Jeg havde tilkendegivet, at jeg intet ville lave i sommerferien af kunstnerisk karakter; men på ture rundt i dronningenriget, fik jeg alligevel lavet nogle akvareller ”on location”.
Selv om jeg ikke egenhændigt har set og oplevet Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011 på Koldinghus, har jeg alligevel et rimeligt grundlag at vurdere udstillingen ud fra, da jeg har haft en kvalificeret iagttager til dels at se Biennalen og dels hjembringe et katalog, som jeg netop sidder og studerer.
”Jagger’s ansigt og øjne fortæller, at han er fuldstændigt bevidst om sin egen betydning og den store berømmelse, han nyder på dette tidspunkt, og at der er en stemme inden i ham, der hele tiden hvisker, at han skal blive endnu større, og at ingen eller nogen magt på denne jord kan stoppe ham”
”Mennesket bor i en verden, der er af en sådan orden, at den kan bebos. Det betyder ikke, at alle steder er lige beboelige. Sahara er svær, men ikke umulig, Antarktis måske for besværlig, Danmark i vid udstrækning let, men til gengæld utilgængelig for de fleste. Beboelsen forudsætter plads, men hvordan den skabes, gives og tages, afhænger af, hvordan mennesket formår at være i og tænke over verden”
”På Louisiana er man derfor på besøg i en kunstners laboratorium. Mange skitser har ikke været vist før og er måske heller ikke udført med tanke på at blive det, og et enkelt oliemaleri er ikke nok til at fjerne indtrykket af en udstilling, der især henvender sig til denne kunsts kræsne kendere og feinschmeckere”
"Jeg gik bort over vejen med to venner. Så gik solen ned. Himlen blev pludseligt blodig rød, og jeg følte som et pust af vemod. Jeg standsede og lænede mig til gærdet. Træt til døden. Over den blåsorte fjord lå skyerne som blod og ildtunger. Mine venner gik videre, og jeg stod tilbage skælvende af angst. Jeg følte det store, uendelige skrig igennem naturen"
Akvarellen er et spøjst medie. På den ene side, kan man sætte sig for at gøre tingene så minutiøse som muligt, og på den anden - og det er nok så væsentligt, når man er ude i felten - kan man blot prøve med enkle og intuitive midler at skabe den stemning, som lokaliteten fordrer. Herover ses to views fra Stængehage Strand ved Tisvildeleje mod henholdsvist øst og vest.
Billedet herover ertaget i gangtunnelen under Helsinge Station. Når jeg har valgt netop dette billede som blogillustration, er det simpelthen fordi, jeg ikke kunne finde noget mere interessant i denne lille stationsby på Sjælland. Bevares! Der findes et gadekær, der som den øvrige del af byen er blevet berøvet enhver form for æstetisk indhold. Ellers må man sige, at byen rummer et stort antal benzintanke samt en del pizzariaer og dagligvarebutikker.
Man taler i sagens natur meget om lyset i Skagen pga. skagensmalernes fokus på netop dette fænomen. Ikke desto mindre kunne jeg godt fristes til at give lyset i Tisvildeleje en anelse opmærksomhed. Hvis man ser på lokalitetens historie, vil man opdage, at ikke så få kunstnere gennem tiden har fundet inspiration her. Ingen nævnt - og dermed ingen glemt... Eller rettere: jeg har i skrivende stund glemt de pågældende kunstneres identiteter.
En søndag aften ved Stængehus ved Tisvildeleje. Og det er ikke nær så dramatisk, som det ser ud til. Det er ren PhotoShop... Og i skrivende stund skinner solen fra en skyfri himmel.
Det øverste billede illusterer på glimrende vis, hvor dan den danske sommer ser ud i disse dage. I hvert fald, når det drejer sig om vejret. Et dækkende ord kunne være ”ustadigt”. En trøst i skrivende stund, hvor det bogstaveligt talt står ned i stænger, er at det vel stort set ikke kan blive værre.
I skrivende stund er deltagerne af International Art Workshop i den lille landsby Gludsted i gang med at pakke kufferterne og rejse hjem til deres respektive lande. Workshoppen er slut, og en udstilling er stablet på benene i gymnastiksalen på Gludsted Friskole. Man kan vel ret beset godt antyde, at det må være lidt trist at rejse fra Japan eller Brasilien og arbejde med sine ting i to uger for derefter at få mulighed for at vise resultaterne i selskab med ribber, bomme og tove.
Overskriften skal tages med et gran salt. Sommerferie er der ganske rigtigt og i skrivende stund befinder jeg mig i første uge af denne ferie.
”Jeg vil gerne understrege, at jeg af hele mit hjerte ønsker, at malerierne kan blive hængende på Silkeborg Bibliotek. Sådan som det oprindeligt var Jorns ønske. Men man skal altså bare være klar over, hvad det er, man har med at gøre. Der skal ofres rigtigt mange ressourcer på at vedligeholde kunstværker og opbevare dem under de rette klimatiske forhold”
Ens forfængelige håb, når det drejer sig om sommerferie, har naturligt nok klart afsæt i vejret. Godt vejr og sol fra en skyfri himmel er måske ikke det mest animerende mht. at besøge museer og i det hele taget gå på kunstudstillinger?
