Inspirerende oplevelse for Weekendavisens anmelder

Øverst: Mamma Andersson: 'Alter Ego', 2022. Olie og akryl på lærred. Nederst: Tal R: 'Lillen', 2022. Olie på lærred

»De enkelte værker taler hver for sig som et samlet kor af stemmer. Der er ramt plet, hvad angår sindbilleder og nutidskunst. En meget inspirerende oplevelse at være vidne til«

Citatet herover udgør den afsluttende del af Erik Steffensens anmeldelse i Weekendavisen af udstillingen 'Tal R og Mamma Andersson - Omkring Hill', der som tidligere nævnt her på siden for tiden kan ses på kunstmuseet Kunsten i Aalborg. 

I Weekendavisen er anmelderne ikke belastet af at skulle give stjerner til de kulturelle begivenheder, de beskriver, men mon ikke Steffensen, hvis det havde været tilfældet, havde ramt nogenlunde det samme antal, som jeg i min anmeldelse i Jyllands-Posten gav udstillingen - nemlig fem? 

Det synes jeg, at teksten lægger op til.

 

Sjældent fokus på grafikken

 

Olivia Holm-Møller: 'Unge piger gående langs stranden', u.å. Radering (pressefoto: Holstebro Kunstmuseum)

Olivia Holm-Møller er i de senere år blevet stærkt belyst på Holstebro Kunstmuseum - som maler, primært, men samme kunstner har faktisk en rimelig omfattende grafisk produktion bag sig og netop dén, bliver der nu fokuseret på dels i kraft af en udstilling af kunstnerens grafiske arbejder på museet og en bog omhandlende netop Holm-Møllers grafik. 

Bogen er forfattet af kunsthistoriker dr.phil. Lennart Gottlieb, og er man bekendt med hans forfatterskab, bør man forvente en grundig historisk redegørelse af Olivia Holm-Møllers grafiske værk. 

Udstillingen kan ses i perioden 5. november, hvor bogen 'Olivia Holm-Møller - Raderinger og kunstnerliv' også lanceres, og indtil d. 16. april 2023.

Biologiske data fra farvande forvandles til billedkunst

 

Installationsfotos fra 'Drift' i versionen på Esbjerg Kunstmuseum (fotos: Torben E. Meyer/Esbjerg Kunstmuseum)

»Vores virkelighed bliver mere og mere afhængig af data, der ofte kun kan forstås, når de er visualiserede. Data og algoritmer er imidlertid ikke neutrale og objektive, men indgår i større politiske, sociale og økonomiske sammenhænge. Alt afhængig af teknologi og software kan identiske data derfor se vidt forskellige ud. 'Drift' peger således også direkte på, hvordan de videnskabelige instrumenter og de visuelle teknologier får større og større indflydelse på alle samfundsområder - og dermed på vores forståelse af verden overhovedet«

Ordene er fremsat af billedkunstneren Thorbjørn Lausten i forbindelse med to parallelt fungerende kunstudstillinger med den nævnte titel. 

Udstillingerne finder sted i Nikolaj Kunsthal i København (indtil d. 22. januar 2023) og Esbjerg Kunstmuseum (indtil d. 26. februar 2023) og viser en samlet installation, hvor et antal levende billeder illustrerer de biologiske forhold, der spiller ind i to forskellige farvande - nemlig Danmarkstrædet mellem Island og Grønland og den vestlige del af Østersøen inklusiv Femern Bælt. 

De løbende målinger, der bliver foretaget vedrørende skiftende forekomster af diverse stoffer i vandet omsættes af Lausten til, hvad man kunne beskrive som store konkret-abstrakte filmiske projektioner, der ændrer sig i takt med, at data hentes ned fra Den Europæiske Rumstations satellitter. 

Jeg besøgte Esbjerg Kunstmuseum for nyligt og fik af den kunstfaglige repræsentant på museet, Christiane Finsen, en grundig indføring i projektets bevæggrunde og formål. 

Heldigvis behøver sådanne kunstudstillinger ikke være mere teoretiske og "langhårede" end nødvendigt, og rummet i museet i Esbjerg indeholder en ro, trods lydeffekter, som afstedkommer, at man som besøgende kan benytte det som udgangspunkt for en meditativ oplevelse. 

Et mere udfordrende element i helheden er dog, at jeg skal i gang med en anmeldelse af udstillingen, og jeg glæder mig allerede til at sætte nogle forhåbentligt begribelige ord på projektet.

Værkstedet d. 25. oktober 2022

 

Aktivister smører kartoffelmos på Monet-værk i Potsdam

 

Det er maleriet i midten af Claude Monet på dette installationsfoto fra Museum Barberini, der blev oversmurt med kartoffelmos (foto. David von Becker)

Museum Barberini er beliggende i Potsdam, og et af museets omdrejningspunkter er mæcenen Hasso Plattners samling af impressionistisk kunst. 

Det var et af disse værker - et maleri af Claude Monet - der var emnet for en aktion foretaget af grupperingen 'Last Generation', der ønsker at skabe fokus på klimaet. 

Derfor havde aktivisterne smurt kartoffelmos på maleriet, der dog er indkapslet bag museumsglas og derfor ikke led overlast. 

Man kan sagtens have en sympati for grupperinger, der stiller skarpt på en næsten ødelæggende, global miljøpolitik, og der har været flere af den slags aktioner på verdensplan i de seneste måneder. Blandt andet har aktivister i Australien limet sig fast til et Picasso-maleri, som dog heller ikke led større overlast. 

Det bør nævnes, at det er en helt anden dagsorden, der er på spil her, end når en tilsyneladende sindsforvirret person med fuldt overlæg gør, hvad der står i vedkommende magt for at vandalisere et Jorn-værk på Museum Jorn i Silkeborg. 

Her synes formålet blot at gøre opmærksom på sig selv og sin egen dumhed. Det lykkedes så til gengæld meget godt. 

Om aktionen på Museum Barberini udtaler museets direktør Ortrud Westheider: »Jeg er lettet over, at maleriet ikke har lidt skade, og at vi snart igen kan vise værket for offentligheden. Selvom jeg forstår klimaaktivisternes presserende bekymring over for klimakatastrofen, er jeg chokeret over de midler, som de forsøger at give vægt til deres krav«. 

Museum Barberine vil på grund af aktionen være lukket frem til d. 30. oktober.

Louise Bourgeois i Berlin - sidste udkald!

 

I skrivende stund er der kun et par dage, til udstillingen 'The Woven Child' med værker af den fransk/amerikanske kunstner Louise Bourgeois (1911-2010) på Gropius Bau i Berlin slutter. 

Jeg så udstillingen under mit besøg i Berlin i august, og det var en af flere store kunstoplevelser, jeg havde i byen. 

Nu er det heldigvis sådan, at har man ikke oplevet udstillingen, har udstillingsstedet lade producere en film, hvori udstillingens kurator Julienne Lorz fortæller om udstillingens indhold og om Louise Bourgeois' liv og kunstneriske løbebane, som faktisk var ret usædvanlig, da hun fik sit gennembrud i en sen alder. 

Hvis ikke man er helt skarp i tysk, er der en mekanisme - klik på CC, som lægger engelske undertekster på filmen, som kan ses HER>

Glem alt om det papirløse samfund

Udsnittet af Anne Vilsbøls værk 'Human History' udført af genbrugte, indiske og indfarvede jutesække ligner næsten Dannebrog, hvilket ikke er tilsigtet, men alligevel kunne det illustrere Vilsbøls oprindelige tilhørsforhold i et internationalt projekt.

På KunstCentret Silkeborg Bad kan man for tiden - og frem til d. 8. januar 2023 - se udstillingen 'Papir - en tværkulturel stemme' og bag denne måske lidt mystiske titel finder man et projekt, der i et internationalt perspektiv kaster lys på papir som alt andet end en baggrund for kunstneriske frembringelser. 

Det handler helt enkelt om papiret som grundmaterialet i den kunstneriske proces, og jeg besøgte udstillingen på et tidspunkt, hvor kurator Anne Vilsbøl viste rundt i udstillingen og forklarede de fremmødte, hvad det hele drejer sig om. 

Normalt er jeg egentlig ikke så meget for den slags arrangementer, men aktuelt var det faktisk glimrende at blive bekendtgjort med en for mig ret ukendt scene af kunstnere, hvoraf en del stammer fra Indien, hvilket giver mening, da Vilsbøl ofte har opholdt sig i Indien af flere omgange. 

Vestlige kulturer bringes også i spil og netop denne samhørighed giver faktisk et fint indblik i, at det papirløse samfund - trods den digitale tidsalder - ikke sådan lige foreløbig er aktuelt. Så glem alt om dét!

Seks stjerner til 'Det røde atelier' på Statens Museum for Kunst

 

Henri Matisse: 'Det røde atelier', 1911. Olie på lærred. 181 x 219 cm. (foto: Museum of Modern Art, New York)

»'Det røde atelier' er intet mindre end et revolutionerende værk. Så radikalt i sine eksperimenter og udsyn, at bestilleren, den russiske samler Sergej Sjtjukin, nægtede at tage imod det, mens skeptikerne - og der var mange - blev bekræftede i deres afstandtagen til den nye hæslige moderne kunst. Matisse selv var i dyb tvivl om, hvorfor og hvordan han egentlig havde skabt maleriet«

Maleriet, som Tom Jørgensen i sin anmeldelse i Jyllands-Posten refererer til, er selvfølgelig det maleri, der har prydet adskillige bogforsider, hvis temaet har været Henri Matisse eller blot kunst i Matisses samtid. 

Værket udgør tilsyneladende det indiskutable omdrejningspunkt i udstillingen, der bærer samme navn som kunstværket på Statens Museum for Kunst. 

Jørgensen giver seks ud af seks mulige stjerner til udstillingen, der naturligvis rummer flere kunstværker af Matisse. 

Den kan ses frem til d. 26. februar 2023.

To nordiske samtidskunstnere i dialog om og med C.F. Hill

 

På kunstmuseet Kunsten i Aalborg åbnede man for nylig udstillingen 'Tal R og Mamma Andersson - Omkring Hill', hvor kollaborationen de to kunstnere imellem tager afsæt i den skizofrene, svenske maler og tegner Carl Fredrik Hill, der levede fra 1849 til 1911. 

Når jeg antyder, at Tal R og Mamma Andersson fabulerer frit over Hill og hans værker, skal det ses med det forbehold, at et udvalg af de tusindvis af tegninger, som Hill lavede efter, at han var blevet diagnosticeret som sindssyg, kan ses som en form for appendiks på udstillingen. 

Disse tegninger er udvalgt af de to kunstnere som en del af et samarbejde, der nok til en indledning kunne iagttages som ude af balance. 

Det ser imidlertid ud til, at Hill har givet næring til et fællesskab de to kunstnere imellem, hvilket i hvert fald i første omgang har udmøntet sig i en udstilling, som jeg nu skal til at beskrive i en anmeldelse. 

Kunsten fejrer i øvrigt i år 50 års jubilæum og i den anledning har man skabt en samlingsudstilling med titlen 'Kunsten retro', og den viser faktisk både overraskende og forventede værker fra en samling, der efterhånden er ganske omfattende.

Det er dog fra Tal R og Mamma Anderssons udstilling, at billederne herover er hentet. Øvrst en serie installationsfotos, dernæst et antal værker af Andersson og afsluttende værker af Tal R.

5+5 til Franciska Clausen

Franciska Clausen: 'Mekaniske elementer', 1926/1959. Olie på lærred

»Clausen har et sikkert blik for kompositionen og også en udviklet farvesans. I nogle af hendes tidlige, konstruktive papirarbejder har hun nærmest malet en aura omkring objekterne, hvilket forlener disse ellers døde geometriske former med liv og en nærmest metafysisk udstråling«

Fem stjerner ud af seks giver Lisbeth Bonde til Franciska Clausen-udstillingen 'Hele billedet' på ARoS. 

Dermed er Kristeligt Dagblads og Jyllands-Postens anmeldere på bølgelængde, hvad angår antallet af stjerner til den fremragende og hidtil største præsentation af Franciska Clausen. 

Udstillingen ledsages i øvrigt af en lige så kompetent monografi om Clausen forfattet af Inge Lise Mogensen Bech.

Tal R og Mamma Andersson i dialog om C.F. Hill på Kunsten

 

Tal R: 'Blåt håndklæde', 250 x 250 cm. (foto: Anders Sune Berg)

»I en helt ny udstilling tager dansk/israelske Tal R (f. 1967) og svenske Mamma Andersson (f. 1962) livtag med det nordiske maleri med udgangspunkt i svenske C.F. Hill (1849-1911) hvis sitrende, nærmest levende landskaber og mystiske verdener nærmest emmer af melankoli, symbolik og en psykisk ustabil kunstnerisk eksistens på både godt og ondt«

Således kan man læse i pressematerialet til en udstilling, der åbner ganske snart på kunstmuseet Kunsten i Aalborg, og som det fremgår af teksten, er det de to væsentlige, nordiske malere Tal R og Mamma Andersson, der med hver deres meget forskelligartede billedsprog udfordrer sig selv hver især i dialog om C.F. Hill. 

Jeg regner med at være på plads når udstillingen åbner d. 14. oktober på Kunsten, hvor den kan ses frem til d. 10. april 2023.

Ingvar Cronhammar - The Gate

Installationen 'The Gate' er blot ét af flere værker, man kan se på udstillingen 'Ingvar Cronhammar - Ulvetime' på HEART i Herning.
 

Cronhammar 75 år på HEART

 

Desværre blev fejringen af Ingvar Cronhammars 75 års fødselsdag en posthum begivenhed, da Cronhammar som bekendt døde i 2021. 

Derfor blev det til dels også en ganske følelsesladet fernisering, der fandt sted på HEART, hvor man nu viser udstillingen 'Ingvar Cronhammar - Ulvetime'. 

Der var dog trods alt en god og livsbekræftende stemning ved arrangementet, og jeg er slet ikke færdig med udstillingen, som er et vidnesbyrd om en helt ekstraordinær skikkelse på den danske kunstscene, så der kommer flere ord på udstillingen, som kan ses frem til d. 18. august 2023, senere.