mandag den 19. februar 2018

En historie om et kvadret påskeæg

Som kunstanmelder har jeg netop fået udvidet mit aktionsområde, da min gode kollega i det sydlige Jylland har valgt at gå på retræte som anmelder. 

Det giver naturligvis en øget rejseaktivitet, hvilket ikke generer mig ret meget. Der ligger dog en proportion rent tidsmæssigt i dette, og her har jeg fundet en glimrende løsning, således jeg ikke behøver at besøge de pågældende udstillingsinstitutioner med henblik på at besigtige de aktuelle udstillinger. 

Jeg får helt enkelt blot den kommunikationsansvarlige til at sende mig digitale gengivelser af samtlige værker, der måtte optræde på en udstilling. 

Således kan jeg sidde i ro og mag og skrive min vurdering af den pågældende udstilling uden at behøve at bevæge mig uden for en dør! 

Jeg tror nok, at den procedure, når den bliver gennemskuet, ville resultere i, at jeg godt kunne arkivere min status som kunstanmelder. Fremgangsmåden ville ikke blot være useriøs, men faktisk helt uacceptabel, da kunstværker bør opleves, ses og vurderes i virkeligheden. 

På Kunstnernes Påskeudstilling, som er en anerkendt (!) censureret udstilling, der finder sted en gang om året i Kunsthal Aarhus, har man dog ingen problemer med udelukkende at vurdere de indsendte kunstværker ud fra digitale gengivelser, som ansøgerne sender ind ud fra nogle i forvejen udstukne betingelser. 

Ikke en gang i den sidste censureringsrunde ser man sig nødsaget til at besigtige værkerne fysisk. 

Jeg var ved at falde ned af stolen af forbavselse, da jeg læste dette på stiften.dk, og jeg rettede da også omgående henvendelse til KP's forretningsfører for at få dementeret det skrevne. 

Men nej! Den var god nok. Man har benyttet sig af denne procedure siden 2014, og i samme moment blev jeg belært om, at man på Forårsudstillingen på Charlottenborg har brugt den pågældende fremgangsmåde i mere end ti år. 

Der har været en diskussion de seneste år vedrørende de censurerede udstillingers betydning i det danske kunstlandskab, og med KP's filosofi in mente, må det nok siges, at denne diskussion er relevant. 

Jeg var selv censor sidste år på Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup, og her blev alle værkerne - fra start til slut - vurderet i kraft af deres fysiske tilstedeværelse. Nogle steder kan man altså finde ud af det. Blot ikke i Aarhus og på Kongens Nytorv! 

For en ordens skyld bør jeg nævne, at man på Kunstnernes Efterårsudstilling kører med digital censurering indtil man når den sidste og afgørende runde. 

KP i Kunsthal Aarhus finder sted i tidsrummet fra d. 17. marts til d. 15. april. Jeg anmelder den ikke!!

Billedet, der illustrerer dette blogindlæg er taget ved åbningen af Kunstnernes Påskeudstilling sidste år.