'Thick Time' på Louisiana

Willam Kentridge: 'Tick Time': 'Second Hand Reading', 2013, videostill (pressefoto: Louisiana Museum of Modern Art)

"Documenta viste sidste gang, det var i 2012, et ganske overvældende og helt og aldeles pragtfuldt værk af den sydafrikanske billedkunster William Kentridge. Det var formodentlig hele den enorme udstillings største enkeltoplevelse, og siden er værket, 'The Refusal of Time', blevet købt af netop Louisiana, som fra midten af februar viser en omfattende udstilling af Kentridge, der skulle give et billede af hans værk gennem de sidste 15 år"

Det er vanskeligt at være uenig med Berlingskes kunstredaktør Torben Weirup, der i avisen for nyligt har åbnet for lidt af dét, der møder publikum, når kunstmuseet Louisiana i tidsrummet 16. februar-18. juni 2017 viser udstillingen 'Thick Time' med værker af William Kentridge. 

Min egen reference til Kentridge er - foruden den omtalte installation på Documenta 13 - en fantastisk udstilling jeg så med sydafrikaneren på Martin-Gropius-Bau i Berlin sidste år.

Art Herning for 20. gang

Et af de gallerier, der sikrer Art Herning en høj kvalitet, er Galleri Tom Christoffersen. Her eksemplificeret ved et værk af Knud Odde, som tidligere har været en væsentlig aktør på musikscenen. Der mangler dog ét af medlemmerne af The Walker Brothers på værket her (foto: Galleri Tom Christoffersen)

Mens disse linjer skrives, finder den tyvende udgave af kunstmessen Art Herning sted, og heldigvis er det nogle af Danmarks fremmeste gallerier, der tegner begivenheden. 

Desværre er der også gallerier, der leverer, hvad den legendariske, og nu afdøde, gallerist Villy Omme, Galerie Moderne i Silkeborg, kaldte "olieforurening". 

Dansk Gallerisammenslutning, som er medarrangør af messen burde måske kigge en ekstra gang på nogle af de gallerier, som ikke lever op til helt basale kvalitetskrav. 

Men det er måske svært at suspendere kollegaer/konkurrenter i dén branche?

ProKKs tsunami på turné

Blandt de mange kunstnere, der udstiller på 'Surfing the Great Tsunami' er tyske Michael Balzer, der blandt andet viser værket her.

Man bør ikke glemme, at jeg faktisk er medlem af kunstnerfællesskabet ProKK, hvor jeg i en periode sad i bestyrelsen. 

Fra tid til anden, arrangerer ProKK kunstudstillinger, og netop nu har man indgået et samarbejde med et antal tyske kunstnere i forbindelse med 'Surfing the Great Tsunami', som for tiden kan ses i Aarhus på adressen Vester Allé 26 1. sal. 

Herefter flytter udstillingen til Holstebro og Hamburg.

61 kunstnere optaget på Forårsudstillingen

Censurkomitéen ved Charlottenborgs Forårsudstilling er i år bredt forankret med en kurator, en billedkunstner, en designer og en arkitekt. Det skulle - burde man formode - afstedkomme en alsidig udstilling. 

Nu er censureringen afsluttet, og de tørre tal siger, at 107 værker af 61 kunstnere har fundet nåde for censorernes vurderinger. 

781 kunstnere har indsendt værker til udstillingen, og ud af de antagne kunstnere, er de 35 fra Danmark. 

Tendensen omkring Forårsudstillingen som en international forankret udstilling er med andre ord stadig et tema. 

Der er således sket en udvikling, siden jeg selv udstillede på Forårsudstillingen - for 25 år siden!

Billedet, der ledsager dette blogindlæg, er fra sidste års udgave af Charlottenborgs Forårsudstilling.

Aarhus nu officielt Kulturhovedstad 2017

Et kæmpe lysshow på Aarhus Havn var blandt andet, hvad man kunne opleve ved åbningen af Aarhus 2017 (fotos: Tina Sørensen)

"Man er efterhånden nervøs i de her tider, når der er så mange mennesker samlet på gaden. Men der var ikke så meget som en lommetyv. Det virkede meget tjekket og gennemført"

Sådan udtaler kulturredaktør ved Jyllands-Posten, Palle Weis, efter det store show, der markerede åbningen af Kulturhovedstad Aarhus 2017. 

Og alle, der så showet på TV - og sikkert også i virkeligheden? - kan sagtens være enig med kulturredaktøren. Det virkede meget storslået og fantastisk. 

Weis supplerer sin udtalelse med "Det er et meget omfattende program. Der er både det elitære og det folkelige indenfor alle kunstneriske genrer. Det er så stort og omfattende, at man næsten ikke kan overskue det". 

Det kan man nemt være enig med ham i. Men jeg har stort set overblik over de billedkunstneriske begivenheder, som kommer til at præge den første del af kulturåret.

Martinsen om 'Besat landskab'

Billedkunstneren Søren Martinsen fortæller om baggrunden for udstillingen 'Besat Landskab', der kan ses på Kunsthal Nord i Aalborg frem til d. 5. marts

Syv dødssynder på syv museer

Begær på Randers Kunstmuseum: Christian Lemmerz, Eiszwillinge, 2013-15, marmor (pressefoto: Randers Kunstmuseum)

Grådighed på Holstebro Kunstmuseum: Peter Lunde Busk, 'House of Asterion', 2015 (foto. Anders Sune Berg)

Der bliver en del at lave for en opsøgende kunstanmelder i den kommende tid. 

I disse dage åbner Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, og ikke mindst på kunstområdet har dette arrangement en stor betydning. 

Således har jeg netop modtaget en pressemeddelelse, som fortæller om syv udstillinger, der finder sted i Region Midtjylland i den kommende tid. 

Fællestemaet er "de syv dødssynder", og på Skovgaard Museet i Viborg, Muse®um i Skive, Glasmuseet i Ebeltoft, Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, Randers Kunstmuseum, Holstebro Kunstmuseum og Horsens Kunstmuseum vil man kunne opleve et stort antal væsentlige samtidskunstnere byde ind med visualiseringer om emnerne begær, fråseri, dovenskab, grådighed, hovmod, misundelse og vrede. 

Jeg er allerede i gang med at planlægge, hvordan jeg tackler dette sammensurium af dødssynder. Især da de alle åbner stort set samtidigt, udgør de lidt af en udfordring.

Er Philipsen-monografi for omfattende?

Finn Terman Frederiksens monografi om Theodor Philipsen er her ganske aktuelt placeret oven på Politikens bogtillæg.

"Hovedværket om Philipsen havde vundet meget ved at være kortere. Den store mængde af tekst gør, at nogle gengivelser bliver ramt af den store pladsmangel. Det gælder især et godt maleri som 'Uden for en accisebod i Granada', som hænger på Ny Carlsberg Glyptotek. Til gengæld burde det privatejede maleri 'Fra 'kirkegården' på Saltholm' fra 1899 have været gengivet væsentligt mindre, fordi reproduktionskvaliteten er så ringe"

Citatet herover, som stammer fra Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornungs anmeldelse af Finn Terman Frederiksens monografi om Theodor Philipsen, illustrerer ganske fint anmelderens syn på den omfattende bog om Philipsen, der blev udgivet i forbindelse med åbningen af udstillingen 'Lysets og farvens mester', som fandt sted indtil for nyligt på Randers Kunstmuseum. 

Gik man glip af denne ret fantastiske udstilling, kan man fra den 4. februar og frem til d. 5. juni se den på Sorø Kunstmuseum. 

Hornung giver i øvrigt fire hjerter til monografien om Philipsen.

Kunsthal Aarhus aflyser udstillingsåbning - kunstnere strejker!

Stillbillede fra videoinstallationen 'What the Heart Wants' af Cécile B. Evans, som skulle være åbnet med fernisering i Kunsthal Aarhus d. 20. januar

I et anfald af politisk korrekthed har kunstnerne bag en udstilling, der skulle åbne i Kunsthal Aarhus fredag d. 20. januar, besluttet sig for at følge en opfordring fra kunstens verdenssamfund og gå i strejke dén dag, Donald Trump indsættes i embedet som USA's næste præsident. 

Det er naturligvis vanskeligt at mene noget positivt om denne orangefarvede stjernepsykopat; men kunstnerne skyder sig selv i foden ved at vende ryggen til samfundet og blot defensivt at lukke ned for aktiviteterne. 

De udgifter, som er forbundet med et åbningsarrangement, bliver skænket til en velgørende organisation, der, som det hedder i pressemeddelelsen "tager hånd om udsatte grupper i samfundet". 

Det er naturligvis ganske sympatisk; men også en anelse naivt og dilettantisk, når man nu én gang har udsendt ferniseringsindbydelser.

Juventus-fans raser over nyt klub-logo

Den italienske fodboldklub Juventus har fået nyt logo, hvilket er faldet klubbens fans for brystet. 

Der er mildest talt stor utilfredshed med det nye logo-design, som afløser et klassisk og meget konservativt af slagsen. 

Man kunne måske godt mene, at fodbold - trods tiltag, som skal bringe fornyelse til spillet - er en konservativ sportsgren forankret i følelser. 

Om det er derfor, at klublogoer ofte ligner noget fra fascistpartiets årskongres, ved jeg ikke, men det nye logo hos den italienske mesterklub symboliserer dog et opgør med et tidligere udtryk, der blot bekræfter klubben som "den gamle dame" i fodboldverdenen.

Det er naturligvis Juventus' nye logo, der er afbilledet i stor gengivelse herover. Det gamle med kongekrone og løvesilhuet ligner vel noget, der kunne bruges som illustration til en film om gladiatorer i Colosseum.

Nye udstillinger i Aarhus

Umiddelbart inden Aarhus skydes i stilling som europæisk kulturby - en rolle den østjyske by faktisk deler med engelske Hull - åbner der nye udstillinger i henholdsvis Kunsthal Aarhus og hos Galerie MøllerWitt. 

Førstnævnte udstillingssted har tilsyneladende rendyrkede kunstudstillinger på programmet, når man viser Thomas Hirschhorns udstilling 'Pixel-collage' (øverste billede) sammen med Céline B. Evans' videoinstallation 'What The Heart Wants' i kunsthallens underetage. 

Denne dobbeltudstilling åbner d. 20. januar og varer frem til d. 19. marts. 

Hos naboen Galerie MøllerWitt i Christiansgade kan man samme dag komme til udstillingsåbning. Her viser man udstillingen 'Roots of itself' med nye værker af Ferdinand Ahm Krag (billedet til højre). 

Denne udstilling kan ses frem til d. 25. februar.

Landskabet set oppefra

Jeg har netop besøgt Kunsthal Nord i Aalborg med henblik på at se en udstilling med titlen 'Besat landskab' med værker af billedkunstneren Søren Martinsen. 

Udstillingen har jeg tidligere omtalt her på siden, men da jeg gik rundt og så de enkelte værker, løsrev jeg mig hurtigt fra udstillingens konceptuelle indhold, og her blev jeg meget nysgerrig med hensyn til en række arbejder indeholdende cirkulære elementer. 

Jeg studerede titlerne og fandt ud af, at de besidder fællestitlen 'I love Kansas' (et eksempel kan ses på det øverste billede). 

Efterfølgende fandt jeg den amerikanske stat på Google Earth, og erfarede, at Kansas på sine steder faktisk ser sådan ud, hvis man iagttager staten fra satellitperspektiv (det lille billede). 

Hvad udstillingen ellers drejer sig om, kan man læse i en avis på et senere tidspunkt. Jeg er i gang med at sætte ord på tingene. 

'Besat landskab' kan ses frem til d. 5. marts.

Lassnigs dagsorden

"Hun har været kompromisløs i en tid, hvor det har været svært at være en stærk kvinde. For hun havde den opfattelse, at hvis hun fik mand og barn, måtte kunsten vige, og det var slet ikke en mulighed for hende"

Ordene herover er fremsat af mag. art. Marie Nipper, som er kurator på udstillingen 'Maria Lassnig - At male med kroppen', som finder sted for tiden på museet Kunsten i Aalborg. 

Citatet stammer fra en reportage, som Signe Haahr Lindegaard foretog i november 2016 for Jyllands-Posten, da udstillingen åbnede. 

Det vil ud fra dette korte citat være nærliggende at antage, at Lassnig (1919-2014) skulle besidde en overordnet feministisk dagsorden i sine værker. 

Ofte oplever man, at kvindelige kunstnere i 1900-tallet har haft denne ene og alt overskyggende agenda, hvilket ofte devaluerer kunstnernes oprindelige formål. Nemlig at skabekunst på så højt et niveau som muligt - uden yderlig hensigt. 

Således også Maria Lassnig, som gennem sin karriere har arbejdet med kroppens betydning uden kønspolitiske bagtanker. 

Nogle gange lykkedes det for Lassnig at føre sine filosofier ud i livet - og andre gange faldt forsøgene måske en anelse igennem. Men sådan må det være, når en kunstners værk er virkningen af et livslangt eksperiment. 

Udstillingen med Lassnig, som jeg netop har set, kan opleves på Kunsten i Aalborg frem til d. 26. februar.

Vejlsø som koldnålsradering

Der er ikke tale om en stor sø, når man udpeger Vejlsø som én af de søer, der omkranser mit hjem i den silkeborgensiske sydby. 

Faktisk er det en ganske lille sø, der via bække har direkte forbindelse til Almind Sø og Brassø. 

På raderingen herover kan man således ane broen over bækken, der fører ud til den langt større Brassø, hvorfra man kan hoppe på en af de mange rutebåde, der - i hvert fald i sommerperioden - sejler fra Silkeborg gennem Remstrup Å og Brassø, Borresø samt Julsø til Himmelbjerget.

Café-udstilling med grafiske arbejder af Svend Wiig Hansen

Man oplever faktisk ganske ofte at blive overrasket, når man begiver sig ud i et sammenfiltret og kompliceret kunstlandskab i Danmark. 

For det meste går man efter de stort anlagte udstillinger på landets kunstmuseer og i kunsthallerne; men enkelte gange oplever man, at en væsentlig kunstner pludselig dukker op i en café på f.eks. KunstCentret Silkeborg Bad, der for tiden viser et lille udsnit af grafiske arbejder af Svend Wiig Hansen (1922-1997). 

Wiig Hansen arbejdede i skyggen af politisk uro og den kolde krig, hvilket i nogen grad prægede hans værker - uanset og der var tale om maleri eller skulptur - eller, som aktuelt, grafiske arbejder, der stammer fra Poul Pedersen og Dorte Hein Pedersens samling af grafik. 

Udstillingen kan ses frem til d. 14. maj.

Roald Als portrætterer Lykketoft

Roald Als har naturligvis tegnet Mogens Lykketoft adskillige gange. Her ses politikeren i frit fald...

"Nu har jeg moret mig kosteligt over Roald Als i rigtig, rigtig mange år, som tegner og revser - også af mig selv. Jeg synes uden tvivl, at han er den bedste politiske karikaturtegner, som vi har"

Udtalelsen er fremsat af Folketingets tidligere formand, Mogens Lykketoft, i forbindelse med en nyhed, som Ekstrabladet bringer angående et portræt, som Politikens satiretegner Roald Als skal lave af politikeren og som skal placeres permanent på Christiansborg klods op ad folketingssalen. 

Det må siges at være et modigt valg af Lykketoft at lade en af kongerigets mest spiddende og direkte satirikere lave det pågældende portræt. 

Idéen er imidlertid god, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvem, der bliver valgt til at lave portrættet af Folketingets nuværende formand, Pia Kjærsgaard, når dén tid kommer. 

Her kunne man frygte, at nationalromantikken i sin værste form, kan komme i spil. Man kunne f.eks. pege på Familie Journalens tidligere hustegner Kurt Ard, som dog vistnok har indstillet karrieren?

Abstraktion med mening

Martin Askhøj: 'Harvest'. Gouache, 2016. 55 x 75 cm. (pressefoto: Kunstpakhuset)

At de små sukkerkugler, man bruger som pynt på bagværk og studenterbrød bliver betegnet som "Nonpareil", var jeg indtil nu ikke klar over. 

Ikke desto mindre har billedkunstneren Martin Askholm brugt temaet i en serie arbejder på papir, der sammenfattet optræder på en udstilling, der åbner d. 14. januar i Kunstpakhuset i Ikast. 

Umiddelbart kan værkerne ses som tilbageblik på en del af den geometrisk forankrede abstraktion, som havde sin storhedstid i Europa for et halvt århundrede siden; men aktuelt har fødevareindustriens farveeksperimenter altså givet inspiration til en samlet installation, som vises sammen med en række værker af maleren Bodil Nielsen, som kunne ses for nyligt på Decembristernes udstilling på Den Frie i København. 

Udstillingen 'Nonpareil' kan ses i Kunstpakhuset frem til d. 26. februar 2017.

Nye udstillinger på Silkeborg Bad

Birgitte Thorlacius: 'Insekter', 2015. Koldnål og Chin-collé, 33 x 48 cm. (affotograferet fra kataloget)

På KunstCentret Silkeborg Bad har man skudt 2017 i gang med to nye udstillinger. 

Naturen og biologien kommer i spil med 'Det som næsten ikke er', og her kan man se arbejder af billedhuggeren Lars Waldemar, der arbejder med en form for forstørrelser af mikroorganismer, og grafikeren Birgitte Thorlacius, der aktuelt har taget temaer op omkring naturen i sin mest skrøbelige og forgængelige form. 

Til denne udstilling er der udgivet et fint katalog, som jeg netop har modtaget og i dét opfordrer tekstforfatteren biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs, til at man beskuer udstillingen som en "kratlusker". Den opfordring vil jeg følge. 

Samtidigt åbner en udstilling med tematisk udgangspunkt i øer i almindelighed og den svenske ø Gotland i særdeleshed. 

'Øen som inspiration - Gotland' har Eva-Marie Kothe, Lars Jonsson og Jens Overgaard Christensen som kunstnere, og netop Gotland er jo som bekendt stedet, hvor Asger Jorn har fundet sit sidste hvilested, hvilket ikke bliver overset i katalogteksten af idéhistorikeren Lars Morell. 

Han har til dels fokus på Jorns fascination af nordisk folkekunst, som naturligvis blandt andet inkluderede den svenske ø i Østersøen. 

Berlin i ruiner

Når man ser filmen her, får man muligvis et indtryk af, hvilken imponerende by, Berlin var, inden de massive bombardementer ved 2. Verdenskrigs afslutning forvandlede Tysklands hovedstad til en rygende ruinhob.

Når man her mere end 70 år senere har befundet sig med jævne mellemrum i byen er det helt mærkeligt og uhyggeligt at se Berlin i den viste forfatning.

Sidste udkald

Auguste Rodin: 'Heksesabbatten', ca. 1883 (illustration fra bogen 'Ekstaser - Tegninger af Auguste Rodin)

"At tegne var en integreret del af Rodins arbejdsmetode og intimt sammenvævet med hans måde at tænke på, uanset hvilket medium han arbejdede i og tænkte med; den var stedet, hvor øjet, hånden og ånden mødtes, ikke for at skabe fuldendte og afsluttede former, på hvilke skulpturer kunne realiseres, men for at holde forbindelser åbne, for at opløse nogle af de grænser, som definerer vores fortrolige og genkendelige genstandsverden og for hinsides denne, bag de umiddelbare sanseopfattelser, at få kontakt til vitale kræfter, lyst og begær, bevægelser og forskydninger mellem indre og ydre tilstande"

Når en skribent - aktuelt Statens Museum for Kunsts direktør Mikkel Bogh - fyrer en sådan sætning af uden at placere et punktum, må det være ud fra et princip om entusiasme omkring det aktuelle emne. 

Citatet er hentet fra bogen 'Ekstaser - Tegninger af Auguste Rodin', som er udgivet i forbindelse med udstillingen 'Flygtige øjeblikke' med tegninger af netop Rodin på nationalgalleriet. 

Bogen er naturligvis langtidholdbar; men skal man se den smukt iscenesatte udstilling, skal man snart aflægge museet et besøg, da sidste udstillingsdag er d. 15. januar.

Grafik i nyt format

I tiden omkring årsskiftet har jeg arbejdet med nogle koldnålsraderinger i nogle - for mig - alternative formater. 

Måske er 13 x 31 cm. i virkeligheden et indlysende format, når det drejer sig om landskabet omkring Søhøjlandet? 

Men det er altså først nu, jeg har udfordret mig selv i denne målestok.

De Stijl 100 år

Gerrit Rietveld: 'Red Blue Chair', 1918-1923

I 2017 er det 100 år siden, at kunstnergrupperingen De Stijl så dagens lys. Gruppen kredsede primært om kunstnerne Piet Mondrian og Theo van Doesburg samt arkitekten og formgiveren Gerrit Rietveld. 

Det er klart, at et sådant jubilæum må markeres  i Holland, og på Stedelijk Museet i Amsterdam kan man nu indtil d. 21. maj se den første i en serie udstillinger, der sætter forskellige former for fokus på den legendariske gruppe. 

Netop Stedelijk Museet er i besiddelse af en større samling af De Stijls værker, og dette bør sandsynligvis tilskrives Willem Sandberg, som var chefkurator på museet midt i 1900-tallet. 

De Stijl blev som gruppe opløst i 1931, men på trods af dét, har den fungeret som kraftig inspirationskilde blandt verdens minimalister og designere i årene derefter. 

Ikke mindst i dag ser man ofte inspirationen blandt samtidens kunstnere og designere.

ARoS nærmer sig en million besøgende - eller hvad?

Jeg har i dag modtaget en pressemeddelelse fra kunstmuseet ARoS i Aarhus, som bekendtgør, at museet i 2016 har haft ikke færre end 835.606 gæster. Dermed nærmer museet sig en million besøgende. Det er imponerende!

Går man skridtet videre og læser nyheden på museets Facebook-profil, finder man ud af, at 73,5% af disse har løst billet til museets udstillinger.

Med hjælp fra en lommeregner har jeg regnet mig frem til, at antallet af betalende gæster på ARoS i 2016 udgør godt og vel 614.000. Det er faktisk et højt tal, som dog desværre ikke fremgår af pressemeddelelsen.

Jeg fatter simpelthen ikke - med min bedste vilje - at et kunstmuseum i dén grad ser sig nødsaget til at konstruere den form for taltrylleri.

Det er udmærket, at ARoS er i besiddelse af et område, der af borgerne bruges som gågade; men det er utroværdigt, at man lader denne trafik udgøre en parameter i forhold til det regulære besøgstal... Og i øvrigt også unødvendigt, med mindre, at man fra museets side med en sådan pressemeddelelse vil afprøve modtagerens intelligens.

Historien om 200 års kunst i Aarhus

"Ofte tager Lars Morell spændende afstikkere mellem beretningerne om kunstnergrupperinger og portrætter af udøverne. Det sker med karakteristikker af byen i forskellige epoker og belysninger"

Byen, der er tale om i citatet herover, er Aarhus, og det stammer fra min gode kollega Lars Ole Knippels anmeldelse i Jyllands-Posten af Lars Morells bog '200 års kunst i Aarhus', der udkom for nyligt på Aarhus Universitetsforlag. 

Bogen beskriver - som det fremgår af titlen - kunstmiljøet i Jyllands største by, som det har udviklet sig gennem årene. 

Jeg har haft mulighed for sporadisk at bladre bogværket igennem, og der er tale om en ganske omfattende og grundig beskrivelse af Aarhus og byens sammensatte kunstmiljø. 

Morell besidder en stor sympati for Ovataci Museet og de kunstnere, der har deres afsæt i dette miljø, og det er såmænd fint nok. 

Desværre afslørede min hurtige gennemgang af bogen dog et par fejlagtige navnebeskrivelser. Kunsthåndværkeren Sanne Ransby bliver således til "Rendsby" og den københavnske Clausens Kunsthandel bliver til "Galleri Clausen". 

Jeg kan frygte, at der dukker flere af den slags småfejl op, når jeg får mulighed for at læse bogen lidt mere grundigt. 

På trods af disse kritikpunkter giver Knippel seks stjerner til udgivelsen. Blandt andet skriver han, at "Lars Morell ejer obducentens skarpe blik, når han dissekerer sit omfattende materiale, og besidder tillige detektivens tålmodighed, når han opsporer såvel glemte kilder som gemte fodnoter".