Ai Weiwei i Tyskland

Ai Weiwei fotograferet i Frans-Josef-Strauss lufthavnen i München (foto: AFP Photo)

Den kinesiske samtidskunstner og samfundskritiker Ai Weiwei er netop ankommet til Tyskland, efter at de kinesiske myndigheder har tilbageleveret kunstneren hans pas, som ellers har været konfiskeret i fire år. 

Der gik ikke mange dage, fra kunstneren fik sit pas retur, til han var ude af landet. 

Til gengæld har de britiske myndigheder nægtet Ai Weiwei et længerevarende visa af nogle årsager, der er lidt svære at gennemskue; men mon ikke briterne er bange for at støde de kinesiske magthavere, hvis de giver kunstneren det seks måneders visa, han oprindeligt havde søgt? 

Han må desværre nøjes med tre uger som turist i England.

Mal eller dø

Olivia Holm-Møller: Skt. Hansbål, 1941, tempera på lærred

"Olivia Holm-Møllers malerier lyser af nødvendigheden af det at skabe, som man kan se det i Holstebro, hvor hun er placeret i et formgivningsfællesskab med yngre kunstnere"

Politikens nye kunstanmelder Mathias Kryger er afbilledet med kæk kasket i præsentationsfotoet i dagbladet, hvor han debuterer med en anmeldelse af den fine udstilling 'Olivias verden', som finder sted for tiden på Holstebro Kunstmuseum. 

Kryger giver udstillingen fem hjerter, og beskriver det under overskriften "Mal eller dø" - og når man netop oplever Olivia Holm-Møllers farvemættede værker, synes det som handler de om liv og død - eller rettere liv ELLER død! 

Udstillingen kan ses i Holstebro frem til de. 27. september.

Lyngsø i 114 x 146 cm.

Det var ikke mange justeringer, der skulle laves, inden maleriet med inspiration fra Lyngsø var færdigt. 

Maleriet, som måler 114 x 146 cm., er foreløbigt det første i en serie, hvor temaet er søerne i det jyske søhøjland - også kaldet Silkeborgsøerne. 

Der er allerede slået flere lærreder op, og temaet har længe været aktuelt i et antal arbejder på papir.

Realitymaleri i Randers

Virkeligheden overgår nogle gange fiktionen. 

Man kan vel roligt sige, at maleren Peter Carlsens version af virkeligheden overgår det meste, man kan opleve på film samt i litteraturen. 

Hans kommentarer til den virkelige verden er ofte forankret i, hvad man kan læse i tabloidpressen eller se på TV - og han er absolut ikke bange for at bruge sig selv som motiv i sin skildring af liv og levned. 

Alt dette kan man se eksempler på i forbindelse med udstillingen 'Peter Carlsen - Realitymaleri' på Randers Kunstmuseum i tidsrummet 8. august til 22. november 2015.

Billede: Peter Carlsen: 'Region Hovedstaden - fordi du er syg', 2014, olie på lærred (foto: Anders Sune Berg)

Lyngsø - og lærredsmangel

De to billeder, der er gengivet herover, udgør ikke to forskellige værker; men ét halvfærdigt, der blot er splittet op i to. 

Jeg ville ønske, at jeg kunne affotografere maleriet og erklære det for afsluttet; men så let går det ikke, når man ikke har beskæftiget sig med maleriet igennem længere tid. 

Man skal ind i rutinen igen, og dermed undlade at falde i de fælder, som oliemaleriet rummer. 

Jeg prøver dog at stoppe i tide; men det er ikke så nemt, når der ikke er et andet lærred man kan kaste sig over. 

Faktisk har jeg desværre ikke brugt sommerperioden på at få anskaffet noget mere lærred; men det findes der da heldigvis råd for. 

Landskabet, som kan ses som motiv, er hentet lige uden for parcellen - det er nemlig et uddrag fra Lyngsø, dog her set fra den modsatte søbred.

Changes - Bowies mange ansigter

Når man gennemser dette portræt af rockikonet David Bowie, kan man vel dårligt påstå, at sangeren har været statisk i sit visuelle udtryk op gennem sin karriere?

Kai Führer 75 år

Maleren Kai Führer fylder 75 år den 28. juli.

Kai Führer debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1962, og allerede få år efter debuten udviklede han langsomt men sikkert det billedkunstneriske udtryk, han siden er blevet kendt for.

Fra et organisk sprog i sort-hvidt - som kan ses udtrykt på en gavl i Brande - strammede han op og blev en eksponent for en rent geometrisk formaccent, der rummer store musikalske og poetiske egenskaber.

Det første illustreres tydeligt med titler som f.eks "Straight, No Chaser", der er hentet fra en titel af den legendariske jazzpianist Thelonious Monk.

Som ung fungerede Kai Führer som tjener på jazzrestaurant Montmartre i København, og siden har denne musikform udgjort hans anden lidenskab - fuldstændigt på samme niveau som billedkunsten.

Billedet herover af Kai Führer er taget i forbindelse med en udstilling af kunstnersammenslutningen Sonde på Århus Kunstmuseum i 1968.

George Harrison's sidste optræden

Når jeg nu netop har offentliggjort et blogindlæg, der vedrører signerede pladecovers samt en jakke båret af Ringo Starr i Beatles-filmen Help.

Her kan imidlertid ses et TV-klip. der viser George Harrison's sidste offentlige optræden, før han døde i 2001.

Der er penge i musikerelikvier

For nyligt kunne jeg fortælle, at Beatles-trommeslager Ringo Starr's jakke (billedet), som han bar under indspilningerne af filmen Help i 1965, var sat til salg hos RR Auctions i Boston, Massachusetts i USA. 

Jeg kunne ligeledes fortælle at mindsteprisen for det pågældende stykke tekstil, skulle udgøre 17.000 kroner. 

Nu har jakken været under hammeren, og de 17.000 viste sig at være et beskedent krav, da hammeren blev aktiveret ved 317.360 kr. 

Den afdøde Ramones-guitarist Johnny Ramone's specialfremstillede Hamer-guitar blev solgt på samme auktion for godt og vel 340.000 kr. ligesom et af de fire medlemmer af The Beatles signeret album-cover af LP'en A Hard Days Night, nåede et hammerslag på lidt over 200.000 kr. 

Det kan godt betale sig at gemme sine gamle LP-covers, hvis de vel at mærke er signerede af kunstnerne bag indspilningen af musikken.

Skriften på væggen i Kunsthal Aarhus

                            

 

Overskriften til dette indlæg skal ingenlunde ses, som er der krise eller problemer i Kunsthal Aarhus - altså bortset fra, at institutionen på J.M. Mørks Gade i hjertet af Aarhus søger ny kunstfaglig leder. Det har man gjort mange gange inden for det sidste halve snes år, så dét er der ikke noget nyt i. 

Hvad jeg refererer til i overskriften, er den aktuelle udstilling, der - og det må man sige - er grundigt formidlet med masser af ord på kunsthallens vægge. 

Desværre er det blevet nødvendigt at give publikum til de aktuelle udstillinger inden for dét, man kalder samtidskunsten, deciderede manualer til det udstillede. Uden dem ville mange ikke fatte en brik af, hvad det er, de iagttager. 

Det kan man være for eller imod! Man kan også være modstander eller tilhænger af den profil, som er blevet skabt i Kunsthal Aarhus i de senere år. Nogle er glade for den - og andre mildest talt stærkt skeptiske. 

Jeg må dog sige, at udstillingen 'Dump! Multispecies Making and Unmaking' i min verden udgør en af de mest helstøbte udstillinger, man har kunnet opleve i Kunsthal Aarhus i de senere år. 

Det synes, som har man til dels fået "ryddet op" i det sammensurium af mere eller mindre relevante eksperimenter, man har kunnet opleve i udstillingsbygningen på mere eller mindre permanent basis i den sidste tid. 

Jeg har skrevet en anmeldelse af udstillingen, og i dén går jeg lidt kritisk til en kunstform, der så at sige er ved at miste pusten. 

Videogenren antager i dag karakter af en metode, som tiden for længst er løbet fra. 

Jeg tror mange - som jeg - er ved at være grundigt trætte af at se på flimrende og uskarpe levende billeder af langtrukne og indholdsmæssigt ligegyldige videoproduktioner. Genren bør snart nytænkes, hvis ikke den skal afgå ved en lang og udmarvende død.

Billederne, der ledsager dette blogindlæg er gengivelser af udsnit af værker på den aktuelle udstilling af Cecilia Vicuña, Åsa Sonjasdotter og Amy Balkin.

Ai Weiwei får sit pas igen

For nyligt kunne jeg her på siden berette om en optøning mellem det kinesiske styre og den stærkt samfundskritiske kinesiske kunstner Ai Weiwei. 

Dengang gik det ud på, at kunstneren nu er udstillingsaktuel i hjemlandet, hvilket har været helt umuligt tidligere. 

Nu er der til gengæld sket en meget stærkere indrømmelse fra det officielle Kina. Ai Weiwei har i fire år været uden pas, da dette har været konfiskeret af myndighederne. 

Nu har den verdensberømte kunstner imidlertid fået sit pas tilbage (billedet). Dette kan man aktuelt læse bl.a. i Jyllands-Posten. 

At Ai Weiwei har været lukket inde i Kina har ikke forhindret, at der er blevet lavet store udstillinger med hans værker rundt i verden. 

Inden for de senere år har man således kunnet se udstillinger her i Europa på kunstmuseet Louisiana og i Martin-Gropius-Bau i Berlin. 

For tiden kan man se en større installation med Ai Weiwei i København hos Faurschou Foundation.

En mil i en andens sko

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg - når omstændighederne giver mig mulighed - rask væk rejser til Berlin.

Her observerer jeg stort set alt, hvad jeg ser på min vej...

Det er dog ikke mig, der har optaget denne videosekvens, men derimod min gode ven, billedkunstneren Rita Heck, som også er stærkt observerende.

Titlen på filmen: 'One mile in your shoes'

Terry Winters skuffer

Da jeg erfarede, at den amerikanske maler og grafiker Terry Winters udstiller på Louisiana, opsøgte jeg, hvad jeg kunne finde om kunstneren på internettet, da jeg må erkende, at jeg ikke før udstillingen på museet i Humlebæk var bekendt med kunstneren og hans arbejder. 

Via museets hjemmeside kunne jeg se, at det aktuelt drejer sig om en grafik-udstilling i rækken af udstillinger, som Louisiana har sat i scene med kunst på papir. 

Jeg oparbejdede visse forventninger til Winters' udstilling, men jeg blev faktisk skuffet over de mange sært intetsigende grafiske arbejder - primært litografier, man kan se på Louisiana indtil d. 30. august.

Louisianas Afrika-udstilling

Jeg har tidligere her på blog'en beskæftiget mig med en udstilling, der for tiden finder sted på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk - en udstilling, der indskriver sig i rækken af projekter, der viser, hvordan arkitekturen og menneskers liv udleves i forskellige verdensdele.

Turen er nu kommet til Afrika, et kontinent man alternativt kan opleve, som det tager sig ud syd for Sahara-ørkenen.

Nu har jeg set udstillingen, og jeg vil kalde projektet for et skoleeksempel på, hvordan man i et pædagogisk forløb kan skildre nye boformer i en verdensdel, som er belastet af en masse fordomme i vores såkaldte civiliserede del af verden.

Det hele bliver flot præsenteret, og de rent fysiske elementer i udstillingen, som der bl.a. vises eksempler på herover, står stærkt.

Desværre har man endnu en gang valgt at skabe et projekt, der er domineret af fladskærme og plancher.... Og ord i flydende strømme! 

Alt dét er såmænd udmærket; men burde måske i højere grad vises på et etnografisk museum frem for på et kunstmuseum?

Jeg kan mene, hvad jeg vil! Udstillingen har sine smukke indslag... Man bør blot dyrke punktnedslagets ædle kunst under et potentielt besøg.

Peter Doig's grafik overrasker

De fleste med blot en anelse interesse for billedkunst har for længst registreret, at den skotskfødte maler og grafiker Peter Doig i et stykke tid har været udstillingsaktuel på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Selv har jeg for ganske nyligt haft mulighed for at se udstillingen, og jeg må sige, at der ikke var meget, der overraskede mig på den anmelderroste udstilling, der viser Doig som både maler og grafiker. 

Malerierne er akkurat så gode, som jeg havde forventet; men ikke mere, og antydede jeg, at der ikke var meget, som overraskede mig på udstillingen, bør jeg korrigere mig selv, da Doig's grafiske arbejder efter min målestok er på et ganske højt plan. 

Doig benytter sig sideløbende med maleriet sig af akvatinteætsningen som kunstnerisk udtryk, og på trods af, at disse arbejder er på et væsentligt mindre omfangsrigt niveau end samme kunstners storladne og ofte koloristisk effektfulde malerier, blev jeg faktisk overrasket over, hvor god en grafiker, han er. 

Udstillingen på Louisiana kan ses frem til d. 16. august.

Timet bogudgivelse

Illustration fra bøgerne 'Danske Kyster' (foto: Janne Klerk)

"Mange naturvenner frygter en vandalisering af de sårbare områder, mens flere borgmestre i det perifere Danmark skriger på udvikling. Prikkes der først hul på ødelæggelsernes dige, udsættes vi for en stormflod, der aldrig lader sig reparere, lyder det fra modstanderne. Vandlande og hæslige hoteller vil hurtigt skyde i vejret og spolere kysternes æstetik og herlighedsværdi, som netop er et trækplaster for turister"

Citatet stammer fra min udmærkede kollega Lars Ole Knippels seks-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten af to-bindsværket 'Danmarks Kyster' med fotografier af Janne Klerk og tekster af Merete Minderup og Gitte Broeng. 

Bøgerne illustrerer hele den danske kyststrækning (på godt og ondt), og udgivelsen kan ikke være tilrettelagt bedre, end man oplever det, da der fra politisk side er blevet åbnet for en debat, der gør op med reglen om, at der kun kan bebygges mere end 300 meter fra kystlinjen. 

Efter min mening vil en sådan dispensationsproces i forhold til beskyttelse af danske strande være en ren katastrofe; og Lars Ole Knippel angiver da også "at dette pragtværk bør være pligtstof for de ansvarlige politikere og læses af alle".

Mindst 17.000 kr. for Ringos jakke

I perioden fra 16. til 23. juli kommer der en masse sjældenheder fra rock-verdenen på auktion hos RR Auctions i Boston i USA. 

Blandt de mange interessante genstande er et af de sidste breve, som Jim Morrison skrev, inden han blev fundet død i et badekar i Paris i 1971. 

Derudover er der i tonsvis af enheder, der har forbindelse til blandt andre Elvis, Rolling Stones, Dylan og - naturligvis - The Beatles. 

Her kan man blandt andet byde på dén jakke (billedet), Ringo Starr bar under indspilningen af filmen Help i 1965. Det må være lidt af et scoop at eje den jakke, da Ringo netop har fejret sin 75-års fødselsdag. 

Man skal dog ikke regne med at få den fine jakke til en lav pris. Der er sat et minimum på knapt 17.000 kr. for denne enestående beklædningsgenstand.

Sculpture by the Sea 2015 definitivt slut

Årets 'Sculpture by the Sea' er nu endegyldigt slut, og teknikere og kunstnere sandsynligvis i gang med at afmontere de mange værker ved Aarhus Bugt.

Filmen her er produceret af et selskab, der hedder Moon Dog Film.

Hold afstand - 300 meter!!

For næsten 100 år siden blev der for første gang vedtaget en lovgivning, der bevarer og beskytter vores smukke kyster. Det er grunden til, at vi i 2015 stadig har den vilde og uberørte natur langs den jyske vestkyst, kilometervis af hvid sandstrand og fri adgang til kysten overalt i Danmark. Den fremsynethed, der dengang lå hos vore politikere, har reddet vores unikke kyster fra bebyggelse og privatisering og samtidigt ladet os beholde vores mest unikke natur. Det må endelig ikke sættes over styr!"

Ni ud af ti danskere har ifølge en Gallup-undersøgelse erklæret sig som modstandere af, at 300 meter-reglen vedrørende bebyggelse ved den danske kystlinje afskaffes. 

Fra politisk hold arbejdes der på, at der kan ydes kompensationer til kommuner, der finder det hensigtsmæssigt at bygge vandlande og hoteller tæt på kystlinjen. 

Dette vil i sagens natur være en katastrofe for strandmiljøet, da sådanne bebyggelser ikke blot vil skæmme kystlinjen, men også skabe tvivl om, hvorvidt de danske strande er tilgængelige for alle, som det er tilfældet i dag. 

Dansk Naturfredning, som står bag citatet herover, har iværksat en underskriftindsamling, hvor man kan bedyre sin modstand mod dette tåbelige politiske tiltag. 

Man kan skrive under på siden HER>

Udstillingskataloger - og udstillingskataloger!

Til kunstudstillinger udgives der sædvanligvis et udstillingskatalog. Et sådant kan være en beskeden publikation - og i andre tilfælde næsten et kunstværk i sig selv. 

Det er efterhånden længe siden, jeg besøgte Horsens Kunstmuseum med henblik på at skrive en anmeldelse af Erik A. Frandsens udstilling 'Pilgrimage for an Armchair Explorer'. 

Nu er kataloget til udstillingen imidlertid udgivet, og det har været længe undervejs. Jeg har netop modtaget det med posten, og jeg kan blot konstatere, at det har været ventetiden værd. 

Det udgør en meget smuk og udførlig beskrivelse af en lang vandring. Jeg glæder mig til - omgående - at studere publikationen nærmere.

Afrika på Louisiana

'Afrika - Arkitektur, kultur og identitet', 'Floating School', Nigeria (foto: Iwan Baan/Louisiana)

Bundløs fattigdom, tørke, hungersnød, folkemord, militærdiktatur, AIDS, ebola samt fejlanbragte bistandsmidler er blot nogle af de klichéer, der optræder i de flestes bevidsthed, når talen er på det afrikanske kontinent, som faktisk er en verdensdel, der ofte bliver opfattet som et land af mange. Og samtidigt en stat hvor intet fungerer, og hvor en primitiv form for anarki hersker. 

Den reelle fortælling om Afrika er dog langt mere nuanceret, og de håndgribelige beviser herpå, kan man for tiden se på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, som netop følger op på et antal udstillinger, hvori man har sat fokus på arkitekturforankrede specialiteter forskellige steder på kloden. 

Udstillingen 'Afrika - Arkitektur, kultur og identitet' er opbygget omkring syv temaer, og der er, med de tidlige udstillinger på nethinden, al mulig grund til at forvente noget helt ekstraordinært i forbindelse med denne udstilling. 

Jeg håber snarest at få mulighed for at se udstillingen på Louisiana, der samtidigt stadig viser den roste udstilling med maleren og grafikeren Peter Doig.

Yderligere fem stjerner til Carstensen

"I et særligt rum vil man lejlighedsvis gennem udstillingen møde nøgne mennesker. Det var desværre en mand, da undertegnede besøgte museet. Men så meget lettere var det at koncentrere sig om de grufulde billeder, der handler om menneskelig fornedrelse i Nordkorea"

Torben Weirup har på vegne af dagbladet Berlingske besøgt den aktuelle Claus Carstensen-udstilling på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Weirup berører kun sporadisk de "nøgne mennesker", som undertiden er en del af udstillingen. Og godt for dét, da den overordnet klarer sig fint på de udstillede værkers egne betingelser. 

"Kunst kan ikke redde verden. Men kunst kan få os til at overveje, hvordan den er, og hvorfor den er sådan. Det er det, Claus Carstensen gør".

Således afslutter Weirup sin fem-stjernede anmeldelse af en udstilling, der kan ses frem til d. 18. oktober 2015.

Løbebane ved Kunsthal Aarhus

Personligt finder jeg, at idéen er lidt besynderlig; men ikke desto mindre har man anlagt en løbebane, som dem man ser på atletikstadions, rundt om dét, der tidligere hed Århus Kunstbygning; men som nu er navngivet Kunsthal Aarhus.

Der er ikke meget æstetik over et sådant spor; men æstetik lader ikke til i det hele taget at være et tema i kunsthallen længere.

Kinesiske indrømmelser?

Installationsfoto fra Ai Weiweis første udstilling i Beijing nogensinde. Den finder sted i Tang Contemporary Art og har titlen 'Wang Family Ancestral Hall' (foto: Tang Contemporary Art)

Den kontroversielle kinesiske samtidskunstner Ai Weiwei har i de seneste år spillet en afgørende rolle på den internationale kunstscene. 

Desværre har de kinesiske myndigheder forhindret ham i at være aktiv inden for rigets grænser. 

Dét vil sige, at der tilsyneladende sker en optøning fra det officielle Kina i forhold til kunstneren, der har haft udstillinger i Beijing i den seneste tid. 

Træerne gror som bekendt ikke ind i himlen - heller ikke i Kina. Ai Weiweis pas er stadig inddraget, hvilket forhindrer kunstneren i at rejse ud af landet. 

Derfor må man formode, at han heller ikke vil være til stede, når The National Gallery of Victoria i Melbourne åbner en udstilling med Ai Weiwei i samspil med Andy Warhol til december. 

Temaet er katte, hvilket man kunne læse i dagbladet Politiken d. 6. juli.

Nudister på ARoS

fotos: Anders Sune Berg

For nyligt deltog jeg i pressemødet på en udstilling med Claus Carstensen på kunstmuseet ARoS i Aarhus, og jeg var faktisk forberedt på, at der i ét af udstillingsrummene ville optræde et antal naturister i forbindelse med et indslag, der skulle illustrere nøgenhed som en form for ydmygelse af mennesket i forbindelse med tortur i forskellige uciviliserede samfund.

For mig, som er vant til at se folk afklædte på stranden om sommeren, er et sådant syn naturligvis helt naturligt; men jeg synes nok, at de øvrige repræsentanter fra pressen lignede nogle, der havde lyst til at glo i en anden retning, da de så de - i øvrigt venlige - naturister i udstillingslokalet.

Inden vi gik ind, erklærede kunstneren, at han havde lovet naturisterne, at der ikke blev filmet eller fotograferet i rummet. Fair nok.... Eller hvad? Er disse folk så småborgerligt blufærdige, at de ikke kan leve med, at der bliver fotograferet? Er kunstneren så småborgerligt blufærdig på sine aktørers vegne, at han anmoder om, at den frie presse ikke fotograferer disse folk, som tilsynelanende helt frivilligt har stillet sig til rådighed for kunstneren og kuratoren? 

Jeg antog nogle kritiske analyser i forhold til begivenheden på websitet Nudebook.dk, og her blev jeg tilsvinet på det groveste af en bruger ved navn Niels Lund, som tilsyneladende har opbakning af såvel Nudebook som Claus Carstensen.

Konklusionen må være, at der ligger et element af exhibitionisme fra de udstillede nudister, og at kunstneren har haft en bagtanke om at skabe noget fokus på sin - i øvrigt fremragende - udstilling. Omkring sensationsværdien i dette mærkværdige stunt, bør man blot konstatere, at nøgenhed ikke længere har den bevågenhed, man kunne forvente - og godt for dét!!! Stort set ingen medier har nævnt det andet end sporadisk.

Jeg gav som bekendt Claus Carstensens udstilling fem stjerner i min anmeldelse i Jyllands-Posten, hvori jeg for øvrigt ikke nævner nudist-eventet med ét ord.  

Olivias farveorgie

Olivia Holm-Møller: 'Have med liggestole', 1930, olie på lærred

Hvis man skal være en anelse uforskammet, kunne man vel sagtens betragte Olivia Holm-Møller (1875-1970) som en lidt primitiv maler. 

Der er dog mening med galskaben hos den farvestærke kunstner, der angiveligt opnåede en høj alder, fordi hun spiste blodpølse hver dag. 

Jeg ved ikke, om der er historisk belæg for sidstnævnte påstand; men en kendsgerning er det under alle omstændigheder, at Holstebro Kunstmuseum for tiden viser udstillingen 'Olivias verden', der sætter fokus på kunstneren og hendes farvestærke værker. 

Udstillingen er glimrende, hvilket jeg oplevede under et besøg på museet uden for åbningstiden for nyligt. Alt dette er med henblik på en anmeldelse, som jeg sidder og skriver lige nu. 

Prisuddelinger på 'Sculpture by the Sea'

Den hver-anden-årlige kunstbegivenhed 'Sculpture by the Sea' kører nu på absolut sidste vers, og traditionen tro bliver der ved afslutningen af udstillingen uddelt forskellige priser til enkelte af de udstillende kunstnere. 

En kunstfaglig jury bestående af museumsinspektør og Ph.D. Kamma Overgaard Hansen, museumsdirektør Gitte Ørskou og billedkunstner Søren Taaning har udvalgt et værk af kunstnerduoen Pernille Bøggild og Lisbeth Bank med titlen 'Back to Nature'. Jeg skal spare Dem, kære læser af denne blog, for begrundelsen af valget, som jeg finder lidt besynderligt. 

Til gengæld er der ikke megen hokus-pokus over publikums valg af bedste værk. Lucy Humphries' 'Horizon' (det lille billede) har taget en stor del af publikum med storm - og helt forståeligt! 

Det kan vel heller ikke overraske, at børnenes favorit er Gjøde og Povlsgaards endeløse bro ved foden af parken ved Varna. 

Til gengæld fatter jeg ikke en brik af Lauritz.com's valg af værk til overdragelse til Aarhus Kommune. Her har man peget på de kulørte monstre 'Hello Golem' af japanske Savako (det store billede). 

'Sculpture by the Sea', som i dagspressen har fået ret jævne anmeldelser, varer frem til d. 5. juli.