»Udgangspunktet for Kirsten Justesen har igennem alle årene været kunstnerens egen krop, der har fungeret som et forhåndenværende redskab, der altid har været til stede«
Hvis man er bekendt med kunstneren Kirsten Justesens livsforløb og -værk, vil man være i stand til at skrive under på, at det, der optræder i teksten herover er rigtigt.
Citatet er et kort uddrag af kataloget, der udkommer i forbindelse med Justesens udstilling, der åbner ganske snart på kunstmuseet Kunsten i Aalborg.
Denne udstilling har fået titlen 'Pussy Power' og markerer samtidig, at Kirsten Justesen i år kan fejre 80-års fødselsdag.
Udstillingen kan ses på Kunsten i tidsrummet 15. juni-16. oktober.