Værkstedet d. 30. marts 2022

 

På papiret

 

'Strand', akvarel og oliepastel, 41 x 54 cm.

Jeg har netop spændt nogle lærreder op, som nu står på værkstedet og venter på at blive bemalede. 

I mellemtiden fandt jeg en skitse fra 2020, som jeg tidligere har brugt i et grafisk arbejde. 

Ikke desto mindre inspirerede den mig til at lave en akvarel/oliepastel, som kan ses herover.

Med sommerhuset i centrum

Udstillingen 'Sommerhus' åbnede for nyligt i Utzon Center i Aalborg og faktisk har jeg netop afsendt en anmeldelse af udstillingen til redaktionen på et større, landsdækkende dagblad. 

Udstillingens hovedvægt ligger på den udgave af fritids- og sommerhuset, som i et historisk perspektiv rummer nogle af de mest interessante, arkitektoniske indslag, og da det i sagens natur er umuligt at transportere et hus fra sin oprindelige lokalitet og ind i museet, består en stor del af udstillingen af fotos af de mange typer af fritidshuse, som det danske landskab kan byde på. 

Man finder dog på udstillingen - i Utzon Centers atriumgård - et bud på fremtidens sommerhus i størrelsesforholdet 1:1. Det er arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group, der i samarbejde med Live Klein står bag projektet. 

Som nævnt har jeg skrevet en anmeldelse, og den kan sikkert ganske snart læses i Jyllands-Posten og udstillingen kan ses i Utzon Center i Aalborg frem til d. 8. januar 2022.

Mere end blot en samler

 

Jens-Peter Brask (foto: Mads Guldager)

I anledning af kunstsamleren og kuratoren Jens-Peter Brasks 50 års fødselsdag er der udgivet en ganske imponerende og eksklusiv bog om og med personen.

Hvis man om morgenen på TV2 har set programmet "Go' Morgen, Danmark" er der en mulighed for, at man er stødt på Jens-Peter Brask, som i programmet til tider formidler, hvad der sker ude i samfundet på kunstområdet. 

Således frigør Brask sig fra rollen som kunstsamler, som hvilken han sandsynligvis er mest kendt for i den kunstinteresserede offentlighed.

Jens-Peter Brask runder et skarpt hjørne rent aldersmæssigt, og vil fremadrettet ikke længere tilhøre juniorafdelingen af danske kunstmæcener. Til gengæld er hans samling så omfattende, at det strider mod al sund fornuft at han inden, han når det halve århundrede i det hele taget har været i stand til at erhverve omkring 1.000 kunstværker af væsentlige danske og udenlandske samtidskunstnere.

Massivt illustreret

Hvordan markerer man så en sådan begivenhed? Man lader såmænd udgive en bog, som beskriver Brasks liv i kunsten - og her er samlerfunktionen blot en del af et større virke, der rækker langt ud over blot at erhverve sig kunstværker. 

Han formidler offentlige udsmykninger og i anledning af fødselsdagen har han skabt et auktionsinitiativ i samarbejde med auktionshuset Bruun Rasmussen i København samt et større antal kunstnere, der hver har doneret et værk til begivenheden, som skal skabe et overskud, der vil gå til foreningen Børns Vilkår og Børnetelefonen.

Den aktuelle og eksklusive bogudgivelse er naturligvis massivt illustreret med værker af de mange kunstnere, som befinder sig i Brasks samling. Jeg kan i flæng nævne amerikanske Eddie Martinez, John Copeland og Julian Schnabel, russiske Nicholas Koshkosh samt en perlerække af kunstnere fra den hjemlige samtidskunstscene. 

Brask indledte i øvrigt samleprocessen med at erhverve sig to tegninger af Michael Kvium. Så er man i gang, og bogværket, som kan fås med et både lyseblåt og gult omslag, viser helt tydeligt, at det ene kan føre noget andet og større med sig. 

Jens-Peter Brask fylder 50 år den 29. marts.

Verdens bedst besøgte museer i 2021

Aftenstemning ved Louvre med Ioeh Ming Peis pyramide i forgrunden (foto: Evi Astuti)

Det kan vel dårligt overraske nogen, at Louvre i Paris er det mest besøgte museum på verdensplan i 2021. 

Det samme var tilfældet i 2020, og sikkert også i årene før. Ifølge en opgørelse, som er offentliggjort på The Art Newspaper besøgte ikke færre end 2.825.000 museet sidste år. 

Det er sikkert ret meget mere overraskende, at Det Russiske Statsmuseum i St. Petersborg kommer ind som nummer to med 2.260.231. 

Der er bestemt også danske museer på listen, og naturligvis bør man huske, at i 2021 var store dele af museumsverdenen lukket ned pga. Covid-19, men alligevel lykkedes det ARoS i Aarhus at trække 401.844 gæster, hvilket rækker til en plads som nummer 72. 

Kunstmuseet Louisiana måtte se en nedgang på hele 17%, hvilket rakte til en plads på listen som nummer 87. 334.023 gæster besøgte museet i Humlebæk. 

Museum of Modern Art i New York kunne - måske overraskende - blot opnå en plads som nummer 15 på listen med1.160.686 besøgende med Tate Modern i London lige i hælene med 1.156.037 gæster. 

Det er også nævneværdigt, at det helt nye museum Humboldt Forum i Berlin trak 515.000 gæster på trods af, at det først åbnede med nogen forsinkelse sidst i juli måned.

'Vores værker' - snart sidste frist!

 

Holger Drachmann: 'Skagens Gren', 1907.

»Jeg har en forkærlighed for skitser og tegninger. De er, som de er og de fremstår, som de fremstår. Jeg oplever en umiddelbarhed i dem uanset om det er tegninger, der skal fremstå som selvstændige kunstværker, eller skitser, der er forstudier til større værker«

Blandt andet således formulerede jeg min begrundelse for at vælge en stor tegning på lærred af Holger Drachmann til udstillingen 'Vores værker' på Skagens Kunstmuseum. 

Jeg var helt tilbage i 2020 inviteret sammen med 62 andre kulturpersoner til at udvælge et værk fra museets samling til udstillingen, som altså nu stadig kan ses på museet i Skagen; men man skal være hurtig! 

Den slutter ved udgangen af uge 13 - altså d. 3. april.

Værkstedet d. 25. marts 2022

 

Femstjernet begejstring

 

Else Alfelt: 'Den sprængte bro', 1946, olie på lærred (foto: Ralf L. Søndergaard)

»Begge typer malerier er mirakuløse i deres visionære styrke. Fulde af fermt beherskede farvekombinationer, hvor man især oplever variationer af én dominerende farve, blå, violet eller gul. Ofte med Månen eller Solen hængende oppe over landskaberne som kosmiske ledestjerner«

Jyllands-Postens kunstanmelder Tom Jørgensen har svært ved at underspille sin begejstring over en for nylig åbnet udstilling med værker af Else Alfelt på Arken i Ishøj. 

Alfelt levede fra 1910 til 1971, og hun efterlod ved sin død ca. 300 malerier og ca. 600 akvareller, som nu til dagligt befinder sig på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Birk ved Herning. 

Tom Jørgensen tildeler udstillingen på Arken, hvor den kan ses frem til d. 19. september, fem stjerner.

Familieejede Bruun Rasmussen solgt i international handel

 

På en auktion i Bredgade for nyligt solgte Bruun Rasmussen disse to stole designet af Viggo Boesen i 1938. 825.000 kr. indbragte møblerne mod en vurdering på 500.000-600.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner).

Tidligere på året kunne jeg fortælle her på siden, at det svenske auktionshus Bukowskis var blevet opkøbt af det engelske auktionsfirma Bonhams, som er et af verdens største af sin art. Det er også et af de ældste, da de åbnede dørene for auktioner helt tilbage i 1793. 

Nu kan man imidlertid læse i Jyllands-Posten, at Bonhams har opkøbt det største danske auktionshus Bruun Rasmussen Kunstauktioner, der siden stiftelsen i 1948 har været ejet af familien Bruun Rasmussen. 

Direktør Jesper Bruun Rasmussen fortæller til Jyllands-Postens Finans, at Bruun Rasmussen beholder sin identitet - dog med tilføjelsen "Part of the Bonhams Network". 

Hvad salget af Bruun Rasmussen kommer til at betyde i det daglige og i forbindelse med auktionshusets udtryk, er umuligt at sige noget om nu; men det må være underligt for de ansatte og for familien Bruun Rasmussen nu at være under en større paraply.   

Sommerhuset... Arkitektens legeplads?

 

I Utzon Centers atriumgård er opført et sommerhus i 1:1. LiveKleins A45 tiny house er tegnet af arkitektfirmaet BIG (foto: Per Bille)

»I mere end 100 år har sommerhuse været en legeplads for arkitekter. Her kunne de drømme, eksperimentere og slippe fantasien løs, for her var livsformen mere fri, så de havde langt mere frihed til at eksperimentere end i det almindelige byggeri«

Citatet stammer fra Utzon Centers hjemmeside, og netop på museet i Aalborg kan man resten af året se en udstilling, der drejer sig om sommerhuse. 

Desværre har sommer- og fritidshuset, som det også fremgår af teksten, været sådan et lidt overset fænomen i arkitekturen. Ofte opleves husene som lavet ud fra en fast skabelon af vekslende kvalitativ karakter. 

Dette holder liv i myten om, at i sommerhuset placerer man de fra hovedhjemmet kasserede møbler samt tilsvarende køkkengrej og elektronik. 

Hvordan man kan opleve sommerhuset og dets arkitektur, vil jeg naturligvis erfare ved selvsyn og jeg er allerede i gang med at planlægge en tur til Utzon Center, så meget mere om 'Sommerhus' på blog'en her senere.

På togtur i og på landet

 

Jeg har tidligere berørt temaet. Jeg bliver grebet af et sært og uforklarligt behov for at tegne, når jeg på en togtur kommer ud på den vestlige side af Herning. 

Måske skal årsagen findes i, at landskabet er rimeligt ensartet derude? Fladt og med spredte bevoksninger primært begrænsende sig til plantager, som kan anes bag landbrugsjorderne. 

Jeg ved det ikke, men selv derude findes der ikke desto mindre en form for diversitet, og den prøver jeg såmænd at ramme inden for de muligheder, som er til stede, når toget ellers bevæger sig fremad. 

Der er dog et par tegninger fra Østjylland udarbejdet med sådan en tynd tuschpen, og her er man da i det mindste fri for at spidse blyant i tide og utide. 

Blyanten er en Koh-I-Noor Hardtmuth 1500 4B. Blot hvis der sidder en eller anden og læser denne hjemmeside, og måske har lyst til at vide, hvilken blyantstype, jeg har brugt til at sætte streger med.  

Krigen fortsætter

 

Museum Jorn i Silkeborg viser for tiden en stor udstilling med værker af tyske A.R. Penck. Her tre værker uden titel fra 1972

Under rubrikken »Flere sårede i museums-krigen« bringer Midtjyllands Avis' chefredaktør, Hans Krabbe, en desværre sørgelig aktuel metafor ind i debatten vedrørende konflikten mellem Museum Jorns direktør Jacob Thage og bestyrelsesformand Jørgen Thyde på den ene side og kulturforvaltningen i Silkeborg Kommune på den anden. 

Hvad Krabbe præcist mener med sit debatindlæg, ved jeg ikke, da jeg ikke har adgang til lokalavisens artikler; men mon ikke det drejer sig om, at de stridende parter, som der ifølge samme avis er iskold luft imellem, begynder at kommunikere på et niveau, man kunne tilskrive voksne individer? 

Jeg er desværre bange for, at der ligger ret dybe personlige konflikter til grund for kultur- og borgerservicechef, John Bøgelund Frederiksens ageren i denne sag, som har sit afsæt i en opsigelse, hvor en tidligere medarbejder krævede, at Jacob Thage blev fyret på gråt papir, da vedkommende mente, at hans lederegenskaber er dybt kritisable. 

Historien er tillige nået til JP Østjylland, hvor avisens journalister Tina Bryld og Jonas Hvid har prøvet at finde hoved og hale i hele sagen - dog foreløbig uden det store held. 

Det er dog lykkedes at få en udtalelse fra museets direktør, der er stærkt utilfreds med, at John Bøgelund har haft en kommunikation kørende med den afgåede medarbejder. 

Der er en ting, jeg ikke forstår: Da kunstmuseet Arkens direktør, Christian Gether, blev kritiseret for et utåleligt arbejdsmiljø på hans institution, blev han nærmest placeret i en offentlig gabestok i landsdækkende medier.

Hvis de beskyldninger, som Jacob Thage må stå til regnskab for, står til troende, er der vel i princippet visse paralleller mellem den aktuelle sag på Museum Jorn og processen på Arken? 

Men det er muligt, at Museum Jorn ikke har så stor en værdi i et journalistisk perspektiv, som Arken, der som bekendt har levet en lidt stormombrust tilværelse. Eller også er det hele blot den sædvanlige storm i et glas vand forårsaget af mentalitetsforskelle imellem personer? 

Hvis ikke, der bliver gravet flere afgørende elementer frem i sagen vedrørende Museum Jorn, er det svært at se nyhedsværdien i den. 

Så langt så godt... Krige kan være langvarige, og i sidste ende stå uden vindere.

Anne Marie Carl-Nielsen til Ribe

 

Installationsfoto fra Anne Marie Carl-Nielsen-udstillingen da den fandt sted på Glyptoteket (foto: Ny Carlsberg Glyptotek)

»Hun var ikke bare progressiv på egne vegne, men kæmpede også for sit køns ret til uddannelse. Sammen med datidens store kvindelige kunstnere som bl.a. Anna Ancher stiftede hun Kvindelige Kunstneres Samfund og arbejdede aktivt for kvinders adgang til Kunstakademiet og deres ret til at udstille i en tid domineret af mandlige kunstnere«

Skudsmålet gælder billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, og er overført fra pressemeddelelsen til udstillingen med fokus på netop hende på Ribe Kunstmuseum. 

Udstillingen har tidligere været vist på Ny Carlsberg Glyptoteket i København, men den kan altså ses i en ny version i Ribe i perioden 19. marts-28. august. 

Udstillingen blev i sin tid anmeldt til fem stjerner i Kristeligt Dagblad og til fire hjerter i Politiken samt fire stjerner i Berlingske. 

Jeg besøger udstillingen på åbningsdagen, og så må vi se, hvordan Jyllands-Postens anmelder vurderer udstillingen.

Ukrainske landskaber udfoldet på Silkeborg Bad

 

'Unfolding Landscapes': Vlada Rlko: 'The Boat', 2006. Maleri (foto: KunstCentret Silkeborg Bad)

»Et par års arbejde, løbende kontakter med ukrainske kunstnere, en engelsk kurator og et hestearbejde for kunsthallens leder har resulteret i lån, man ellers ikke ville se i denne del af Europa«

Citatet stammer fra en anmeldelse forfattet af Carsten Bach-Nielsen i Kristeligt Dagblad og temaet er en udstilling, som det fremgår af teksten, med udgangspunkt i kunst fra det nu krigshærgede Ukraine. 

For nylig fik jeg kataloget til 'Unfolding Landscapes', som finder sted på KunstCentret Silkeborg Bad, og jeg er faktisk lidt samvittighedstynget over, at jeg endnu ikke har fået set udstillingen. 

Det lover jeg imidlertid at få rådet bod på ret omgående. Men årsagen til, at jeg har været lidt sen til at besøge Badet, er naturligvis, at der har været et utal af udstillinger, som jeg måtte besøge med henblik på anmeldelser i Jyllands-Posten. 

'UnfoldingLandscapes' kan ses i den smukke kunsthal i Silkeborg frem til d. 1. maj.

Fuld opbakning til museumsdirektør fra Museum Jorns bestyrelse

 

Her Jacob Thage "skudt" af denne blogs redaktør for nogle år siden. Maleriet, han iagttager, er malet af Asger Jorn.

»I anledning af den personalesag, som i de seneste dage har været omtalt i Midtjyllands Avis og Jyllands-Posten har museets direktør, Jacob Thage, på dagens bestyrelsesmøde redegjort for forløbet. Den samlede bestyrelse udtrykker efterfølgende sin fulde opbakning til direktøren. Museets bestyrelse har ikke yderligere kommentarer«

Således hedder det i en pressemeddelelse, som bestyrelsesformanden på Museum Jorn i Silkeborg, Jørgen Thyde, har sendt ud til medierne efter et bestyrelsesmøde, hvor museets psykiske arbejdsmiljø har været på dagsordenen. 

Det kan muligvis forekomme lidt underligt, at arbejdsmiljøsager bliver drøftet på et bestyrelsesmøde, hvorved man må formode, at der ikke er repræsentanter for de forurettedes fagforeninger til stede. 

Jeg har selv i en kort periode været projektansat på Museum Jorn, da Jacob Thage var nytiltrådt som direktør på museet og jeg havde et forbilledligt samarbejde med direktøren - men det var blot en beskeden, supplerende oplysning.

Jet-te L. Ranning udstiller i Odense

Et eksempel på Jet-te L. Rannings værker besiddende den nævnte transparente lethed (foto: Galleri Sandberg)

»Rannings malerier sammenvæver det figurative og det abstrakte i sindigt opbyggede lag af oliefarver, akryl og marmorstøv, som i forening skaber polykrome værker med en særegen transparent lethed. Motivisk sætter det ornamenterede, det organiske og det grafiske sit spor i hendes værker«

Således kan man læse på Galleri Sandbergs hjemmeside om en udstilling, der netop er åbnet i galleriet i Odense med værker af Jet-te L. Ranning (f. 1954), som jeg lærte at kende under den store corona-nedlukning, da vi begge fulgte Jørgen Leths daglige oplæsninger på Facebook. 

Udstillingen i Odense har fået titlen 'Fiume', og den kan ses i galleriet, der er beliggende på adressen Vestergade 102 i Odense C, frem til d. 5. april. 

Jeg når desværre ikke til Odense i denne omgang, men måske på et senere tidspunkt vil jeg få mulighed for at tage Jet-te L. Rannings værker nærmere i øjesyn. 

Kritik af arbejdsmiljøet på Museum Jorn

 

Jacob Thage, da han tiltrådte stillingen som direktør for det daværende Silkeborg Kunstmuseum - nu Museum Jorn - i Silkeborg i 2008

»Vi arbejder i perioder under et meget stort pres, og det er ikke altid lige sjovt for alle. Men det er altså et vilkår for en arbejdsplads som Museum Jorn. Hvis man tror, at museet er sådan et sted, hvor alt ånder fred og idyl, så kan man godt tro om igen. Virkeligheden er, at tempoet i perioder er meget højt«

Udtalelsen er fremsat af museumsdirektør Jacob Thage, Museum Jorn i Silkeborg, i forbindelse med en artikel i Midtjyllands Avis, der sætter fokus på arbejdsmiljøet på museet. 

En tidligere medarbejder har henvendt sig til Silkeborg Kommune i frustration over forholdene, hvor »visse medarbejdere i tide og utide udsættes for direktørens psykiske chikane«. 

Vedkommende tilføjer, at det skyldes »Jacob Thages egen manglende struktur og evne til at lede og fordele arbejdet ud fra de ressourcer, han har til rådighed«. 

Museets bestyrelsesformand, Jørgen Thyde, erkender, at der for få år tilbage har været fremsat klager over direktøren af tidligere medarbejdere på museet, og han har bedt om en redegørelse fra direktøren, men samtidigt erklærer han sin fulde støtte til Thage, og han udtaler at »i de otte år, jeg har været formand har der ikke været tvivl om hans evne til at løfte museet op på et meget højt niveau, og jeg har kun mødt stor anerkendelse for hans arbejde«. 

Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved Museum Jorns udstillingsprofil, og jeg har selv oplevet udstillinger på et ganske højt plan på museet i de seneste år, men alting har tilsyneladende en pris på det menneskelige plan og med afsløringerne indskriver Jacob Thage sig i rækken af museumsdirektører, der bliver kritiseret for deres ledelsesstil.

Værkstedet d. 11. marts 2022

 

Maleriet fra skitse og erindring til olie på lærred

 

Den seneste tids malerier er resultatet af en massiv udarbejdelse af skitser og tegninger, når jeg om sommeren har nydt timers ophold ved en strand, som jeg ynder at være på i sommerperioden. 

Enhver ved, at sommeren i Danmark er kort, så det drejer sig om at få nogle streger nedfældet i skitsebøgerne, men når jeg efterfølgende bruger tegningerne på værkstedet med henblik på viderebearbejdelse, sampler jeg materialet ind i nye scenarier, som er direkte foranlediget af, hvad hukommelsen byder ind med samt i enkelte tilfælde fotografier af den mennesketomme strand. 

På værkstedet implementerer jeg så figurerne, og disse behøver ikke nødvendigvis at optræde, som de gjorde, da jeg tegnede dem - og heller ikke på samme sted. 

På den måde, kan man sige, skaber jeg mine egne miljøer i forlængelse af de eksisterende. 

Min overordnede hensigt er at genskabe de stemninger, som jeg har oplevet i løbet af sommeren - og det kan man kalde et banalt forsæt; men det er der ikke så meget at gøre ved.

Række af auktioner afsluttet

 

Mogens Andersen: Maleri uden titel, 1981, 145 x 195. Vurd.: 50.000-60.000 kr. Hammerslag.: 90.000 kr (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Forårsauktionerne over moderne kunst og grafik er nu afsluttet hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København. 

Hammerslagene var såmænd plausible nok, når varerne ellers kunne sælges. Dog ramte en serie på 11 malerier fra 1974 af Per Kirkeby ikke helt forventningerne. Mod en vurdering på 2-2,5 millioner stoppede budene ved 1,7 millioner; men det samlede værk blev dog solgt. 

Der var interessante salg i kategorien grafik. Tre litografier af Francis Bacon var vurderet til 150.000-200.000 ramte et hammerslag på 240.000 og to litografier af Willem de Kooning hver vurderet til 100.000-125.000 blev hver især solgt for samme pris - nemlig 180.000 kr. 

Hvis jeg lige skal fravige temaet billedkunst, blev et Rolex-ur i platin solgt for kr. 900.000, men det var til gengæld også estimeret til en pris på 800.000-1.000.000, så ikke den store overraskelse der.

Nye øjne på Giersing

 

Jeg har netop besøgt udstillingen 'Modernismens fortællinger' på Randers Kunstmuseum og modernisten, der bliver belyst er Harald Giersing, der levede fra 1881 til 1927. 

Det var således ikke et langt liv, der lå til grund for Giersings produktion, men netop hans liv og værk bliver faktisk beskrevet ikke så ringe - dels gennem udstillingen og dels gennem en publikation, hvori forholdsvis unge kunsthistorikere leverer skiftende bidrag. 

Udstillingen kan ses i Randers frem til d. 6. juni, hvorefter den rykker til Faaborg Museum og Sorø Kunstmuseum. 

Jeg er allerede i fuld gang med en anmeldelse, som kan læses i et større dansk dagblad inden længe.