Willam
Kentridge: 'Tick Time': 'Second Hand Reading', 2013, videostill (pressefoto: Louisiana Museum
of Modern Art )
"Documenta
viste sidste gang, det var i 2012, et ganske overvældende og helt og aldeles
pragtfuldt værk af den sydafrikanske billedkunster William Kentridge. Det var
formodentlig hele den enorme udstillings største enkeltoplevelse, og siden er værket,
'The Refusal of Time', blevet købt af netop Louisiana, som fra midten af
februar viser en omfattende udstilling af Kentridge, der skulle give et billede
af hans værk gennem de sidste 15 år"
Det er vanskeligt
at være uenig med Berlingskes kunstredaktør Torben Weirup, der i avisen for
nyligt har åbnet for lidt af dét, der møder publikum, når kunstmuseet Louisiana
i tidsrummet 16. februar-18. juni 2017 viser udstillingen 'Thick Time' med
værker af William Kentridge.
Min egen reference til Kentridge er - foruden den
omtalte installation på Documenta 13 - en fantastisk udstilling jeg så med
sydafrikaneren på Martin-Gropius-Bau i Berlin sidste år.