Indisk arkitektur på Louisiana

Anupama Kundoo: 'Full Fill Homes', 2015 (foto: Jarvier Callejos)

"Louisiana præsenterer på fornem vis hele denne meget eksotiske historie og formår også med modeller og materialeprøver at formidle den taktiske og tektoniske interesse, der er Anupama Kundoos særkende som arkitekt"

Hvis man for tiden besøger kunstmuseet Louisiana, vil man blive mødt af et overflødighedshorn af fantastiske kunstudstillinger. 

En ret nyåbnet udstilling med den indiske arkitekt Anupama Kundoo er i hvert fald, hvis man skal tage Berlingskes arkitekturanmelder Holger Dahls udsagn for gode varer, værd at besøge. Kundoo hylder "langsomheden" inden for arkitektur, hvilket også afspejles i titlen 'Taking Time'. 

Jeg/vi har planlagt et besøg på Louisiana ganske snart og her kan jeg med selvsyn se, hvad arkitekturens svar på slow food drejer sig om. 

Udstillingen kan ses frem til d. 31. januar 2021.

Værkstedet d. 29. oktober 2020

 

Museum for moderne kunst i Berlin genåbner efter renovering

 

Sådan så Neue Nationalgalerie ud sidst, jeg kom forbi i februar 2020. En byggeplads; men nu er genåbningen af museet planlagt

Efter seks års renovering er det ifølge The Art Newpaper planen, at Berlins museum for moderne kunst, Neue Nationalgalerie, skal genåbne i sommeren 2021. 

Museet blev i sin tid tegnet af arkitekten Ludwig Mies van der Rohe, og det blev oprindeligt indviet i 1968.

Den meget omfattende modernisering, som man anslår kommer til sammenlagt at koste 100 millioner €, er blevet udført med stjernearkitekten David Chipperfield, der har været ophavsmand til flere store projekter i Berlin, og han udtaler i forbindelse med den kommende genindvielse: "Renoveringen repræsenterer ikke en nyfortolkning, men snarere en respektfuld renovering af dette vartegn for den modernistiske arkitektur". 

Genåbningen markeres med en udstilling af den amerikanske billedhugger Alexander Calder (1898-1976).

Vadehavskunst i Ribe

 

'Stilhed før storm - Vadehavets kunst': Carl-Johan Forsberg: 'Havskum', 1928. Fanø Kunstmuseum (pressefoto: Ribe Kunstmuseum)

'Stilhed før storm - Vadehavets kunst': Johanne Bork: 'Både for anker', uden år. Fanø Kunstmuseum (pressefoto: Ribe Kunstmuseum)

"Med udstillingen åbnes lugen til en kunst på tværs af landegrænser, som hidtil kun sporadisk har været belyst. Nu får museets gæster mulighed for at se den store bredde i områdets kunst med overvældende natur, lokale skikke og turisme fra midten af 1800-tallet til i dag"

Teksten er et uddrag af pressemeddelelsen til udstillingen 'Stilhed før storm - Vadehavets kunst', som nu og frem til d. 10. januar 2021 kan ses på Ribe Kunstmuseum. 

Udstillingen markerer to jubilæer: 100-året for genforeningen og 10-året for udnævnelsen af Vadehavet ved den sydlige jyske vestkyst som nationalpark. 

Udstillingen rummer værker af kunstnere fra flere epoker, der har til fælles, at de alle har beskæftiget sig med skildringer af kysterne ved og i nærheden af Vadehavet. 

Jeg besøger udstillingen ganske snart med henblik på en anmeldelse, så der vil være mere om udstillingen senere på blog'en her.

Lise Pennington om 'Colony Sound'

Indslaget er produceret af Jack Fridthjof for ATV Aarhus, og handler naturligvis om udstillingen 'Colony Sound' på kunstmuseet ARoS med en totalinstallation af kunstnerduoen Jonah Freeman& Justin Lowe.

Museets overinspektør og kurator, Lise Pennington, fortæller om udstillingen.
 

Valg af kunstværk til Skagens Kunstmuseum afsløret

Holger Drachmann: 'Skagens Gren', 1907. Blyant på lærred. 112 x 174 cm. Skagens Kunstmuseer, Drachmanns Hus (affotograferet fra kataloget til udstillingen 'Jeg er hav - Holger Drachmann med pen og pensel')

For nyligt blev jeg forespurgt om, hvorvidt jeg havde mulighed for og lyst til at deltage i en begivenhed på Skagens Kunstmuseer i forbindelse med en udstilling med titlen 'Vores Værker'. 

Min rolle går helt enkelt ud på at udvælge et kunstværk fra museets samling og derefter forklare lidt om min baggrund for at vælge netop dét værk, og nu kan jeg her på siden afsløre hvilket værk, der er tale om. 

Det bliver en stor tegning af Holger Drachmann foretaget i 1907 på lærred, og netop det valg fortæller jeg lidt om i en videoskvens, der optræder i det forrige indslag her på blog'en. 

Udstillingen er opbygget efter samme princip, da man på kunstmuseet har spurgt et bredt antal personer med diverse roller i det danske kulturliv, om de hver især havde lyst til at vælge et værk til udstillingen. 

Det har 63 personer takket ja til, og fra d. 7. november og frem til d. 11. april 2021 kan man på museet i Skagen se, hvad der er kommet ud af projektet.
 

Værkstedet d. 24. oktober 2020

 

Sejr i The White Room

 

Søren Sejr: 'Compostion black/Circle bottom', 2020. Akryl og oilstick på lærred. 160 x 115 cm. (foto: Bjørn & Gundorph Gallery)

I de senere år har jeg på afstand fulgt maleren Søren Sejr og hans eksperimenter med at gøre maleriet til et stærkt abstrakt og minimalistisk anliggende. 

I skrivende stund er jeg i gang med at planlægge en tur til Aarhus, hvor Sejr ganske snart åbner udstillingen 'Traces of a Silent Sailor'. 

Den finder sted hos Bjørn & Gundorph Gallery, som er en aflægger af Jacob Bjørn Gallery, der gennem nogle år præsenterede publikum for kunstnere, der muligvis var nye på kunstscenen eller mere etablerede kunstnere fra udlandet - primært USA. 

Filosofien videreføres tilsyneladende i det nye galleri, der er beliggende på adressen Klosterport 4, Aarhus C. Den aktuelle udstilling med værker af Søren Sejr kan opleves frem til d. 21. november. 

Overskriften til dette indlæg skal ikke ses i forlængelse af rockbandet Creams sang 'White Room' fra 1968, men som en understregning af, at galleriet, som rummer den aktuelle udstilling, fremstår - netop - hvidt. 

Det er helt rart i en tid, hvor udstillingsarkitekter på f.eks. museerne har en ganske kulørt dagorden, når det drejer sig om at iscenesætte kunstudstillinger.

Dialogudstilling: Willumsen-Kirchner

 

Øverst: J.F. Willumsen: 'Lola danser', 1921. Willumsens Museum. Nederst: Ernst Ludwig Kirchner: 'Gade med passater i natbelysning', 1926-27. Museum Frieder Burda (pressefotos: Willumsens Museum)

 "De tos kamp for farvens frigørelse og billedets suveræne frihed over for forlægget gjorde dem til brødre i vitalismens store broderskab. Og begge viste, at naturens kræfter var større end noget menneskes, i hvert fald når de lagde farve og form til tolkningen"

De to kunstnere, som Peter Michael Hornung refererer til i sin anmeldelse i dagbladet Politiken, er J.F. Willumsen og Ernst Ludwig Kirchner, som netop nu og frem til d. 31. januar 2021 kan ses på en dialogudstilling på Willumsens Museum i Frederikssund. 

I museets pressemeddelelse hedder det blandt andet: "Begge kunstnere iscenesatte naturen og mennesket i naturen i deres malerier, men de var også stærkt selvbevidste, iscenesatte sig selv som kunstnere og forsøgte at kontrollere receptionen af deres værk og deres eftermæle gennem en ublu selvmytologisering". 

Trods denne akademiske og konstruerede beskrivelse af de to kunstnere, kunne jeg udmærket forestille mig, at der er tale om en seværdig udstilling. 

Hornung giver fem hjerter.

Værkstedet d. 19. oktober 2020

 

Den rød/blå kunstner

Albert Mertz: 'Signalmand', 1982. Sorø Kunstmuseum (foto: Anders Sune Berg)

"Det har omkostninger at tvivle, og det ville være en overdrivelse at sige, at Albert Mertz altid var lige produktiv. Til gengæld kunne han være innovativ, når han tog fat, og han blev det især, da han i slutningen af 1960'erne fandt på at reducere sit udtryksregister til to farver, rødt og blåt, den røde farve altid til venstre, den blå altid til højre"

Teksten herover er et uddrag af en anmeldelse foretaget af Peter Michael Hornung i dagbladet Politiken, og temaet er - som det vist fremgår - en udstilling med udgangspunkt i billedkunstneren Albert Mertz (1920-1990). 

Udstillingen, der markerer 100-året for kunstnerens fødsel, finder sted for tiden på Sorø Kunstmuseum, hvor den kan ses indtil d. 31. januar 2021, hvorefter den flyttes til Holstebro Kunstmuseum, hvor den kan ses i tidsrummet 20. februar-16. maj 2021. 

Således får de jyder, der måske ikke i disse corona-tider har mod på en rejse til Sjælland, mulighed for at opleve kunstneren for hvem den røde tråd i kunsten var både blå og rød.

 

Monumenternes kvinde

'Helen Schou Monumenternes kvinde' - udstillingsvues (fotos: Mark Dyer/Randers Kunstmuseum)

Billedhuggeren Helen Schou levede fra 1905 til 2006 og blev altså temmelig gammel, inden hun døde. Hun er primært berømmet for to monumentale udsmykninger, og det drejer sig om rytterstatuen af Kong Christian X, som er opstillet på Bispetorv i Aarhus, og 'Den Jyske Hingst', som siden 1969 har fungeret som et vartegn for Randers på byens brede boulevard, Østervold. 

For nyligt åbnede på Randers Kunstmuseum en udstilling med titlen 'Monumenternes kvinde', som viser et detaljeret billede af Schou. 

Det er såmænd en udstilling, jeg har planlagt at besøge med henblik på en anmeldelse, og udstillingen kan faktisk ses helt frem til d. 7. marts 2021.

 

Stjerner til Arne Jacobsen

Installationsfoto fra den store Arne Jacobsen-udstilling på Trapholt

"Udstillingen, der for eksempel også belyser Arne Jacobsens optagethed af at skabe sine bygninger som Gesamtkunstwerk-værker, designet ned til detaljer, der understøtter en prægtig helhedsfornemmelse med Arne Jacobsens oprindelige Hotel Royal som et af præmieeksemplerne, er seværdig. Af flere grunde"

Det er altid en fornøjelse at læse Torben Weirups kunstanmeldelser, som nu kan findes i Kristeligt Dagblad. Weirup supplerer ofte i forhold til de aktuelle udstillinger, han anmelder - aktuelt den store Arne Jacobsen-udstilling på Trapholt i Kolding - med nogle nedslag, som er relevante i et historisk perspektiv. 

Weirup giver fem stjerner til 'Arne Jacobsen - Designer Danmark', som kan opleves på Trapholt frem til d. 24. maj 2021.

 

"Han kunne sgu alligevel godt male, ham Asger Jorn"

 

'Studie nr. 3 Af den stumme myte, opus 2', 1952. Olie på lærred

'Af den stumme myte, opus 3', 1952. Træsnit

Overskriften refererer til en episode, jeg var vidne til som ung mand, hvor jeg var sammen med nogle bekendte, der havde forvildet sig ind på det daværende Silkeborg Kunstmuseum. 

Her fandt de ud af, at Asger Jorn begyndte sin kunstneriske løbebane med at cykle rundt i landskabet og derefter male, hvad han så. 

Således igangsatte han karrieren med nogle ret banale landskabsbilleder, som altså for mine venner var et formildende forhold i relation til Jorns ekspressionistiske og halvabstrakte kompositioner, som man fandt helt afskyelige. "Noget værre smøreværk", husker jeg, der blev sagt. 

Når jeg bringer disse tidlige Jorn-værker frem her, er det fordi, at de udgør et afsnit i udstillingen 'Jorn Rundt' på Museum Jorn (det tidligere Silkeborg Kunstmuseum). 

Udstillingens afgørende omdrejningspunkt er dog serien 'Af den stumme myte', som Jorn udarbejdede i årene 1951-1953. 

To af disse værker kan til dagligt ses på Silkeborg Bibliotek, da Jorn forærede de to største malerier i serien til biblioteket, da han mente, at bibliotekerne udgjorde den væsentligste kulturformidler overhovedet. 

Sådan er det muligvis endnu, selv om kulturformidling i dag rummer så mange flere aspekter end den gjorde i tidsrummet i begyndelsen af 1950'erne. 

Udstillingen rummer samtidig en installation, der illustrerer en udsmykning, som Jorn foretog spontant i Havana på Cuba i 1968, og man kan også se et utal af fortegnelser, breve og ikke mindst skitser og grafiske arbejder. 

Som et lidt besynderligt kuriosum udstilles også et antal arbejder på gennemsigtig plastic, som er i privat eje og aldrig tidligere har været udstillet. 

Jeg besøgte 'Jorn Rundt' forleden dag og blev vist rundt af en ivrigt berettende inspektør, Lucas Haberkorn, som altid er god for detaljer, jeg ikke har kendt til tidligere. 

Udstillingen kan ses på Museum Jorn frem til d. 13. december.

Værkstedet d. 13. oktober 2020

 

'Colony Sound' - uden ord!

 

Fem stjerner fra Stiften til 'Colony Sound'

 

Jonah Freeman (tv) og Justin Lowe i samtale med overinspektør og kurator Lise Pennington ved pressemødet på 'Colony Sound' på ARoS

"Der er ikke sparet på den teatralske iscenesættelse i den amerikanske kunstner duo Jonah Freeman og Justin Lowes americana-dystopiske totalinstallation COLONY SOUND på Aros. Publikum kan vente sig en ordentlig én på opleveren - men der er også substans under overfladen"

Den første - mig bekendt - anmeldelse af udstillingen, som beskrives i citatet herover, er bragt i Århus Stiftstidende, hvor Christian Salling giver fem stjerner til den nyåbnede udstilling i ARoS' Niveau 1. 

Jeg har selv længere tilbage på denne blog givet en kort beskrivelse af 'Colony Sound', men den bliver underbygget af en anmeldelse, som bliver bragt online på Jyllands-Postens hjemmeside på et tidspunkt.

'Colony Sound' åbnet på ARoS

 

Allerede under pressevisningen på udstillingen 'Colony Sound' - en totalinstallation af kunstnerduoen Jonah Freeman & Justin Lowe - på kunstmuseet ARoS i Aarhus, følte jeg mig på den ene side i en anden verden, og på den anden side i en verden, som jeg har kendt alt for godt tidligere i livet. 

Årsagen til sidstnævnte oplevelse skal findes i udstillingens brug af genstande og udtryk, som ligger tilbage til en epoke, hvor nutidens teknologi var i sin vorden. 

Ironisk nok "sælges" udstillingen på et princip om, at der er tale om en dystopisk fremtidsvision, hvori storbyerne San Diego og San Francisco er - så at sige - groet sammen til én enhed. 

San San forvandler dermed Los Angeles til en ubetydelig del af denne fiktive metropol, da LA som bekendt er beliggende mellem de to storbyer. 

Ikke desto mindre udgør udstillingen et mangesidigt vidnesbyrd om en civilisation, der er under et stærkt pres fra industrien og det allestedsnærværende menneske, som har gjort kloden til et sted præget af hæslighed og mental degeneration. 

Det lyder muligvis voldsomt, og man er da også ganske godt tilfreds med tingenes tilstand, når man har tilendebragt sin rejse i San San og igen kan ses sig om i museets velkendte ramme. 

Jeg har netop afsendt en anmeldelse af udstillingen, som kan ses på ARoS frem til d. 21. februar 2021.

Værkstedet d. 7. oktober 2020

 

Værkstedet d. 5. oktober 2020

 

International samtidskunst på ARoS

 

Freeman & Lowe: 'Colony Sound'(The Final Room)', installationsfoto (pressefoto: ARoS)

"Med tusindvis af elementer danner COLONY SOUND en gigantisk labyrintisk totalinstallation, hvor man som besøgende selv skal gå på opdagelse og vurdere, hvad der er fiktion, og hvad der er fakta"

Man må sige, at folkene på kunstmuseet ARoS har en forbilledlig evne til at skabe nye perspektiver inden for den internationale samtidskunst. 

Citatet herover stammer fra pressemeddelelsen til en udstilling, der åbner snart på museet med duoen Freeman & Lowe. 

Jeg har tilmeldt mig pressemødet til udstillingen, som kan ses til d. 21. februar 2021.

Lemmerz og Tadeusz på Horsens Kunstmuseum

 

Norbert Tadeusz: 'Cavallo Balbani II (Ochse)', 1986 (foto: Horsens Kunstmuseum/Courtsey Estate of Norbert Tadeusz)

"Christian Lemmerz og Norbert Tadeusz har begge arbejdet med kroppen og kødet som kobling til døden, såvel i skulptur og maleri som i installationer. De fremviser både det groteske og det smukke ved kødet og kroppen"

Teksten herover er et uddrag af en præsentation af en udstilling, der snart åbner på Horsens Kunstmuseum. 

De to kunstnere, der refereres til i teksten, skulle i 2016 udstille på en dialogudstilling i Beijing, men her blev Tadeusz bortcensureret af de kinesiske myndigheder, og derefter ophængte man et antal blanke lærreder sammen med Christian Lemmerz' skulpturer som en form for statement i forhold til Tadeusz, der levede fra 1940 til 2011. 

Jeg skal se udstillingen, når den åbner med henblik på en anmeldelse, så derfor kommer der noget senere om denne udstilling, der varer fra d. 3. oktober 2020 til d. 17. januar 2021.