Naturisterne på ARoS (pressefoto:
ARoS/Anders Sune Berg)
"Blandt
udstillingens mere usædvanlige rum er "Pavillon of the Naked", der
dels består af en serie malerier af torturscener fra Cambodia, og dels består
af nøgne performere, der står som levende skulpturer i rummet. Nøgenhed i
kunsten kan nemt ende som en opmærksomhedsgimmick, men Carstensen formår på
sober vis, at hæve det ud af klichéen: I det relativt lille rum udfordres vores
intimsfære, men i virkeligheden burde vi vel være mere påvirkede af de
voldsomme malerier af krænkede kroppe, end af de naturlige legemer foran
os"
Christian
Salling har i sin anmeldelse i Aarhus Stiftstidende af udstillingen 'Claus
Carstensen - What's Left (Is Republican Paint) - Nine Sisters' på ARoS valgt at
bruge en del anslag på et indslag i udstillingen, der i begrænsede frekvenser
inkluderer en halv snes naturister i udstillingsrummet.
Jeg har i min egen
anmeldelse af udstillingen valgt at springe dette punkt over, da det faktisk i
hele udstillingens udstrækning fylder ganske lidt, hvilket Salling faktisk også
beklager i sin tekst.
Jeg har haft nogle heftige diskussioner på et social
medie vedr. kunstnerens bagtanke i forhold til at placere et antal nøgne
personer i dette forum; men det kom der ikke nogen brugbar konklusion ud af.
Carstensen
selv siger, at der ikke ligger nogen som helst sensationsmekanisme gemt bag
denne idé - og det må man naturligvis tro på - og respektere.
Christian Salling
giver i øvrigt udstillingen fem stjerner i Stiften. Her er han og jeg på fuld
bølgelængde.