Moseholm på falderebet

Når man ser mange kunstudstillinger, er der ofte udstillinger man enten ikke får set eller nogle, som man først får oplevet, når de kører på sidste vers.

Ofte er det besynderligt nok de udstillinger, der finder sted i nabolaget, som nedprioriteres i denne proces, og således fik jeg først set 'Livsværker - Keld Moseholm' på KunstCentret Silkeborg Bad her få dage inden udstillingen lukker den 2. april.

Der er, som titlen antyder, tale om en retrospektiv udstilling af billedhuggeren Keld Moseholm, og jeg har valgt blandt de billeder, jeg tog på udstillingen, at fokusere på Moseholms tidligere værker.

Den fynske billedhugger har ganske vist i de senere mange år udviklet, hvad man næsten kan kalde en signaturfigur - nemlig et større antal meget runde og kraftige personer, som indgår i diverse mere eller mindre morsomme sammenhænge; men dem har jeg det lidt svært med, så derfor har jeg lagt den illustrative hovedvægt på de mere klassiske eksempler på Moseholms store produktion.

Danske auktionshuse som hælere

Foto: Golden Squared 

Ifølge dagbladet Politiken har auktionshuset Lauritz.com på en netauktion solgt et maleri (billedet) af Carl Vilhelm Holsøe. 

Maleriet viste sig at være stjålet tilbage i 2000, og efterfølgende har det været gemt i et hus i Kolding. 

Da billedet blev fundet, var den oprindelige ejer død, og derfor overgik maleriet til forsikringsselskabet, og blev efterfølgende sat til salg hos Lauritz.com i 2016. 

Det hele kommer i stand, da en ven af nedrivningsfirmaet, der skal rive huset ned, hvor maleriet - sammen med syv andre - er gemt i hulrummet af en skillevæg, køber de ialt otte kunstværker og efterfølgende altså sætter det omtalte maleri til salg hos Lauritz.com. Her sælges varen for kr. 74.000, hvorefter det bliver sat til salg hos Christie's i New York. Her bliver det solgt for knapt kr. 200.000 på vegne af Tryg Forsikring. 

The Art Loss Register, som er en virksomhed, der registrerer stjålne kunstværker, bliver opmærksom på maleriet via et rutinecheck i Christie's katalog. 

Efterfølgende bliver en efterforskning iværksat og politiet finder de syv resterende billeder hos manden, der købte dem af nedrivningsfirmaet. Hvem der stjal malerierne tilbage i 2000, er stadig uopklaret. 

Lauritz.com solgte for fem år siden et stjålet maleri af den danske samtidskunstner Anders Moseholm, og også Bruun Rasmussen Kunstauktioner har haft hælervarer under hammeren. Her drejede det sig om et antal Salto-krukker, som var stjålet fra kunstmuseet Trapholt i Kolding. 

Ingen af de danske auktionshuse abonnerer på The Art Loss Register, som styrer databasen over stjålne kunstgenstande.

Aalto og Kunsten

På kunstmuseet Kunsten i Aalborg kan man for tiden - og frem til d. 17. april - se udstillingen 'Second Nature', der rummer design og arkitektur af Alvar Aalto (1898-1976). 

At udstillingen netop finder sted på museet i Aalborg, skal naturligvis ses i lyset af, at det netop var Aalto, der tegnede museet, da det i sin tid blev opført og åbnet under navnet Nordjyllands Kunstmuseum. 

Jeg tror, museet eksisterer under det navn stadigvæk i manges bevidsthed.

Et tilbageblik på Østeuropa

Roman Ondak er en slovakisk kunstner, som i sin praksis beskæftiger sig med tiden før jerntæppets sammenbrud i det østlige Europa. 

I et ret usentimentalt forløb skildrer han på kunstmuseet Kunsten i Aalborg nu ved hjælp af installationer, objekter og såkaldte ready mades, hvordan han som ung oplevede Tjekkoslovakiet, mens den kolde krig var allermest dybfrosset. 

Jeg så udstillingen på åbningsdagen, og der er tale om en udstilling, som rummer en del autenticitet, hvilket ikke er givet på forhånd, når kunstnere sammenfatter det historiske med det billedkunstneriske. 

Udstillingen 'History Repeats Itself' kan ses på Kunsten frem til d. 17. september 2017.

KP offentliggør udstillere

KP 2017: Anneline Schjødt Pedersen: 'Østenvinden', koldnål, 14 x 19 cm. (pressefoto)

KP 2017: Britta Mahnecke: 'Værktøjstavle 001', træsnit, 50 x 60 cm. (pressefoto)

Kunstnernes Påskeudstilling finder, som jeg tidligere har nævnt på blog'en her, snart sted i Kunsthal Aarhus. 

Faktisk åbner udstillingen d. 1. april, og her er der naturligvis ikke tale om en aprilsnar. 

Jeg har netop studeret KP's katalog i den digitale udgave, og det synes som om, at publikum kan forvente en udstilling med glimrende værker. 

Man bør selvfølgelig tage i betragtning, at mange af de kunstnere, der udstiller i en sådan sammenhæng, er nye på scenen - og i flere tilfælde oven i købet debutanter. 

Alligevel ser jeg frem til at se KP 2017.

Tidligt forår

Det kommer altid lidt bag på én, når temperaturerne bliver to-cifrede. Især når det sker den 23 marts, som er datoen, hvor billederne herover er taget.

Fordybelse på Den Frie

Den Frie Udstilling: Maleren Jesper Christiansen har eksperimenteret med panoramaformatet (pressefoto: Den Frie Udstilling)

"Som allerede antydet, gør Den Frie Udstilling ikke kunstoplevelsen nem eller ligetil for sine gæster. Gennemgående er der tale om værker, der kræver fordybelse ud over det sædvanlige. Til gengæld bliver man ført ud i nogle af de egne, hvor kunsten har udviklet sig. Altså i undersøgelsen af hvad materialet betyder og kan skabe af stemninger, når de sættes sammen på overraskende måder"

Den Frie Udstilling hører vel til blandt kongerigets fremmeste kunstnersammenslutninger, og netop nu er Den Frie udstillingsaktuel i gruppens eget hus på Oslo Plads på Østerbro i København. 

Torben Weirup - Berlingskes kunstanmelder - har været forbi Den Frie Udstillings bygning, hvor han har taget et blik med henblik på en anmeldelse, som giver Den Frie fire stjerner. 

Citatet herover er netop hentet fra Weirups anmeldelse, og udstillingen kan ses frem til den 16. april.

Jørgen Jakobsen 1928-2017

Maleren og grafikeren Jørgen Jakobsen er død 88 år gammel. 

Jørgen Jakobsen blev født i Bjerringbro i 1928, og på trods af, at han besad en stor interesse for billedkunst og arkæologi, blev han som ung uddannet som gartner.

Han debuterede dog som billedkunstner på Kunstnernes Påskeudstilling i 1959, og op gennem 60'erne og 70'erne var hans malerier præget af en karakteristisk rød palet og en tung pastos valør, som gav ham tilnavnet "Den Røde Maler".

Han blev efter debuten kortvarigt medlem af kunstnersammenslutningen Den Blå Citron og senere var han en af stifterne af sammenslutningen Sonde, som tegnede en del af den jyske avantgardekunst i perioden fra 1967 og tyve år frem. Sonde talte endvidere kunstnere som Poul Agger, Frithioff Johansen, Ib S. Østergaard, Kai Führer, Ingvar Cronhammar, Poul Vandborg, Teddy Sørensen, Per Kramer og Per Neble.

Op gennem 80'erne blev de røde nuancer erstattet af primært blåt og gult, og lysfylde samt den direkte inspiration fra vegetation begyndte op gennem 1980'erne at præge hans malerier og arbejder på papir. 

Jørgen Jakobsen er bl.a. repræsenteret på Museum Jorn i Silkeborg, HEART i Herning samt på ARoS. 

Mesterarkitektur på Kunsten i Aalborg

'Second Nature' - den anden natur - er titlen på en udstilling omhandlende den finske stjernearkitekt Alvar Aalto på kunstmuseet med det besynderlige navn "Kunsten" i Aalborg. 

Det er naturligt, at netop Kunsten (tidligere Nordjyllands Kunstmuseum) har fokus på Aalto, da han som bekendt er arkitekten bag det imponerende marmorhus i Aalborg, der blev genindviet i 2016 efter en længere renovering, der krævede store mængder af ny marmor. 

Lørdag den 25. marts åbner på museet en ny udstilling med den slovakiske samtidskunstner Roman Ondak, og ved den lejlighed regner jeg med lige at tage et blik på Aalto-udstillingen, der kan ses på museet frem til d. 17. april.

Kunstavisen og kulturhovedstaden

Glasmuseet Ebeltoft: 'Dovenskab', Einar og Jamex de la Torre i installationsfoto

Holstebro Kunstmuseum: 'Grådighed', Alexander Tovborg, 'altar of humanity (the symbol has resurrected) - worship of mammon', 2017

Skovgaard Museet, Viborg: 'Hovmod', Rebecca Louise Law - installationsfoto

Jeg har netop modtaget det nyeste nummer af Kunstavisen, som denne gang, meget aktuelt, på forsiden har et smukt eksempel på ét af Edvard Munchs malerier. 

Årsagen skal naturligvis findes i, at Museum Jorn i Silkeborg for tiden viser den fremragende udstilling 'Jorn+Munch', om hvilken Rigmor Lovring blandt andet skriver: "Her er tale om en fin udstilling, der indeholder et væld af flotte og spændingsfyldte oplevelser, der alle appellerer til at gå på opdagelse i rækken af de mange sammenstillinger af Munch og Jorns værker". 

Denne udstilling er den del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, og netop denne begivenhed har afstedkommet en udstillingsserie med titlen 'De Syv Dødssynder', hvilket de fleste, som jævnligt læser denne blog, vil være bekendt med. 

På Skovgaard Museet i Viborg drejer det sig om 'Hovmod', og om denne udstilling, som er produceret af britiske Rebecca Louise Law, skriver Kirsten-Marie Hedeland blandt andet, at "det er uden tvivl en meget smuk og sanselig oplevelse, som giver beskueren en følelse af at være en del af udstillingen". 

På Holstebro Kunstmuseum handler det om grådighed, og Mette Trolle Rasmussen giver også her en glimrende beskrivelse af, hvad man kan opleve: "Kunstnerne udforsker menneskelig eksistens, livsvilkår og dårskab. Udnyttelse og udbytte af hinanden i grådighedens navn er en væsentlig del af udstillingen". 

På Glasmuseet i Ebeltoft har man dovenskaben som tema, og den skildres af Einar og Jamex de la Torre fra Mexico. Denne udstilling beskriver Erik Meistrup som "en totaludstilling til alle sanser og en på bærret midt i al det rationelle". 

Samme Meistrup giver som lederskribent i Kunstavisen samtidigt en egentlig kritik af kulturbyprojektet. "Intentionerne er i top, men man kan undre sig over, at ingen lokale kunstnere har fået en større opgave af installationsmæssig eller skulpturel karakter for at skabe noget, der varer ved. Der kan spores en vis skuffelse og bitterhed over, at underholdningsaspektet er vægtet så tungt". 

Skribenten har naturligvis ret i, at Kulturby Aarhus (som han for øvrigt skriver med bolle-å) mest forankrer sig i en omfattende oplevelsesindustri. 

Om det kan man naturligvis mene, hvad man vil. Når projektet om et års tid skal evalueres, vil der sandsynligvis være mange, der har adskillige kritikpunkter - og så er det for sent!

Lydkunstens problematiske sider

"Men det er mig en gåde, at kunsten, kompositionen og lyden i Kirkegaards ellers sømløst producerede udstilling stables op på et nærmest arkaisk og sine steder ærkemodernistsisk stativ af dikotomiernes patos. Det forekommer mig, at forestillingen om, at lydene i sig bærer nøglen til en særlig erkendelse, bør gentænkes, strækkes længere eller måske endda sættes en del mere fri"

Politikens anmelder med speciale i samtidsbaseret avantgardekunst Mathias Kryger har besøgt kunstmuseet ARoS i Aarhus med henblik på at anmelde udstillingen 'Alt & intet' med lydinstallationer af Jacob Kirkegaard (billedet). 

Det kan forekomme som tilfældighedernes løjerlige ironi, at Krygers anmeldelse af netop denne udstilling bliver bragt i avisen samme dag som min egen anmeldelse af samme udstilling, publiceres i et andet landsdækkende dagblad. 

Fokuspunkterne er forskellige i de to anmeldelser, men vi er dog enige om, at 'Alt & intet' rummer sine problematiske sider. 

Kryger giver tre stjerner, hvilket er en enkelt mere, end jeg kan byde ind med.

"Vrede" i Horsens tilfredsstiller ikke

"Lad det være sagt med det samme: Udstillingens kunstnere Martin Erik Andersen, René Schmidt og kunstnerduoen Vinyl Terror & Horror (Camilla Sørensen og Greta Christensen) er fortrinlige kunstnere og også i Horsens mødes man af subtile, kraftfulde og materialesensible værker. Men tematisk set er nyfortolkningen af dødssynden Vrede i bedste fald 'abstrakt', i værste fald fordampet i 'kunstnerisk frihed'"

Hvis jeg skal tage udgangspunkt i min egen anmeldelse af udstillingsserien 'De Syv Dødssynder', som finder sted for tiden på syv forskellige museer i Region Midtjylland, må udstillingen, der gerne skulle beskæftige sig med begrebet "Vrede" på Horsens Kunstmuseum en af rækkens mindst vellykkede. 

Den påstand underbygges ganske udmærket af Ole Bak Jakobsens anmeldelse af samme udstilling på kunstportalen Kunsten.nu. 

I øvrigt har man - hvilket Jakobsen også understreger - valgt at give udstillingen i Horsens titel efter det engelske ord for vrede; men da "anger" også eksisterer som et ord på dansk, er der her alle muligheder for at udvikle misforståelser blandt publikum.

51 kunstnere på KP

Dette interiør af Hanne Schmidt Klemmensen er blandt de værker, der er blevet optaget på KP 2017 (foto: kunstneren)

Censureringen til den traditionsrige Kunstnernes Påskeudstilling - i daglig tale blot KP - er afsluttet og resultatet er, at værker af 51 ud af 386 kunstnere har fundet nåde for censurkomitéens strenge blikke. 

Kunstnerne Jesper Christiansen, Per Ahlmann, Eva Koch og Jesper Dyrehauge samt anmelder og kunsthistoriker Lisbeth Bonde har siddet med ansvaret for udvælgelse af de indsendte kunstværker, og den proces kan sandsynligvis være ret kompliceret. 

Dette prøver jeg på egen krop og sjæl, når jeg i maj selv bliver placeret i rollen som censor, hvilket bliver i forbindelse med Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup - udstillingen, jeg selv debuterede på for næsten 30 år siden. 

KP åbner i Kunsthal Aarhus d. 1. april og kan ses frem til d. 30. april.

Studie af P.S. Krøyer til 4,3 million

En studie er normalt, hvad man betragter som en form for skitse til et større værk, som f.eks. P.S. Krøyers studie til 'Sct. Hansbål på Skagen Strand'.

At der er tale om et forarbejde til det ikoniske maleri af den legendariske skagensmaler, har dog ikke afholdt en køber fra at byde 4,3 millioner kroner for værket hos Bruun Rasmussens Kunstauktioner i København.

Kunst på "supersygehuset"

"Hanne Nielsen og Birgit Johnsen kurerer ikke en blindtarmsbetændelse, og vi undgår ikke døden ved at opleve god kunst. Men kunstværkerne i venterummet tilbyder en pause til sansning og refleksion - muligheden for at være til stede med livet i alle dens afskygninger og muligheden for erkendelsen af, at vi ikke alene er mekanisk krop, men også ånd"

For nyligt besøgte jeg Aarhus Universitetshospital i Skejby ved Aarhus, som udgør, hvad man lidt upoetisk kalder et "supersygehus". 

Da jeg kom til hospitalet, var man i gang med at pakke kameraer og den røde løber sammen, da statsministeren netop havde forladt bygningen, som blev indviet ved dén lejlighed. 

Mit eget påskud for at besøge hospitalet var at være til stede ved indvielsen af kunstnerduoen Hanne Nielsen og Birgit Johnsens udsmykning 'SNIT og FLADE / STILLLEBEN gennem Z-AKSEN'. 

Ved samme arrangement befandt sig redaktør Ole Bak Jakobsen fra portalen Kunsten.nu - og det er fra hans anmeldelse, at citatet herover er hentet. 

Nielsen og Johnsen viser sig - igen - som et samarbejde, der bør tages dybt alvorligt inden for videogenren, som ellers ofte fungerer ret problematisk. 

De to har i forbindelse med hospitalsudsmykningen skabt en serie værker, som rummer helt nye perspektiveringer inden for videokunsten.

URO og mystik i Kunstpakhuset

For nyligt åbnede udstillingen URO i Kunstpakhuset i Ikast. Her har kunstnerne Marie Bancks, Jakob Hunosøe, Jeanette Hillig og Thomas Søgaard Boström forvandlet udstillingslokalerne til en pudsig labyrint, hvori kunstværkerne optræder med overrumplende effekt. 

Det er dog nogle bænklignende skulpturer, som umiddelbart gjorde det største indtryk på mig, da jeg ved åbningen besøgte udstillingen. 

Disse værker rummer i sig selv oplagte kvaliteter, der dog med ét reduceres, når man læser en lang smøre af kuratorævl, som skulle have til hensigt at forklare, hvad værkerne drejer sig om. 

Et uddrag af denne italesættelse af glimrende og autonomt fungerende værker af Jeanette Hillig (de to øverste billeder) lyder som følger: "De tredimensionale værker konstrueres af træ, plade, gips og maling. Enkle figurer og tegn bryder de monokrome flader som et slags menneskeligt aftryk i den ellers formelle og stramt komponerede ramme. Ydermere rummer arbejderne en taktilitet, som kommer frem via selve arbejdsmetoden; ved variationer i måden, hvorpå objektet bearbejdes, malingen påføres eller ved grundige overvejelser omkring del-elementernes karaktér og sammensætning". 

Desværre udgør denne slags bavl mere reglen end undtagelsen på dagens danske samtidskunstscene, og det ser faktisk ud som om, man skriver disse tekster ud fra en given skabelon, der måske - hvem ved? - er udviklet af én bestemt person med henblik på at forvirre det alment kunstinteresserede publikum. Det hele skulle jo gerne fremstå lidt mystisk.

Hjerter til Jorn+Munch

Asger Jorn: 'Afstanden imellem', 1953-54 (øv.), 'Hvid tristhed', 1958 (ned.)

Edvard Munch: 'Solen', 1910-13 (øv.), 'Måneskin over søen', 1904 (ned.)

"Men værkerne er altså vidunderlige. Og Munch får endda tilført tiltrængt ny energi i det umage selskab med Asger Jorn. Det gør det muligt at gense det ellers så velkendte næsten på ny"

Politikens kunstanmelder Trine Ross har været på besøg i Silkeborg, hvor hun har set og efterfølgende beskrevet udstillingen 'Jorn+Munch', der har optrådt mere end én gang på denne blog. 

Ross mener dog, at fællesnævnerne mellem de to kunstnere bliver konstrueret lidt for koncentreret på udstillingen, og hun afslutter sin anmeldelse med "Havde det ikke været for den hårdhændede sammenstilling, havde der vanket et hjerte mere". 

Hun giver udstillingen fem hjerter, så helt galt er det tilsyneladende ikke i forhold til de to giganter, Asger Jorn og Edvard Munch, i nyere nordisk kunsthistorie.