Måske min fejl er, at jeg brugte mere øjnene end ørerne, da jeg samlede indtryk til min egen anmeldelse? 

I øvrigt har min kollega Erik Meistrup produceret et kort TV-klip om udstillingen, hvor han afslutningsvis spørger udstillingens kurator Lise Pennington, om der aktuelt er tale om god kunst: "Det er pissegod kunst!" lyder svaret . 

Jeg giver udstillingen to stjerner i Jyllands-Posten... 

Flagdage i Aalborg

Det er "maje" muligt, at der er én og anden i Aalborg, der finder det besynderligt, at byen på en rute strækkende sig fra Aalborg Banegård til Kunsthal Nord er opsat diverse flag, vimpler og faner - alle lyserøde eller hudfarvede, og når jeg siger "hudfarvede" refererer jeg til den kulør, som vi nordboere uden al for megen hudpigment besidder. 

Der er imidlertid en form for mening med galskaben. Det hele handler om et projekt 'Flesh Tint Project' søsat af kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang. 

Hvordan det hele fungerer, vil jeg snarest finde ud af i kraft af et planlagt besøg i Aalborg. Af samme årsag kan læsere af mine anmeldelser i dagspressen forvente en grundig beskrivelse af projektet inden for kort tid. 

Jeg medbringer naturligvis et kamera til Aalborg, så billeder kommer der ikke til at mangle. 

Jeg har dog allerede modtaget et antal billeder fra Kunsthal Nord, og netop ét af disse kan ses herover.

Alsidigt udstillingsprogram på ARoS

'Monet - Lost in Transaction': Claude Monet: 'A Haystack in the evening Sun', 1891 (pressefoto: ARoS)

'Formen, farven, fladen': Olafur Eliasson: 'The Inverted Panorama House', 2004 (pressefoto: ARoS)

Fra ung nordisk samtidskunst over kinesisk nutidskunst via en af de unge vilde til impressionisternes store mestre er i korte træk, hvad publikum kan forvente at opleve i resten af 2015 på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Ved et velbesøgt brunch-arrangement præsenterede museet årets udstillinger for pressen, og der bliver noget at se frem til - både for dem, der er til den store historie og dem, der helst beskæftiger sig med kunsten, som den ser ud i dag. 

Jeg har tidligere på siden her beskæftiget mig med den første udstilling i serien 'ARoS Focus//New Nordic' og her kan man se frem til yderligere to udstillinger, og min sidemand ved pressemødet antydede, at man kan glæde sig til en meget spektakulær udstilling med det svenske par Nathalie Djurberg og Hans Berg. De blev begavet med den prestigefyldte pris 'Sølvløven' ved biennalen i Venedig i 2009. 

Allerede d. 27. marts kan man se Årets Pressefoto på museet og samtidigt åbner en anden udstilling, jeg har skrevet om på blog'en her, nemlig 'Formen, farven, fladen', som sammenfatter design med non-figurativ billedkunst. 

Hen over sommeren kan man se en udstilling med en kunstner, som museet betegner som "undervurderet", nemlig tidligere professor ved Kunstakademiet i København, Claus Carstensen. Om han så er under- eller overvurderet, kan man erfare på udstillingen 'What's Left (Is Republican Paint)' fra d. 30 maj. 

 Årets store publikumsbasker bliver udstillingen 'Monet - Lost in Transaction', som ikke kun præsenterer den store impressionist Claude Monet, men også et stort antal af hans samtidige kollegaer. 

Ikke alene vil denne udstilling blive et tilløbsstykke, men der er ingen tvivl om, at den for alvor vil sætte ARoS på kunstens verdenskort, hvilket er en hovedambition for museets direktør, Erlend Høyersten. Udstillingen kan ses fra d. 9. oktober og frem til d. 10. januar. 

Året afsluttes på ARoS med en stor udstilling med kinesisk kunst. Med 'A New Dynasty - Created in China' har museet håndplukket 20 samtidskunstnere i et broget univers af maleri, installationskunst, video, skulptur og fotografi. 

Til sidst skylder jeg lige at nævne endnu en udstilling i den nordiske serie: Det handler om kunstneren E.B. Itso, der bruger kunsten i en dokumentarisk kontekst. 

Herudover kan man opleve en udstilling med konstruktivistisk grafik hen over sommeren. Det er muligt, at det umiddelbart lyder kedeligt; men det synes jeg ikke!

Togtegninger

Når man kører med tog fra f.eks. Silkeborg til Aarhus er der masser af motiver, som man kan tegne. 

Men man skal være hurtig, da sådan et tog skyder en anseelig fart.

Kunsten lever i Odder

Installationsfoto fra Elin Neumanns udstilling i KunstVærket i Odder

Stationsbyen Odder er kendt for flere ting; men inden for billedkunsten er byen i forhold til sin størrelse faktisk ret meget fremme på beat'et. 

I den forbindelse bør man nævne Odder Kunstsamling, som arrangerer udstillinger i KunstVærket i Vita Park, og netop nu udstiller institutionen min gode ven Elin Neumann, som med sin aktuelle udstilling 'Udenfor Byen' fejrer sin 60 års fødselsdag. 

For nyligt åbnede tillige Operationsgangen, der fungerer som kunstnerstyret udstillingsinstitution. 

Her kan man for tiden se en udstilling, hvor adskillige af mine gode bekendte deltager. Man kan blandt andet se og høre en lydinstallation af John Alex og Taina Hvidlykke samt en i bogstavelig forstand stoflig installation af Anja Christensen - blandt meget andet. 

Så bør jeg naturligvis nævne det seriøse udstillingssted Café Galleriet, hvor jeg selv har haft den ubetingede fornøjelse at udstille for et par år siden.

Fejl i Robert Jacobsen-anmeldelse

I forbindelse med min anmeldelse i Jyllands-Posten af 'Jernmanden - Robert Jacobsen' på HEART i Herning, antyder jeg, at der udelukkende er udviklet en "app" til udstillingen, og ikke udgivet et katalog. 

Det viser sig så efterfølgende, at der siden jeg besøgte museet, er udgivet et mini-katalog. 

Jeg skal naturligvis være den første til at beklage fejlen, som dog næppe ville være opstået, hvis kataloget havde været tilgængeligt, da jeg besøgte museet umiddelbart efter åbningen af udstillingen. 

I øvrigt tildeler jeg 'Jernmanden' fire stjerner i avisen.

Form, farve og flade på ARoS

'Formen - Farven - Fladen': Franciska Clausen: 'Penture Murale', 1930

Snart offentliggør kunstmuseet ARoS udstillingsprogrammet for 2015. 

Det kan måske forekomme lidt sent på året, at man fra museets side inviterer til pressemøde angående de kommende begivenheder på museet; men allerede nu kan man naturligvis på ARoS' hjemmeside se lidt af, hvad der præsenteres i den første halvdel af 2015, og allerede den 27. marts blænder museet op for en interessant udstilling med titlen 'Formen - Farven - Fladen', som dels viser et antal abstrakte værker fra museets samling, og dels behandler disse værker i et forløb, der sidestiller dem med diverse designbaserede brugsgenstande. 

Temaet synes umiddelbart interessant, og jeg glæder mig i hvert fald til at opleve, hvordan man fra ARoS' side har grebet emnet an. 

Om få dage kommer der mere om ARoS' udstillingsprogram for 2015 her på blog'en. 

Nedbrud

Nogle gange bør man bryde ned, før man kan bygge noget nyt op, og i lang tid har jeg haft et antal bemalede lærreder fra nullerne stående til ingen verdens nytte. 

Nu er jeg begyndt at afmontere nogle af disse lærreder med henblik på at genbruge de udmærkede blindrammer, som lærrederne var spændt op på. 

Jeg mangler blot en rulle ny lærred; men en sådan kan sagtens skaffes.

57 værker ved 'Sculpture by the Sea 2015'

Arkitekterne Gjøde og Povlsgaard giver et bud på et værk til 'Sculpture by th Sea' - nemlig denne "uendelige bro". 

Når skulpturudstillingen 'Sculpture by the Sea' kan opleves i et langt forløb, der strækker sig fra Tangkrogen til Ballehage i Aarhus, er det muligt at se ikke mindre end 57 skulpturer og/eller landart-projekter i den måned, hvor udstillingen finder sted. 

Der er ingen grund til at tro, at det ikke igen denne gang bliver et projekt, der viser fine værker sammen med odiøse amatørarbejder; men en stor del af oplevelsen består såmænd i at gå rundt og lytte til publikums udsagn om den udstillede kunst. 

Det er nemt at være kritisk over for et udstillingskoncept, der viser så mange forskellige kunstværker - og det er også indlysende, at det bliver lidt af et sammensurium, der bliver udstillet i området ved Aarhus Bugt i perioden 5. juni-5. juli 2015. 

Blandt de udstillende kunstnere kan man opleve kendte og ukendte danskere samt kendte og mindre kendte kunstnere fra blandt andet Tyskland, Australien, Japan, Tjekkiet, England, Sverige, Indien, Canada, New Zealand og Norge. 

Én ting er under alle omstændigheder sikkert: Det bliver stort! 

Stiften deler stjerner ud

"I det hele taget er der mange indfaldsvinkler til værkerne, men det kræver en forhåndsviden, og heri ligger også udstillingens svaghed: For i udgangspunktet er der ikke meget at se på"

Selv om der muligvis optræder et vist forbehold i citatet herover, er Christian Salling i sin anmeldelse i Århus Stiftstidende overordnet positiv over for udstillingen med den latterligt lange titel 'A Madman, a Patient, a Condemned Man, a Worker and a Schoolboy' med værker af den unge norske kunstner Gardar Eide Einarsson på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Salling hæfter sig især ved det sympatiske i, at ARoS nu viser mindre kendte nordiske kunstnere i et tre-årigt forløb, hvilket man også kan læse min mening om, når min egen beskrivelse af udstillingen på et tidspunkt foreligger. 

Jeg kan røbe her i dette snævre forum, at jeg dog ikke deler Stiftens anmelders begejstring for den aktuelle udstilling. Salling giver generøst fire stjerner. 

Men satsningen med 'New Nordic' går jeg også klart ind for. Der tages chancer og løbes risici - og sådan bør det være, også i forhold til et museum af ARoS' kaliber.

Cronhammar i Cisternerne

Ingvar Cronhammar: Installationsfoto fra Cisternerne (pressefoto: Christina Capetillo)

"Cronhammars værk vibrerer et af de steder, hvor billedkunst og arkitektur (og tro og tilværelsestolkning) mødes. Men vi er langt fra maleres og bygningskunstneres forestillinger om varme huleagtige badeanstalter, hvor vandet falder blødt fra loftet ned i bassinerne, og det hele danner en slags tryg livmoder"

Citatet herover stammer fra Torben Weirups anmeldelse i Berlingske omhandlende en nyåbnet udstilling i Cisternerne ved Søndermarken i Frederiksberg. 

I det underjordiske har Ingvar Cronhammar bemægtiget sig rummet til seks stjerner ifølge Weirup. 

Udstillingen i Frederiksbergs underverden kan ses helt frem til d. 29 november 2015.

Einarssons ekspressive minimalisme

"Gardar Eide Einarssons udstilling på ARoS kan måske ved første øjekast synes kølig og minimalistisk, men giver man sig tid til at lokke det ekspressive indhold frem, kan det sætte vores fælles historie og viden i spil og give stof til eftertanke"

Citatet stammer fra udstillingen med den komplicerede titel 'A Madman, a Patient, a Condemned Man, a Worker or a Schoolboy' med værker af den norske kunstner Gardar Eide Einarsson på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Desværre stiller kataloget skarpt på Einarssons generelle kunstneriske praksis og ikke på værkerne, der ledsager den aktuelle udstilling. 

Her kan man opleve et større antal malerier, som stort set er ens. Nogle store lærreder, bemalet med tilsyneladende sort-hvide ekspressionistiske abstraktioner, er blevet tildækket med påtrykte presenninger, der blot efterlader få centimeter synligt af de oprindelige penselstrøg. 

Jeg ved ikke, om kunstneren har til hensigt at sætte et endeligt punktum for den amerikanske, abstrakte ekspressionisme, der var toneangivende lang tid før den norske kunstner blev født; men en kendsgerning er det dog, at repræsentanterne fra den faktiske samtidskunstscene ser netop denne epoke som noget bedaget og utidssvarende. 

Ligeledes vil fremtidens unge kunstnere på længere sigt se nutidens smarte og intellektuelle aktører på kunstscenen som gammeldags og konforme. 

Det kan hurtigt blive snart!