fredag den 28. november 2014

KunstmagasinetJANUS med 'Fools' - blandt meget andet

Det nye nummer af KunstmagasinetJANUS er netop havnet i abonnenternes postkasser. 

I magasinet kan man blandt andet læse mine iagttagelser i forbindelse med den omfattende Michael Kvium-udstilling 'Fools' på ARoS i Aarhus.

Udover mine fire rigt illustrerede sider, kan man læse om den norske kunstner Tormod Ropstad, Henry Moore, Steffen Jørgensen, Sven Dalsgaard og - ikke mindst - min gode ven, den keramiske skulptør Mette Maya Gregersen. 

Sidstnævnte optræder i magasinet som hovedperson i et interview foretaget af Ninna Gøtzsche. 

Hvis man er interesseret i at tegne abonnement på det fine tidsskrift, kan det gøres ved henvendelse på mail@janusbygningen.dk.

torsdag den 27. november 2014

Årets udstilling?








Jeg skal tænke mig godt om for at komme i tanke om en kunstudstilling, der har overrasket mig så positivt, som hvad jeg oplevede på ARoS i forbindelse med udstillingen 'Something Strange This Way' med kunstnerduoen og -parret Janet Cardiff og George Bures Miller (øverste billede). 

Udstillingen består af seks værker - og dét er jo ikke meget, når man skal fylde ARoS' store udstillingsrum for skiftende udstillinger. 

Heldigvis er det kvalitet og ikke kvantitet, der er afgørende, når man skal opleve kunstværker, og netop det begrænsede antal af værker bør afstedkomme, at publikum oplever de enkelte kunstinstallationer i en lang frekvens. Hvis man regner med blot at stille sig til at glo på de enkelte enheder i et minut og efterfølgende blot gå videre, får man intet ud af, hvad jeg vil kalde et "scenisk mesterstykke". 

Udstillingens ubetingede styrke udgøres af en perfekt balance mellem lyd og materialitet. Individuelt har hvert værk sin egen identitet og fortælling, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor ofte man oplever idébaserede kunstværker, der ikke rummer disse kvaliteter; men blot optræder som patetiske symboler på en idé, der ikke fungerer i kraft af, at den ikke har vist sig bæredygtig. 

Jeg har set gode kunstudstillinger i indeværende kalenderår - og såmænd også på ARoS; men i forbindelse med Cardiff/Miller har jeg genfundet lidt af den optimisme, jeg var ved at miste på vegne af en stadig mere blodfattig samtidskunstscene.

Flere svampe


For nyligt nævnte jeg her på blog'en, at jeg havde været ude og samle svampe; og det har jeg såmænd været igen. 

Heldigvis befinder jeg mig som oftest helt alene i skoven under denne proces - og dét er godt, da jeg ikke føler synderlig lyst til at forklare folk, at det indsamlede skal bruges som afsæt for nature mortes med svampe som motiver. 

Én og anden kunne muligvis blive bekymret for, at væksterne skal bruges i en gastronomisk sammenhæng; men det er ikke tilfældet. 

Jeg jagter udelukkende svampe, som ser godt ud - og så må de for dén sags skyld gerne være giftige.

mandag den 24. november 2014

Something strange

"Cardiff og Miller elsker overraskelser, store følelser og åbner fortællinger. Med udstillingen 'Something Strange This Way' tager de os med på en usædvanlig og forunderlig rejse gennem fleretidsdimensionerforestillingsrum og stemninger, hen til de mest besynderlige steder"

Der venter sandsynligvis publikum en helt udsædvanlig oplevelse, når kunstmuseet ARoS i Aahus åbner en udstilling med det canadiske kunstnerpar Janet Cardiff og George Bures Miller. 

Parret er kendt for at øve indflydelse på alle beskuerens sanser; men lyd har ofte været et væsentligt element i kunstnernes udtryk. 

Jeg forventer at være på plads, når der snart er pressemøde på udstillingen, som kan ses på ARoS fra 29. november frem til d. 19. april 2015.

søndag den 23. november 2014

Verden ifølge Carsten Höller

Carsten Höller er blandt andet repræsenteret på kunstmuseet ARoS i Aarhus med dette værk: 'Sphäre (Rosa)' fra 2001

"Jeg kan kun anbefale det til alle unge mennesker, der gerne vil være kunstnere - lad være med at gå på kunstakademiet! Gør noget andet. For det første giver det et rigtig solidt fundament. Og for det andet bliver man nødt til at gøre noget, der skiller en ud - især i dag. Der er så mange om buddet, det må være virkelig vanskeligt. Hvis man er ung, hvid, straight mandlig kunstner, kan man næsten ikke gøre noget værre end at bo og arbejde i Berlin. Det gør alle jo"

Citatet er hentet fra dagbladet Politiken og et interview, som Oliver Stilling har foretaget med den belgisktyske kunstner Carsten Höller (født 1961), der har en baggrund som forsker med speciale i insekter.

lørdag den 22. november 2014

Hundeæde

"Folk klynger sig til deres elendige hundeæde. Det forstår jeg ikke. Det, der ligger i supermarkederne her i Danmark, ville de jo ikke drømme om at sætte tænderne i i Spanien eller Italien, medmindre de var ved at dø af sult"

Udtalelsen er fremsat af digteren Henrik Nordbrandt i dagbladet Politiken i forbindelse med et større interview, og paradoksalt nok få dage efter, at selve symbolet på fedmeepidemien i kongeriget, stegt flæsk med persillesovs (på billedet i en udgave med rødbeder), af Fødevareministeriet er kåret som Danmarks nationalret. 

Dog efter en afstemning foretaget af et mindre udsnit af befolkningen.

torsdag den 20. november 2014

mandag den 17. november 2014

Velbesøgt fernisering







Som jeg tidligere har nævnt på blog'en her, var ferniseringen på udstillingen Grafik på Vilhelmsdal velbesøgt. Herover nogle fotos fra begivenheden. 

Billederne er taget af Annette Smed.

søndag den 16. november 2014

Grafik på Vilhelmsdal åben

Min repræsentation på Grafik på Vilhelmsdal. Det burde fremgå klart, at billedet er taget under ferniseringen (foto: Lars Bay)

Fra åbningen af Grafik på Vilhelmsdal. Fra venstre ses Joe Ingvartsen, Elin Neumann, Anne Bonefeld (åbningstaler og formand for kulturudvalget ved Odder Kommune), Lars Svanholm, Peder Stougaard og Kate Nilsson (foto: Lars Bay

Udstillingen Grafik på Vilhelmsdal er nu åben, og på adressen Tisetvej 116, Malling (fra Aarhus ad Oddervej) kan man indtil d. 15. december se eksempler på grafiske arbejder af - foruden mig selv - Joe Ingvartsen, Kate Nilsson, Peder Stougaard, Elin Neumann og Knud Odde. 

Udstillingslokalet på Vilhelmsdal har åbent for publikum fredage kl. 15-17 samt lørdage og søndage kl. 10-17. 

Ferniseringen fandt sted lørdag d. 15. november - og var pænt velbesøgt. Selv deltager jeg i udstillingen med 14 af mine nyeste grafiske arbejder. Disse kan altså nu ses på Vilhelmsdal.

fredag den 14. november 2014

Kunsten ifølge Mølstrøm

"Jeg vil foreslå Den Frie, at de, til næste efterårsudstilling, sammensætter en jury, som ikke interesserer sig for kunst. Folk som i deres professionelle liv arbejder med noget helt andet, og som på den måde kan repræsentere den brede befolkning og sikre, at den kunst, der bliver udvalgt, vedrører samfundet som helhed"


Citatet herover er et uddrag af en leder i Kunstavisen, hvor en af avisens skribenter går i rette med kunstscenens elitære principper. 

Søren Mølstrøm har tidligere været fremme i medierne med relevante indslag om bl.a. kønskvoteringen i kunstverdenen; men i forbindelse med den aktuelle artikel hopper kæden af hos skribenten, som altså foreslår, at institutionen Kunstnernes Efterårsudstilling - som ganske vist har til huse i Den Frie Udstillings Bygning i København, men som fungerer på egne præmissser med en selvstændig bestyrelse - vælger et antal censorer, som IKKE interesserer sig for kunst. 

Jeg forstår det således, at disse lægfolk, efter Mølstrøms opfattelse, skal fungere sammen med de kunstfaglige repræsentanter i den pågældende jury; og i så fald bliver udvælgelsen af værker til KE med garanti på netop de kunstfagliges betingelser, da en "ikke kunstinteresseret" sandsynligvis aldrig ville kunne bidrage med blot ét eneste fornuftigt argument for at et værk skal antages eller kasseres. 

Jeg vælger at opfatte Mølstrøms indlæg i Kunstavisen som en provokatorisk spøg, som skal ses i forlængelse af den megen debat, der har været i de seneste år vedrørende, hvordan kunstinstitutionerne formulerer idéerne omkring deres udstillinger. Formuleringer, der ofte forekommer elitære, indspiste og unødigt komplicerede.

Søren Mølstrøm erklærer blandt andet, at Kim Larsen er en af landets største kunstnere, og dette begrundet i sangerens folkelighed. Det er dog ikke Larsen, men Mølstrøm, der ses på billedet herover.

Udvidelse indvies på Den Frie


"Det hele står og dirrer mellem erindringen om, hvad der var, og forestillingen om det, som bliver. Det er det, der gør Willumsens fredede bygning levende; spændingen mellem de 100 år gamle sale, ny eksperimenterende kunst og nu en moderne udvidelse, der nænsomt føjer sig ind under det bastionlignende fundament"

Citatet er hentet fra Karsten R.S. Ifversens fem-hjertede anmeldelse i dagbladet Politiken af den nye underjordiske tilbygning til Den Frie Udstillings Bygning på Østerbro i København. 

I en supplerende artikel antyder skribenten, at ca. 30.000 mennesker passerer forbi udstillingsbygningen dagligt; og at man gerne ser dette tal som antallet af besøgende på Den Frie - på årsplan. 

Nu har man under alle omstændigheder tilført Willumsens fredede bygning en ekstra dimension ved at udgrave krybekælderen under udstillingsbygningen og her indrette nye udstillingsrum samt caféfaciliteter blandt meget andet. 

Arkitekten bag den omfattende tilbygning er Bente Lange, som kender Den Frie ud og ind, og i forbindelse med åbningen af tilbygningen udtaler hun til Politiken: "Den Frie er blevet en fin gammel hvidhåret dame på en moderne scooter". 

I øvrigt åbner Den Frie samtidigt med indvielsen af tilbygningen en udstilling med den engelsk/amerikanske konceptkunstner Susan Hiller (det lille billede). Denne udstilling er blevet omtalt på den internationale kunstportal Artdaily, så der er fokus på Den Frie i disse dage - også på globalt niveau.

onsdag den 12. november 2014

Ekspressionisme for fuld musik

Teksten i overskriften her er identisk med den, som optræder i Jesper Bruun Rasmussens forord i kataloget til årets næste store auktion med moderne kunst i auktionshuset Bruun Rasmussen til december. 

Mere præcist finder auktionen sted d. 8. og 9. december i auktionshuset i Bredgade i København, og hvis man skulle være nysgerrig på hvilke værker, der kommer under hammeren, er der eftersyn i dagene 20.-24. november. 

Det vil fordre al for megen plads, hvis jeg skulle beskrive, hvilke kunstnere, der bliver repræsenteret på auktionen; men jeg siger ikke for meget, hvis jeg antyder, at der bliver tale om kunstværker helt tilbage fra modernismens barndom til kunstnere fra den aktuelle samtidskunstscene. 

En ting, jeg til stadighed undrer mig over, er at det endnu er muligt at samle et ikke beskedent udsnit af Cobra-kunst til disse auktioner. 

Værket, der illustrerer denne blog er dog et maleri af Mogens Andersen.

tirsdag den 11. november 2014

GIGANT-isk

"Ingen anden kunne som han gå ombord i kroppen og spænde dens dramaer ud til bristepunktet. I hans kunst kom både de naturalistiske og de abstrakte kvaliteter til syne. På sin på en gang kærlige og hensynsløse facon tvang han de smertefulde fortællinger ud af kødet, gjorde det sjæleligt"

Trine Rytter Andersen har svært ved at skjule sin begejstring for udstillingerne 'GIGANT' der viser adskillige perspektiver af Svend Wiig Hansens kunstneriske metoder. 

Citatet er hentet fra Trine Rytters anmeldelse på portalen Kunsten.nu

Udstillingsserien med Wiig Hansen kan ses på HEART og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning samt på Brundlund Slot i Aabenraa frem til d. 11. januar 2015.

lørdag den 8. november 2014

Positivt om "fjolserne"

"Selv kejser Nero får vi se som et fjols. Døden hovedet, selvportræt med smøg, høj hat og brille-fjols, nonnen og fjolset, grønt lys for fjolset. Pavefjols og fosterfjols. Flertalsfjolser. Ingen går ram forbi. Vi er her alle. Eller kan genfinde os bag fjolserne"

Det er lidt vanskeligt at uddrage en konklusion på Ole Nørlyngs anmeldelse af 'Michael Kvium - Fools' på ARoS via en lille og lidt "fedtet" anmeldelse i Weekendavisen; men Nørlyng slutter dog sin artikel med "De er lidt af et fjols, hvis De ikke ser den udstilling", så anmeldelsen må dog opfattes som overvejende positiv?

fredag den 7. november 2014

'The Next Level' som animationsfilm

Denne animationsfilm præsenterer kunstmuseet ARoS' nye projekt 'The Next Level'.

ARoS - 'The Next Level'

'The Next Level' - det næste niveau - er et projekt, der tager udgangspunkt i en spektakulær udvidelse af kunstmuseet ARoS i Aarhus, der efter planen åbner et nyt udstillingsrum i kulturbyåret 2017. 

Den store udvidelse vil blive gennemført som et underjordisk projekt ud mod området, som grænser op imod Frederiks Allé - altså ved museets syd-østlige ende under den såkaldte "Officersplads". 

Som en del af udvidelsen vil der blive udført en installation af den verdensberømte amerikanske installationskunstner James Turell, og jeg havde nok en fornemmelse af, at der var noget stort i støbeskeen, da jeg erfarede, at museets direktør Erlend Høyersten tidligere på året aflagde Turell et besøg i USA. 

Projektet har et startbudget på 100 millioner kroner, og disse penge er doneret af Købmand Hermann Sallings Fond. 

Man kan næsten sige at James Turell's kugleformede, sfæriske lysinstallation - sådan præsenteres den i museets pressemeddelelse - kommer til at fremstå som et underjordisk modstykke til Olafur Eliassons regnbue på ARoS' tag. 

Med dette projekt påregner ARoS for alvor at indskrive sig i rækken af toneangivende museer på verdensplan. 

Det nye udstillingsrum bliver på 1400 kvadratmeter med tilhørende magasiner. Det samlede budget for projektet lyder på kr. 350 millioner. 

onsdag den 5. november 2014

Fra skovbunden



Jeg har været ude og samle svampe! Disse indsamlinger er ikke til at spise, da jeg ikke kan kende forskel på en fluesvamp og en støvbold... Og dog? Det kunne jeg måske godt, hvis det kom an på en prøve. 

Der gror mange interessante ting i skovbunden på denne fugtige årstid, og nogle af dem har jeg puttet i en pose og hjemtaget til værkstedet. 

Dvs. nogle af svampene var fuldstændig smattet sammen, da jeg skulle fiske dem op af posen; men lidt blev der da tilbage.

Neil Young som kunstner


Der er ikke noget nyt i, at musikere, sangere og/eller komponister springer ud som kunstnere. Der er set adskillige eksempler på, at koryfæer inden for rock'en har haft succes med at frembringe det ene mere eller mindre talentfulde værk efter det andet. 

Herhjemme er et oplagt eksempel den koloristforvirrede sanger Johnny Madsen fra Fanø - og for ikke det skal være løgn har hans navnebror med efternavnet Reimar efter sigende også fundet interesse i maleriet. Sikke en fest? 

Internationalt er det nok Bob Dylan, der har vakt mest opmærksomhed - bl.a. med en udstilling på Statens Museum for Kunst. 

For nyligt udgav Neil Young (det øverste billede) en selvbiografi - og dette litterære værk er sandsynligvis den mest ubehjælpsomme livsbeskrivelse, som JEG i hvert fald mindes at have læst. 

Den litterære begrænsning forhindrer dog ikke Young i at udstille som billedkunstner. Aktuelt er det Robert Berman Gallery i Santa Monica, Californien, der udstiller en serie akvareller af Neil Young. 

Kunstnerens fascination for automobiler kommer klart til udtryk i motiverne. Om det er godt eller dårligt, vil jeg ikke komme nærmere ind på; men mon ikke Youngs indflydelse som musiker og sanger har været medvirkende til, at udstillingen er kommet på plads? 

Samme galleri har i øvrigt trompet-ekvilibristen Herb Alpert i sin stald. Alpert har i de senere år haft en vis succes som skulptør.

tirsdag den 4. november 2014

Barndommens land



Jeg føler egentlig ikke nogen speciel tilknytning omkring stedet, hvor jeg er vokset op; men når man alligevel er på en form for "bjergbestigning" i Søhøjlandet omkring Silkeborg, er det da nærliggende at tage et par snapshots fra 103 meter høje Sindbjerg ud over "barndommens land", som i det aktuelle tilælde er Sejs - ca. fem kilometer sydøst for Silkeborg

25-året for Murens fald

Om få dage er det 25 år siden, at muren, der delte Berlin i en øst- og en vestzone, blev gennembrudt og Tyskland dermed blev genforenet. Dette bliver naturligvis fejret i den tyske hovedstad, hvilket klart er væsentligt. 

Der findes da også forskellige mindesmærker i nogle af de områder, der udgjorde grænsen mellem Øst- og Vestberlin. Berlin er en millionby; men skal man opleve et autentisk eksempel på delingen af Tyskland, skal man til den lille landsby (billedet) Mödlareuth, der er beliggende midt i grænsen mellem delstaterne Thüringen og Bayern. 

Af samme årsag blev byen også delt mellem Vesttyskland og DDR; og det var i flere år intet problem, da beboere i vest kunne gå i skole og passe deres jobs i øst. 

Denne trafik sluttede imidlertid i 1966, da østtyskerne byggede en mur, der delte den lille by. Dermed var familier afskåret fra at være sammen på samme måde, som man oplevede det i Berlin. 

Hvad der gør Mödlareuth interessant i dag, er at man har bibeholdt den ikke særligt charmerende betonmur og stort set alle vagttårne, der således stadig præger landskabet. Alt dét er en del af et museum, som i et historisk perspektiv belyser perioden, hvor Tyskland bestod af to meget forskelligartede nationer. 

Museet hedder Deutch-Deutches Museum Mödlareuth, og har en hjemmeside, der kan ses HER>

mandag den 3. november 2014

Kvium om Kvium

"Dét der er mærkeligt! Dét der er forkert! Dén der person er grim... Det ser underligt ud! Og det har jeg oplevet utallige gange, at når folk ser de her malerier, så siger de "nej! Det ligner min genbo!" eller "det ligner min ovenbo!" Det er faktisk meget sjældent, de siger "det ligner mig selv!"

Blandt meget andet udtalte billedkunstneren Michael Kvium dette i forbindelse med et interview i DR's Kultursøndag for nyligt. 

Baggrunden for dette citat er naturligvis den store udstilling 'Fools' med kunstneren på kunstmuseet ARoS

Ud over 'Fools'-udstillingen fortæller Kvium en masse om sit liv og sit virke som maler samt ikke mindst hans motivverden, som bør være de fleste kunstinteresserede bekendt. 

Udsendelsen ligger som podcast på Internettet og kan høres HER>

søndag den 2. november 2014