Tidlig Mondrian i London

Piet Mondrian: 'Sortbroget kvie', ca. 1904, olie på plade (pressefoto: David Zwirner)

Mange danskere rejser til London - derom kan der vel næppe herske megen tvivl. 

Skulle man imidlertid befinde sig i den engelske hovedstad de næste måneder, kan man med stor fordel besøge et af de toneangivende gallerier, David Zwirner, som er beliggende centralt på adressen Grafton Street 24 i det mondæne Mayfair - og blot et stenkast fra The Royal Academy of Art, der for tiden viser en meget omtalt udstilling med Ai Weiwei. 

Udstillingen hos David Zwirner viser tidlige værker af Piet Mondrian, og tror man, at man skal opleve geometriske malerier med de tre primærfarver som hovedtema, kan man godt revidere sin opfattelse af, hvad Mondrian stod for i et historisk perspektiv. 

For nogle år siden viste Ordrupgaard nord for København en ganske fantastisk udstilling, der tydeligt viste hvilken vej, der førte til det udtryk, som Mondrian senere er blevet kendt for. 

Naturens elementer blev langsomt opløst og forvandlet til malerier som f. eks. 'Broadway Boogie-Woogie'. 

Som sagt er den aktuelle udstilling i London forankret i den tidlige Mondrian fra begyndelsen af 1900-tallet, og her vil man erfare, at den hollandske kunstner blandt andet beskæftigede sig med noget så "banalt" som naturen. 

Udstillingen kan ses hos David Zwirner frem til d. 23, januar 2016.

ARoS henter overinspektør fra egne rækker

For nyligt blev det offentliggjort, at kunstmuseet ARoS' overinspektør Marie Nipper havde fået nyt job som senior curator ved Tate Liverpool i England. 

Nipper var på daværende tidspunkt på barselsorlov på ARoS og som konstitueret overinspektør fungerede Lise Pennington (billedet) i perioden. 

Nu er Pennington imidlertid blevet udnævnt som permanent overinspektør på museet, da man fra ledelsens side ikke har fundet, at der var andre ansøgere til stillingen, som var bedre egnet. 

Museets direktør Erlend Høyersten udtaler i forbindelse med udnævnelsen, at han glæder sig til det fremtidige samarbejde med en overinspektør, som han beskriver som en person med stærke kunstfaglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer. 

Lise Pennington har været ansat på ARoS siden 2007. 

Et år med 32 anmeldelser

I forhold til en blog, der normalt beskæftiger sig med det aktuelle, bør man nok spørge sig selv, hvorfor i alverden jeg har valgt at bringe et billede fra en udstilling, der for længst er overstået. 

Forklaringen er enkel. 'Something Stange this Way' med værker af Janet Cardiff og George Bures Miller på ARoS i Aarhus udgjorde den første udstilling, jeg anmeldte i Jyllands-Posten. 

I skrivende stund for et år siden blev den fem-stjernede anmeldelse bragt i avisen. Siden er det blevet til yderligere 31 anmeldelser af udstillinger i jyske udstillingssteder - primært kunstmuseer og kunsthaller. 

Det har været spændende og interessant at få mulighed for at se nogle udstillinger som jeg muligvis ikke ville få set under alle omstændigheder.

Mig, mig og mig atter en gang!

Yoyoi Kusama - 'I uendeligheden', installationsfoto (pressefoto: Louisiana/Poul Buchard)

"For ærligt talt - hvorfor er kunsten pludselig ikke god nok i sig selv? Hvorfor skal den her og på mange andre populære museer som SMK, ARoS og Arken gøgles op som var det et underholdningsprogram på TV fredag aften og stå der og råbe "Se mig, se mig! Jeg er kunst!""

"Her" er i det aktuelle tilfælde kunstmuseet Louisiana, som blandt mange andre museer kulturredaktør på Berlingske, Lars Rex, giver en kommentar med på vejen i anledning af flere museers mere eller mindre pinagtige forsøg på at tiltrække den alment uinteresserede kulturforbruger. 

Selfie-kulturen, som museerne har understøttet flittigt på det sidste, får en hård medfart i Rex' analyse. 

Det er naturligvis et temperamentspørgsmål om, der afgør, om man finder den moderne museumsform hensigtsmæssig; men meningerne er i hvert fald delte. 

En del af baggrunden for den aktuelle kommentar er en udstilling på Louisiana med den japanske konceptkunstner Yayoi Kusama, som tilsyneladende fremstår som særdeles selfie-egnet?

Almind Sø

Denne sø har jeg vistnok været omkring tidligere i forbindelse med akvareller her på blog'en. 

Almind Sø er en af de mest populære af Silkeborgsøerne, og en af årsagerne er, at vandet er rent, men samtidig er der desværre en del trafik rundt om søen, og på varme sommerdage er det svært at finde ro, med mindre man har et "hemmeligt sted", som jeg har. 

Det er dog ikke dét, der udgør motivet herover.

Samtidskunst i Videbæk

Maleri af Anne Skole Overgaard, som blandt andre deltager i udstillingen 'Virkeligheden (indeni)'.

For få år siden blev indviet en kunstbygning i Videbæk vest for Herning. 

Vestjyllands Kunstpavillon er i udstillingspolitikken delt mellem lokalt forankrede udstillinger og udstillinger arrangeret af Kunstforeningen for Ringkøbing og Omegn. 

Hvad der er nok så interessant, arrangeres der, foruden de nævnte, fire gange om året udstillinger med udgangspunkt i væsentlige aktører på den danske og internationale samtidskunstscene, og netop én af disse udstillinger åbner d. 5. december. 

Her viser man en udstilling med fem danske kunstnere, som har gjort sig fordelagtigt bemærket de seneste år i ind- og udland. 

Udstillingen 'Virkeligheden (indeni)', som er kurateret af projektets faste kurator Sonja Lillebæk Christensen, vender jeg tilbage til, når jeg har besøgt Vestjyllands Kunstpavillon i forbindelse med åbningen.

Liberablende kritik

"Politikerne har glemt, hvad deres opgave er. Det er at hjælpe dem, der ikke kan passe på sig selv. Jeg er ikke kunstkritiker. Men personligt kunne jeg aldrig finde på at bruge 100.000 kroner på to stykker brædder. Det kunne jeg skaffe i Jem & Fix og gøre billigere"

Udtalelsen er fremsat til gratisavisen metroxpress af byrådsmedlem ved Aarhus Kommune, Lars Boje Mathiesen, fra populistpartiet Liberal Alliance. 

Temaet er et kunstprojekt ved Hvide Sande i Vestjylland. Projektet er udviklet af Astrid Gjesing og Sisse Lunøe, og skal markere Kulturbyåret 2017 med værket 'Dunkeltårn' (biledet), som Fonden Aarhus altså har tildelt kroner 98.820. 

Dét er, hvad der falder den aarhusianske byrådspolitiker for brystet. Han repræsenterer et parti, der ellers ikke på landsplan har meget til overs for hverken miljø eller dem, der - som han udtrykker det - "ikke kan passe på sig selv". 

'Dunkeltårn' er dog kun ét af 39 kunstprojekter, som Fonden Aarhus støtter med i alt 18 millioner kroner. 

Værket består i øvrigt ikke kun - som den vildfarne byrådspolitiker antyder - af to brædder. Det er en ganske kompleks lyd- og lysinstallation.

En sjælden positiv evaluering

Via et link på Facebook blev jeg bekendtgjort med et kinesisk medie, som har beskrevet udstillingen 'A New Dynasty - Created in China' på kunstmuseet ARoS i Aarhus.

Jeg havde dårligt åbnet siden med omtalen, som naturligvis foregik på kinesisk, før mit Windows begyndte at oversætte.

Jeg blev meget overrasket over, at min anmeldelse af udstillingen tilsyneladende havde gjort stort indtryk på skribenten - eller måske nærmere en aarhusiansk kilde?

Det hed i artiklen, at "en veteran fra det lokale kunstmiljø har fortalt mig, at 'Jyllands-Postens' kunstkritiker er meget krævende og kun sjældent giver en positiv evaluering".

Dette var som en kommentar til, at jeg har givet udstillingen med kinesisk samtidskunst fem ud af seks stjerner. Jeg var for øvrigt ved at falde ned af kontorstolen af grin, da jeg læste om den stærkt kritiske anmelder.

Cruel but fair!!!!  

Genindvielse af KUNSTEN i Aalborg

Det kan vel ikke siges at være mærkeligt, at museumsdirektør Gitte Ørskou, KUNSTEN, ser tilfreds ud på billedet her. Det må alt andet lige være sjovere at være direktør for et museum med udstillinger og publikum frem for en institution under ombygning (pressefoto: KUNSTEN/Mathies Brinkmann Jespersen)

Efter halvandet år, hvor museet har været under renovering, genåbner KUNSTEN - tidligere Nordjyllands Kunstmuseum - i Aalborg i begyndelsen af 2016, nærmere beskrevet d. 23. januar, hvor man samtidigt præsenterer en stor udstilling af den pakistanske samtidskunstner Imran Qureshi, der har skabt to kunstværker specifikt til museet. 

I pressematerialet fra museet hedder det i øvrigt at "den omfattende restaurering blandt andet har medført en ny udstillingssal, nye undervisningslokaler, ny café og butik, en totalrenoveret skulpturpark med ny stor terrasse samt udskiftning af 317 tons marmor ude og inde". 

Jeg vil da satse på at deltage i fejringen af det nyrenoverede museum, når tiden er inde.

Fire fra Stiften

'A New Dynasty - Created in China': Chen Xiaodan, 'The Great Wall', 2010-2012, keramik og knogler (udsnit)

"Set i forhold til Aros vanlige iscenesættelse, virker A New Dynasty overraskende traditionel, ja nærmest konservativ i sin opbygning. Men det er faktisk meget klædeligt at værkerne får luft og rum til at brede sig. Ikke desto mindre efterlader den megen luft imellem værkerne stadig indtryk af at være en kuratorisk efterrationalisering af en udstilling, der i udgangspunktet skulle have holdt sig på en enkelt etage"

For tiden er der stor fokus på 'A New Dynasty - Created in China' - udstillingen med kinesisk samtidskunst på ARoS. 

Det kan vel dårligt være anderledes, når et stort kunstmuseum i omfang viser en udstilling, der sprænger alle rammer med hensyn til, hvor omfattende en udstilling kan være på ét specifikt museum. 

Christian Salling har anmeldt udstillingen i Aarhus Stiftstidende, og netop omfanget af 'A New Dynasty' har han en klar mening om, hvilket man blandt andet kan læse i citatet herover. 

Salling giver overordnet fire stjerner til udstillingen, som han dog også beskriver som formidlende kinesisk kunst på "fremragende vis".

Kunst af en anden verden

Det var en stor oplevelse at deltage i et preview på udstillingen 'A New Dynasty - Created in China' på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Den helt store interesse drejede sig naturligvis om tilstedeværelsen af Ai Weiwei, som tiltrak sig stor opmærksomhed fra de mange pressefolk, der var til stede ved begivenheden. 

Jeg fik da også selv vekslet et par ord med superstjernen; men min dagsorden var primært de øvrige kunstnere på udstillingen og deres værker. 

24 kinesiske samtidskunstnere deltager, og generelt bliver der fabuleret af en hjertens lyst blandt kineserne. 

Jeg var lidt spændt på, om udtrykket generelt havde afsæt i orientalsk kultur og historie eller om der var tale om rip-offs fra vestlig kunst, og jeg må sige, at der er lidt af det hele. 

Der er i hvert fald al mulig grund til at se udstillingen og danne sig et indtryk af, hvordan billedkunst fortolkes i en nation med halvanden milliard individer. 

Jeg blev selv en anelse overrasket over at blive udpeget til et interview med norsk radio. Jeg håber, mine udsagn gav mening - også i Norge.

Nyt Jorn-museum til en halv milliard

Der skal ikke herske den ringeste tvivl om, at placeringen af det nuværende Museum Jorn muligvis ikke er helt eksemplarisk. 

Da man i sin tid, og det er faktisk kun 33 år siden, opførte det daværende Silkeborg Kunstmuseum i Silkeborgs sydlige bydel, kunne man naturligvis ikke forudsige, at kunstmuseer fremadrettet skulle være en bys kulturelle signalgiver udadtil; men sådan er det gået, og derfor arbejder kræfter i Silkeborg nu på at lade opføre et helt nyt Museum Jorn på en langt mere central placering ved Søtorvet (billedet). 

Ifølge TV2 Østjylland har museets direktør Jacob Thage udtalt, at han har modtaget "positive tilkendegivelser" i forhold til det angiveligt 500 millioner dyre byggeri. 

Driften af museet vil ifølge initiativtagerne til projektet komme til at udgøre 7,6 millioner på årsbasis. 

Det mest oplagte spørgsmål er i min optik, hvad man skal bruge det eksisterende kunstmuseum til efterfølgende. 

Det er faktisk bygget med udgangspunkt i Constantin Brancusis atelier, som sikrer et forbilledligt lysindfald i udstillingslokalerne. I min optik egner bygningerne sig til at  huse et kunstmuseum - og ikke meget andet! 

Ai Weiwei og alle de andre

Ai Weiwei kommer en del omkring. Her er han fotograferet i Stockholm med en skulptur, han har skabt i forbindelse med en nyindstiftet filmpris (foto: AFP Photo)

Som man kan læse andetsteds på blog'en her, åbner ARoS Aarhus Kunstmuseum de kommende dage udstillingen 'A New Dynasti - Created in China', hvor man viser en snes relevante kunstnere fra Kina. 

Blandt disse er den for tiden allestedsnærværende Ai Weiwei, som har optaget ganske meget spalteplads i danske og internationale medier på det sidste bl.a. på grund af en misere med legetøjsfabrikanten Lego, der har nægtet at levere et antal klodser til den kontroversielle kunstner og samfundskritiker. 

I et mere kunstfagligt perspektiv er Ai Weiwei for nyligt i kunstmagasinet ArtReview blevet kåret som den næstmest indflydelsesrige person på kunstscenen netop nu. Af samme årsag er der en masse opmærksomhed omkring Ai Weiwei, og jeg føler mig ganske sikker på, at han bliver svær at komme i nærheden af, når ARoS afholder pressemøde på den aktuelle udstilling med kinesisk samtidskunst. 

Personligt vil jeg i hvert fald gøre mit til at dele sol og vind lige mellem Ai Weiwei og de øvrige kunstnere på udstillingen, når jeg skal skrive min anmeldelse af udstillingen.

Brassø i olie

En masse små vige og bugter får Brassø til i et topografisk perspektiv at fremstå som en uregelmæssig størrelse. 

Ikke desto mindre opstår der i jordhøjde adskillige interessante rum, når man bevæger sig rundt om søen, der strækker sig fra Remstrup Ås udløb og frem til Sejs Snævringens indløb.

Avnsø i olie

Det er muligt at stemningen på maleriet, virker en anelse dunkel; men det bør nævnes at den to-delte sø, Avnsø, er omgivet af skov, således at man næsten altid befinder sig i skygge - uanset om solen ellers skinner fra en næsten skyfri himmel, som det muligvis antydes på oliemaleriet herover. 

Dette maleri udgør det andet i serien af malerier med Silkeborgsøerne som tema. 

Jeg har produceret et antal akvareller og en del tegninger i forbindelse med mine ture rundt i Søhøjlandet. 

Jeg skal snarest i gang med at montere nogle flere lærreder, så flere søer kan blive skildret gennem det klassiske medie oliemaleri på lærred. 

Jeg kan røbe, at et hjørne af Brassø udgør næste motiv.

Et nyt dynasti

Miao Xiaochun, 'Restart - Stil', 2008, 2008, 2010, video 3D (pressefoto: ARoS)

Zhang Dali, 'Man and Beast', 2008 (pressefoto: ARoS)

For nogle år siden kunne man se en udstilling på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, der viste de nyeste tendenser inden for kinesisk samtidskunst. 

Siden har den kinesiske kunst udviklet sig til lidt af en magtfaktor på den globale kunstscene, og den 21. november åbner kunstmuseet ARoS i Aarhus en stor udstilling med et antal væsentlige kinesiske kunstnere - herunder den mest berømte af dem alle, Ai Weiwei, som må siges at være nutidens store superstar i kunstverdenen. 

Der er preview på 'A New Dynasty - Created in China' et par dage inden udstillingen åbner, og jeg regner med at være der.

Weltschmerz!

Foto fra åbningen af  Per Kirkeby-udstillingen 'Det ægte billede' på HEART (foto: Lars Bay)

"Gennemgående er der tale om billeder med lag på lag af forhindringer og, jo længere vi nærmer os nutiden, en stemning af melankoli og weltschmerz. Det forekommer helt symbolsk, at det første man møder i udstillingen, og som umiddelbart spærrer for udsynet til den, er en karakteristisk rød Kirkeby-murstensskulptur"

I skrivende stund sidder jeg og forbereder et oplæg til filmen 'Mand falder', der handler om Per Kirkeby og hans handicap, der blandt andet forhindrer kunstneren i at male. 

Heldigvis findes der masser af Kirkeby-værker og nogle af dem kan som bekendt ses på kunstmuseet HEART i Herning for tiden. Det er netop fra en anmeldelse af denne udstilling af Torben Weirup i Berlingske, citatet herover er hentet. 

Weirup giver udstillingen 'Det ægte billede' fem af seks stjerner. 

Udstillingen kan ses på HEART frem til den 17. januar 2016.

Ny formand for Billedkunstnernes Forbund

Bjarne W. Sørensen har siddet som formand for Billedkunstnernes Forbund siden 2010, og dermed er han den formand, der har siddet længst i BKFs historie. 

Nu bliver han imidlertid afløst af Nis Rømer (billedet), der ved forbundets nylige generalforsamling blev indstillet af en enig bestyrelse. 

Nis Rømer udtaler i forbindelse med sit valg, at "jeg glæder mig til at være med til at videreføre BKFs arbejde med at forbedre arbejdsvilkårene for alle professionelle kunstnere. Det ligger mig også på sinde at gøre BKF større og stærkere - bl.a. er jeg optaget af, at forbundet får yngre og nyuddannede kunstnere som medlemmer". 

Nis Rømer er født i 1972 og har stået bag flere projekter med udgangspunkt i kunst i det offentlige rum. Han fungerer tillige som underviser på Holbæk Kunsthøjskole.

Oliemaleriets langsomhed

Efter en længere periode, hvor jeg primært har beskæftiget mig med tegninger og akvareller, har jeg taget maleriet op igen - og som sædvanligt kræver det en vis tålmodighed at bearbejde lærreder med oliefarver, der som bekendt har en vis tørretid. 

Motiverne er de samme, som har været et tema hen over sommeren. Silkeborgsøerne rummer mange scener, og disse gør jeg gerne og for tiden permanent brug af.

REGN-SKOV/RAIN-FOREST/FORET EQUATORIALE

Rainforest er et elektro-akustisk værk, komponeret af David Tudor i 1968. 

Kompositionen danner grundlag for POUL PEDERSENs projekt REGN-SKOV... 

Udført i Statens Værksteder for Kunst og Håndværk i København maj-juni 2015 i samarbejde med Kit Kjølhede og Anders Bonnesen.

Spændende galleriudstillinger i Aarhus

Peter Martensen: 'The Transportation', 96 x 136 cm., tegning (foto: Galerie MøllerWitt)

Lørdag d. 14. november skal det danske fodbold spille den første af to playoff-kampe mod Sverige med henblik på at kvalificere sig til sommerens EM-slutrunde i Frankrig. 

Heldigvis bliver kampen spillet om aftenen, så det er muligt at komme til fernisering på to interessante udstillinger i Aarhusgallerierne Profilen og MøllerWitt. 

Førstnævnte viser en dobbeltudstilling med Erik A. Frandsen og Mogens Gissel. Man kan måske antyde, at det her er to generationer og to temperamenter, der bringes i spil; men udstillingens titel 'Illustrerede klassikere' kunne måske give en ledetråd med hensyn til, hvilke udtryk, man kan forvente at opleve på galleriet i Grønnegade. 

På Galerie MøllerWitt åbner den nyeste af en lang række separatudstillinger, som maleren og grafikeren Peter Martensen har gennemført på galleriet i en årrække. 

Martensen vil især være kendt for malerier med mænd i hvide skjorter og hvide kitler placeret på billedplanet, således de såvel udgør enheder af kompositorisk som af narrativ karakter. 

Galerie MøllerWitt er beliggende i Christansgade i Aarhus' centrum.

'Kussen kalder' og andre grafiske arbejder på ARoS

Claus Carstensen: 'The Cunt is Calling', 1986 (pressefoto: ARoS/Ole Hein Pedersen)

På kunstmuseet ARoS i Aarhus har man i den senere tid kunnet opleve nogle mindre udstillinger med grafiske arbejder fra museets samling. 

Jeg værdsætter naturligvis sådanne tiltag, da jeg som bekendt er meget glad for grafikken som kunstnerisk metode. 

For tiden har man fokus på den ekspressionistiske kunst i serien af grafikudstillinger i museets Niveau 3. 

Titlen 'Fantasi og følelse' er vel ganske relevant og dækkende for den ekspressionistiske kunst, der ofte rummer elementer af energi og et behov hos kunstnerne for at gradbøje virkeligheden og dermed gøre denne synlig på en anden måde, end man måske er vant til. 

Overskriften refererer til et litografi af Claus Carstensen, som for nyligt var udstillingsaktuel på ARoS med en omfattende udstilling. 

Foruden Carstensen kan man se og opleve grafiske arbejder af blandt andre Asger Jorn, A.R. Penck, Lars Nørgård, Erik A. Frandsen, Christian Lemmerz og Per Kirkeby. 

Udstillingen kan ses på ARoS frem til 31. januar 2016. Jeg har ikke selv set ophængningen, men det tror jeg, der bliver rig mulighed for i løbet af de næste uger.

Premiere på 'Mand Falder' i Silkeborg

Reaktioner på 'Mand Falder'

"Filmen slog fuldstændigt benene væk under mig"

Således begynder dokumentarfilminstruktøren Pernille Rose Grønkjærs vurdering af kollegaen Anne Wivels portræt af Per Kirkeby i filmen 'Mand Falder' som beskriver kunstnerens liv efter en ulykke i hjemmet i foråret 2013. 

Beskrivelsen finder sted i det nye TV-program KulturRådet på DRK, som er den farverige Adrian Hughes' nyeste påfund inden for kulturelt TV. 

Hughes beskriver - før han giver filmen fire ud af seks stjerner - de mange dokumentarer, der er lavet om og med Kirkeby som "realityshows". 

I dagbladet Politiken giver Dorte Hygum Sørensen tre ud af seks hjerter til filmen, hvori hun savner et mere nuanceret billede af kunstneren Per Kirkeby frem for patienten. 

"Der er for mange scener uden intensitet og for få specifikke som den scene, hvor Per Kirkeby forklarer, at han godt ved, hvordan hans nye værker kunne blive mere interessante", hedder det blandt andet i anmelderens vurdering.

Ib Braase på Horsens Kunstmuseum

Jeg besøgte for nyligt Horsens Kunstmuseum, der har fået doneret hele 29 skulpturer af den måske knapt så kendte danske billedhugger Ib Braase (1923-2009). 

Årsagen til, at Braase ikke er just berømt herhjemme blandt alment kunstinteresserede personer, skal muligvis ses i, at han allerede sidst i 60'erne flyttede til en lille by umiddelbart syd for Paris. 

Ib Braase var en kunstner, der bevægede sig i mange retninger, og hans materialevalg var på flere måder karakteristiske. 

Fra granit og bronze bevægede han sig frem til et udtryk, hvor alt muligt, fra gamle brædder til gips, stof, jern, cement, aluminium samt marmor med meget mere, blev inkluderet i værkerne. 

De 29 skulpturer bliver nu udstillet på Horsens Kunstmuseum og kan ses frem til d. 31. januar 2016.

Nørlyng om Monet & Co.

"Det særlige kuratoriske greb ved denne Monet-udstilling har at gøre med ønsket om at se tilbage. Herved skulle vi så gerne genvinde noget af den oprindelige uskyld, og dermed også kunne finde frem til en forståelse af den radikalitet, der i 1870erne og 1880erne førte Monet og hans impressionist-kammerater frem til kunsthandleren og spekulanten Durand-Ruel og dermed det store gennembrud"

Meningerne bland landets kunstanmeldere har været delte - dog mest positive - angående udstillingen 'Monet - Lost in Translation' på ARoS i Aarhus. 

Ole Nørlyng, fra hvis anmeldelse i Weekendavisen citatet herover stammer, er da også overvejende positiv, hvilket også gælder i forhold til udstillingens iscenesættelse, som blandt andre anmelderen ved dagbladet Politiken var meget kritisk overfor. 

Nørlyng har ubetinget ret i, at Monet - Lost in Translation' er tilbageskuende, men hvad andet kan man forvente, når det drejer sig om impressionister, der brød igennem i slutningen af 1800-tallet? 

Til gengæld har han opdaget en lille kronologisk fejl i forbindelse med en film, som kører i udstillingens introduktionsrum. Den viser scener fra Paris, men fra 1909! 

Denne epoke referer naturligvis langt mere til Picasso og kubismen, end den trækker linjer tilbage til impressionisterne; men hermed er der måske sået et frø til en ny stor historisk satsning på ARoS?

(Installationsfoto af 'Monet - Lost in Translation': ARoS/Anders Sune Berg)