Fem stjerner til Carstensen i Stiften

Naturisterne på ARoS (pressefoto: ARoS/Anders Sune Berg)

"Blandt udstillingens mere usædvanlige rum er "Pavillon of the Naked", der dels består af en serie malerier af torturscener fra Cambodia, og dels består af nøgne performere, der står som levende skulpturer i rummet. Nøgenhed i kunsten kan nemt ende som en opmærksomhedsgimmick, men Carstensen formår på sober vis, at hæve det ud af klichéen: I det relativt lille rum udfordres vores intimsfære, men i virkeligheden burde vi vel være mere påvirkede af de voldsomme malerier af krænkede kroppe, end af de naturlige legemer foran os"

Christian Salling har i sin anmeldelse i Aarhus Stiftstidende af udstillingen 'Claus Carstensen - What's Left (Is Republican Paint) - Nine Sisters' på ARoS valgt at bruge en del anslag på et indslag i udstillingen, der i begrænsede frekvenser inkluderer en halv snes naturister i udstillingsrummet. 

Jeg har i min egen anmeldelse af udstillingen valgt at springe dette punkt over, da det faktisk i hele udstillingens udstrækning fylder ganske lidt, hvilket Salling faktisk også beklager i sin tekst. 

Jeg har haft nogle heftige diskussioner på et social medie vedr. kunstnerens bagtanke i forhold til at placere et antal nøgne personer i dette forum; men det kom der ikke nogen brugbar konklusion ud af. 

Carstensen selv siger, at der ikke ligger nogen som helst sensationsmekanisme gemt bag denne idé - og det må man naturligvis tro på - og respektere. 

Christian Salling giver i øvrigt udstillingen fem stjerner i Stiften. Her er han og jeg på fuld bølgelængde. 

Under overfladen på ARoS

Jeg har netop deltaget i pressemødet på udstillingen 'Claus Carstensen - What's Left (is Republican Paint) - Nine Sisters' på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Denne udstilling er opbygget i et retrospektivt forløb - og dét på trods af, at kunstneren ikke endnu er fyldt 60. 

Under pressemødet antydede han faktisk, at man burde lave retrospektive udstillinger, når der er noget, der tyder på et snarligt dødsfald. 

Det er ikke et tema hos Carstensen, som fremstår som en kunstner med en stor vitalitet. Carstensen var - som de fleste sikkert ved - i kredsen omkring de kunstnere, der under betegnelsen "De unge Vilde" slog igennem i begyndelsen af 80'erne. 

Flere af disse kunstnere har fundet deres stil og deres ståsted, og det samme kan man i princippet godt sige om Carstensen, der dog helt tydeligt konstant afsøger nye muligheder for at lave kunstværker, der enten forholder sig til liv, død, intimitet, nøgenhed eller storpolitiske emner. 

Udstillingen med Claus Carstensen har jeg beskrevet i en anmeldelse, der formentligt snarest bliver lanceret i et større dansk dagblad. 

Når jeg skriver "Under overfladen" som overskrift til dette indlæg, bunder det i, at udstillingen finder sted i ARoS' niveu 1, der som bekendt befinder sig under jordens overflade. Udstillingen kan ses frem til d. 18. oktober.

Kunstweekend i Aarhus

Galerie MøllerWitt åbner en soloudstilling med Adam Saks i forbindelse med Art Weekend Aarhus. Billedet herover har titlen 'Glow' og er fra 2014.

Der er efterhånden opstået en tradition for, at Aarhus' udstillingssteder - herunder gallerier - i den sidste weekend i maj går sammen om arrangementet Art Weekend Aarhus. 

Således også i år, hvor man kan se og opleve et bredt udvalg af udstillinger, som alle åbner fredag d. 29. Man kan nævne Charlotte Fogh Gallery, Galleri Profilen, Galleri Udengård og Galerie MøllerWitt blandt flere andre.

Tilfredshed i Skagen

"Jyllands-Postens anmelder Lars Svanholm var forbi udstillingen Samling & Samtid, og har kvitteret med fem stjerner samt en flot og velargumenteret omtale - vi kan kun være enige..." 

Sådan kunne man 2. pinsedag læse på Skagens Museums Facebook-profil. Jeg er naturligvis glad for, at museet kan li' min anmeldelse; men det hele er lidt mindre kompliceret, når udstillingerne er gode og godt iscenesat, som det er tilfældet med den aktuelle udstilling.

Carstensen på ARoS

Claus Carstensen er her portrætteret af kollegaen Peter Carlsen, og netop dette maleri kan for tiden ses på Skagens Museum, hvor det indgår i udstillingen 'Samling & Samtid'. Denne udstilling har jeg anmeldt i Jyllands-Posten, hvor jeg kan røbe, at jeg gav den fem stjerner.

Da kunstmuseet ARoS i Aarhus afslørede programmet for serien af udstillinger i 2015, blev Claus Carstensen præsenteret som en lidt undervurderet kunstner, da han ikke tidligere er blevet præsenteret i en større museal sammenhæng. 

Det råder museet nu bod på i kraft af udstillingen med den lidt komplicerede titel 'What's Left (Is Republican Paint) - 9 Sisters'. 

ARoS beskriver udstillingen som omhandlende emnerne ytringsfrihed, intimitet og nøgenhed og der vises omkring 100 af kunstnerens værker i en retrospektiv præsentation. 

Claus Carstensen var en af kunstnerne på den legendariske udstilling 'Kniven på hovedet' i 1982 - og det var som bekendt dén udstilling, der lancerede fænomenet "de unge vilde". 

Carstensen er uddannet på Det Kgl. Kunstakademi, hvor han senere - i perioden 1993-2002 fungerede som professor. 

Udstillingen på ARoS kan ses fra d. 30. maj og frem til d. 18. oktober 2015. 

Der kommer meget mere om denne udstilling senere her på blog'en.

Ny bog om Holger Drachmann på Fanø

Holger Drachmann (1846-1908) var forfatter og kunstner. Han var elev hos Vilhelm Marstrand på Det kgl. Kunstakademi i København, og en stor del af hans studietid tilbragte han på Bornholm. 

Senere blev forfatterskabet det vigtigste for Drachmann, og som kunstner er han nok mest kendt for sig rolle som maler i Skagen, hvor han fungerede i en lang periode og faktisk ligger begravet på vel nok én af Danmarks nordligst beliggende gravpladser. 

Imidlertid spillede Fanø også en rolle for Drachmann, og han besøgte øen ofte. Netop om dette forhold har tidligere bibliotekar ved Silkeborg Bibliotek Per Hofman Hansen nu skrevet en bog. 

'Holger Drachmann og Fanø' er netop udkommet, og kender jeg Per Hofman ret, er det blevet til en grundig historisk beskrivelse af en kunstner og forfatters forhold til den smukke ø, som jeg et par gange har nydt i forbindelse med ophold i Malerhuset i Sønderho. Jeg vender tilbage senere med en mere gennemgribende beskrivelse af bogen.

Illustrationen er en stregtegning af Drachmann og motivet er naturligvis fundet på Fanø.

Årets museum i Europa

Rijksmuseums direktør Wim Pijbes her fotograferet sammen med den amerikanske præsident Barack Obama foran Rembrandts ikoniske maleri 'Nattevagten' under præsidentens besøg på museet i 2014 (foto: AP)

Hvis direktøren for Rijksmuseum i Amsterdam, Wim Pijbes, ser ganske fornøjet ud i disse dage, er der såmænd en ganske god grund dertil. Det store museum, der åbnede for nyligt efter en længere renoveringsproces, er nemlig ifølge The Art Newspaper netop blevet kåret til European Museum of the Year af organisationen European Museum Forum. 

Den vellykkede renovering af museet udgør naturligvis en årsag til, at det er blevet valgt i hård konkurrence med 40 andre museer, som vel at mærke udgør alle museumstyper - ikke blot kunstmuseer. 

En anden årsag til, at Rijksmuseum er blevet valgt er en netop afsluttet udstilling, som man har foretaget i samarbejde med National Gallery i London, med The Late Rembrandt som overordnet tema. 

Denne udstilling har trukket alene 520.000 gæster til museet, hvilket er i omegnen af, hvad de mest besøgte danske kunstmuseer kan trække i løbet af en hel sæson. 

Udstillingen har været vist i tre måneder, så man må formode, at der har været forholdsvist overbefolket i udstillingsrummene i dén periode?

Køber af Picasso-maleri afsløret

For nyligt blev et maleri, 'Les Femmes d'Algers (version "O")' (billedet) af Pablo Picasso solgt til den vanvittige pris af omkring 1,2 milliarder kroner på Christie's auktioner i New York.

I denne verden er diskretion en æressag - og derfor hemmeligholdte auktionshuset identiteten på køberen, som enhver dog nemt kan regne ud, er en person med skillinger i banken.

Nu er køberen imidlertid afsløret. Ifølge kunsttidsskriftet ArtNews drejer det sig om den tidligere premierminister i oliestaten Qatar, Hamad bin Jassim bin Jaber Al Thani.

Det bør nævnes, at ArtNews har oplysningerne fra avisen New York Post, der igen har dem fra en unavngiven kilde inden for kunstverdenen, og auktionshuset kan ikke bekræfte om rygtet er sandt, da de af princip ikke udtaler sig til offentligheden, om deres kunders identitet.

Fire hjerter til veloplagte ARoS

"Udstillingen er både en præstation og en præsentation, hvis principper er en diskussion værd. Den ligner ikke så mange andre, især da man til oplysningerne på væggene har valgt smørebrætter fra Rosti, designet af Bjørn Christensen. Det kunne være en hentydning til. at der denne gang er smurt ekstra tykt på. Men det er gjort veloplagt - og i en god sags tjeneste"

Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung giver fire veloplagte hjerter til udstillingen 'Formen, Farven, Fladen', som indtil d. 30. august kan opleves på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Jeg kan dårligt sige, at jeg er uenig med Hornung, da jeg selv gav udstillingen fire stjerner i sin tid.

Fotoet, der ledsager dette indlæg, er et pressefoto fra ARoS. Fotografen er Anders Sune Berg.

Konstruktivismen i fokus på ARoS

'Konstruktivismen' - installationsview på ARoS (pressefoto: ARoS/ Ole Hein Pedersen)

I forlængelse af udstillingen 'Formen, Farven, Fladen' på ARoS, viser museet for tiden en udstilling med grafiske arbejder af nogle af kunsthistoriens væsentligste udøvere af konstruktivistisk kunst. 

Her kan man blandt andet opleve arbejder af Richard Mortensen, Ib Geertsen, Victor Vasarely og Jean Deyrolle. 

Udstillingen er kurateret af ARoS' inspektør Erik Nørager Pedersen, og den kan ses på museets Niveau 3 frem til d. 6. september.

Kunsthal Aarhus skal have ny leder

"Jeg har fået et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til!" 

Så enkelt formulerer Kunsthal Aarhus' kunstneriske leder Joasia Krysa (billedet) ifølge stiften.dk sig omkring sin fratrædelse ved kunsthallen ved udgangen af august. 

Hun skal til den tid tiltræde en stilling ved Storbritanniens væsentligste kunstbiennale, og denne stilling giver samtidigt Krysa mulighed for at fungere som direktør på Forskningslaboratoriet for Samtidskunst, hvor hun får titlen af associate professor. 

Det hele foregår i Beatles-byen Liverpool. Således kan Kunsthal Aarhus se frem til - endnu en gang - at skulle ansætte en ny kunstnerisk leder. 

Der har som bekendt været en del igennem systemet det sidste halve snes år. 

Stor ståhej

Danh Vo: 'Your Mother Sucks Cock in Hell', 2015

"Det hjælper ikke, at Danh Vo har skrællet alt væk, så den danske pavillon fremstår, som da Carl Brummer og senere Peter Koch byggede den. Det hjælper heller ikke, at det (igen) er det naturlige sollys, som falder ind i bygningen, eller at et af rummene er farvet rødt af pigmenter fra et amerikansk insekt. Danh Vos samplede installationer af græske marmorsarkofager, gotiske træskulpturer, barokengle, kinesisk porcelæn, mexicanske keramikfliser, Johnny Walker flaske og -kasse, den smukke kalligrafiske håndskrift, skabt af kunstnerens far og saftige - for ikke at sige vulgære - citater fra kult-gyseren "Eksorcisten" bliver aldrig til en overbevisende æstetisk helhed"

Min gode anmelderkollega Tom Jørgensen har været en tur i Venedig. 

Her har han på biennalen taget et blik på den danske pavillon, hvor han er alt andet end begejstret for den dansk-vietnamesiske kunstner Danh Vos bidrag. 

Under overskriften 'Stor ståhej for ingenting' giver Jørgensen beskedne tre stjerner til udstillingen. 

Mit eget kendskab til Danh Vo begrænser til en udstilling på Statens Museum for Kunst, hvor han for nogle år siden udstillede fragmenter af Frihedsgudinden, og jeg skal da gerne indrømme, at den udstilling heller ikke bragte mine kropsvæsker i kog af begejstring. 

Auktionsbranchens kæmpeproblem

Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg sad og læste min avis - Politiken - og erfarede, at auktionshuset Bruun Rasmussen havde videresolgt stjålne vaser af Axel Salto. Vaser, der var tilvejebragt via et indbrud på kunstmuseet Trapholt i Kolding. 

Hvad jeg finder ubegribeligt, er at et auktionshus med Bruun Rasmussens renommé tilsyneladende ikke er indehaver af et "filter", der kunne forhindre, at virksomheden fungerer som hælercentral for stjålne genstande. 

Netop Bruun Rasmussen har der været meget fokus på i den seneste tid, hvor auktionshuset har spillet hovedrollen i en tv-dokumentar på DR, hvor direktør Jesper Bruun Rasmussen optræder som den joviale auktionarius, der agerer professionelt og oplagt både foran og bag kulisserne. 

Der er dog tilsyneladende mekanismer i firmaets standarder, der ikke fungerer optimalt i forhold til genstande eller kunstværker, der er tilvejebragt på ikke helt ærlig vis. 

Det viser sig faktisk, at Bruun Rasmussen efter tyveriet fik en mail fra Trapholt, hvor man gjorde opmærksom på risikoen for, at de stjålne Salto-vaser kunne dukke op som auktionsvarer. Denne besked har auktionshuset tilsyneladende totalt ignoreret. 

Spørgsmålet er nu, om man har videresolgt varerne af uvidenhed eller om det blot er udsigten til en hæderlig omsætning, der har afstedkommet, at man har sat værkerne under hammeren. 

Imidlertid må man vel nu formode, at et motorvejsbredt spor kan følges tilbage til tyvene, da Bruun Rasmussen - går jeg ud fra - har detailoplysninger på sælgeren af de stjålne genstande. 

Billedet, der illustrerer denne blog er en af de omtalte vaser af Axel Salto, som er solgt hos Bruun Rasmussen for 167.500 kr. 

Kirkeby komplet - sidste udkald

Siden d. 31. januar har Museum Jorn i Silkeborg været helliget en udstilling med samtlige raderinger, som Per Kirkeby har produceret siden 1962. Det er ikke så få! 

Et sådan antal kunstværker - på trods af, at vi i de fleste tilfælde befinder os i småtingsafdelingen - fylder i sagens natur meget, og derfor har museets store samling af Jorn-værker, siden Kirkeby-udstillingen åbnede, ført en lidt tilbagetrukket rolle. 

Søndag d. 24. maj slutter 'Per Kirkeby Komplet - Det raderede livsværk' imidlertid, og de mange tryk bliver behørigt placeret i museets magasiner. 

Heldigvis markerede udstillingen udgivelsen af tredje bind af oversigten over Per Kirkebys samlede raderinger, og dét bogværk er næsten lige så gennemført og detaljeret som udstillingen. Det er en tung sag; men når der gengives så mange arbejder i samme bog, må det nødvendigvis være sådan. 

Hermed videregives opfordringen til at få set den fine udstilling, inden den pilles ned. Jeg skal i hvert fald se den endnu en gang. 

Man er vel grafik-nørd? 

Prisernes himmelflugt

For nyligt kunne jeg her på blog'en fortælle om et Picasso-maleri, der var blevet solgt på Christie's auktioner i New York for en rekordsum i omegnen af 1,2 milliarder kroner. 

Andre kunstnere kan dog også være med, når det drejer sig om høje hammerslagspriser. Samme auktionshus har netop solgt et maleri (billedet) af Piet Mondrian til den nette sum af 336, 5 millioner. 

Ikke så høj en pris, hvis man sammenligner med Picasso; men alligevel på den "rigtige" side af en kvart milliard. 

Det ser for alvor ud til at priserne på moderne kunst i disse år er på permanent himmelflugt. Der findes tilsyneladende mange ekstraordinært rige folk, som besidder en stærk interesse for kunst - eller også findes der talrige velhavende personer, der finder det interessant at investere i moderne kunst. 

Ofte er køberne af værkerne anonyme, så derfor er det svært at sige, om det er kærlighed til kunsten eller begær efter flere penge, der driver dem til at foretage disse ret omkostningskrævende investeringer.

Skagensmalere og samtidskunstnere i dialog

Christian Schmidt-Rasmussen, 'Nyttehaveforeningen Ellebakken', 2015 (foto: Christian Schmidt-Rasmussen)

 Allan Otte, 'Gitte Henning', 2015

 Ulrik Møller, 'Havstykke (Skagen Nordstrand)', 2015

Navne som P.S. Krøyer, Michael og Anna Ancher og Laurits Tuxen kan vel få enhver kunsthistorisk interesseret til at falde hen i drømme om skagensmalernes betydning i landets nordligst beliggende by i årene, der strækker sig fra slutningen af 1800-tallet frem til de første år af 1900-tallet. 

Myten om malermiljøet i Skagen lever i bedste velgående, og for nyligt indviede Skagens Museum en ny tilbygning, der har til formål at udvide museets aktiviteter ud over de velkendte værker af de berømte skagensmalere. 

Den gamle hovedbygning på Skagens Museum er stadig under renovering, og åbner til februar næste år. 

Ikke desto mindre er der en glimrende grund til at besøge museet, der for tiden og frem til udgangen af oktober viser udstillingen 'Samling & samtid', der præsenterer et pænt udvalg af skagensmalere i visuel dialog med nogle af samtidskunstens fremmeste udøvere - og her er det malerne, det drejer sig om. 

Jeg kan blot nævne navne som Jesper Christiansen, John Kørner, Christian Schmidt-Rasmussen, Ulrik Møller, Allan Otte og Eske Kath blandt mange andre. 

Udstillingen er fint sat op, og den tilgodeser absolut både historie og nutid på en indbydende måde. Værkerne har deres afsæt i temaer, der er forbundet med skagensmalernes motivkredse, og det må siges at være et udmærket greb. 

Jeg er i gang med en beskrivelse af udstillingen, som kan læses på et senere tidspunkt.

Mette Maya Gregersen på Galleri NB til oktober

Den talentfulde keramiske skulptør Mette Maya Gregersen er uddannet i England - og måske derfor ligner hendes værker ikke noget andet, man kan se på den danske kunstscene i dag.

Mette Maya Gregersen udstiller til oktober på Galleri NB i Viborg. Her fortæller hun om én af sine karakteristiske skulpturer.

For 1,2 milliarder Picasso, tak!

"Hvor Picassos maleri kommer til at hænge, melder historien derimod ikke noget om. Men det er sikkert og vist, at det ikke bliver på Statens Museum for Kunst i Sølvgade eller et andet kunstmuseum. Det kunne ellers være rart. Men når billeder begynder at koste det samme som 100 kilometer motorvej, er de offentlige institutioner for længst stået af"

Citatet er kunstanmelder Peter Michael Hornungs umiddelbare reaktion i Politiken på prisen, som Picassos maleri 'Kvinderne fra Algier (version O)' fra 1955 (billedet) opnåede på Christie's auktioner i New York forleden dag. 

Hammerslaget endte på vanvittige 1,2 milliarder danske kroner. Dermed har Picasso slået den tidligere rekord for hammerslag på et kunstværk. 

Den tilhørte ellers den britiske maler Francis Bacon, som  i 2013 opnåede 945,5 millioner kroner for et trefløjet maleri, der forestiller vennen Lucian Freud.

Tom Krøjer 1942-2015

"Med disse varme og veloplagte værker kunne han få temperaturen til at stige og Sydens sol til at skinne på sammenslutningen Grønningen og på væggene i gallerier, som han arbejdede sammen med i sine mest produktive år"

Blandt andet sådan beskriver Peter Michael Hornung maleren Tom Krøjer i sin nekrolog i Politiken.

Tom Krøjer døde den 9. maj... Æret være hans minde!

To giganter

Edvard Munch (øverst) og Vincent van Gogh som de to kunstnere så sig selv i henholdsvis 1886 og 1887.

"Selv om både Vincent van Gogh og Edvard Munch har været døde i mange, mange år, burde de næsten have tilladelse til at forlade deres himmel og vende tilbage til jorden, bare for et kort øjeblik. For så kunne de to kunstnere se, sikkert til deres glæde og måske også til deres overraskelse, hvor meget de i dag betyder for en verden, som en gang enten overså eller foragtede dem"

Sådan indleder Politikens kunstanmelder, Peter Michael Hornung, sin seks-stjernede anmeldelse af den netop åbnede udstilling 'Munch:Van Gogh' på Munchmuseet i Oslo. 

"Giganternes møde" er faktisk - hvor ulogisk det end måtte forekomme - det første af sin slags i kunsthistorien. 

Heller ikke i levende live rendte de to kunstnere på hinanden, hvilket måske ikke er så underligt, da det ofte er tilfældighedernes logik, der i 1800-tallet afgjorde, om to kunstnere mødtes. 

Udstillingen med van Gogh og Munch kan ses på Munchmuseet frem til d. 6. september.

Slåensø

Vejen ud til Slåensø hedder Paradisvejen, og det er såmænd naturligt nok, når man tænker på, at netop Slåensø er beliggende i et område, som hedder Paradiset. 

Vejen ud til søen er meget kuperet, så betegnelsen "Paradiset" er måske ikke, hvad en aldrende cyklist ville kalde området. 

Jeg nåede dog til Slåensø, og lavede en akvarel og en hurtig stregtegning på lokaliteten.

Anmelder savner formidling

"Der er ingen tvivl om, at Dan Colen kan en masse rent kunstnerisk, og at han har noget på hjerte. Han iscenesætter med forskelligartede elementer og kunstneriske greb en ambivalent eksistentiel splittelse i et flertydigt symbolsk og magisk rum, hvor det lysende og legende modstilles det dæmoniske og besættende"

Jeg har valgt citatet herover, som er et uddrag af Trine Rytter Andersens anmeldelse på portalen kunsten.nu af Dan Colens udstilling 'Psychic Slayer' på kunstmuseet HEART i Herning, da det faktisk giver udtryk af noget positivt i forhold til udstillingen, som anmelderen har visse kritikpunkter på. 

Kritikken drejer sig ganske vist mest om udstillingens mangler i forhold til formidling, og Trine Rytter konstaterer da også, at udstillingen fungerer ganske fint rent visuelt. 

Det sidste er jeg klart enig med anmelderen i, og faktisk finder jeg, at Dan Colens og museets iscenesættelse af værkerne er både modig og effektfuld. 

Man kan naturligvis altid diskutere, hvor meget en kunstudstilling skal formidles - og om det i det hele taget er nødvendigt med ord og italesættelse i forbindelse med billedkunst. 

Samtidskunsten kræver imidlertid en manual, og dette ser det ikke ud, som om man kan ændre på. 

Dårligt vejr og langsom fremdrift

Kalenderen siger maj; men jeg synes alligevel ikke der er meget forår over vejret, og derfor går det lidt langsomt med at udforske Silkeborgsøerne; men indimellem får jeg dog samlet materiale, som dels er lavet på stederne og dels er bearbejdet på værkstedet. 

Under billedet fra værkstedet kan ses et par af de få akvareller, det foreløbigt er blevet til.

Nabolaget

Når vejret er mindre godt, føler man sig ikke inspireret til at tage på den længere ekskursioner i omegnen; men så har jeg da heldigvis Lyngsø lige for enden af parcellen. 

Jeg har dog gået nogle få skridt med henblik på at skildre søen fra forskellige vinkler.

Berlin efter krigen

Vi har netop fejret befrielsen i maj 1945, og i forbindelse med denne fejring er der blevet vist talrige filmklip fra forskellige lokaliteter i Danmark.

Videoen herover viser imidlertid hvordan Berlin så ud i juli 1945 - og har man besøgt byen for nyligt, kan man nemt genkende mange af stederne, der bliver vist på denne farvefilm.

Tal R i Berlin

Tal R: 'Wintersleep', 2015, olie på lærred,(foto: Anders Sune Berg - courtsey CFA Gallery, Berlin)

Mange danskere ynder at tage til Berlin og tilbringe nogle dage der. 

Ikke mindst de kunstinteresserede rejser ofte til den tyske hovedstad, og nu er der noget interessant at kigge på, da CFA Gallery for tiden viser en udstilling med Tal Rs nyeste arbejder. 

Hvis man ikke er bekendt med Berlin Centrum, bør man lige vide, at galleriet ligger på hjørnet af Am Kupfergraben og Hinter dem Geisshaus tæt på Museumsinsel. 

Der er ingen skiltning, og man skal finde hovedindgangen og derefter ringe på en dørklokke, hvorved der er placeret et ganske lille skilt med galleriets navn. 

Så bliver man lukket ind. Diskretion er en æressag i Berlin. 

Udstillingen 'The Oolong' med Tal R kan ses frem til d. 6. juni.

Hvad er psykedelisk kunst?

Birgitte Lund: '366 A Year of Psychedelic Landscapes' (pressefoto: KunstCentret Silkeborg Bad/Stuart McIntyre)

Spørgsmålet i overskriften bliver besvaret på KunstCentret Silkeborg Bad, hvor billedkunstneren Birgitte Lund d. 14. maj åbner en udstilling med titlen 'Psykedeliske landskaber'. 

For os, der var unge i 60'erne og de tidlige 70'ere har betydningen "psykedelisk" nok en anden betydning, end man ser det demonstreret på nutidens kunstscene? 

Jeg tænker på et trick, som lysfolkene i forbindelse med beatkoncerter brugte, hvor de placerede nogle kulørte væsker mellem to glasplader og efterfølgende projicerede det hele op på scenen via et episkop. 

Dette er naturligvis blot ét af psychedelic'ens mange udtryk. På det mere kropslige plan fik man absolut mest ud af scenerierne, hvis man var f.eks. var påvirket af stoffet LSD. 

Alt dét har jeg ikke så mange erfaringer med; men jeg vil da glæde mig til at opleve Birgitte Lunds version af psychedelia. 

Skagens Museum viser samling og samtid

Den røde løber er rullet ud før Skagens Museums tilbygning indvies (foto: Skagens Museum)... 

De fleste ved sikkert, at der på Skagens Museum findes en enorm samling af, hvad de berømte skagensmalere producerede i deres storhedstid. 

I en periode har museet imidlertid været lukket, da det har gennemgået en omfattende renovering. 

Samtidigt er man påbegyndt en udvidelse af museet - og første etape af denne tilbygning er netop blevet indviet med udstillingen 'Samling & samtid', hvor man har udvalgt et antal kunstnere fra nutidens kunstscene og ladet disse gå i dialog med værker fra den omtalte samling. 

Jeg vil om kort tid besøge museet med henblik på en anmeldelse af udstillingen, men jeg glæder mig naturligvis samtidigt til at danne mig et indtryk af, hvordan det renoverede og udvidede museum kommer til at fremstå. 

Man forventer endeligt at indvie museet i februar 2016.

Scagliola.

I forbindelse med min anmeldelse af Erik A. Frandsens udstilling på Horsens Kunstmuseum angav jeg fejlagtigt to runde værker med solsikker som "malerier".

Imidlertid er de to værker udviklet med metoden scagliola - og hvad dét indebærer, kan man få en indikation på med videoen herover, hvor en italiensk håndværker fortæller om teknikken.

Heldigvis er filmen forsynet med engelske undertekster.

Orla Lau

Jeg tegnede denne karikatur af maleren Orla Lau for efterhånden mange år siden i forbindelse med Orlas 50 års fødselsdag.

Orla Lau er ifølge Weilbachs Kunstnerleksikon født i 1928, så tegningen kan glimrende dateres 1976 - og det er trods alt næsten 40 år siden.

Jeg har signeret tegningen, og det er bemærkelsesværdigt, at min signatur ikke har ændret sig synderligt i årene, der er gået siden dengang.

Kunstsalg slår alle rekorder

Denne version af Andy Warhols 'Triple Elvis' fra 1963 blev solgt for 73 millioner dollars på Christie's i 2014

Beløbet 51 milliarder euro (380,618 milliarder kr.) kan synes totalt vanvittigt; men det er hvad der i løbet af 2014 blev omsat kunst for på verdensplan ifølge kulturportalen Søndag Aften, der i sin nyeste udgave har bragt en oversigt over, hvilke kunstnere - afdøde som nulevende, der rent kommercielt har været mest toneangivende på den internationale scene i løbet af året. 

Det er muligvis ikke specielt overraskende, at Andy Warhol er den ubetinget mest omsatte kunstner i løbet af 2014. 

På de følgende pladser kommer Picasso, Francis Bacon, Gerhard Richter, Mark Rothko og Claude Monet. 

Det er interessant, at iagttage en kunstner, som man herhjemme regner som en sværvægter på kunstscenen, Asger Jorn, sniger sig ind blandt de 500 mest omsættende med en forholdsvis beskeden plads som nr. 452. 

Den samlede omsætning på Jorn rammer 3,6 millioner dollars (næsten 24 millioner kr.), hvilket vel egentligt også er en slags penge? 

Det højeste hammerslag for Jorn udgør 325.000 dollars, hvilket svarer til godt to millioner kroner. 

Folkeligt på Badet

KunstCentret Silkeborg Bad har netop åbnet en udstilling, der bringer, hvad kunstcentret kalder to af Danmarks mest folkelige kunstnere, sammen. 

Henry Heerup (øverste billede) døde for flere år siden - han levede fra 1907 til 1993 - og uanset, hvad man måtte mene om hans lettere naive tilgang til billedkunsten, har han sat en tydelig signatur på den danske kunsthistorie, og hermed mener jeg ikke den karakteristiske skrift, han oftest forsynede sine værker med, når disse skulle påtegnes. 

Heerup er en kunstner, de fleste er bekendt med, og ad den vej kan man roligt kalde ham for en kunstner, der besidder en vis folkelighed. Hans værker - om det er malerier, skulpturer eller grafiske arbejder - besidder da ofte nogle eventyrlige fortællinger, som kunstneren udviklede i sit berømte kolonihavehus i Rødovre. 

Som nævnt kan man nu se to folkelige kunstnere på Silkeborg Bad, og den anden, Leif Sylvester (f. 1940), fortalte under åbningen, at han faktisk som ung håndværker opsøgte Heerups kolonihave med henblik på at møde kunstneren; men da Heerup tilsyneladende ikke var til stede - eller måske blot var gået indendørs - opgav den unge kunstner sit forehavende, som han ikke siden gentog. 

Man kan vel roligt sige, at historien havde haft en væsentlig mere interessant dimension, hvis Sylvester rent faktisk havde mødt Heerup ved den pågældende lejlighed. Det gjorde han altså ikke; men nu kan man se de to kunstnere sammen på Badet i en udstillingssammenhæng, man har kaldt 'Vidunderlig hverdag'. 

Jeg har et ret anstrengt forhold til kunst, der skal fremstå som en definition på folkelighed; men heldigvis behøver jeg ikke besidde en mening om den pågældende udstilling. 

Dog må jeg sige, at der var enkelte af Heerups værker, der overraskede mig positivt ved åbningen. 

Udstillingen kan ses frem til d. 30. august - og den skal såmænd nok trække et stort antal gæster til Badet.

Venedig-nyt

Sarah Lucas: 'Eros', courtsey Sadie Coles HQ, London

Den 9. maj åbner Biennalen i Venedig, og det er såmænd altid spændende, hvad de forskellige nationer byder ind med på den omfattende udstilling i den italienske kanalby. 

I år er Danmark således repræsenteret ved den dansk-vietnamesiske kunstner Danh Vo. Han deltager på Den Danske Pavillon med en udstilling med den tvetydige titel 'Mothertongue', som kan oversættes til "modersmål". 

Går man igennem listen af kunstnere fra de respektive nationer, er der ikke mange, man er bekendt med. Dog har Holland deltagelse af Herman de Vries, som efterhånden er en aldrende herre. Mit kendskab til hans kunstneriske praksis begrænser sig dog især til nogle værker, som befinder sig på Museum Jorn i Silkeborg. 

Kigger man listen over deltagende kunstnere grundigere efter, skal man nok finde navne, man har set eller oplevet tidligere. 

Blandt andet er England repræsenteret med den kontroversielle Sarah Lucas, som ofte har skabt en vis opmærksomhed med sine værker. Lucas har arbejdet med en del forskellige udtryk lige fra performance til møbeldesign i beton. Lucas tilhører den britiske samtidskunstscene, som blandt andre tæller kunstnere som Damien Hirst og Tracey Emin. 

Som nævnt åbner Venedig Biennalen d. 9. maj og udstillingen kan ses helt frem til d. 22. november, så måske skulle man øremærke efterårsferien til en tur til Venedig? 

Kunstportalen kunsten.nu har netop udsendt en reportage om Biennalen med en liste over de deltagende kunstnere... læs den HER>