tirsdag den 30. august 2022

Værkstedet d. 30. august 2022


 

Sort-hvidt farvel til Berlin

 













Der er noget næsten symbolsk i, at jeg illustrerer dette indlæg med en serie sort-hvide fotos, da det gerne må signalere en vis grad af vemod, da jeg snart skal forlade Berlin for denne gang. 

En måned i Jyllands-Postens Fonds lejlighed i Prenzlauer Berg har dannet udgangspunkt for en masse oplevelser i Berlin og omegn. 

Jeg vil naturligvis nævne besøget i det nyrenoverede Neue Nationalgalerie, udflugter til Grunewald samt en heldagstur til Potsdam som nogle af de nævneværdige oplevelser; men dybest set drejer det sig for mig om at opleve byens åndehuller og på den måde skabe et overblik over, hvad metropolen repræsenterer, når man bevæger sig bort fra bymidten med de mange turister og lige så mange imponerende seværdigheder. 

Nu gælder det om at komme hjem til Danmark og hjemmet i Silkeborg, hvor jeg nok lige skal bruge nogle dage på at fordøje de oplevelser, jeg har haft hernede i Tysklands hovedstad.

mandag den 29. august 2022

Et blik på Humboldt Forum i Berlin

I Berlin indviede man som bekendt sidste år det stort anlagte Humboldt Forum, som inkluderer en replica af det oprindelige Berliner Stadtsschoss og det har jeg lige taget en iagttagelse på.

Jeg beklager den megen støj, der optræder på videoen, men det skyldes diverse udefra kommende lydkilder.  
 

Mere sommervarme i Berlin

 


Bedst som jeg troede, at det var slut med den helt varme sommer i Berlin, bliver jeg begavet med endnu en dag med højsommer her i slutningen af august. 

På sådanne dage bliver jeg fristet til at besøge Strandbad Müggelsee - måske for sidste gang i denne omgang? 

Jeg spilder dog ikke tiden ved strandbredden ved det fine søbad. Jeg både tegner og skriver, mens jeg alligevel blot modtager solens vitamingivende stråler.

Værkstedet d. 28. august 2022


 

søndag den 28. august 2022

Hvad skal Berlin med et nyt museum?

 

Dårligt har man indviet kæmpeprojektet Humboldt Forum på Museumsinsel og genindviet Neue Nationalgalerie efter en langvarig renovering, før området umiddelbart ved siden af sidstnævnte museum i Kulturforum i Berlin er forvandlet til en kæmpe byggeplads. 

Her skal ligge Museum des 20. Jahrhunderts, som er en bygning tegnet af det schweiziske arkitektfirma Herzog & De Meuron

Meningen med det nye museum er legitim nok, da det er planen, at det skal rumme værker, som er for omfangsrige til de eksisterende museer. 

Museet bliver også stort, og det vil også gøre et og andet ved det visuelle indtryk, man får af Neue Nationalgalerie, der burde ligge solitært i kraft af sin signifikante arkitektur, som mesterarkitekten Ludwig Mies van der Rohe i sin tid var ansvarlig for. 

Men nu får museet for moderne kunst altså en nabo, som kommer til at fylde i landskabet. 

Jeg har produceret en lille videofilm angående mine egne iagttagelser om byggeriet. Den kan ses herover.

lørdag den 27. august 2022

Berlins største sø ude østpå

 




Jeg har i flere ombæringer kunnet fastslå, at Grosser Müggelsee ude på den anden side af Köpenick og Friedrichshagen er et yndet udflugtsmål på steghede sommerdage i Berlin. 

Jeg føler mig ret sikker på, at det især er folk fra de nævnte lokaliteter, der bruger strandbadet ved Berlins største sø. 

Området er genialt indrettet med to strandområder. Det ene er ret stort og er beliggende lige ved strandfaciliteterne, som lige for tiden er under en voldsom renovering. 

Det andet er det såkaldte FKK-område, som er noget mindre, men ikke så lidt hyggeligere. Det er indlysende, at badetøj her udgør et fuldstændigt overflødigt islæt. Alle færdes frie og nøgne i miljøet, og jeg prøver at fange stemningen i skitsebogen, når jeg er derude. 

Disse skitser vil sandsynligvis danne tema for en serie grafiske arbejder, som jeg laver, når vinteren sætter ind for alvor. 

Så har jeg sommerens iagttagelser på nethinden, og det kan være godt for sjælen, når dagene er korte og temperaturen nærmer sig frysepunktet.

torsdag den 25. august 2022

Træsnit i 800 år

 

Albrecht Dürers version af et næsehorn: 'Die Rhinizeros' er fra 1515.

Lucas Cranach d.æ. Venus & Cupido, 1508-09

Edvard Munch, Der Kuss I, 1902

Emil Nolde, Mann und Weibchen, 1912

Ernst Ludwig Kirchner, Frauen am Potsdamer Platz, 1914

Georg Baselitz, Dresdner Frauen I, 1990

Matthias Mansen, Aus der Serie Potsdamer Strasse A, 2012

Når de ældste værker på udstillingen 'Holzschnitt - 1400 bis Heute', der for tiden og frem til d. 11. september kan ses i en del af museumsanlægget i Kulturforum i Berlin, som ganske aktuelt er museet for grafik, og som har det meget mundrette navn Küpferstickabinett, er fra 1400-tallet, tror jeg ikke, at jeg har regnet meget galt, når jeg antyder tallet i overskriften. 

Udstillingen rummer et ret velkurateret antal træsnit fra denne lange periode, og man kan ikke blot se et stort antal værker på udstillingen, men også en del af de såkaldte stokke - hvilket er de træplader, man har brugt til at trykke efter - og det giver helheden en fin pædagogisk ramme. 

Især er det interessant at se, hvor minutiøst man har arbejdet med træsnittet for mere end et halvt årtusind siden. 

Det vil være meningsløst at opremse de mange kunstnere, man kan se arbejder af på udstillingen, men jeg har selvfølgelig fotograferet en del under mit besøg på museet og et lille antal af disse billeder kan ses herover.


Værkstedet d. 25. august 2022


 

Made in Vietnam

 



Jeg refererer til nogle nye oliepastelfarver, jeg har investeret i. 

Jeg var på vej fra Neukölln og hjem til Prenzlauer Berg, da toget stoppede ved Moritzplatz i Kreuzberg. 

Her ligger en forretning, som handler med kunstnerartikler og her fandt jeg disse oliepastelfarver, som er meget gode. 

Men de er altså produceret i Vietnam; men det betyder ikke noget.... 

Jeg skal jo ikke tale med dem!

tirsdag den 23. august 2022

mandag den 22. august 2022

Den abstrakte kunst som tema i Potsdam

Installationsfoto med store værker af Helen Frankenthaler


Hans Hartung: 'T 1955-9', 1955. Olie på lærred

Robert Motherwell: 'Wall Painting No. 3', 1953. Olie på lærred

Det er ikke ofte, jeg ser en kunstudstilling, som roterer i min bevidsthed flere dage efter, jeg har haft oplevelsen, men på Museum Barberini i Potsdam, som jeg besøgte forleden dag, kan man nu se - og opleve - udstillingen 'Die Form der Freiheit. Internationale Abstrakt nach 1945'. 

Udstillingen fokuserer, som det antydes i titlen, på den abstrakte kunst i den sidste halvdel af 1900-tallet, og det er påfaldende, at især amerikanske kunstnere tegnede scenen dengang. 

Blandt dem behøver jeg vel blot at nævne navne som Robert Motherwell, Willem de Kooning, Franz Kline, Helen Frankenthaler, Morris Louis, Lee Krasner, Jackson Pollock, Joan Mitchell og Barnett Newman. 

Der er naturligvis mange flere kunstnere repræsenteret på udstillingen, og ikke udelukkende amerikanere. 

Europæiske kunstnere som Jean Dubuffet, Alberto Burri, Antoni Tápies og Hans Hartung kan man også se værker af og især sidstnævntes tilstedeværelse registrerede jeg med en vis tilfredshed. 

Det var interessant på udstillingen at erfare, at Morris Louis, som er berømt for malerier, hvor farven i et kontrolleret forløb driver ned ad lærredet, fandt inspiration til metoden efter et besøg på Helen Frankenthalers atelier i begyndelsen af 1950'erne. 

Udstillingen i Potsdam kan ses frem til d. 25. september.

søndag den 21. august 2022

Der er ofte et tårn eller en lysregulering



Når man skildrer en by eller et miljø, må man jo såmænd tage de elementer med i motiverne, som optræder i miljøet. 

Måske har jeg netop opsøgt den slags banale emner helt bevidst - eller nærmere underbevidst? 

Under alle omstændigheder er det vanskeligt at undgå diverse tårne og symboler, når man befinder sig i Berlin. 

Jeg har forsøgt at undgå pejlemærket Fernsehturm, som kan ses mange steder fra; men det er der jo som en del af metropolens dna, så hvorfor så ikke bare erkende, at det er der? 

Det samme kan man sige om kirketårne, lysreguleringer og kupler. Hvad der rager op, er svært at undgå. 
 

Ufrivillig principafvigelse

 



Skitserne, der kan ses herover, er tegnet med tynd tuschpen på notesblokpapir. 

Årsagen til, at de optræder på denne måde, er, at jeg ganske enkelt havde glemt at medbringe blyanter og den normale skitsebog ved et besøg på Strandbad Müggelsee for nyligt. 

Man må sno sig, når behovet for at fastlåse øjeblikke opstår.

lørdag den 20. august 2022

Udflugt til Potsdam #2










Claude Monet er rigt repræsenteret på udstillingen på Museum Barberini

Som jeg tidligere har antydet her på siden, ville jeg aflægge Museum Barberini i Potsdam med henblik på at se nærmere på en udstilling med abstrakt malerkunst fra efter 1950. 

Det er klart, at denne genre i mange henseender havde sit afsæt i amerikansk kunst, og det vender jeg tilbage med senere på blog'en her. 

Imidlertid kunne man se og opleve en omfattende udstilling udgangspunkt i en samling af impressionistisk kunst fra årene før og umiddelbart efter 1900. 

Det var lidt af en overraskelse, at udstillingen rummede så mange sublime værker af kunstnere som Claude Monet, Camille Pissaro, Alfred Sisley, Pierre-Auguste Renoir, Paul Cézanne og såmænd Pablo Picasso, som måske ikke lige bør beskrives som impressionist. 

Det er dog et enkelt ungdomsværk fra 1901 af Picasso, man kan se på udstillingen i det fine museum i Potsdam.
 

fredag den 19. august 2022

torsdag den 18. august 2022

Berlin i en global verden

Den 4. november 1989 fandt en kæmpe demonstration sted på Alexanderplatz i Berlin og det var blot få dage, inden grænserne mellem Øst- og Vestberlin blev åbnet. Mange af de skilte, som blev brugt under demonstrationen bliver vist på udstillingen 'Berlin Global' på Humboldt Forum. Blandt andet dette.

Man kan vel dårligt bebrejde tyskere og berlinere, at deres selvforståelse fik et alvorligt knæk, da de blev tvunget til at dele landet og byen op i en vestlig og en østlig zone. 

Alt dette og meget mere kan man få belyst på en omfattende og ganske interessant udstilling i det relativt nyåbnede Humboldt Forum, som faktisk er en genopførelse af det under 2. Verdenskrig sønderbombede Berlin Stadtschloss, som DDR-styret i begyndelsen af 1950'erne sprang i luften og dermed fjernede fra jordens overflade for blot at erstatte det med en socialistisk form for æstetik i kraft af bygningsværket Palads der Republik, som efter genforeningen blev jævnet med jorden, hvilket efterlod slotspladsen som et øde og forblæst område. 

I 2013 påbegyndte man opførelsen af Humboldt Forum, som blev indviet i 2021, naturligvis efter adskillige budgetoverskridelser og forsinkelser. 

Nu fem milliarder kroner og flere år senere står slottet der nu og udgør et væsentligt forum for historie og kultur. 

Jeg har netop set udstillingen 'Berlin Global', der fortæller historien om en by, der har været delt og er blevet genforenet. 

Hvis man interesserer sig for denne del af Berlins historie - og hvem gør ikke det? - er udstillingen oplagt og meget flot disponeret med digitale og analoge virkemidler.
 

Udflugt til Potsdam

 

Jeg kan genkende værker af Clifford Still, Mark Rothko og Barnett Newman på dette installationsfoto  fra udstillingen 'The Shape of Freedom - International Abstraction after 1945' på Museum Barberini i Potsdam (foto: David von Becker)

I Potsdam kan man blandt meget andet finde kunstmuseet Museum Barberini, og netop dette museum fangede min interesse, da jeg fik øje på et billboard uden for Gropius Bau midt i Berlin. 

Årsagen til min spontane interesse skal findes i, at man på Barberini for tiden har en med titlen 'The Shape of Freedom - International Abstraction after 1945'. 

Jeg har besøgt museet hjemmeside med henblik på at finde mere om udstillingen, og jeg må sige, at den viser en sand perlerække af abstrakt ekspressionisme fra perioden efter 2. Verdenskrig. 

Jeg kan i flæng nævne navne som Jackson Pollack, Mark Rothko, Helen Frankenthaler, Barnett Newman og Joan Mitchell. 

Det lyder umiddelbart som et ret amerikansk anliggende, men mon ikke man finder et geografisk bredt udvalg af kunstnere på udstillingen? 

Jeg glæder mig i hvert fald til at besøge Barberini og Potsdam.