Vilhelm Hammershøi: 'Asiatisk Compagnis bygninger, set fra St. Annæ Gade på Christianshavn, København', 1902 (foto: SMK)
"Maleriet har lagt en ny værdi og dimension ind i stedet, som gør det genkendelige gådefuldt, og langsomt trækker tæppet væk under den fortrolige verden. Det er som Hammershøi siger: At kende et sted er ikke nødvendigvis det samme som at forstå det"
Kristeligt Dagblad har spurgt 10 forskellige musesumsdirektører, hvilket dansk maleri, der efter deres mening er det største - forstået som det bedste - der nogensinde er skabt.
Her har Statens Museum for Kunsts direktør Mikkel Bogh en klar fordel i forhold til udvalg, da samtlige direktører uden skelen til kunsthistorie blot hver især peger på et værk fra deres egne museums samling.
Alene dét gør naturligvis spørgerunden useriøs og parodisk, men på den anden side kan man vel heller ikke fortænke de publikumshungrende museumsrepræsentanter i at give lidt opmærksomhed til egen institution.
Besynderligt nok befinder Asger Jorn sig ikke på den pågældende top 10, men årsagen her skal vel findes i, at man ikke har spurgt Museum Jorns direktør Jacob Thage om hans vurdering.
Det er Mikkel Boghs udsagn om Vilhelm Hammershøi, der danner udgangspunkt for citatet herover.