Asger Jorn og Le Corbusier i dialog

Med udstillingen 'What moves us? Le Corbusier og Asger Jorn in Art and Architecture' markerer Museum Jorn i Silkeborg, at det den 27. august er 50 år siden, at den schweizisk fødte arkitekt og billedkunstner Le Corbusier - med det oprindelige navn Charles-Édouard Jeanneret-Gris - døde. 

Udstillingen åbner på Museum Jorn d. 12. september og rummer blandt andet et noget - vil hundeelskere måske mene? - bizart indslag. 

På et tidspunkt døde Le Corbusiers yndlingshund, og som en konsekvens heraf fik arkitekten indbundet sit eksemplar af de Cervantes' klassiker Don Quixote i den afdøde hunds skind (billedet). 

Der optræder allerede kritiske kommentarer på Museum Jorns Facebook-profil; men mon ikke museets administrator har fjernet de mest fordømmende? 

Jeg ser frem til at se udstillingen og danne mig min egen mening om parløbet mellem Le Corbusier og Asger Jorn.

AVPD hos Galerie MøllerWitt

Som traditionen påbyder, åbner flere gallerier i Aarhus udstillinger i forbindelse med Aarhus Festuge. 

Disse udstillinger fungerer glimrende som supplement til en uge, hvor fadøllet flyder i floder og dunsten af urin breder sig i Smilets By. 

Der er ikke meget fest over AVPDs udstilling 'Aperture' - og godt det samme. Man kan næsten sige, at udstillingen i sin minimalistiske finish, fungerer som en helle i relation til byens spektakel og larm. 

AVPD dækker over kunstnerduoen Aslak Vibæk og Peter Døssing.

Bemærkelsesværdigt samarbejde

Julie Nord og Peter Land: 'Uanset hvad er det stadig pisseklamt udbrød stilladsarbejderen fortørnet, og så dansede de natten lang' (foto: Charlotte Fogh Gallery)

For det meste oplever man billedkunstnere som meget individuelt forankrede personligheder; men for tiden kan man faktisk opleve en fin udstilling på Charlotte Fogh Gallery i Aarhus, der viser en række fællesværker af to væsentlige kunstnere på samtidskunstscenen. 

Julie Nord og Peter Land har hver især i de seneste år lavet vigtige udstillinger og udsmykninger forskellige steder i landet. 

Udstillingen hos Charlotte Fogh har fået titlen 'Nonsens', men ifølge Peter Land er denne titel måske ikke helt dækkende, da der for det meste er en mening med enhver form for galskab. 

Under alle omstændigheder viser 'Nonsens' en næsten surreel og hylende morsom måde at lave kunst på. 

Udstillingen er stærkt anbefalelsesværdig!

"Den kunstige sø"

Søens officielle navn er i virkeligheden Schoubyes Sø, og den er beliggende umiddelbart øst for Silkeborg - tæt på den nye motorvej mellem Aarhus og Herning. 

Faktisk er søen opstået som konsekvens af et større anlægsarbejde, der fandt sted ved Silkeborg omkring 1960, hvor man skulle bruge en masse jord til opfyldning i forbindelse med anlæggelsen af Ringvejen rundt om byen. 

Indtil da fungerede vejene ind gennem Silkeborg som hovedfærdselsårer for trafikken fra Aarhus til Herning. 

Det er lidt mærkeligt at tænke på, at der for længst er anlagt gågader, hvor trafikken dengang buldrede igennem midtbyen. 

ARoS afskediger nøglemedarbejder

Ifølge JP Aarhus har kunstmuseet ARoS afskediget museets tidligere kommunikationschef og nuværende branding- og businesschef Bjarne Bækgaard (billedet). 

Ifølge museets direktør, Erlend Høyersten, har man valgt denne løsning, da man fremover vil skære museets ledelse ned fra fire til tre personer. 

Bjarne Bækgaard har - foruden sine daglige opgaver - hidtil siddet i institutionens ledelse. Bækgaard har været ansat på ARoS, siden museet åbnede i 2004, og hans job som kommunikationsansvarlig er allerede blevet overtaget af Anne Riis. 

Museets ledelse vil fremover bestå af direktør Erlend Høyersten, overinspektør Marie Nipper samt administrationschef Henrik Ochsner. 

Bækgaards stilling er nedlagt, og ændringerne i organisationen træder i kraft med omgående virkning. 

Jeg har i de år, Bjarne Bækgaard har været ansat på museet, haft et forbilledligt samarbejde med ham i min egenskab af skribent på flere medier, og jeg er meget overrasket  og ærgelig over, at han nu er blevet afskediget.

Originalt Dylan-manuskript på auktion

Det originale manuskript til 'A Hard Rain's A-Gonna Fall' (foto: Sotheby's

I filmen Don't Look Back, der er optaget på en turné med Bob Dylan i England en gang i 60'erne, ser man Dylan sidde og skrive på en skrivemaskine. Han har tilsyneladende fået idéen til en ny sang. 

Det samme gjorde han i 1962, da han til dels på maskine skrev teksten til 'A Hard Rain's A-Gonna Fall' i et lokale over Gaslight Folk Club i New York. 

Nu er det oprindelige manuskript dukket op, og som man ofte oplever det med denne slags enestående dokumenter, er det indleveret til salg i auktionshuset Sotehby's London-afdeling. 

Det er ikke småpenge et sådant manuskript bliver solgt for. Således har auktionshuset vurderet denne lap papir til en sum, som i danske kroner ligger på omkring to millioner. 

Manuskriptet kommer under hammeren hos Sotheby's d. 29. september, så man har da lige en god måned til at skaffe pengene, hvis man skulle være interesseret i et originalt stykke papir, som Dylan har maskinskrevet og efterfølgende tilføjet håndskrevne rettelser.

Festuge i Aarhus

Der er en vis stramhed at spore hos kunstnerduoen APCD (foto: Galerie MøllerWitt)

Tegning af Peter Land, som kan ses på udstillingen 'Nonsens' hos Charlotte Fogh Gallery i Mejlgade i Aarhus fra d. 28. august til d. 3. oktober.

Traditionen tro åbner en del af gallerierne i Aarhus nye udstillinger i forbindelse med den årlige festuge i byen. 

På Galerie MøllerWitt åbner således fredag d. 28. august en udstilling med AVPD. Det lyder som en erhvervsvirksomhed; men dækker over to kunstnere - Aslak Vibæk og Peter Døssing - hvis værker ifølge galleriets pressemeddelelse agerer i spændingsfeltet mellem kunst og virkelighed. 

Det er der ikke i sig selv noget usædvanligt i; men i pressematerialet kan man tillige læse, at "værkerne udfordrer vores sansning, oplevelse og tænkning for at bevidstgøre vores blik og intellekt om de perceptuelle, optiske og psykologiske mekanismer, der påvirker vores erkendelse af verden". 

Det kan synes nødvendigt at se udstillingen med henblik på at komme ind bag disse højfilosofiskebetragtninger - og måske oven i købet få sat nogle mere letfattelige ord på udstillingen, som har titlen 'Aperture'. 

Samme dag åbner Charlotte Fogh Gallery en udstilling med Peter Land og Julie Nord, som begge er kunstnere, der burde være de fleste kunstinteresserede bekendt. 

Mit væsentligste kendskab til Peter Land er en skulptur, der er placeret ved Albertslund Station - og som jeg ofte har moret mig over, når jeg har været på de kanter. Skulpturen fremstiller i sin figurativitet en tilsyneladende desperat person, der sidder i et badekar. 

Udstillingen med Nord og Land har fået titlen 'Nonsens' og hvad der gemmer sig bag den titel, vil jeg ved selvsyn erfare, når udstillingen åbner.

Rodchenkos korridor

Jeg har tidligere her på blog'en omtalt udstillingen 'Rodchenkos korridor', som nu i mellemtiden er åbnet i Viborg Kunsthal.

Udstillingen er et resultat af et forløb, som billedkunstneren Per Arnoldi har foretaget i Statens Værksteder for Kunst ved Gl. Dok i København.

Over fem måneder malede Arnoldi mere end 30 malerier - store og mindre, og det er altså disse værker, man nu kan se i Viborg.

Jeg tog nogle billeder ved åbningen af udstillingen, og jeg optog også en meget veloplagt Arnoldis åbningstale. Jeg håber på et tidspunkt at være i stand til at publicere den.

Foreløbig har jeg en anmeldelse af udstillingen, som jeg skal færdiggøre.

Cirkelbroen

"Med dens store vægt på symbolik kunne man frygte, at den blev en slags postmoderne havelåge til Christianshavns Kanal, komisk i sin billeddannelse, overdimensioneret i sin konstruktion og unødigt kompliceret i sit formål. Men efter de seneste dage at have set den fra afstand, gået omkring den og mærket at gå og stå på den, må jeg konstatere at bekymringerne er gjort til skamme"

Politikens arkitekturanmelder Karsten R.S. Ifversen har brugt de seneste dage på at vænne sig til en af Københavns nye seværdigheder - og der er naturligvis tale om Cirkelbroen (det øverste billede), som er designet af den verdensberømte dansk-islandske billedkunstner Olafur Eliasson (det nederste billede). 

Broen skaber forbindelse fra udmundingen af Christianshavns Kanal fra Applebys Plads til Christiansbro. 

Værket, som Ifversen giver fem hjerter i Politiken, indvies næsten i skrivende stund d. 22. august.

Fotos: Søren Svendsen

Dansk design i verdensklasse på HEART

Kander designet af Jens Quistgaard (pressefoto: HEART/Morten Rasmussen)

Fra d. 29. august kan man på kunstmuseet HEART i Herning se en række værker af den danske designer Jens Quistgaard (1919-2008). 

Man kan måske sige, at Quistgaards design var baseret på hverdagselementer; og det er såmænd nok muligt, at navnet ikke siger den almene dansker så meget. 

Hvis man imidlertid nævner den klassiske hajfinne-dåseåbner, går der nok ét og andet op for én og anden? Denne er blot et af mange designs, som findes i masser af hjem i hele verden af Quistgaard. 

Han slog igennem i 1954 med det enkle og smukt udformede bestiksæt 'Fjord', som blev opdaget af en amerikansk producent. Hermed var navnet Jens Quistgaard slået godt og grundigt fast. 

Udstillingen er en del af HEART's forløb af udstillinger med design som tema. Senere kan man i en anden af HEART's temaserier se en omfattende udstilling med værker af den store danske kunstner Per Kirkeby.

Søren Hagen frifundet

Søren Hagen: 'Et sted i Woodstock' (den nyeste version)

For et par måneder siden kunne jeg berette om en grotesk sag her på siden omhandlende en køber af et maleri af maleren Søren Hagen, som har lagt sag an mod Hagen, da vedkommende mener, at kunstneren har "kopieret sig selv" i forbindelse med, at  Hagen har produceret en ny version af et maleri, som den pågældende samler havde købt. 

Vedkommende mente, at værket  nu havde mistet en anseelig værdi, da det nu ikke længere kunne betragtes som et unika-produkt - og dét på trods af, at det nye maleri havde andre mål end det oprindelige. 

Søren Hagen er ved retten i Glostrup blevet pure frifundet i anklagerne om, at han skulle kopiere et af sine egne værker. 

Det vides ikke, om samleren, der er svensk, vil anke sagen.

Christiansen og musikken

"Musikken er den stærkeste kunstform. Den kombinerer rytme, sprog og krop som intet andet. Musikken løfter os."

Udtalelsen er fremsat af Jesper Christiansen, billedkunstner og professor emeritus ved Det Kgl. Kunstakademi i København, i forbindelse med et interview i Weekendavisen foretaget af Klaus Rothstein. 

Tidligere på sommeren havde jeg faktisk mulighed for at se en udstilling med værker af Christiansen på Galerie Mikael Andersen i København. 

Men hensyn til Jesper Christiansens oplevelse af musikken, kan jeg kun erklære mig fuldstændig enig; og det viser sig faktisk, at Christiansen og jeg begge tidligere har betjent basguitaren som musikalsk redskab.

Billedet, der ledsager dette blogindlæg, "skød" jeg under mit besøg hos Galerie Mikael Andersen, og det viser naturligvis et af Jesper Christiansens værker.

Hvem er bange for rød, gul og blå?

Overskriften til dette indlæg er en fri fortolkning af en titel på et maleri af den amerikanske minimalist Barnett Newman (1905-1970), som jeg oplevede på en udstilling på Tate Gallery i London helt tilbage i midten af 70'erne. 

Dette var mit første møde med den amerikanske minimalisme, og jeg må sige, at jeg blev taget en anelse med bukserne nede - i overført betydning, naturligvis. 

De tre farver rød, gul og blå betegnes i farvefilosofien som primærfarver, og netop disse tre farver har spillet en rolle i adskillige sammenhænge op gennem kunsthistorien. 

De fleste kender Mondrian og den hollandske kunstnergruppe De Stijl; men måske færre er bekendt med den russiske kunstner Alexander Rodchenko (1891-1956) og hans eksperimenter med de tre farver. 

Herhjemme har maleren Per Arnoldi beskæftiget sig med den omtalte farveholdning, og netop Rodchenko har inspireret Arnoldi i forbindelse med titlen på en udstilling, der åbner i Viborg Kunsthal d. 22. august. 

'Rodchenkos korridor' med værker på lærred og papir af Per Arnoldi kan ses frem til d. 8. november.

Sommer i august

Det varede godt nok en rum tid, inden sommeren viste sig fra sin mest solrige side, men her i den første halvdel af august, har det bestemt været muligt at få suppleret op på antallet af dels strand-croquis-tegninger og dels mere naturinspirerede ting fra samme miljø. 

Akvarel er i den forbindelse kommet i spil. 

Lokaliteten er stadig Ballehage Strand ved Aarhus

Riimfaxe i Ikast

Skulptøren Jens Chr. Jensen er blandt Riimfaxes udstillere.

Hvis man googler ordet "Riimfaxe" er der en vis sandsynlighed for at søgeresultatet bliver en kunstnersammenslutning; men hvis man googler med henblik på at finde ud af, hvad sammenslutningens navn betyder, bør man lede under "Rimfaxe" - og her befinder vi os i den nordiske mytologi, da Rimfaxe er symbolet på en hest, der trækker månen hen over himlen om natten. 

Skummet fra hestens mund falder som dug - eller rim, og giver dermed mening til en del af navnet. 

Riimfaxe- derimod - er navnet på en kunstnersammenslutning, der har eksisteret i adskillige årtier. Faktisk blev gruppen stiftet i 1970 . 

For nyligt åbnede Riimfaxe sin nye udstilling i Kunstpakhuset i Ikast, og i åbningstalen berettede kunstanmelder Erik Meistrup om en sammenslutning, der faktisk har udstillet flere forskellige steder i de 45 år, der er gået; men det ser ud til, at man nu har fundet et mere eller mindre permanent udstillingssted i Kunstpakhuset i Ikast. 

Ganske vist bliver det i fremtiden på et grundlag, der handler om hvert andet år, og det kan muligvis vise sig, at være en fin løsning for den modne sammenslutning. 

Udstillingen 'Safir' kan nu ses i Kunstpakhuset frem til d. 13. september.

I Villys verden

Når maleren Peter Carlsen gennem kunsten kommenterer på landets og verdens gebrækkeligheder, transformerer han sig gerne og ofte om til karakteren Villy.

Villy er vel dybest set prototypen på en proletar - og lur mig om ikke Villy til tider sender kommentarer ind på Ekstrabladets debatforum Nationen - under synonym naturligvis!

Villys verden - eller Carlsens, for den sags skyld - kan man for tiden opleve på Randers Kunstmuseum, og ordet "opleve" skal her tages helt bogstaveligt. Det er en glimrende udstilling.

Billederne herover tog jeg under mit besøg på museet for nyligt.

Carlsens direktehed - nu i Randers

Peter Carlsen: 'Dansk soldat. Irak', olie på lærred, 2015 (foto: Randers Kunstmuseum)

"Enkelte i denne sammensatte gruppe af kreative individualister valgte dog andre spor, herunder Peter Carlsen, der ret hurtigt fik svært ved at tage generationens kunstneriske strategier helt så alvorligt og i stedet gav sig til at lave skæg og ballade. Ikke med kunsten i sig selv, men med dens motivverden og mulige anliggende. Det har han gjort lige siden, om end der på det seneste er kommet en alvorlig dimension og en medmenneskelig radikalitet ind i hans satire. Ja, i visse tilfælde er Peter Carlsen slet ikke så satirisk længere, men blot og bart afbildende"

I lørdags, d. 8. august, åbnede udstillingen 'Realitymaleri' med værker af Peter Carlsen på Randers Kunstmuseum, og citatet herover er taget fra Henrik Wivels anmeldelse i Kristeligt Dagblad. 

I takt med, at jeg læser pressemeddelelser, omtaler og anmeldelser af denne udstilling, glæder jeg mere og mere til at se den, og det kommer jeg til, da jeg faktisk selv har planlagt en anmeldelse af Carlsens satirisk forankrede udgave af realiteterne. 

Wivel giver fem stjerner til Carlsen, og udstillingen varer frem til d. 22. november.

Du danske sommer...

Når man ser gengivelserne af tegningerne herover, kunne man udmærket tro, at den danske sommer årgang 2015 har været helt forrygende og et orgie i ture til stranden, men hvis sandheden skal frem har det været meget på det jævne. 

Især juli måned lå i lighed med månederne før langt under gennemsnittet hvad angår solskinstimer. Til gengæld ser det ud til, at august viser sig fra en solrig side. 

Således håber jeg på at få suppleret op på strandtegningerne med lidt mere farve, end man umiddelbart kan se på de viste tegninger.

Berlin 2016

Skulpturen her af Käthe Kollwitz befinder sig på pladsen opkaldt efter kunstneren i Prenzlauer Berg i Berlin

Jeg har haft den store fornøjelse at besøge Berlin flere gange inden for de sidste tre-fire år, og jeg må indrømme, at netop Berlin er en by, der går under huden på én, når man først befinder sig i en af metropolens mange områder. 

Jeg har primært befundet mig i Friedrichshain og i området omkring Mitte de gange, jeg har været der; men i 2016 bliver det Prenzlauer Berg, der kommer til at danne afsæt for mit besøg i Berlin, da jeg er blevet tildelt ophold i Jyllands-Postens legatlejlighed i netop denne nordøstlige del af byen. 

Der går dog næsten et år, inden jeg endnu en gang kan vende retningen mod den tyske hovedstad, da opholdet er berammet til juli måned. Til gengæld varer det hele måneden. 

Min baggrund for at søge opholdet er udarbejdelsen af en serie raderinger, som jeg senere håber besidder kvaliteter med henblik på en udstilling. 

Der kan dog komme andre metoder i spil.

Kultur - et københavneranliggende!

"Så længe vi har det organ, som vi nu en gang har, skal det selvfølgelig ligge i KBH, da størstedelen af det professionelle kunst- og kulturliv, som det er afgørende, det er i dialog med, foregår her"

Dansk Folkeparti har foreslået, at man flytter nogle statslige institutioner væk fra hovedstadsområdet; og det forslag havde jeg, indtil jeg læste det ovenstående indlæg på Facebook, kun en hovedrysten til overs for. 

Udtalelsen er fremsat af den kunstneriske leder af udstillingsstedet Ovengaden på Christianshavn, Merete Jankowski (billedet), og jeg må indrømme, at Jankowskis meget arrogante udsagn virkede som en rød klud på mit ellers ret stilfærdige temperament. 

Jeg mener, det er en kæmpe misforståelse, at kultur overordnet set er et københavneranliggende. 

I et svar til mig trækker udstillingslederen dog en smule i land. Her anfører hun, at hun selv kender betingelserne vest for Valby Bakke... 

Sådan bliver det ikke formuleret; men sådan opfatter en autodidakt stodder, som ikke besidder synderlige sympatier med en landspolitiker fra Thyregod, det. Kristian Thulesen Dahl stammer angiveligt fra denne lokalitet? 

Det vidste jeg ikke; men den viden havde Jankowski, og brugte den i øvrigt som et påskud for, at Kunststyrelsen skulle placeres dér. 

Dét var i det mindste morsomt!

På stranden med blød kulblyant

Nu er det august, og ved udgangen af juli kunne man let konstatere, at vejret kun i begrænset omfang har været til udendørs arbejde. 

Paradoksalt nok ser det ud til, at et vejrskifte har ramt kongeriget her ved indgangen til august. 

Jeg tog en fridag og trissede en tur til stranden på en af de første dage af august 2015, og jeg medbragte bl.a. en blød blyant med en anelse karakter af kul. 

I virkeligheden burde tegningerne, som kan ses herover vel fikseres; men det får jeg antageligt ikke gjort.

Ny direktør for Kunsthal Charlottenborg

"Jeg tror, at alle ved, at Kunsthal Charlottenborg har været igennem en meget turbulent tid, og jeg forstår, at man har rettet op på meget af det. Men det er klart, at det bliver en del af min opgave at sikre, at der er økonomi til de store ambitioner, som stedet har. Og jeg ved fra den stilling, jeg kommer fra, at økonomi er et meget afgørende parameter for, hvilket ambitionsniveau du kan tillade dig at have"

Udtalelsen er fremsat til dagbladet Politiken af den nyudnævnte direktør for Kunsthal Charlottenborg, Michael Thouber. 

Netop jobbet som direktør for kunsthallen har siden Charlottenborg overgik til at være kunsthal for otte år siden, været lidt af en uriaspost. 

Der har i hvert fald været en del direktører for institutionen, og den sidste, Jacob Fabricius, smed håndklædet i ringen i januar, da økonomien på det traditionsrige udstillingssted angiveligt sejlede. 

Michael Thouber kommer fra en stilling som kanalchef på DR2, og han tiltræder stillingen som chef for Charlottenborg d. 1. september.

Forvirring om Ai Weiweis engelske visum

For nyligt kunne jeg berette den efterhånden komplicerede historie om den kinesiske kunstner Ai Weiwei (på billedet omgivet af pressefolk) og hans problemer med at få visum til England. 

Angiveligt befinder kunstneren og samfundskritikeren sig nu i Tyskland, men i september åbner der en udstilling med hans værker i Royal Academy i London, og i sagens natur ville man gerne se ham i anledning af denne udstilling. 

De engelske myndigheder måtte dog af uransagelige årsager afvise, at Ai Weiwei kunne få et visum, der dækker mere end tre uger. 

Nu har den samme autoritet dog tilsyneladende ændret holdning, således at Ai Weiwei nu kan befinde sig i England i seks måneder, og dermed deltage i åbningen af udstillingen på Royal Academy. 

Er De forvirret, kære læser af denne blog? Fortvivl ikke! Det er jeg også...

Erik A. Frandsen fortæller om 'Pilgrimage for an Armchair Explorer'

Erik A. Frandsen fortæller om baggrunden for udstillingen 'Pilgrimage for an Armchair Explorer' på Horsens Kunstmuseum HER>