Billy Boy kommer til Strib

Aktuelt ved jeg ikke rigtigt hvem Billy Boy er; men det er i hvert fald en kendsgerning, at Jonna Pedersen og Bjørn Eriksen kalder deres fælles udstilling på Galleri Nørballe i Strib lige nord for Middelsfart for ’Billy Boy kommer til byen’. Begge kunstnere vil være gode bekendte af denne blogs læsere og begge arbejder ofte med udgangspunkt i storbyen, hvilket kommer til udtryk på forskellig vis.

Hos Eriksen handler det i langt de fleste tilfælde om byens mennesker og Pedersen arbejder langt mere med maleriet som kulturelle dokumentationer over steder, man måske ikke ville lade indgå i æstetiske konteksts. Jonna Pedersen optrådte for nyligt i TV-programmet ’Kunst i Øjet’ og jeg udstillede sammen med hende i forbindelse med ’Etikette’ i Valby tidligere i år.

Udstillingen i Strib åbner den 4. oktober.

Frandsen på Profilen

Det er sjældent, at man oplever en udstilling på et kunstgalleri, hvor man fornemmer, at det lige så godt kunne foregå på et museum.

Ikke desto mindre er Erik A. Frandsen-udstillingen på Galleri Profilen i Århus en udstilling af en sådan klasse. Måske oven i købet langt mere interessant, fordi den byder på værker af mere overbevisende karakter, end hvad man normalt oplever på gallerier. Her er det ofte blot et outtake fra kunstnerens overskudslager; men det er absolut ikke tilfældet med Frandsen på Galleri Profilen i Århus.

Hermed en opfordring til at se en kvalificeret udstilling af en af dronningerigets fremmeste kunstnere.

Værkstedsdag

Jeg har indført en værkstedformiddag en gang om ugen i forhold til jobbet på Den Kreative Skole. Foreløbigt er torsdag den faste formiddag – og det glæder ikke mindst værkstedskatten Sputnik, der på billedet herover iagttager, at opspændingen af lærred foregår efter de gældende principper.

Alt imens hører jeg på skift Bob Dylan, Nine Inch Nails, Mastodon samt diverse klassiske komponister på kontor og værksted.

Dylan

Han er som bekendt født Robert Zimmermann i 1941; men blevet et levende ikon under navnet Bob Dylan. Derom hersker der ingen tvivl.

For tiden spekuleres i en Nobel-pris i litteratur til sangskriveren; men en kendsgerning er det, at Statens Museum for Kunst til næste år præsenterer Bob Dylan som billedkunstner. Jeg tror dén side af sangerens talent første gang blev eksponeret på pladen ’Self Portrait’. Det var i LP-pladens tid, hvor et pladecover virkeligt VAR noget.

Siden har Dylan angiveligt produceret malerier i en lind strøm og mange af disse er blevet til under den uendelige verdensturné, som sangeren har været på de sidste 11 år. Noget skal pauserne jo fordrives med, når man har rejst kloden rundt flere gange; men når dét er sagt, så glæder jeg mig til med egne øjne at se, hvad legenden kan som billedkunstner.

En koncert har jeg desværre aldrig oplevet – og det skulle efter sigende både kunne blive skuffende og helt fantastisk alt efter mesterens dagsform.

Avisen

Så er månedens Kunstavisen dumpet ind gennem brevsprækken. I september/oktober-udgaven er jeg repræsenteret med artikler om Søren Behnckes udstilling hos Charlotte Fogh i Århus, Niels Reumerts udstilling på Galleriet Jørgen Østergaard i Ikast samt en beskrivelse af Den Internationale Workshop for Billedkunstnere og efterfølgende udstilling i Brande.

I øvrigt rummer avisen interessante reportager fra Randers Kunstmuseum, Arken, Louisiana og Århus Kunstbygning, hvor anmelderen er meget lidt begejstret for ’Being a Queen’. Denne skepsis deler jeg med anmelderen. Til gengæld har jeg selv beskrevet udstillingen ’Materiel Zone i samme institutions underetage.

Det musikalske elastikspring

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg spillede forkert under ’Et Musikalsk Elastikspring’ på Silkeborg Kunstmuseum. Det var også flintrende ligegyldigt, da min hensigt blev fuldt opfyldt – nemlig at anskueliggøre, hvordan musik kan spilles, når en billedkunstner tager instrumentet i egen hånd – og her var min storytelling om Asger Jorns musikalske eksperimenteret af hovedelementerne.

I den forbindelse er jeg meget stolt og glad over, at Susanne Jorn (Asger Jorns datter) var blandt det eksklusive publikum. Og så kom den gamle Fender Telecaster for første gang i de 25 år, den har været i min vartægt, endeligt ud for at blive luftet. (fotos: Annette Smed)

Forberedelse og øvning

For en tiden er radérnåle og pensler blevet skiftet ud med sangtekster og guitarer. Jeg er travlt optaget med at forberede ”Et Musikalsk Elastikspring”, en performance, som finder sted på Silkeborg Kunstmuseum den 10. september kl. 1930. Hvordan dét kommer til at spænde af, er jeg naturligvis meget spændt på. Og dette storyteller-show har samtidigt haft en vis indflydelse på, hvilken musik, jeg har lyttet til i den senere tid. Så har jeg vist ikke røbet for meget?

Heartbeat

Hvis man skal tage preview-partyet på HEART Herning Museum of Contemporary Art som udgangspunkt for museets potentielle succes, synes jeg, at man derude i Herning kan se fremtiden trygt i møde. Det var ganske enkelt et fremragende arrangement, som talte til samtlige fremmødtes sanser på flere måder.

Der var musik, taler, mad, drikke samt naturligvis kunst i alle afskygninger. Det sidste var måske oven i købet dét, der fyldte mindst lige på dén dag; men her er der jo rige muligheder for at få indhentet det forsømte. Jeg vil i hvert fald med stor glæde besøge museet fremover og samtidigt erindre den fantastiske aften, hvor både venner, bekendte og nye bekendtskaber blev truffet. På billedet holder museets direktør Holger Reenberg åbningstale for de mange fremmødte. Han må være en glad mand, når museet åbner officielt den 9. september.

Indian Summer

Galleri Silkeborg i købstaden af samme navn præsenterer i forbindelse med udstillingen ’Indian Summer’ en spændende kunstner, som er født i Kosovo; men nu er bosat i Tyskland. Dalip Kryeziu bevæger sig i et abstrakt univers, der tillader publikum at gå ind i maleriet på en usædvanligt afsøgende måde.

Samtidigt er min egen ophængning fra ’Summer in the City’-udstillingen bevaret i galleriets stueetage. Derfor prøver jeg noget, som også er usædvanligt – nemlig at deltage med de samme værker to udstillinger i træk på samme udstillingssted. Det ser jeg som et signal om, at gallerist Povlsen er meget tilfreds med både arbejder og ophængning.

Udstillingen åbner den 3. september. Samme dag åbner på Copenhart Gallery i Valby en udstilling, hvor jeg er repræsenteret med udelukkende nyere grafiske arbejder.