Godt nytår til læsere af blog'en

Nepotismeprincippet i Statens hemmelige kunstfond

Overskriften i Berlingske, der viser, at Statens Kunstfond erkender "svipsere" i forhold til fondens habilitetsprincipper

"I den offentlige forvaltning af statens midler findes der et habilitets-reglement, som vil sige, at har man en personlig eller professionel relation til en ansøger, er man inhabil og skal gå uden for døren i vurderingen af den sag"

Udsagnet er fremsat i Radio24syv af billedkunstneren Morten Rockford Ravn, som føler sig forbigået i forhold til en afvist ansøgning ved Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst. 

Dette har afstedkommet en reaktion hos kunstneren, som efterfølgende har sat sig for at afdække institutionens nepotistiske mekanismer. 

Det har blandt andet afstedkommet en artikel i Berlingske, hvor et par navngivne personer bliver kritiseret for deres rolle i udvalget. 

Sagen har dannet afsæt for et værk, som kunstneren angiveligt har udstillet i København for nyligt, og efterfølgende har han bragt sagen for Ombudsmanden - og hvad der kommer ud af dette initiativ, må vi se, når tid er. 

Jeg mener altid, det er væsentligt at debattere den offentlige forvaltning - og ikke mindst inden for, hvad Jørgen Nash i sin tid kaldte "Statens hemmelige kunstfond", men skal man tage artiklen i Berlingske for pålydende, ser sagen faktisk lidt tynd ud, og kan decideret ses som benzin på nyrindalisternes evigt blussende bål. 

At det sidste er stik imod Rockford Ravns intentioner, bør retfærdighedsvist nævnes.

Peter Doig i London

Peter Doig: 'Red Man (Sings Calypso)', 2017 (foto: Courtesy Michael Werner Gallery, London)

"Disse malerier er helt nye, men for mig fremkalder de poesi, som kunne være skrevet for tusinder af år siden. Den verden, Doig maler, funkler med en indre ild - en ekstatisk vision. Han kan forklare enhver detalje i næsten banale termer. Den Laocoön-lignende figur, der tilsyneladende kæmper med en slange, er i virkeligheden et portræt af en ven, som en dag optrådte med en venlig slange på stranden. Alligevel er alle minder og referencer i Doigs malerier omdannet til et lyst palads af drømme. Her er tale om fantasikunst på allerhøjeste niveau"

Det er fornemme ord i december, som The Guardian's kunstanmelder Jonathan Jones her fremfører vedrørende en udstilling med maleren Peter Doig, som for tiden udstiller i Michael Werners galleri på Upper Brook Street nr. 22 i London. 

Her kan udstillingen - hvis nogen kommer på de kanter - ses frem til d. 17. februar. 

2017 - og al den kunst!

I et år, hvor man i Region Midtjylland og i Aarhus-området har fejret Aarhus' rolle som Europæisk Kulturhovedstad er det vel ikke så underligt, at netop denne begivenhed har præget kunståret 2017.

Heldigvis har der dog også fundet kunstbaserede begivenheder sted uden for Midtjylland, og jeg har samlet en bunke billeder, jeg har taget under mine mange besøg i udstillingsinstitutionerne såvel inden- som udenfor det midtjyske område i året, som her juleaftensdag kører på sidste vers.

Norsk kunstner bortcensureret i Antwerpen

Ole Jørgen Ness: 'Perpetual Elegy', 2017 (udsnit) (foto: Oslo Kunsthandel)

"En måned før den norske kunstner Ole Jørgen Ness skulle udstille værket 'Perpetual Elegy' på Museum De Reede i Antwerpen, blev udstillingen aflyst. Ledelsen ved museet frygtede vistnok for museets rygte og ønskede ikke at udsætte museets mindreårige gæster for værkets potentielle provokatoriske nøgenhed". 

Sådan kunne man for nyligt læse i på den nordiske kunstportal Kunstnytt.no, da den norske kunstner tilsyneladende er blevet udsat for en helt uacceptabel censur i forbindelse med en udstilling på det omtalte belgiske museum. 

Ness viser helt uforståeligt en vis tolerance over for beslutningen under hensyntagen til "kulturforskelle" mellem Norge og Belgien. 

Han er dog - og dét er i hvert fald forståeligt - frustreret over aflysningen, som tydeligt er et resultat af en stadig fremadskridende kropsforskrækkelse i samfundet. At disse forhold nu også spiller ind i museumsmiljøerne, kan man naturligvis kun begræde. 

Sagen har givet anledning til en vis debat i det kunstmiljøet i Norge og værket, som er hele stridens omdrejningspunkt - en tegning på 2 x 17 meter - bliver nu udstillet i Oslo Kunsthandel. 

Samtidigt har kunsthandlen inviteret til et debatforum under overskriften "Bliver kunstrummet trangere?" 

Svaret giver vel sig selv - ikke blot i forhold til den verserende sag, men generelt!

God jul til alle læsere af blog'en

Tæt på juleferie

Inka Sigel: 'Forest Song', 2017. 90 x 100 cm.

Årets sidste anmeldelse er skrevet, og det drejer sig om en udstilling, som for tiden - og frem til d. 11. marts 2018 - kan ses på Odder Museum. 

Her viser maleren Inka Sigel udstillingen 'Flydende grænser', som jeg netop har set. 

Således kan jeg med ro i sindet se frem til jul og nytår og - ikke mindst - 2018.

På spadseretur i nærmiljøet

Der forekommer en almen overbevisning om, at mennesker bør bevæge sig og få pulsen op med jævne mellemrum. 

Jeg vil ikke påstå, at jeg selv er særlig god til den disciplin, men på en frostklar søndag i december travede jeg dog trods alt en tur i landskabet omkring bopælen i tryg nærhed af hjemmet i Silkeborg. 

Akvarellerne herover er et direkte resultat af de iagttagelser, jeg gjorde ved Lyngsø og Almind Sø dén dag.

Formaterne er 41 x 54 cm. og de er malet på Zerkall akvarelpapir.

Forventninger til 2018

Jens Søndergaard: 'Dyrskue', 1953 (foto: HEART/Gunnar Merrild)

Janne Klerk: Stevs Klint, 2009 (pressefoto: Fuglsang Kunstmuseum)

Jeg har tidligere her på blog'en beskrevet, hvad vi som kunstinteresserede kan forvente os af udstillingsprogrammet på kunstmuseerne ARoS og Louisiana i 2018. 

Heldigvis findes der andre udstillingsinstitutioner end de to nævnte, og nu tegner der sig et mønster i hvert fald med hensyn til, hvilke udstillinger, som jeg gerne vil behandle i form af anmeldelser. 

Allerede i januar åbner en udstilling, som jeg i særdeleshed ser frem til, og det drejer sig om Jens Søndergaard, som man kan opleve i kraft af udstillingen 'Farvekraft ad helvede til' på kunstmuseet HEART i Herning. 

Jens Søndergaard blev født samme år som min farmor - i 1895 - og han døde allerede i 1957. 

På trods af en ofte halvkikset malestil blev han i sin samtid en væsentlig skikkelse i det danske kunstmiljø, og hans tidligere hjem og atelier i Fering ved Bovbjerg er i dag museum beliggende i første klitrække ved Vesterhavet. 

Foruden Søndergaard, hvor udstillingen åbner d. 26. januar, har jeg sat kryds ud for Jan Sivertsen på KunstCentretSilkeborg Bad og en fotodokumentarudstilling med billeder af Janne Klerk, som skildrer Danmarks kyster på Skovgaard Museet i Viborg.

Ved udgangen af et kulturhovedstadsår

Jorn/Munch: Edvard Munch. 'Solbad', 1914-15

Vilhelm Lundstrøm. 'Opstilling med to appelsiner', ca. 1938

'The Garden - The Past': John Constable. 'Near Haddon. Derbyshire', u.å.

Jeg var ikke en af dem, der jublede, da Aarhus blev lanceret som Europæisk Kulturhovedstad 2017 for efterhånden en del år tilbage. 

Jeg havde gerne set Sønderborg som kulturhovedstad, men det blev som bekendt Aarhus med hele Region Midtjylland på slæb. 

Jeg vil nu ikke drage kulturhovedstaden ind i sammenhængen, når jeg skal pege på nogle af de udstillinger, som har gjort størst indtryk på mig i det år, som nu går på hæld. 

For det første fordi et par af de bedste ikke fandt sted i det midtjyske område, og for det andet fordi de udstillinger, der har stået stærkt i regionen, sikkert var blevet gennemført alligevel. 

Af de udstillinger, som ikke var forankret i det midtjyske, bør jeg fremhæve Tal R's udstilling på Louisiana og - ikke mindst - den fremragende Vilhelm Lundstrøm-udstilling i Brandts i Odense og på Kunsten i Aalborg. 

Det er usædvanligt, at jeg ser to versioner af den samme udstilling, men det var altså tilfældet i forbindelse med 'Vilhelm Lundstrøm og den gode smag'. 

I forbindelse med kulturhovedstadsåret må jeg fremhæve 'The Garden' på ARoS i Aarhus, men her må jeg først og fremmest pege på den del af konceptet, som tog et historisk blik på billedkunsten. 

'The Garden - The Past' var konceptets store oplevelse, og i forbindelse med 'The Present' og 'The Future' fik ét værk som bekendt alt for megen omtale - og stjal dermed en del af opmærksomheden fra resten af projektet. 

Jeg hentyder naturligvis til Katherina Grosses rødmalede miljø, som i dén grad fik aarhusianerne på barrikaderne - og for den sags skyld Hendes Majestæt Dronning Margrethe. 

Resten af udstillingskonceptet havde tilsyneladende ikke styrke nok til at "overdøve" reaktionerne på Grosses indslag. 

Til sidst vil jeg være lidt lokalpatriotisk og nævne Jorn/Munch-udstillingen på Museum Jorn i Silkeborg. 

Her oplevede jeg og mange andre et lærestykke i, hvordan man kan "parre" to kunstnere uden at det ligner en fortænkt konstruktion. Jeg ved, at ikke alle er enige med mig; men jeg gav udstillingen seks stjerner i sin tid - og så må den jo have været god? 

Jeg bør også lige nævne udstillingsserien 'De Syv Dødssynder', som fandt sted på syv museer i regionen. 

Her vil jeg fremhæve udstillingen med udgangspunkt i "dovenskab" på Glasmuseet i Ebeltoft, hvor to mexicanske kunstnere gav en veloplagt og meget - paradoksalt nok - energisk version af temaet. 

Der var ikke megen minimalistisk stilhed i forbindelse med dén udstilling.

Pop, ekspressionisme, symbolisme og Intermezzo på ARoS i 2018

ARoS 2018: Julian Schnabel. 'A Carrot is a Diamond for a Rabbit', 1990 (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Kunstmuseet ARoS i Aarhus har netop publiceret programmet for 2018, og som sædvanligt kan man se frem til et alsidigt program på museet. 

Således lancerer man i 2018 et nyt koncept, som ligger i forlængelse af de sidste års New Nordic-udstillinger, men nu blot med internationale kunstnere på programmet under fællestitlen 'ARoS Focus - Intermezzo'. 

Disse udstillinger vil jeg naturligvis komme tilbage til, når tiden er inde, men allerede i februar kan man se frem til den britiske filmkunstner Isaac Julien (f. 1960), som viser et tre-skærms værk med titlen 'Western Unions: Small Boats' fra 2007. 

Udenfor dette koncept viser ARoS til april en udstilling med den amerikanske popkunstner James Rosenquist (1933-2017) og hen over sommeren en udstilling med den ægyptiske kunstner Wael Shawky, som kan ses i perioden 19. maj-2.september. 

Fra 29. september og året ud kan man opleve den danske symbolist Agnes Slott-Møller (1862-1937) i et hidtil uset omfang på et dansk museum. 

Fra d. 13. oktober og et godt stykke ind i 2019 udstiller den amerikanske ekspressionist og filminstruktør Julian Schnabel (f. 1951) på ARoS. Her har kunstneren fået helt frie hænder til at skabe en udstilling, der ganske sigende får titlen 'Schnabel by Schnabel'. 

Den udstilling ser jeg i særdeleshed meget frem til, men overordnet set er programmet for 2018 bestemt interessant.

Kuratorisk udvanding?

'Cool, Calm and Collected': Lilibeth Cuenca Rasmussen. Øverst.: 'Octopada', 2017. Videostill. Nederst.: 'Octocoralla/Squid-Scuad Monochrome', 2017. Blæksprutteblæk på silke

"Tilbage står man med en forvirrende udstillingsoplevelse. Cool, Calm and Collected samler mange vægtige og væsentlige kunstnere fra den danske kunstscene, men det kuratoriske koncept udvander undervejs sig selv i et langarmet favntag om både oplagte men også tilfældige og ligefrem malplacerede værker. Derfor overbeviser udstillingen ikke helt som markering af en særskilt cool tendens i dansk samtidskunst efter århundredeskiftet. Heller ikke selv om det hele smøres godt med coolfaktor i et gennemarbejdet udstillingsdesign"

Måske er det direkte chokerende for anmelderen Maria Bordorff, som har anmeldt udstillingen 'Cool, Calm and Collected' på webportalen Kunstkritikk.no, at samtidskunsten rækker ud i adskillige retninger, og glimrer ved fraværet af "rød tråd". 

Personligt finder jeg denne kendsgerning ret befriende. Til gengæld er grundlaget for at lave en udstilling på kunstmuseet ARoS med "coolness" som tematisk overbygning måske en anelse søgt og fortænkt, og af samme årsag er Bordorffs kritik af det kuratoriske element helt berettiget. 

På trods af kritik bør man dog ikke desto mindre begive sig ned i ARoS' Niveau 1 og tage kunstværkerne i øjesyn. 

Der er meget at se på og faktisk også noget at opleve på udstillingen, som kan ses på museet i Aarhus frem til d. 2. april 2018. 

RETRO: Nordsjælland 2000 #2

Tidligere kunne man her på blog'en se et antal tegninger og arbejder i pastelfarver her på siden fra Nordsjælland lavet på en ferietur i 2000. 

Hermed følger 2. del af de små værker fra samme tur. 

Det er faktisk utroligt, hvad jeg fik fra hånden dengang. 

Måske skal årsagen findes i, at ambitionsniveauet ikke var særligt højt, da jeg befandt mig i en helt anden, abstrakt verden i oliemaleriet og grafikken dengang?