Holstebro Kunstmuseum 50 år

'De Syv Dødssynder' på Holstebro Kunstmuseum: Alexander Tovborg. 'Skaberen I', 2010

Da det fine kunstmuseum i Holstebro åbnede dørene for første gang i 1967, kræver det ikke megen hovedregning at konkludere, at det er i år - 2017 - museet kan holde 50 års jubilæum. 

Det fejres lørdag d. 6. maj, hvor museet åbner dørene for publikum og fejrer jubilæet med fri entré og adskillige arrangementer. 

For tiden kan man blandt andet se udstillingen 'Grådighed', som er en af syv udstillinger, der beskriver samme antal dødssynder på syv museer i Region Midtjylland. 

En af de kunstnere, som deltager i denne udstilling, er Alexander Tovborg, og han vil deltage i arrangementet, som jeg desværre ikke selv er i stand til at deltage i, da jeg har en kunstfaglig opgave netop i den weekend, hvor fejringen finder sted.

The School of London i Málaga

Installationsfoto fra 'Bacon, Freud and the School of London': Francis Bacon. 'The Second Version of Triptych 1944', 1988 (foto: Museo Picasso)

En af årsagerne til at jeg fokuserer på en udstilling, som netop er åbnet på Museo Picasso i Málaga, er at mange danskere rejser til Andalusien i Spanien, for at nyde solen ved Costa del Sol. 

The School of London - eller på dansk Londonskolen - tæller som bekendt væsentlige britiske kunstnere fra 1900-tallet som f.eks. Francis Bacon, Lucian Freud, Leon Kossoff og Frank Auerbach. 

En anden årsag til min interesse og omtale af udstillingen er, at jeg besidder en stærk mistanke om, at netop denne udstilling vil være identisk med en tilsvarende, som finder sted på kunstmuseet ARoS i Aarhus til oktober. 

Udstillingen på Picassomuseet i Málaga varer frem til d. 17. september og 'Bacon, Freud and the London Painters' åbner på ARoS d. 14. oktober, og kan ses på museet frem til d. 18. februar 2018.

Inspirerende læsning

'Socle du Monde' - installationsviews

'Socle du Monde' - installationsview med Otto Pienes værk 'Lysballet' fra 1960

"Biennalen er stort set idémæssigt sammenhængende, og udstillingen er delt op i forskellige sektioner. En af de bedste vises i selve museumsbygningen. Fra museets egen og andre samlinger er hentet en række værker, der udgør fundamentet for meget af det, der siden skete inden for konceptkunsten. Her er tale om kunsthistorisk fine værker, valgt med stor præcision til fortællingen om den reduktion af udtrykket, datidens kunstnere arbejdede med, og den appetit på materialer, mange af dem havde"

Hvis man skal sammenligne de tre store morgenavisers kulturformidling lørdag den 29. april, må Berlingske, med en grundig anmeldelse af udstillingen 'Socle du Monde' i Herning samt et flot portræt af Jørgen Leth, vinde klart på point. 

Det er netop fra avisens 'Socle du Monde'-anmeldelse forfattet af Torben Weirup, at citatet herover stammer. 

På et opslag beskriver Weirup ikke blot biennalen, men også hele baggrunden for etableringen af et kunstmuseum i Birk ved Herning og Piero Manzonis rolle i sammenhængen. Det er inspirerende læsning. 

I en anden morgenavis kan min egen anmeldelse af samme begivenhed læses inden for kort tid. 

Men der er tid at løbe på! 'Socle du Monde' kan opleves helt frem til d. 27. august.

'Socle du Monde' på Kunstnytt.dk

'Socle du Monde': Lucio Fontana. 'Concetto Spaziale, Altesa', 1966. Stedelijk Museum, Amsterdam.

"Som overordnet koncept er Socle du Monde en lidt upoleret sammenføjning af elementer, der nogle gange smyger sig tæt omkring oplægget, men andre gange glider løst ud i alle retninger. Socle du Monde er først og fremmest en biennale, der skal opleves på sansernes præmisser, og i mindre grad et udstillingskoncept med akademiske pointer og kuratoriske finesser"

Citatet herover er hentet på kunstportalen Kunstnytt.dk, der - som stavemåden antyder - har sit afsæt i Norge. 

Det er portalens skribent og kritiker Louise Steiwer, som har besøgt 'Socle du Monde', som netop er åbnet på kunstmuseerne HEART og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum samt Herning Højskole. 

Det er interessant, at Steiwer nævner de kuratoriske finesser som et mindre overordnet element i udstillingsrækken, da der netop i forbindelse med dette projekt har været rigtig mange kuratorer i spil; men jeg må sige, at det er en præstation at få en stærkt kurateret udstilling til at række ud i så mange retninger, som der insinueres. 

Personligt finder jeg det befriende med en alsidighed, der måske ikke ligefrem signalerer det store konceptuelle intermezzo. 

Jeg har selv skrevet en anmeldelse af udstillingen, og den bliver bragt i en landsdækkende avis på et tidspunkt, og den vil også blive at læse her på siden, når den er blevet publiceret. 

'Socle du Monde' kan opleves på de nævnte lokaliteter indtil d. 27. august.

Havenyt for kunstelskere

'The Garden- The Past' - installationsfoto (foto: ARoS/Anders Sune Berg)

"Man frygter til tider, at udstillingen drukner i sit eget ambitionsniveau, men ARoS formår at trække tråde på tværs af perioder, skiftende ideologier og forskellige udtryk, uden det hele falder til jorden. Også selv om der visse steder trænger til at blive luget ud"

Under den meget sigende overskrift "Havenyt for kunstelskere" har Rikke Hansen på kunstportalen Kunsten.nu anmeldt udstillingen 'The Garden - The Past' på ARoS, som hun beskriver som "en af de bedste udstillinger på ARoS i lang tid". 

Det er vanskeligt at argumentere imod denne påstand, og jeg har da også selv haft udstillingen under behandling med fem stjerner som resultat. 

Udstillingen er en del af programmet ved Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017, og bliver til juni suppleret af et projekt, der indbefatter hele Aarhus Midtby og kysten fra Tangkrogen til Ballehage.

Hård kritik af Helle Thorning-portræt

Der er en tradition for, at når en politiker har bestridt statsministerposten i Danmark, får vedkommende malet et portræt af sig, som efterfølgende skal pryde væggene på Christiansborg og bringe vedkommende i selskab med rækken af statsministre, som gennem historien har fungeret på posten. 

I går blev således et portræt (billedet) af Helle Thorning Schmidt afsløret på "borgen", og dette portræt er malet af den unge billedkunstner Ditte Ejlerskov. 

Afsløringen har medført en sand kritikerstorm i trykte, digitale og på sociale medier. For eksempel har min gode kollega Tom Jørgensen udtalt i TV2 News, at "det er en kunstner, der kan 80% af det, der skal til. Det er de sidste 20%, der gør forskellen. En dygtig reklametegner kan gøre det der på samme måde. Der mangler bare et eller andet". 

I dagbladet Politiken afslutter Peter Michael Hornung sin tre-stjernede anmeldelse med: "Men i går sluttede den epoke, hvor mændene havde monopol på Christiansborgs Vandrehal. Det sker med et portræt af en viljestærk politiker. Men portrættet selv måtte gerne have været stærkere". 

Selv vil jeg afholde mig fra at vurdere et maleri, som jeg kun har set gengivet på computerskærm og som avisbillede.

Verdens sokkel i Birk Centerpark

Socle du Monde: Gianni Colombo. 'Strutturazione acentrica'. U.å. I baggrunden Nanda Vigo. 'Cronotopo', 1963

Socle du Monde: Monokrome værker af Yves Klein

Det var et tilløbsstykke af de store, da man på kunstmuseet HEART i Herning afholdte preview på udstillingsprojektet Socle du Monde, som åbner for offentligheden d. 22. april. 

At fremhæve HEART er en tilsnigelse, da udstillingsområdet - foruden museet - strækker sig ud i hele området ved Birk Centerpark, inklusive Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og Herning Højskole. 

Projektet er i sagens natur omfattende, og måske skulle man justere lidt på ambitionsniveauet i fremtiden? Aktuelt kan det gentænkte projekt virke en anelse uoverskueligt. 

Til gengæld viser man på HEART et stærkt udsnit af arbejdsfællesskabet ZEROs arbejder. Denne gruppering var Piero Manzoni blandt andre involveret i, inden han døde som 30-årig i 1963. 

Det er som bekendt Manzonis værk, Socle du Monde, som har givet navn til udstillingsprojektet. 

Ansigtet i fokus på Silkeborg Bad

'Ansigt og identitet': Tony Oursler. 'Boss', 2015. Installation. Udsnit (pressefoto: KunstCentret Silkeborg Bad)

Da jeg for nyligt kom hjem efter et kort ophold i Berlin, lå der et katalog i postkassen over udstillingen 'Ansigt og identitet', som mens jeg var borte fra byen, åbnede på KunstCentret Silkeborg Bad. 

Af samme årsag deltog jeg ikke i åbningen; men jeg har læst meget i kataloget, og jeg må sige, at der er gode grunde til at besidde visse forventninger til udstillingen, som jeg endnu ikke har fået set. 

Man kan opleve et større antal kunstnere forholde sig til ansigtet som det mest oplagte kropsdel til identifikation af individer. 

Faktisk optræder tre tegnerobotter på udstillingen. Dermed kan publikum blive foreviget som tegning. 

Tør man det??

Socle du Monde i ny form

Socle du Monde 2017: Günther Uecker. 'Kosmiske visioner (5 lysskiver)', 1961-81. Privatsamling Düsseldorf (pressefoto: Socle du Monde)

"Noget skulle ske! Dels havde jeg en klar fornemmelse af, at tematikken omkring kunst og erhvervsliv var afpillet. Og dels overvejede jeg, hvordan biennalen kunne få mere volumen, og hvordan vi kunne skabe noget ud fra de forudsætninger, vi har. Vi har væres unikke Manzoni-samling og ud fra Manzonis navn og hans værk mente jeg, at vi kunne skabe noget forholdsvis enestående". 

Citatet er hentet fra et interview med direktør for kunstmuseet HEART i Herning, Holger Reenberg, som Ole Bak Jakobsen har foretaget på vegne af kunstportalen Kunsten.nu. 

Baggrunden for interviewet er det forestående projekt 'Socle du Monde', som i sin kommende form vil fremstå klart anderledes, end man har oplevet det tidligere. 

Der er mange navne indblandet i årets version af biennalen, så jeg vil ikke fremhæve nogen specifik, blot konstatere, at det tilsyneladende bliver kæmpestort, og fysisk inkluderer - foruden museet HEART - nabomuseet Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum samt området omkring de to museer. 

Socle du Monde åbner for publikum med fernisering d. 21. april og kan opleves frem til d. 27. august. 

Jeg besøger naturligvis Socle du Monde i forbindelse med åbningen.

Stjerner til The Garden

'The Garden - The Past': Giorgio de Chirico. 'Piazza d'Italia con statua, u.å.

'The Garden - The Past': Meg Webster. 'Solar Grow Room', 2016 (-2017)

"The Past er vildt fabulerende og giver en pædagogisk introduktion til nogle af de mange forskellige måder, hvorpå kunsten igennem tiden har forholdt sig til naturen. Det er god kunsthistorie, hvor alle kan være med"

Aarhus Stiftstidendes kunstanmelder Christian Salling har fat i en pointe i forhold til påstanden om, at "alle kan være med".

 Da jeg besøgte udstillingen 'The Garden - The Past' på kunstmuseet ARoS i Aarhus med henblik på at skrive min egen anmeldelse af udstillingen, stod folk i kø i en labyrint, der strakte sig fra indgangen og helt frem til billetsalget. 

Dette må være beviset på, at ARoS endnu en gang har ramt et stort segment blandt folk, som interesserer sig for kunst. 

Salling giver i sin anmeldelse i Stiften fem stjerner til udstillingen, der breder sig over ikke færre end 3000 kvm. i to af ARoS' udstillingsrum på henholdsvis niveau 5 og 1. Man anbefaler faktisk, at publikum ser udstillingen i denne rækkefølge. 

I min egen anmeldelse er jeg på bølgelængde med Christian Salling - i hvert fald, hvor det drejer sig om antallet af stjerner. 

Stort kulturhovedstadsshow på ARoS

'The Garden - The Past': John Constable. 'Near Haddon. Derbyshire'. Uden årstal

'The Garden - The Past': Richard Long. 'A Crossing Place'. 1983, granitsten

Som bekendt er Aarhus europæisk kulturhovedstad i 2017. 

Det er der flere, som har været en lille smule kritisk over for projektet, og ikke så meget på grund af Aarhus og regionens status som kulturhovedstad, men mere på grund af, at byen og regionen som sådan ikke har budt på de store og spektakulære begivenheder. 

Dette vil jeg ikke forholde mig til - blot vil jeg konstatere, at kunstmuseet ARoS i Aarhus har sat udstillingen 'The Garden - The Past' i scene i museets udstillingsmiljøer, og lad det blot være sagt med det samme: Der er noget at se på! 

Jeg har netop besøgt udstillingen med henblik på en anmeldelse, og jeg må sige, at den giver visse forhåbninger til de næste begivenheder, som ARoS kuraterer hen over sommeren, hvor byen og landskabet omkring Aarhus Bugt helt ud til Ballehage bringes i spil. 

Var der nogle, der sagde 'Sculpture by the Sea'? Måske! Men dette koncept er skrinlagt til fordel for en triennale, som bringer helt andre aktører i spil i forhold til at bruge byrummet og landskabet omkring Aarhus i en billedkunstnerisk sammenhæng. 

I første omgang kan man roligt besøge museet og se kunst, der forholder sig til haven, parken og det tæmmede landskab i en frekvens på flere hundrede år indtil d. 10. september.

Tilbage fra Berlin

En uge går hurtigt! Når disse linjer læses, er jeg således tilbage i Silkeborg efter en dejlig uge i Berlin, hvor der var glimrende muligheder for at nyde foråret i fulde drag. 

Jeg fik dog lavet nogle akvareller under det korte ophold i Friedrichshain, og fem af dem kan ses herover.

En forsmag på Sherman

Til efteråret kan man på Museum Jorn i Silkeborg se en udstilling med den amerikanske fotograf Cindy Sherman (f. 1954), og jeg har taget lidt forskud på glæderne, da jeg netop har set en ganske omfattende udstilling af Sherman på det berlinske udstillingssted Sprüth Magers. 

Jeg kan af gode grunde ikke vide, om værkerne i Berlin er de samme, som man senere kan opleve i Silkeborg; men Cindy Sherman er som bekendt en repræsentant for, hvad man kan betegne som det iscenesatte fotografi. 

Sherman bruger sig selv som model i altid knivskarpe fotos, der bringer tankerne hen mod værker, man kunne opleve i renæssancen og samtidigt associerer til reklamefotografi.

Kienholz i Berlin

Da jeg første gang via billeder i kunstbøger stiftede bekendtskab med den amerikanske kunstner Edward Kienholz (1927-94), var der meget, jeg ikke begreb i de meget dramatiske assemblages, jeg blev præsenteret for. 

Kienholz begyndte sin kunstneriske karriere, som så mange andre på den amerikanske scene, som abstrakt ekspressiv maler, men senere begyndte han at eksperimentere med sammensatte genstande i et ofte provokatorisk udtryk. 

Hvordan dette kommer til udtryk, kan man måske lige nå at se på Berlin-galleriet Sprüth Magers. Her udstilles nogle af de værker, som Kienholz udviklede i samarbejde med sin hustru Nancy, som i dag bestyrer arven efter Ed Kienholz. 

Man skal dog skynde sig, hvis man vil se udstillingen, der allerede slutter d. 8. april. Således er den muligvis allerede slut, når disse linjer læses; men fortvivl ikke. Et udvalg af fotos fra udstillingen kan ses herover.

König Otto Café på KINDL

Jeg fortalte tidligere om det forholdsvist nye udstillingssted i Berlin, KINDL - Centre of Contemporary Art.

Jeg berettede også om kunsthallens café, som har det pudsige navn König Otto, hvor man kan se de gigantiske kobberkedler, som har været brugt til ølbrygning i tidernes morgen.

Autenticitet på Kunsten

"Altid rummer værkerne autentisk materiale. Genstande fra fortiden bliver genfortalt i nye historier, personligt og alligevel relevant. Jovist kan jeg gå på nettet og læse om dette og hint, men jeg kan også gå på kunstudstilling og se kilderne, materialet, som faktisk findes og præsenterer sig tilpas æstetisk. Tak for det"

Kunsthistorikeren Live Rosenvinge var til stede ved åbningen af udstillingen 'History Repeats Itself' med værker af den slovakiske kunstner Roman Ondak på Kunsten i Aalborg. 

Det er der kommet en tekst ud af, som kan findes på Børsen Opinion, hvor Rosenvinge har en blog. 

Det er netop fra denne tekst, citatet herover stammer.

Fra bryggeri til kunsthal

I bydelen Neukölln i Berlin kan man finde KINDL Centre for Contemporary Art, og hvis Kindl siger en og anden ølglad person et eller andet, kan forklaringen findes i, at kunsthallen er indrettet i et nedlagt bryggeri i en bygning, der fremstår ganske imponerende. 

Især caféområdet bør fremhæves. Her finder man seks kæmpestore kobberkedler, som dominerer rummet med 10 meter til loftet. 

Duften af humle vil sikkert være til stede i rummet længe, som den var det, da jeg besøgte KINDL for nyligt. 

Udstillingerne i kunsthallen var dog af en lidt tyndere karakter, end hvad de ydre omstændigheder indbyder til. En udstilling med titlen 'Up and Down' indeholdende historisk avantgardekunst, rummer således kun få interessante indslag. 

Mere substans er der i en fotoudstilling med den iransk fødte Shirana Shahbazi med titlen 'First Things First' (billedet). 

Den rækker ganske vist ud i mange retninger, men i sin alsidighed alligevel ganske seværdig. Shahbazi er bosat i Zürich. 

Begge udstillinger kan ses frem til d. 6. august.

Akvareller fra Berlin - nu i 2017

Da jeg opdagede, at der var indløbet et afbud til Billedkunstnernes Forbunds lejlighed i Berlin, var jeg ikke sen til at ansøge om en uges ophold i lejligheden i Friedrichshain. 

Akvarellerne, som kan ses herover er et - foreløbigt - resultat af opholdet.

Köpenick

Jeg nævnte Berlin-forstaden Köpenick i et indlæg, jeg skrev tidligere her på blog'en; men I, kære læsere af samme blog, skal da ikke snydes for nogle stemningsbilleder fra loaliteten.

Disse fotos er taget i dét, der hedder Alt-Köpenick, som er den ældre del af byen.