Cecily Brown i 1990'erne og netop nu

"Når jeg tænker tilbage på at være maler i begyndelsen af 1990'erne i London, har jeg det, som om det tog mig flere år at skrælle de lag af skyldfølelse og skam over alle de ting, jeg gjorde forkert, af. At male en figur, at male med oliefarver, at male på rektangler"

Ordene er fremsat af den britiske maler Cecily Brown i et interview med kunstmuseet Louisianas inspektør Anders Kold på spørgsmålet om, hvordan hun husker tiden omkring begyndelsen af 90'erne, hvor det figurative og stærkt traditionsbundne maleri var en svær størrelse for en ung kunstner at beskæftige sig med. 

Årsagen til interviewet skal naturligvis ses i, at Brown er aktuel med udstillingen 'Where, When, How Often and with Whom' på netop Louisiana frem til d. 10. marts 2019. 

Når jeg nu er optaget af Cecily Brown og denne udstilling, er det fordi, jeg netop har besøgt museet i Humlebæk og set udstillingen.

Årets kunstudstilling?

Her på årets næstsidste dag - og det er naturligvis 2018, jeg refererer til - fik jeg set en meget smuk udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj ved København, og det drejer naturligvis den stærkt anmelderroste udstilling med værker af Vincent van Gogh.

Værkerne er udlånt af kunstmuseet Kröller-Müller Museum i Holland, som jeg/vi har besøgt flere gange.

Kæmpe bogværk om Hammershøi

"Bogen gengiver mere end 500 malerier, tegninger, fotografier, skitser, udklip, postkort og breve, der tilsammen giver et både enestående biografisk, kunsthistorisk og kulturhistorisk på Hammershøi og hans tid og værk"

Citatet stammer fra en anmeldelse af bogen 'Vilhelm Hammershøi - på sporet af det åbne billede' foretaget af Troels Laursen i dagbladet Nordjyske i november 2018. 

Når jeg refererer til denne anmeldelse og dette bogværk, er det fordi, jeg fik den smukke bog af min smukke hustru i julegave. 

Det er en tung sag, som det kræver sin mand at læse, men samtidigt er det nok en af de mest gennemførte biografier, jeg mindes at have stiftet bekendtskab med i de seneste mange år. 

Og dét ikke mindst på grund af de mange illustrationer, som Laursen omtaler i sin seks-stjernede (ud af seks mulige) anmeldelse.

Halloooo...! Hvad sker der?

 'Inventing the Future': Gösta Adrian-Nilsson: 'Sjormandens hemkomst', 1922 (foto: Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg)

 'Inventing the Future': Thorvald Hellesen: 'Peinture No 2 Le deux amies', 1920 (foto: Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg)

'Brands & Pedersen: Eugène Brands: 'Et barns drømmeverden', 1948 (foto: Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum)

Den sidste anmeldelse i 2018 er skrevet og afleveret på redaktionen. Det giver anledning til at hvile lidt ud efter et år med ganske mange anmeldelser, men - som enhver ved - kommer der et år efter dét, som er ved at rinde ud, og allerede i januar er der flere interessante udstillinger at tage stilling til. 

Tilbage i november åbnede en udstilling på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Herning med fokus på Cobra-maleren Eugène Brands i selskab med Carl-Henning Pedersen. Den besøger jeg umiddelbart i begyndelsen af 2019. 

Senere på måneden åbner på Trapholt i Kolding en større udstilling med billedkunstneren Eske Kath. 

Udstillingen, der har titlen 'Den Fundamentale Usikkerhed', åbner d. 17. januar, kan ses helt frem til d. 21. november 2019. 

D. 19. januar åbner en sanseudstilling på Skovgaard Museet i Viborg med titlen 'Alkymistens laboratorium'. 

Endelig finder fra d. 27. januar en udstilling sted på Kunsten i Aalborg, hvor man har fokus på nordisk modernisme med værker fra blandt andet den store norske Canica kunstsamling. 

Værker fra denne bliver udstillet sammen med værker fra museets egen samling under titlen 'Inventing the Future'. 

Senere - i februar - har jeg noteret mig en udstilling med den danske maler, som i mange år var bosat i Paris, Jens Birkemose, på Museum Jorn i Silkeborg. 

I februar vil jeg også se nærmere på udstillingen 'Move' på ARoS og Ursula Nistrup på Holstebro Kunstmuseum.

...og dagene bliver længere

Jeg lovede at lægge nogle flere billeder fra sommerens oplevelser ved primært Ballehage Strand ud på blog'en her i løbet af efteråret, men nu er det vel objektivt set vinter? 

Ikke desto mindre er det svært at bevare pessimismen, da det i skrivende stund er tæt på årets korteste dag. 

Så kan man vel udmærket begynde at se fremad til forårets komme.

Åbningstaler anmelder kunstudstilling

Katja Bjørn: 'A Ride on the River'. Videostill

"For efter langvarig hypnotisk stirren ned i den turbolente strøm, der væder gulvet med sin tørre, pixeleredelyskastning, opdager man ting og sager, som floden river med sig eller blotter fra sit mørke dyb. En nøgen kvinde sejler pludselig forbi med kuriøst bensaksende bevægelser. En tom robåd med afkastede årer gokker ind i en af udstillingsrummets piller og flyder stumfilmsagtigt videre"

For nyligt deltog jeg i åbningen af to parallelle udstillinger i Viborg Kunsthal, hvor man lige nu viser Katja Bjørns 'A Ride on the River' og værker af Trine Boesen med titlen 'Into Dimension'. 

Citatet herover er taget fra Jacob Wambergs anmeldelse i Weekendavisen, og netop dette citat handler om Katja Bjørns indslag. 

Samme Wamberg har i anmeldelsen visse kritikpunkter i forhold til Trine Boesens indslag i Viborg. Her hedder det blandt andet, at "hvor Bjørn dykker ned i den våde afgrund, er det et anderledes tørt og atmosfæreløst kosmos, vi træffer hos Boesen". 

Trine Boesens del af udstillingen blev for øvrigt åbnet af kunstanmelder ved Politiken Trine Ross, og Katja Bjørns afsnit af - Jacob Wamberg, der således spiller en mærkværdig dobbeltrolle som åbningstaler og kritiker. 

Sådan er der så meget... 

Jeg gav udstillingerne fem stjerner i Jyllands-Posten, og de kan begge ses frem til d. 24. februar 2019.

Kunstnerbrødre - nu i bogform

For nyligt åbnede udstillingen 'Kunstnerbrødre - L.A. Ring & H.A. Brendekilde' på Randers Kunstmuseum. 

Jeg deltog i åbningen, og her kunne jeg opleve et omfattende udsnit af de to kunstneres værker. 

I forbindelse med udstillingen er der blevet udgivet et bogværk, som dog ikke var tilgængeligt, da udstillingen åbnede, men nu har jeg fået bogen tilsendt af museet, og jeg må sige, at publikationen rummer fremragende analyser af Ring og Brendekilde forfattet af nogle af kongerigets fremmeste eksperter. 

Billedsiden står ligeledes stærkt på de 200 sider, som bogen består af. Jeg har netop afsendt en anmeldelse af udstillingen til redaktionen af en større dansk avis, og den vender jeg tilbage til, når den er publiceret.

Med fokus på dansk kunsthistorie

Maleri af L.A. Ring fra udstillingen 'Kunstnerbrødre' på Randers Kunstmuseum.

Når jeg kaster et blik på dokumentet, der viser, hvilke kunstudstillinger, jeg har anmeldt i 2018, er det som sædvanligt et alsidigt udbud, der dukker op. 

Dette er faktisk med fuldt overlæg, da jeg bestræber mig på at være netop mangfoldig i mine valg. 

Der har dog været et antal udstillinger i 2018, som har været baseret på enkelte danske kunstnere set i et historisk perspektiv. 

Disse - ofte forskningsbaserede - udstillinger har givet indblik i værker af blandt andre Jens Søndergaard (HEART i Herning), Michael Ancher og kvinderne (Skagens Museum), Niels Skovgaard (Skovgaard Museet i Viborg og Vejen Kunstmuseum), Agnes Slott-Møller (ARoS i Aarhus) samt L.A. Ring og H.A. Brendekilde med titlen 'Kunstnerbrødre' (på Randers Kunstmuseum). 

Den sidstnævnte udstilling er tema for en anmeldelse, jeg arbejder på for tiden. 

Det har været spændende og interessant at lære disse kunstnere at kende lidt mere minutiøst, end mit indblik hidtil har været baseret på. 

Udstillingerne har da også været kendetegnet ved en regn af stjernedrys af den ellers kritiske kunstanmelder. 

Jeg bør også nævne de forskningsbaserede publikationer, der er udgivet i forbindelse med Niels Skovgaard-, Michael Ancher- og Ring/Brendekilde-udstillingerne. 

ARoS' katalog over Agnes Slott-Møller giver tillige en grundig indføring i symbolistens liv og virke.

Glædelig jul...

...ønskes alle læsere af denne blog

Forargelsen i Glostrup

Lars Heiberg: 'Modeltegning 4', 2017 (foto: Lars Heiberg)

Jeg kunne for nyligt her på siden berette om en sag i Glostrup Kunstforening, hvor en udstilling med værker af Lars Heiberg var blevet beordret flyttet til en anden lokalitet i Glostrup Svømmehal, hvor kunstforeningen afholder kunstudstillinger. 

Årsagen var, at værkerne angiveligt skulle være pornografiske, hvilket fik en bruger til at true med at politianmelde svømmehallen for blufærdighedskrænkelse på vegne af sin søn. 

Heldigvis ser det ud til - ifølge dagbladet Jyllands-Posten - at kulturudvalgsformanden i kommunen nu har besindet sig i forhold til de udstillede værker, og han har ikke tænkt sig at sætte sagen på dagsordenen ved det næste byrådsmøde, som finder sted i januar. 

Til den tid er udstillingen slut og værkerne af Lars Heiberg pillet ned. 

Personligt mener jeg, at Heiberg, som er en af landets fremmeste samtidskunstnere, blot har foretaget en serie allegorier over en litterær genre. 

De har intet med pornografi at gøre.

En klar taber

Julian Schnabel: 'Big Girl Painting', 2013, olie på lærred. 414 x 386 cm. (foto: Tom Powel Imaging)

"Det ene hjerte, som udstillingen fik tildelt i Politiken, faldt helt i tråd med, at 'Aktion Painting', som var titlen, blev afholdt på niveau 1 - museumsbygningens laveste etage. Men den rigtige årsag var snarere, at der kun her var tilstrækkelig med plads til de enormt høje billedformater, som den amerikanske maler har fyldt med kæmpefigurer"

Under overskriften "En klar taber" har Politikens kunstredaktør Peter Michael Hornung beskrevet den eneste udstilling ud af fem af de udvalgte, som jeg har set i 2018. 

Det handler naturligvis om udstillingen med titlen nævnt i citatet af Julian Schnabel på kunstmuseet ARoS. 

Jeg havde sådan set lovet mig selv og læserne af denne blog ikke mere at beskæftige mig med Schnabels opblæste og impotente værker, men måtte - efter at have læst avisen - omgøre min beslutning. 

Hornung nævner i sin redegørelse fire vellykkede udstillinger, som jeg desværre ikke har set: 'Månen' på Louisiana, Van Gogh på Arken, Odilon Redon på Ny Carlsberg Glyptotek og Danh Vo-udstillingen på Statens Museum for Kunst.

Genvej til berømmelse

Nogle gange er det virkeligt op ad bakke, hvis man som billedkunstner skal oparbejde blot en smule berømmelse. 

Lars Heiberg er ganske vist medlem af kunstnersammenslutningen Corner, men selv et medlemskab af en hæderkronet gruppering er langt fra nok til, at man bliver kendt ud over en snæver kreds. 

Nu er samme Heiberg imidlertid kommet frem i tabloidpressen på grund af en udstilling, man afholder for tiden i regi af Glostrup Kunstforening, der har ophængt et antal af Heibergs værker i Glostrup Svømmehal, og her er brugerne mildt sagt forargede - og ikke usædvanligt - på deres børns vegne, da man mener, at Heibergs værker er pornografiske og stødende hvorved de kommer i konflikt med paragraffen om blufærdighedeskrænkelse. 

En af svømmehallens brugere har meldt Glostrup Kommune til Politiet, og sagen bliver sågar omtalt i Ekstrabladet, som har indhentet følgende kommentar fra formanden af kunstforeningen på spørgsmålet, om man har tænkt over, at værkerne kan virke stødende: 

"Ikke stødende! Vi har hængt dem på de røde murstensvægge, hvor cirka halvdelen af dem, der besøger svømmehallen, går forbi. De tre forsider (kunstneriske gengivelser af erotiske magasiner fra 1970'erne. Red.) har vi hængt så ingen går forbi dem. Man skal opsøge dem for at se dem". 

Nu er der sikkert rigtigt mange, der er nysgerrige og opsøger de pågældende værker. Der er ikke overvejelser hos kunstforeningen om at pille værkerne ned.

Illustrationen, der ledsager dette blogindlæg, er Heibergs version af en Ugens Rapport-forside, som er ét af de værker, der har forarget folk i Glostrup. Måske skulle de lade være med at glo så meget derude i Glostrup? 

Årets bedste kunstudstillinger

Installationsfotos fra udstillingen 'Maskiner for lys og skygge'.

Overskriften skal naturligvis modificeres i kraft af, at jeg langt fra har set alle de kunstudstillinger, der har fundet sted i Danmark i 2018. 

Men et hurtigt blik ned over listen af udstillinger, jeg har anmeldt, bekræfter blot, at kun to udstillinger i det forløbne år har kunnet begavet med seks stjerner ud af seks mulige. 

Det er selvfølgelig pauvert, men måske samtidigt et tegn på, at der her i Jylland har været en slags tomhed ovenpå den store satsning med kulturhovedstad i 2017. 

Det er da også uden for Region Midtjylland, den ene udstilling, der kunne oppebære seks stjerner, fandt sted. 'Magtens smykker' på Koldinghus markerede på ganske imponerende vis slottets jubilæum ed en alsidig og overordentlig smuk udstilling med smykker i alle afskygninger og fra diverse epoker - og i tråd med jubilæet - helt tilbage fra, da slottet blev bygget. 

Den eneste rendyrkede kunstudstilling, der kunne opnå fuldt hus i 2018 var 'Maskiner for lys og skygge' på Museum Jorn i Silkeborg med arkitektonisk forankrede værker samt genskabninger af murstensskulpturer af Per Kirkeby, som desværre døde i 2018. 

Dermed blev udstillingen en posthum markering af denne del af Kirkebys produktion, og den udmærkede sig ved at rumme adskillige emner fra det meget omfattende Kirkeby-arkiv, som nu befinder sig på Museum Jorn. 

Jeg vender senere tilbage med flere udmærkede udstillinger, der kunne ses i danske udstillingsinstitutioner i 2018 senere.

"Mystiske" Fjordenhus

"Uanset hvad, er der kommet et overdådigt stykke formgivning til havnen, som man ikke lige bliver færdig med, og for det skal de have prisen for årets mest mystiske hus. Studio Olafur Eliasson stod bag dette rendyrkede gesamtkunstwerk med lysskulpturer og offentligt rum i stueetagen"

På dagbladet Politiken er man begyndt at samle sammen på de forskellige tendenser inden for diverse kunstneriske udtryk, som har præget året 2018, og i kategorien arkitektur har avisens redaktør inden for genren, Karsten R.S. Ifversen belyst forskellige værker fra året, der snart går på hæld. 

Det eneste eksempel blandt værkerne, som jeg selv har stiftet bekendtskab med, er Fjordenhus i Vejle, der, som det nævnes, har en offentlig tilgængelig stueetage, som rummer en masse fotoegnede detaljer.

Boesen og Bjørn i Viborg

Overskriften lyder næsten som er en ny erhvervsvirksomhed opstået i domkirkebyen, og havde der optrådt et lille "aps" i sammenhængen, havde der nok ikke været så meget tvivl, men det handler imidlertid om to nye udstillinger, der netop er åbnet i Viborg Kunsthal. 

Her udstiller videokunstneren Katja Bjørn (tre øverste billeder) og maleren og installationskunstneren Trine Boesen (de seks nederste billeder) i en ganske interessant harmoni. 

Fordelen ved Viborg Kunsthal er, at man kan lave to udstillinger inden for samme ramme uden at disse "forstyrrer" hinanden. Det har man aktuelt benyttet sig af med stor fordel, da Bjørns installation 'A Ride on the River' lever sit helt eget liv som en brusende strøm af vand, der løber på langs ad udstillingsrummet med flere overraskende elementer optrædende i vandskorpen. 

Trine Boesen har valgt at vise et antal malerier og - ikke mindst - tegninger i et installatorisk miljø, men disse værker suppleres dog af et antal rendyrkede installationer, herunder videoværket 'The Beautiful Dark' som afspilles på en buet konstruktion. 

I det hele taget har de to kunstnere hver især givet nyt liv til kunsthallen, og dette skal ikke se som en antydning af, at Viborg Kunsthal til dagligt mangler liv... 

Tværtimod har man under ledelse af Bodil Johanne Monrad skabt en væsentlig udstillingsinstitution for dansk og international samtidskunst i Viborg.

Dyre Jorn-værker svære at sælge

Asger Jorn: 'Déserteurs du Désert', 1968. Olie på lærred. 27 x 35 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

For nyligt kunne jeg her på blog'en fortælle om en tema-auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København, og temaet er Cobra-gruppen, som jeg netop har siddet og fulgt på auktionshusets live-stream. 

Hammerslagspriserne blandt Cobra-kunstnerne følger ganske godt Bruun Rasmussens vurderinger, men det er påfaldende at opleve, at flere af de dyreste værker af for eksempel Asger Jorn måtte trækkes tilbage, da de ikke kunne trække tilfredsstillende priser. 

Blandt andet ramte Jorn-maleriet, som jeg brugte som eksempel på blog'en her kun et bud på kr. 1.500.000, hvilket ikke var nok i forhold til en vurdering på mellem 1,8 og 2 millioner. 

Et par af de øvrige dyre Jorn-værker måtte ligeledes trækkes ud, da man ikke var i stand til at få tilfredsstillende priser for værkerne. 

Et enkelt Jorn-værk - et mindre maleri - blev dog solgt til godt og vel det dobbelte af vurderingen, og det er faktisk dét maleri, der illustrerer denne tekst. 

Helt galt så det imidlertid ikke ud for Cobra trods de skuffende priser. Et eksempel er et skralderelief af Henry Heerup, som gik til omkring tre gange vurderingen, hvilket er kr. 210.000 i forhold til en vurdering på 60.000-75.000. 

I kategorien moderne kunst viste et maleri af Harald Giersing sig endnu en gang salgbart til en pris langt over vurderingen. 

Her lød hammerslaget på en fordobling af vurderingen på 1,2-1,5 million. 3.100.000 kr. måtte køberen slippe for et maleri af den store modernist.

ARoS fejrer 50-året for pornoens frigivelse i 2019

Art and Porn: Wilhelm Freddie: 'Sex-Paralysappeal', 1936. Mixed media (foto ARoS Aarhus Kunstmuseum)

I et ikke specielt sindsoprivende udstillingsprogram har man på kunstmuseet ARoS i Aarhus i 2019 valgt at markere 50-året for billedpornografiens frigivelse. 

Udstillingen finder sted på museet i perioden 29. maj-8. september 2019, hvorefter den kan ses på Kunsthal Charlottenborg i København. 

Ud over den svedige porno kan man blandt andet opleve en ny samlingsudstilling, der sætter fokus på temaet bevægelse. Udstillingen 'Move' finder sted fra d. 9. februar til d. 22. april. 

Til efteråret og 2019 ud kan man se udstillingen 'Objects of Wonder', og her drejer det sig om primært den moderne skulptur. Her kan man se værker af blandt andre Louise Bourgeois, AnishKapoor, Damien Hirst, Anthony Caro, Sarah Lucas og Ai Weiwei. 

Fremtidsudstillingen 'Tomorrow is the Question rummer måske noget, der kunne ramme et højt tal på museets karakterskala, og her bliver man i perioden fra 6. april til 4. august præsenteret for nogle af verdens fremmeste samtidskunstnere - herunder en af museets yndlinge Doug Aitken. 

Skotske Douglas Gordon er én af nutidens væsentligste videokunstnere, og han optræder på ARoS i tidsrummet 7. september 2019-16. februar 2020.

Cobra og Jorn under hammeren

Asger Jorn: 'Sermo Rusticus', 1969. Olie på lærred. 100 x 81 cm. Vurdering: kr.1.800.000-2.000.000 (foto: Bruun Rasmussen)

For nyligt lavede jeg et foredrag på Museum Jorn i Silkeborg. Her antydede jeg, at Asger Jorns bundniveau måske ikke var så højt, som man kunne ønske. 

Det er jo sådan, at alle kunstnere har skabt værker, som måske ikke helt lever op til de samme kunstneres mesterværker, og det tillod jeg mig at antyde i forhold til Jorn, der var en af hovedpersonerne bag den legendariske kunstnersammenslutning Cobra, som blev dannet i denne tid for 70 år siden. 

Af samme årsag afholder auktionshuset Bruun Rasmussen om få dage en temaauktion i auktionshuset i Bredgade i København med vægten lagt på netop Cobra og Jorn. 

Det er altid spændende at følge den slags auktioner. Især, når Cobra-malerne er under hammeren, er man jo nysgerrig omkring, hvem i gruppen, som kan ramme en høj pris. 

Tirsdag d. 4. december kl. 16 kan man således følge budene på Jorn, Appel, Alechinsky og de andre kunstnere fra Cobra-gruppen, der som bekendt kun eksisterede i tre år fra 1948 til 1951.