Når det er sensommer, kan sollyset godt have svært ved at trænge igennem skyerne og morgendisen.
Derfor ligger der en tung stemning over de nyeste arbejder på papir, som nu kan ses herover.
Efterhånden som sommeren er skredet frem og nærmer sig sin afslutning, bør man imidlertid være glad for hvert et minut, man kan tilbringe ved en strand.
Værkerne er oliepastel, akvarel og kaffe på Zerkall kobbertrykpapir og de måler hver 42 x 55 cm.
Forsangeren og især entertaineren i bandet Queen, Freddie Mercury, døde som bekendt tilbage i 1991 i Kensington i London.
Nu kan man imidlertid byde på Mercurys efterladte ejendele på en stort anlagt auktion hos auktionshuset Sotheby’s.
Den finder sted i perioden 6.-8. september, og man kan erhverve sig alt muligt, hvad hjertet måtte begære af beklædning, møbler, kunst, manuskripter og sågar et flygel.
Blandt de udbudte varer finder man naturligvis et stort udvalg af den karismatiske sangers scenekostumer, som er mere end almindeligt flamboyante.
Jeg har netop besøgt Randers Kunstmuseum, som for tiden viser udstillingen med den fulde titel ’Randers Rebeller – Avantgardekunsten i Randers 1959-
Man kan ikke komme ind på denne kategori af kunstnere uden at nævne Sven Dalsgaard (1914-1999) og han udgør da også en af udstillingens hjørnestene.
Jeg blev dog især overrasket over Per Neble (1937-2004), som muligvis er den stærkest konceptuelt arbejdende kunstner af de tre.
J.M. Martin (1930-1993) havde et umiddelbart afsæt i en tilsyneladende politisk indignation, som dog ændrede sig til et ekspressivt billedsprog senere hen.
Jeg er allerede i gang med en anmeldelse af udstillingen, som kan ses frem til d. 22. oktober.
Ved stranden medbringer jeg altid skitseblokken.
Det synes at være et jævnligt tilbagevendende problem, at kommunernes manglende tilskud sætter udstillingsinstitutioners eksistens under pres.
For nyligt kunne man således læse i diverse aviser, at sparekniven ville ramme kunsthallen Gl. Holtegaard nord for København så hårdt, at udstillingsstedet er lukningstruet.
Nu er det imidlertid en udstillingsbygning i det nordlige Jylland, der er hårdt ramt af Hjørring Kommunes spareiver.
Kunstbygningen i Vrå, der huser Svend Engelund-samlingen er så hårdt presset af nedskæringer, at den kunstneriske leder Signe Højmark udtaler til dagbladet Nordjyske, at en nedskæring af det årlige tilskud fra kommunen fra 750.000 kr. til 250.000 kr. reelt vil lukke kunstbygningen, der blandt andet huser den traditionelle Vrå-udstilling, der finder sted netop nu og som er blevet begavet med fem ud af seks stjerner af Nordjyskes kunstanmelder.
I 2022 omsatte Kunstbygningen i Vrå for 1.148.000 kr., hvoraf de 744.000 var tilskud fra kommunen.
Entréindtægten udgjorde 43.000 kr. af den samlede omsætning.
»Det hele er tilvejebragt gennem en stor skaberlyst og tro på fantasiens potentiale og nødvendighed – både i kunsten, men også i livet generelt«
Jeg skal gerne indrømme, at da jeg erfarede, at kunstmuseet Kunsten i Aalborg til september åbner en udstilling med maleren, grafikeren og skulptøren Henry Heerup (1907-93) var min første umiddelbare tanke »nu igen!?«.
Jeg har da også haft den folkekære kunstner til behandling i anmeldelser tidligere, men jeg må nok også sige, at Heerup i en eller anden forstand udgør et eviggyldigt element i den danske kunsthistorie, der ofte har været præget af mondæne og akademiske karakterer.
Når man vælger at kalde udstillingen, der kan ses på Kunsten i perioden 12. september 2023-1. april 2024, ’Hvad skulle vi gøre uden fantasien?’ sætter det visse ting i perspektiv i relation til en kunstner, der agerede sprudlende og personligt netop på fantasiens betingelser.
»Det er et imponerende stykke arbejde, du har sendt til os. Det var så imponerende, at jeg tænkte, at vi skulle drøfte det på et møde, selv om vi faktisk ikke udgiver rejsebøger, men vi holder nu fast i vores udgivelsesprofil, og jeg må takke nej og nøjes med at ønske dig held og lykke med projektet«
Citatet herover stammer fra en mail, jeg har modtaget fra et førende dansk bogforlag som én i en række af afslag med henblik på et potentielt samarbejde med mit manuskript til en bog med titlen ’Berlin i blodet’.
Jeg er nået til en konklusion, der går ud på, at forlagsbranchen for mig er umulig at navigere i. Jeg ved ganske enkelt ikke, hvad jeg skal gribe og gøre i med henblik på at få bogen udgivet.
Gode bekendte har givet mig gode råd, hvilket blot har forvirret mig endnu mere, så derfor må jeg desværre krybe til korset og erkende, at ’Berlin i blodet’ aldrig bliver publiceret.
Det synes jeg naturligvis er ærgerligt, da det er en super god bog. Og jeg må vel vide det, da jeg både har skrevet og læst den.
I øvrigt er den ikke entydig at betragte som en ”rejsebog”.
»Efter syv år er det ikke unaturligt, at man skal have en lidt anden profil til at drive det skridtet videre, når man skal agere på en lidt anderledes måde i et mere digitalt mediemarked«
Således – lidt kryptisk – udtaler bestyrelsesformanden for JP/Politikens Hus, Peter Bartram, i dagbladet Politiken efter afskedigelsen af Jyllands-Postens hidtidige chefredaktør Jacob Nybroe.
For en skribent på avisen, der ligger lavest i det redaktionelle hierarki, er det vanskeligt at gennemskue, hvad der menes med udtalelsen og ”det digitale mediemarked”, men jeg kunne da frygte, at avisen vil satse på den digitale version frem for den printede udgave og dermed lægge sig i slipstrømmen af en stadig mere populistisk filosofi, der fokuserer på såkaldte clickbaits, som dybest set handler om at give læserne det, man tror, de vil have.
Det vil efter min mening være en ærgerlig udvikling.
Marchen Neel Gjertsen er konstitueret som ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten, indtil en ny er fundet.
Solen viste sig dog sporadisk, da jeg for nylig besøgte stranden, men det var i korte glimt.
Det er i hvert fald, hvad DMI lover – måske blot en enkelt dag; men man skal være glad for lidt efter nogle augustdage med storm og regn.
Ventetiden har jeg fordrevet med at lave nogle akvareller med tusch og oliepastel.
»I Randers har rebellerne efterladt mange spor. Både i form af historier, der verserer den dag i dag og gennem talrige værker i privateje og i det offentlige rum«
Man vil sikkert umiddelbart tænke på Sven Dalsgaard, hvis en avantgardistisk kunst skal beskrives med udgangspunkt i Randers.
Udstillingen ’Randers rebeller’, der kan ses og sandsynligvis opleves på Randers Kunstmuseum i perioden 12. august-22. oktober, beskriver foruden Dalsgaard (1914-1999) to af de øvrige aktører på den randrusianske kunstscene i 1960’erne. J.V. Martin (1930-1993) var aktiv i grupperingen Situationistisk Internationale og hans samtidige Per Neble (1937-2004) kunne man blandt andet finde som aktivt medlem af kunstnersammenslutningen Sonde, der i 1960’erne rummede et antal væsentlige kunstnere på den jyske kunstscene.
Jeg er allerede i gang med at planlægge en tur til Randers med henblik på en anmeldelse af udstillingen.
Citatet herover stammer naturligvis fra pressemeddelelsen, som netop er indløbet i min indbakke.
I foråret 2022 overtog erhvervsmanden Ib Henrik Rønje Auktionshuset Hørsholm, da han erhvervede sig aktiemajoriteten i virksomheden.
Auktionshuset er nok ikke det mest kendte af slagsen i Danmark, men nu udvider Rønje i den grad aktiviteterne, da han har købt resterne af auktionsvirksomheden Lauritz.com, der som bekendt gik konkurs tidligere på sommeren med en kæmpe milliongæld til blandt andet sælgere af varer gennem firmaet.
Om disse sælgere nogensinde får deres penge tilbage er højst tvivlsomt, da Rønje udelukkende har erhvervet sig den aktive del af Lauritz.com.
Dermed er det op til bestyrerne af konkursboet at få Lauritz.com’s tidligere ejere dømt for uansvarlighed hvorved de kan tvinges til at hæfte for gælden, hvilket ikke er helt umuligt, da de blandt andet ejer et vinslot i Frankrig.
Den nye ejer vil imidlertid ikke bringe Lauritz-navnet ind i den nye virksomhed, men han er sikker på, at omkring 50 tidligere medarbejdere vil kunne implanteres i Auktionshuset.com.
Det bliver spændende at følge udviklingen omkring auktionshuset.
Jeg har netop oplevet Pirosmani-udstillingen 'Black Light' på kunstmuseet i Humlebæk, og til en indledning overhørte jeg uundgåeligt en udstillingsgæst gennemanalysere malerens værker.
Det var på mange måder ret underholdende - indtil et vist punkt, da hendes vurderinger var forankrede i alle mulige og umulige historiske og kunstneriske fejltolkninger.
Som det kan ses på gengivelserne herover, benyttede Pirosmani sig af en bredt udviklet motivkreds, og dette fik min gode anmelderkollega Tom Jørgensen i Jyllands-Posten til at antyde en lighed med den franske seminaivist Henri Rousseau (1844-1910) og jeg vil sige, at trods forskel i motiver er sammenligningen ikke helt ved siden af.
Den anmelderroste udstilling med Niko Pirosmani kan ses på Louisiana frem til d. 20. august, så den kan sagtens nås.