Et spontant indkøb hos Harald Nyborg

 

’Par på stranden’. Olie og spraymaling på lærred. 65 x 81 cm.

De er overalt i bybilledet: Kunstværker - nogen vil sige hærværk - forarbejdet på husmure og andre flader ved hjælp af farver på spraydåse. 

Den slags uautoriserede billedkunst er der adskillige, der er sure over. Det er blot svært at komme den nævnte version af graffiti til livs, når enhver kan erhverve sig spraydåserne med farvepigment i ethvert byggemarked. 

Jeg havde faktisk længe overvejet, om farve på spraydåse var en mulighed i min egen praksis, og det skulle da naturligvis komme an på en prøve, så under en køretur i husstandens automobil, bad jeg spontant fruen om at dreje køretøjet ind omkring discountbyggemarkedet Harald Nyborg, som jeg ved, handler med de nævnte effekter. 

Jeg fandt, at farveudvalget var lidt begrænset, så jeg nøjedes med at købe en blå og en hvid. Dem har jeg efterfølgende gjort brug af i mine malerier, og i værkerne herover har i hvert fald den blå farve fået lov til at stå rent på billedplanet. 

Jeg ved ikke, hvordan farverne udvikler sig over tid, og jeg har heller ingen anelse om, hvordan de oliefarver, der efterfølgende er lagt oven på sprayfarverne, opfører sig; men det vil tiden selvfølgelig vise.

Lidt for kunstnørden

 

Brev fra 1927 fra Olivia Holm-Møller til kunstnerkollegaen og vennen Carla Colmann vedlagt et foto af Holm-Møllers to nevøer (foto: Holstebro Kunstmuseum)

En side fra en af Edvard Munchs skitsebøger fra 1890’erne, da mænd gik med høj hat (foto: Munch Museet, Oslo)

Jeg har netop modtaget en mail fra Holstebro Kunstforening, og den år i al sin enkelthed ud på, at museet har modtaget midler med henblik på at digitalisere og offentliggøre billedkunstneren Olivia Holm-Møllers store brevarkiv. 

Det vil imidlertid tage et års tid, inden denne omfattende proces er afsluttet; men når det sker en gang i 2025, vil resultatet være at finde på hjemmesiden ’Kilder til Dansk Kunsthistorie’, som jeg faktisk ikke var klar over eksisterede; men den rummer i tusindvis af diverse arkivmaterialer fra dansk kunsthistorie, og den kan findes HER>. 

Nyheden fra Holstebro Kunstmuseum inspirerede mig til at søge på andre kunstneres notes- og skitsebøger, og her fandt jeg en guldgruppe af materiale med direkte reference til den norske maler Edvard Munch, og den er meget omfattende, men kan findes HER>. 

Der er således rigeligt for kunstnørderne at gå i krig med.

Boy & Girl

 

På kunstmuseet ARoS i Aarhus har man netop åbnet en udstilling, der viser tre skulpturer af Ron Mueck, der som bekendt er kunstneren bag et af museets vartegn, skulpturen 'Boy'.

I videoklippet herover fortæller Anne Mette Thomsen om udstillingen - og her optræder 'Boy' naturligvis sammen med blandt andet en skulptur fremstillende en nyfødt pige i overstørrelse.

Det er selvfølglelig utrættelige Jack Fridthjof, der har produceret videoklippet.

Serie om fire kunstnere præget af dilettantisk dialog og dårlig grammatik

 

»Det er næppe troværdigt, at Elisabeth Jerichau Baumann arbejdede i en barskuldret balkjole - og garnparyk fra BR«. Således ironiserer Berlingskes kunstredaktør Holger Dahl over en enkelt detalje i DR-serien ’Store danske kunstnere’, som han sammenlagt giver tre stjerner ud af seks (foto: DR)

»Tro på stoffet, DR! Det er og bliver mit råd. De ægte kunstværker vil til enhver tid være stærkere fjernsyn end nok så mange stykker pjattet dramatisering«

Berlingskes kunstredaktør Holger Dahl har anmeldt en dokumentarserie på DR TV om fire kunstnere fra den danske kunsthistorie. 

Anne Marie Carl-Nielsen, Bertel Thorvaldsen, Elisabeth Jerichow Baumann og Johan Thomas Lundbye er blevet fremstillet hver især i serien, som jeg desværre kun sporadisk har set. 

Der er tilsyneladende heller ikke væsentlig grund til at bruge ret meget tid på serien, der er iblandet scener med skuespillere i rollerne som de fire kunstnere og deres sociale omgivelser. 

Serien flyder ifølge Dahl med »dilettantisk dialog og dårlig grammatik«. Måske klikker jeg ind på dr.dk og ser fremstillingen af de fire kunstnere? 

Måske!!

Richard Mortensen udsat for kunstig intelligens

 

En pudsig detalje vedrørende dette maleri af Richard Mortensen: I ARoS’ pressemateriale optræder det under titlen ’Botanisk portræt’, men i en bog, der ledsagende udstillingerne ’Richard Mortensen Maleri 1929-1993’ på Statens Museum for Kunst og Aarhus Kunstmuseum i 1994 er værket tituleret ’Botanisk konfrontation/Botanisk metamorfose’ Maleriet er udført i 1936-37 og måler 125 x 162 cm (foto: © ARoS Aarhus Kunstmuseum)

»Mortensens farvepalette er en anden bemærkelsesværdig egenskab ved hans arbejde. Hans brug af levende, ofte dristige farver skaber en visuel fest, der fanger beskuerens opmærksomhed og trækker dem ind i hans univers. Dette forstærkes af hans evne til at skabe kontrasterende kompositioner, der spiller med lys og skygge for at give dybde og bevægelse til værkerne«

Teksten herover er blot et uddrag af en anmeldelse af en retrospektiv udstilling af maleren Richard Mortensen (1910-1993), som om en måneds tid er aktuel med udstillingen ’Mellem Linierne’ på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Og hvordan i alverden er jeg så i stand til at forfatte en anmeldelse til en udstilling, der endnu ikke kan ses? 

Bare rolig, kære læsere af denne blog. Teksten er ganske overfladisk og at betragte som en almen overordnet positiv beskrivelse af den pågældende udstilling forfattet af AI-robotten ChatGPT. 

Hvorfor jeg begiver mig af med at lave den slags fiksfakserier, kan udtrykkes ganske klart: Jeg vil blot anskueliggøre, at det i fremtiden er indiskutabelt, at den menneskelige hjerne og vurderingsegenskab umuligt kan erstattes af kunstig intelligens, når det drejer sig om iagttagelser set i en objektiv og subjektiv syntese. 

Hvis man imidlertid har lyst til at læse, hvad chatbot’en er nået frem til af konklusioner, kan AI-anmeldelsen læses HER> … 

Det bør dog påpeges, at mit initiativ med at lade ChatGPT skrive en sådan anmeldelse, bør ses som et rent eksperiment, men om metoden i enkeltheder er brugbar, kan jeg bestemt ikke afvise; men anvendelsen af AI fordrer nok, at man farer frem med lempe. 

Udstillingen med Richard Mortensen kan i øvrigt ses på ARoS i tidsrummet 23. marts-1. september, og jeg har faktisk allerede tilmeldt mig pressevisningen, således, at jeg er i stand til forhåbentligt at give et kvalificeret bud på udstillingen til den tid.

Skønne sommerminder fra Berlin

 

’Sø i Berlin’. Olie på lærred. 65 x 81 cm.

Det er måske så meget sagt, at maleriet herover har sit motiviske afsæt i Berlin, da der er tale om en lokalitet tæt på forstaden Rahnsdorf, hvor man finder Strandbad Müggelsee, som jeg ofte under mine ophold i Berlin har tilbragt nogle afslappende timer ved med skitseblokken. 

Og det er netop nogle af disse skitser, der har givet inspiration til maleriet.

Første retrospektive i 30 år?

 

Richard Mortensen: ’En genfødselsfest i nærheden af Cambodia’, 1975 (foto: © ARoS Aarhus Kunstmuseum)

»Form, overflade, rum, farve og streg. Hver eneste detalje er nøje overvejet - eller bevidst sluppet løs - i Mortensens strenge, men legende formsprog«

Det er længe siden, at jeg i en anmeldelse uforvarende kom til at røbe, at kunstmuseet ARoS i Aarhus i løbet af 2024 vil åbne en udstilling med maleren Richard Mortensen (1910-1993). 

Jeg kan ikke i den forbindelse lade være med at fundere over to udstillinger, der fandt sted på henholdsvis Silkeborg Kunstmuseum (det nuværende Museum Jorn) og KunstCentret Silkeborg Bad, hvor de to udstillingsinstitutioner lagde vægten på Mortensens ekspressive del og det langt mere stringente og geometriske afsnit, som han blev berømt for senere i karrieren. 

I ARoS’ pressemateriale antydes det, at den kommende udstilling med værker af Richard Mortensen, som åbner under titlen ’Mellem Linierne’ d. 23. marts, er den første retrospektive udstilling med kunstneren i 30 år, men denne påstand kan hermed dementeres, da udstillingerne i Silkeborg fandt sted i 2005. 

Man kan naturligvis sige, at der dengang var tale om to parallelle udstillinger; men alligevel…  

Værkstedet d. 20. februar 2024

 

Skitser til viderebearbejdelse

Uden titel (fra skitser foretaget ved Groβer Müggelsee og Teufelssee, Berlin), 22 x 30 cm. Kul og tusch på papir

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i de seneste år har produceret i hundredvis af skitser og tegninger foretaget ved diverse lokaliteter, hvor jeg har haft muligheden for at skildre indtrykkene ved hjælp af blyant og skitseblok. 

På det seneste har jeg haft stor fornøjelse ved at viderebearbejde disse enkle og hurtigt forarbejdede skitser i større formater som grafik, olie på lærred eller blot tegninger af mere alternativ karakter som dem, der kan ses herover.

 

Kan et lille, usigneret maleri af Eckersberg sælges til mellem tre og fire millioner?

 

C.W. Eckersberg: ’Den nordøstlige side af Capitol’, 1813-16. Olie på lærred. 32 x 48 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

De er der alle sammen, når Bruun Rasmussen Kunstauktioner d. 4. marts blænder op for auktion over ældre malerier: L.A. Ring og Paul Fischer vil f.eks. være rigt repræsenteret på auktionen; men et maleri fra Rom af C.W. Eckersberg vil sikkert tiltrække sig en vis opmærksomhed på grund af vurderingen på tre til fire millioner, hvilket er det højeste estimat på auktionen. 

Guldalderkunstens fader befandt sig i Rom fra 1813 til 1816, og det er naturligvis fra dette opholdt, at maleriet stammer.

Større brød end udstilling kan bære

 

Anmeldere og journalister var suppleret af influencere og kulturpersonligheder ved pressevisningen af ’Ron Mueck - Life and Art’ på ARoS.

»Der er tale om en meget lille udstilling, som ARoS har slået op til et større brød, end den kan bære«

Det bør nævnes, at Lisbeth Bonde i sin anmeldelse i Kristeligt Dagblad af udstillingen ’Ron Mueck – Art and Life’ på ARoS, ikke kun er kritisk over for udstillingen med de tre værker, men hun giver ikke desto mindre en relevant kritik af iscenesættelsen ledsaget af fire stjerner, som - påpeger hun - nemt kunne have været seks, hvis ikke det havde været på grund af museets »lidt for smarte ”salgsmetoder”«. 

Udstillingen kan ses frem til d. 5. januar 2025.

Jorn udsat for 90 graders misinformation

 

Asger Jorn: ’Ole med den sorte bjørn’ fra 1955 forvandlet til landskabsmaleri. Værket er vurderet til 250.000-300.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Mens Jesper Bruun Rasmussen stadig stod i spidsen for Bruun Rasmussen Kunstauktioner, fortalte han en historie fra dengang, han stadig var ny og ung mand i firmaet. 

Han var i gang med at hænge kunstværker op i auktionshusets udstillingsvindue i Bredgade, hvorefter en herre henvendte sig til ham, og sagde, at det maleri, han var i gang med at sætte i scene, vendte forkert. »Hvordan ved De det«? »Det er mig, der er kunstneren«, udbrød Asger Jorn. 

Siden er auktionshuset flyttet til nye lokaler i Lyngby, men derfor kan man (sandsynligvis) godt præsentere et Jorn-maleri i landskabsformat frem for figure-formatet, som værket oprindeligt er tænkt. 

Jeg skriver mere om auktionerne over moderne og klassisk kunst, der finder sted i begyndelsen af marts, senere.

Webcroquis

 

Det er efterhånden mange år siden, jeg fysisk har deltaget i et croquistegningsarrangement. 

Jeg har ellers både deltaget aktivt og undervist i disciplinen, men for nyligt ”faldt jeg over” en syret og ret surrealistisk teaterforestilling på videoportalen vimeo.com, og det kendetegnende ved denne forestilling var, at danserne og statisterne i stor udstrækning optrådte nøgne, hvilket inspirerede mig til at tage hul på disciplinen ”webcroquis”. 

Jeg ”frøs” billedet og satte det analoge stopur til to minutter for at udfordre mig selv, og det kom der de seks tegninger ud af, som kan ses herover. 

Senere ville jeg lave nogle flere, men da viste det sig, at filmen var fjernet fra platformen. 

Måske laver jeg nogle andre senere; eller også var det blot et enkeltstående tilfælde?

Sommermorgen i vinterferien

 

’Morgenstund i modlys’. Olie på lærred. 54 x 65 cm

I skrivende stund befinder vi os i uge 7, hvilken som bekendt er den uge, hvor mange afholder vinterferie. 

Derfor er det positivt, at udgangspunktet for maleriet herover ligger omkring et halvt år tilbage i tiden - nemlig i sommeren 2023, som desværre ofte var præget af sjask og regn, men der var dog dage, hvor det var muligt at se solen skinne fra en skyfri himmel fra morgenstunden.

Stjerner til Louisiana og Soutine

 

Chaïm Soutine: ’Le Petit Pâtisse’, 1922-24 (foto: Thierry Le Mage)

»Soutine er ikke interesseret i bedårende pænhed, men forsøger at skære igennem verden med sine tykke farver, der smøres rundt på lærredet i det, som må betragtes som et helt særegent billedsprog«

Mens et landsdækkende og førende dansk dagblad med nybygget domicil med havudsigt i Aarhus ikke finder det belejligt at begave sine læsere/abonnenter med kritisk kunststof, ser det heldigvis anderledes ud hos andre store aviser. 

Citatet herover er således hentet fra Politikens anmeldelse af Chaïm Soutine-udstillingen på kunstmuseet Louisiana, som får fem hjerter. 

Også Kristeligt Dagblad og Berlingske har været på besøg i Humlebæk. Førstnævnte giver fire stjerner og Berlingske begaver Soutine med fem stjerner. 

Udstillingen ’Chaïm Soutine - Mod strømmen’ kan ses på Louisiana frem til d. 14. juli 2024.

Museernes samlinger #3

 

Per Kirkeby: 'Blåt stakit', 1965

Per Kirkeby: 'Del af Trækvogn 13' - detalje. U.å.

Per Kirkeby: 'Stilleben', 1980

A.R. Penck: 'DMVF - The Modern Viking Fighting', 2020

Markus Lüpertz: Uden titel - tysk motiv, 1972

Georg Baselitz: 'Nude 73 Remix', 2007

For det første må det være en fornøjelse, når det lykkes et kunstmuseum at få stablet en udstilling på benene med nogle af Europas fremmeste kunstnere, men jeg er sikker på, at glæden mangedobles, når værker fra de skiftende udstillinger bliver implementeret i museets samling. 

Således har Per Kirkeby en væsentlig rolle at spille i Museum Jorns profil, og netop Kirkebys tyske kammerater har været temaer på skiftende og vellykkede udstillinger på museet i de seneste år. 

Af samme årsag er det glædeligt, at museet har valgt at foretage et koncentrat af de væker, som nu indgår i samlingen, og som nu vises under titlen ’Per Kirkeby & Co. 

Det er naturligvis foruden Kirkeby værker af A.R. Penck, Georg Baselitz og Markus Lüpertz, det drejer sig om, og der er fin harmoni i den samlede præsentation, hvilket forhåbentligt fremgår af billederne herover.

Museernes samlinger #2

 

’Jorns fællesskaber’: malerier af Pierre Alechinsky & Walasse Ting

’Installationsfotos fra udstillingen Jorns fællesskaber’

For nyligt kunne jeg her på blog'en berette om en samlingsudstilling på ARoS, som jeg finder, er lidt retningsløs og uden gennemgående tema. 

Hvad der ligger til grund for kurateringen, ved jeg af gode grunde ikke, men på Museum Jorn i Silkeborg har man sat et emne på en udstilling, der dog ikke slår sig op på at være en samlingsudstilling på trods af, at det unægtelig ser ud som om, at de udstillede værker på udstillingen ’Jorns fællesskaber’ er hentet i museets magasiner, som efterhånden må bugne af kunstværker. 

De udstillede værker har et fælles træk, nemlig at de alle er forankret i den kollektive filosofi, hvilket kan iagttages på adskillige måder. 

Normalt har jeg det lidt stramt med kunstværker - især inden for genren maleri - hvor to eller flere kunstnere har været i den skabende rolle på samme værk. 

Derfor var det overraskende, at et antal malerier udført af Pierre Alechinsky og Walasse Ting i begyndelsen af 1960’erne udgør den mest vitale del af udstillingen, som er fint sammenhængende og fyldt med overrumlende indslag. 

Hvordan det hænger sammen, kan man se og opleve på museet i Silkeborg frem til d. 20. maj 2024.

Elektrificerende 'Rebel Rebel'

 

Installationsfotos fra udstillingen ’Rebel Rebel’ med installationen ’The Star’ i den visuelle forgrund

'Rebel', 2021. Portræt af Zinat Moadab. Tempera på kalveskinspergament.

Da solen skinnede fra en skyfri frosthimmel udenfor, var det næsten en magisk oplevelse at gå indenfor i halvmørket i Soheila Sokhanvaris udstilling ’Rebel Rebel på ARoS i Aarhus. 

Om udstillingen med kunstneren, der er født i 1964 i Iran, men i dag bosiddende i Cambridge i England, skrev en af mine venner på Facebook: »Helt vidunderligt rum. Meget flot udstilling. Jeg følte mig som suget ind, koblet på som et stik i en stikkontakt, elektrificeret i samme øjeblik, jeg trådte ind…«. 

Jeg kan sagtens følge denne iagttagelse. 

Udstillingen belyser, hvad kunstneren selv beskriver som »kollektive forhold gennem enkeltpersoners fortællinger. For at fortælle historien om det prærevolutionære Iran besluttede jeg at fokusere på nogle af landets mest kendte kvinder […] De udvalgte kvinder er alle udøvende kunstnere: De var de mest synlige, og derfor var det også dem, der tydeligst blev gjort tavse efter revolutionen i 1979«. 

Udstillingen kan ses på ARoS frem til d. 2. juni 2024.