William Scharff: 'Hønsebillede', 1917. Olie på lærred. 80 x 97 cm . (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)
Det er ikke så bemærkelsesværdigt, at et stort maleri af Per Kirkeby på den nyligt afholdte auktion hos Bruun Rasmussen opnåede et hammerslag på 1.250.000 kr, da det var vurderet til 1,0-1,2 millioner.
Måske er det mere overraskende for nogen, at flere Asger Jorn-værker ikke kunne opnå de ønskede mindstepriser og derfor ikke kunne sælges.
Til gengæld opnåede et maleri af modernisten William Scharff et hammerslag på 1,6 millioner mod en vurdering på 500.000 kr. Det er rekord for kunstneren, hvilket auktionarius Niels Raben omgående gjorde opmærksom på, da hammeren var faldet.
Et maleri af den danske surrealist Rita Kernn-Larsen var vurderet til 25-30.000, men gik for imponerende 110.000 kr.