I forsvar for Kluge

Britiske, amerikanske og canadiske medier citeres på nettet for at mene, at kongefamiliens medlemmer i Thomas Kluges portræt ”minder mere om dæmoner end om rigtige mennesker”. Hjemmesiderne Reddit og Buzzfeed har ”gjort opmærksom på ligheden mellem maleriet af kongefamilien og gyserfilmplakater”. Netavisen The Hoffington Post hæfter sig mest ved portrættet af Prins Christian: ”Stakkels Prins Christian, som normalt ser så sød og munter ud, står forrest og minder mest af alt om en af tvillingerne fra ’Ondskabens Hotel’”.

 

Preben Winther – skribent på Kunstavisen – er mildest talt fornærmet over de relativt negative anmeldelser af Thomas Kluges for nyligt afslørede maleri af den kongelige familie.

 

Han ser de kritiske kommentarer som et udslag af jantelov og priser nærmest Thomas Kluge som et af nutidens største genier på kunstscenen.

 

Hoffington Post, som der refereres til i citatet fra Kunstavisens hjemmeside herover, rammer dog ganske præcist – og under alle omstændigheder sætter kommentaren da fokus på Stanley Kubricks mesterværk.

 

På billedet, som er et beskedent udsnit af maleriet, ses kunstneren, der ubeskedent har implementeret sig selv i kompositionen.

Mattinens gavludsmykning på Nørrebrogade vandaliseret

En af de offentlige udsmykninger, jeg altid glæder mig over, når jeg besøger Nørrebro i København, er Seppo Mattinens gavlmaleri ved Fakta på hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborgsgade.

Jeg synes altid, den har været der, men kunne læse på Politikens hjemmeside, at motivet med den cyklende pige er malet i begyndelsen af 90’erne.

Men det afholder ikke gadens røvhuller fra at ødelægge det fine gavlmaleri. Nu er den underste del af motivet blevet overmalet af disse vandaler, som ingen sandsynligvis vil røre end finger for at forsøge at pågribe?

Det kunne ellers være smukt om barbarerne selv fik lov at fjerne det blå maling fra Mattinens værk – eller betale de omkostninger, der måtte være forbundet med dette meningsløse og skandaløse hærværk.

Ifølge Politiken udtaler ejeren af ejendommen, at man ikke har tænkt sig at forfølge sagen – eller endsige få kunstværket renoveret. En repræsentant for den andelsforening, der ejer ejendommen og dermed gavlmaleriet har ingen intentioner om at søge midler til en restaurering. For som han siger: ”Det vil være omsonst, da området er et yndet mål for graffiti-malere”.

Havde det været et IC4-tog, var det nok en anden sag?

Tal R's 'Rumdi Rumdi Rumdi'

Hvor Tal R (som bekendt udstillingsaktuel på Kunstmuseet ARoS med udstillingen ’The Virgin’) har fået idéen til titlen på den store collage ’Rumdi Rumdi Rumdi’, er han selv dårligt klar over.

I kataloget til udstillingen ’The Virgin’ er værket således også berammet til at være skabt i perioden 1989-2013, og dét perspektiv forklarer nok kunstnerens svigtende hukommelse omkring titlen.

Ikke desto mindre står netop denne collage stærkt som et eksempel på Tal R’s metode – nemlig at udføre sin idé, og dermed i bund og grund miste interessen for den.

Jeg har produceret en lille film om netop det pågældende værk, og her forklarer Tal R om nogle af sine bevæggrunde for at lave præcist dén slags kunstværker – hvilket han så ikke gør længere…

Polak bliver leder af Documenta 14

Der er ingen tvivl om, at posten som kunstnerisk leder og chefkurator på kunstudstillingen Documenta, der afholdes i den tyske by Kassel hvert femte år, er en af de mest prestigefyldte på kunstscenen i dag.

Alene dét at lederen af den sidste udgave af Documenta, som fandt sted i 2012, blev kåret samme år som den mest indflydelsesrige person i det internationale kunstmiljø af tidsskriftet ArtReview, siger vel en del.

Næste udgave af Documenta finder sted i 2017 – og nu har man fra bestyrelsen valgt den person, der skal stå i spidsen for den store begivenhed til den tid. Man har valgt den 43-årige polske direktør og chefkurator fra Kunsthalle Basel, Adam Szymczyk, til den store opgave. 

Documenta 14 finder sted i perioden 10. juni-17. september 2017 i Kassel.

Tal R med fuldt tryk på

Jeg har netop været til pressemøde på udstillingen ’The Virgin’ der viser den danske billedkunstner Tal R (født 1967) i fuld udfoldelse på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Og når jeg skriver ”med fuldt tryk på” i overskriften skal det tages i dén grad bogstaveligt.

Sjældent har jeg oplevet et bombardement, som det man har iscenesat på museet i forbindelse med denne udstilling. Man kunne måske godt antyde, at netop iscenesættelsen giver de enkelte værker en styrke, som er svært at vurdere, om de reelt besidder; men det er faktisk fuldstændigt ligegyldigt, da man bliver godt underholdt i rummet på ARoS’ Niveau 1.

Underholdt blev de fremmødte pressefolk på pressemødet også, da Tal R beskrev sin udstilling meget engageret.

Kunstneren er en blændende formidler – og jeg fik da også lige vekslet et par ord med ham om en opdagelse, jeg gjorde for et par år siden – nemlig at han og jeg samtidigt udstillede på Charlottenborgs Forårsudstilling for omkring 20 år siden.

”Verden er lille!” sagde kunstneren, inden jeg forlod ARoS efter at jeg havde studeret udstillingen grundigt med henblik på en længere beskrivelse, som er beregnet på et dansk kunsttidsskrift.

The Virgin - the movie

”Portrættet af Tal R indeholder helt bestemt en række basale informationer om hans arbejdsmetode, familiebaggrund, civilstand og berømmelse. Men alt fortælles i et overraskende, underholdende, stramt og poetisk filmsprog, hvori farvevalg, kompositioner, lyd og grafik alt sammen bruges til at tegne portrættet”

 

Det er ikke så ofte, jeg bringer uddrag fra filmanmeldelser på denne side; men når det drejer sig om filmen ’The Virgin’ af Daniel Dencik om og med billedkunstneren Tal R, gør jeg naturligvis en undtagelse.

 

Citatet herover stammer fra Dorte Hygum Sørensens anmeldelse i Politikens filmtillæg, og jeg har faktisk lige set filmen i forbindelse med mit besøg på kunstmuseet ARoS, hvor der netop har været pressemøde på den store Tal R-udstilling med samme titel som filmen.

 

Fire ud af seks hjerter til filmen i Politiken...

Monsterportræt af kongefamilien

Maleren Thomas Kluge har for længst indskrevet sig i rækken af kongelige hofleverandører. Årsagen skal sandsynligvis findes i, at kunstneren besidder en klassisk teknik, som passer fint ind i, hvordan man forventer de kongelige gengivet.

Imidlertid kan man godt sætte spørgsmålstegn ved Kluges metode, når man ser et helt nyproduceret maleri, hvor hele den kongelige familie optræder på samme billede. Dette er angiveligt ikke sket, siden Klør Konge var knægt?

Maleriet af den kongelige familie er faktisk lidt uhyggeligt – og dét skal kunstneren såmænd ikke høre noget for; men kompositionen fremstår klart ubehjælpsom og personer i familien optræder nærmest gengivet som retarderede monstre.

Dette føjer sandsynligvis noget til den underholdningsværdi, der i de seneste år har været forbundet med Kongehuset? Ikke mindst eksemplificeret ved dronningens og prinsens udstilling af hobbykunst på kunstmuseet ARoS i Aarhus.

Jorn/Pollock på Louisiana

Jackson Pollock: Maleri, 1953-54, 40 x 52,1 cm. Museum of Modern Art, New York, gave fra Mr. og Mrs.
Ira Haupt (pressefoto: Scala Archives/Louisiana

”Det er billederne – og de facetter både udstillingen i Humlebæk og i Silkeborg føjer til billedet af Jorn og den måde, hvorpå han lod sig inspirere af andre store kunstnere. Netop for at nå frem til noget, der var hans udsagn om, hvad kunst er, og hvordan relationen mellem kunst og samfund kunne være. For gode kunstnere kopierer ikke. De stjæler med arme og ben. De to udstillinger viser, hvorfor det var en god idé for Asger Jorns vedkommende”

 

Antyder Torben Weirup via sin anmeldelse i Berlingske, hvorfra citatet herover er hentet, at Asger Jorn var en gemen epigon, der ragede til sig af andre kunstneres udtryk?

 

Under alle omstændigheder er det svært at lade være med at lave direkte sammenligninger, når museer (Museum Jorn i Silkeborg og Louisiana i Humlebæk) udstiller Jorn sammen med henholdsvis Picasso og Jackson Pollock.

 

Falder den danske maler igennem i samspillet med sine to verdensberømte kollegaer? Jeg har kun set udstillingen i Silkeborg, og her er det i nogen grad tilfældet.

 

Om det samme gælder i forbindelse med udstillingen på Louisiana, vil jeg glæde mig til at finde ud af i nær fremtid. Den udstilling løber i hvert fald frem til d. 23. februar

Dylan - nu i jern!

”På trods af, at Bob Dylan har været en engageret billedkunstner gennem fire årtier, vil denne udstilling kaste nyt lys over en af verdens vigtigste og mest indflydelsesrige kulturpersonligheder i vor tid. Disse jernskulpturer viser hans grænseløse kreativitet og talent”

 

Således udtaler lederen af Halcyon Gallery, Paul Green, i forbindelse med en udstilling, der åbner i disse dage på udstillingsstedet i London.

 

Udstillingen viser jernskulpturer af den verdensberømte sanger og sangskriver, der – som det fremgår af citatet – tillige beskæftiger sig indgående med billedkunst.

 

For få år siden kunne man se et udsnit af sangerens malerier på Statens Museum for Kunst. Og imens er Dylan stadig i gang med sin ”never ending World Tour”, der for nylig bragte ham til København, hvor han spillede to udsolgte koncerter på Falkoner Scenen

Eriksens skyggespejl

”Bjørn Eriksen udforsker maleriets muligheder og den evige udfordring er at skabe en figur, der spejler, der griber, der har resonans. Hvor meget eller hvor lidt skal der til? Med få strøg antydes en håndstilling, og det er ikke sikkert, at publikum overhovedet studser over det, så rent er udtrykket”.

 

Således skriver Inge Schjødt blandt andet om maleren Bjørn Eriksens udstilling ’Skyggespejlet’ i Kunstavisens webudgave. Udstillingen finder – som tidligere nævnt på siden her – sted i Galleri Hegnhøj & Blyme på adressen Gothersgade 97 i København. Her kan den ses frem til d. 27. november.

Kurt Trampedach 1943-2013

”Hans forhistorie rummede alle elementer af storhed og fald, succes og undergang, penge og skilsmisse, alkohol og afholdenhed, misbrug af talent, misundelse, smækkede døre og brændte broer”

 

Blandt andet sådan beskriver Torben Weirup maleren Kurt Trampedach, der døde i tirsdags i sit hjem i Sydfrankrig, i sin nekrolog i Berlingske.

 

Som silkeborgenser kunne man i en årrække følge Trampedachs kunstneriske ud- og indvikling, da han ofte udstillede hos Galerie Moderne i byen, men i de seneste år var der ret stille om den karismatiske kunstner, der slog igennem som ung på 60’ernes kunstscene.

 

I den periode købte nogle af landets fremmeste kunstmuseer flittigt af hans værker – og han er rigt repræsenteret på blandt andet Statens Museum for Kunst. Kurt Trampedach blev 70 år gammel.

 

Maleriet, der er gengivet til højre har titlen 'Gående mand', og befinder sig på museet Kunsten i Aalborg.

Mere end trekvart milliard for Francis Bacon

Jeg ved ikke, om det er helt fair at sige, at Francis Bacon har slået auktionsrekorden med hensyn til hammerslag over et kunstværk?

Ganske vist har ’Three Studies of Lucian Freud’ netop på Christie’s auktioner i New York slået rekorden; men da der i princippet er tale om tre malerier, må en version af Edvard Munchs ’Skrig’ vel stadig stå for det højeste hammerslag i forhold til et enkeltstående kunstværk?

Det er også ligemeget! De 142.405.000 dollars som værket indbragte, må alligevel siges at være en pæn sum penge – og for dem, der ikke er inde i valutakurserne, kan jeg oplyse at beløbet svarer til et pænt stykke over trekvart milliard udmålt i danske kroner: 790.452.702,49 for at være helt nøjagtig – med den i momentet gældende valutakurs.

"Hvorfor blev du ikke fotograf?"

Vejret var dejligt på denne efterårs-novemberdag, så jeg gik en tur med kameraet. Billederne lagde jeg ud på Facebook i sort-hvid, hvorefter en professionel fotograf som kommentar stillede spørgsmålet: "Hvorfor blev du ikke fotograf?"

Svaret er klart og enkelt: Jeg fandt det alt for teknisk med eksponeringstider, blænde ISO og/eller ASA-værdier samt mørkekammerteknik, som jeg ikke kunne overskue.

I dag hygger jeg mig med eksponeringstider, blænde, ISO-værdier og PhotoShop. Livet er skønt - og digitalt!

Jeg vælger i øvrigt at opfatte fotografens kommentar som et kompliment...

En slags henrettelse

”At se sig selv på film er grusomt. Og Daniel Dencik, som har lavet filmen, er født sadist. Han snakker med folk, der kender mig fra tidligere. Han opsøger folk, jeg har moppet som barn. Det er en slags henrettelse”

 

Efter, at have læst interviewet i Politiken, som citatet herover stammer fra, med billedkunstneren Tal R, bliver jeg faktisk ret nysgerrig med hensyn til en ny dokumentarfilm om kunstneren, som tillige er hovedperson i en udstilling på kunstmuseet ARoS.

 

Udstilling og film bærer samme titel – nemlig ’The Virgin’. Udstillingen åbner d. 23. november, og skal man tro forskellige updates på ARoS’ Facebook-profil, bliver der tale om en omfattende sag.

 

De kører værker ind i en lind strøm!

Fem hjerter til 'Director's Choise'

”I kunstverdenen er gårsdagens provokation ofte morgendagens dekoration. Kunst må gerne være det meste, blot ikke pæn, kedelig og udtryk for den gode smag. Det gør ikke engang noget, hvis kunst også går hen og bliver helt skæv”

 

Citatet herover skulle gerne være en del af beskrivelsen af den afgående direktør for kunstmuseet ARoS, Jens Erik Sørensen. Det er et – kort – uddrag af Peter Michael Hornungs fem-hjertede anmeldelse i Politiken af udstillingen ’Director’s Choise’, som finder sted netop nu på museet og frem til nytår.

 

I samme anmeldelse påpeger Hornung, at Sørensen – til dagligt blot kaldet ”JES” – går over i historien som den danske museumsdirektør, hvis afgang har givet anledning til flest afskedsudstillinger. Her nævnes ’Kay Christensen – det evige eventyr’ (som jeg ikke selv har fået set endnu), ’Pas de deux Royal’ (som jeg også har til gode) og ’Tal R – The Virgin’ (som åbner snart – og som jeg glæder mig til).

 

Selv om JES udspiller sin rolle på ARoS, er det nok tvivlsomt, om han samtidigt udspiller sin rolle på den danske kunstscene.

 

Hans efterfølger hedder Erlend Høyersten – og kommer fra Norge.

Bjørn Eriksen udstillingsaktuel

For nyligt kunne jeg fortælle om maleren Jonna Pedersens udstilling hos Galleri Hegnhøj & Blyme i det centrale København.

Nu præsenterer galleriet imidlertid kunstneren, som Jonna Pedersen deler hjem og atelier med, nemlig maleren Bjørn Eriksen, der beskæftiger sig med tolkninger af mennesket på udstillingen ’Skyggespejlet’.  

Udstillingen kan ses på Galleri Hegnhøj & Blyme i Gothersgade frem til d. 27. november.

Der var prominent besøg, da Bjørn Eriksen åbnede sin udstilling i Galleri Hegnhøj & Blyme. Her fortæller kunstneren om sine malerier til filmmanden og forfatteren m.m. Jørgen Leth, der som bekendt er aktuel med en film om billedkunstneren John Kørner.

Roma-skitser

Jeg lavede en lille serie raderinger, da vi var i Rom i 2006.

Imidlertid tegnede jeg også en del under det korte besøg i den italienske hovedstad, og en del af disse tegninger/skitser blev ligesom raderingerne lavet på Piazza Farnese.

Det er der en årsag til: Jeg blev ganske enkelt ”parkeret” på piazza’en, mens fruen gik på opdagelse i det nærliggende marked på Campo de Fiori. Og så gløder blyant og radernål.

Jeg tegner meget

Jeg er netop blevet indbudt til at udstille på Vilhelmsdal i nærheden af Malling syd for Aarhus.

Udstillingen bliver en videreførelse af en udstilling – ’Grafik på Vilhelmsdal’ – som jeg deltog i for et par år siden. Der er samtidigt god tid, da den aktuelle udstilling skal finde sted i november 2014.

Det er fint med en lang forberedelsestid, da jeg gerne vil præsentere nogle nye grafiske arbejder på udstillingen.

Foreløbigt tegner jeg en hel del, og motiverne har afsæt i de bunker af forskellige effekter, der hober sig op på kontor og værksted i forbindelse med en omfattende oprydningsproces. Jeg kalder disse tegninger for ”Nature Morte”, og de repræsenterer et skifte i mine motivvalg i forhold til de mange værker med bogstaver og ord, jeg har produceret siden 2008.

Det er altid – i hvert fald for mig – godt at udvikle nye motiviske tanker med at tegne. Det giver et godt afsæt til nye malerier og grafiske arbejder.

Tal R - The Virgin

Tal R: ’Baby’, oliepastel på papir, 2011, 77 x 108 cm. (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

På udstillingen ’Tal R – The Virgin’ kombineres over 30 af Tal R’s seneste store malerier med en næsten encyklopædisk samling af tegninger, grafik og monumentale collager, hvoraf nogle er skabt særligt til udstillingen på ARoS. Udstillingen tegner et billede af en nysgerrig og legende kunstner, for hvem en afslutning altid er lig med en ny begyndelse, og hvor et besteget bjerg altid udgør foden af et nyt”

 

Blandt andet sådan skriver kunstmuseet ARoS i Aarhus i pressemeddelelsen om den kommende udstilling, der åbner om kort tid, med Tal R som hovedperson.

 

Jeg har tilmeldt mig pressemødet, så det er vel unødvendigt at nævne, at der kommer meget mere på bloggen her om udstillingen senere.

Jorn og Pollock

”Der kan ikke være tvivl om, at Jorn, da han så sent som i 1959 for første gang ser rigtige Pollock-værker, har beundret dennes evne til at udvikle et nyt formsprog. Men han har også været opmærksom på den kommercielle og nationale mission. Jorn står selv midt i sit internationale gennembrud, og han er vagtsom over for hvad pengene kan gøre ved ham og hans kunst”

 

På kunstmuseet Louisiana i Humlebæk har man som bekendt fået den glimrende idé at parre Asger Jorn med den amerikanske maler Jackson Pollock (1912-56) og dermed udvide det felt, man kan iagttage Jorns maleri i.

 

I den seneste tid har Museum Jorn i Silkeborg lavet tilsvarende konstruktioner – helt aktuelt med udstillingen Jorn – Picasso, der giver anledning til sammenligninger mellem Jorn og den vel nok mest indflydelsesrige europæiske kunstner i det 20. århundrede.

 

Udstillingen ’Jorn & Pollock – Revolutionære Veje’ kan ses på Louisiana i tidsrummet 15. november 2013-23. februar 2014.

 

Citatet herover stammer fra kurator Anders Kolds tekst i Louisiana Magasinet.
 

Jackson Pollock: ’Ocean Greyness’, 1953, olie på lærred, Solomon R. Guggenheim Museum, New York (foto: Scala Archives)