torsdag den 31. marts 2016

'La pittura' version 2

"Den egentlige oplevelse opstår først når han maler. Det eneste man kan gøre som maler, er at male det, man har lyst til at se for sig netop som maleri. Men maleren kan ikke længere kopiere sin egensynsoplevelse, som de gamle naturalister mente, de gjorde, eller rettere: som publikum troede, de gamle malere gjorde"

For nyligt beskrev jeg her på siden en udstilling på kunstmuseet HEART i Herning, hvor man for tiden viser udstillingen 'La pittura' med nyere malerier af Troels Wörsel

Lige nu kan man se en udstilling hos Galleri Susanne Ottesen i København, og denne udstilling adskiller sig på væsentlige fronter i kraft af, at værkerne hos Ottesen er malet direkte på væggene i galleriet. 

Peter Michael Hornung har givet fire stjerner til udstillingen på HEART og hele fem til udstillingen på Galleri Susanne Ottesen. 

Citatet herover stammer fra Hornungs anmeldelse i dagbladet Politiken.

mandag den 28. marts 2016

Statens Museum for - det hele!

'Tæt på - intimiteter i kunsten': Martinus Rørbye, 'Udsigt fra kunstnerens vindue', ca. 1825 (pressefoto: Statens Museum for Kunst)

"...generelt er formidlingen på SMK rigtig god, især i afdelingen for den ældre kunst, hvor der til næsten alle centrale værker hører en kunsthistorisk tekst. I den helt moderne afdeling er man oftere på herrens mark"
Peter Michael Hornung om Statens Museum for Kunst i dagbladet Politiken

"Der er gratis adgang til SMK's faste samling (det er en kulturpolitisk falliterklæring ikke fortsat at bakke økonomisk op om det), og her er rig mulighed for at mærke sin egen nøgenhed under tøjet og iklæde sig museet. Det sted tilhører os alle sammen"
Mathias Kryger om Statens Museum for Kunst i dagbladet Politiken

I Politiken har man hen over påsken lavet et utraditionelt greb i forhold til vurdering af kunstudstillinger. 

Normalt ser man anmeldelser af skiftende udstillinger på museer, i kunsthaller og gallerier; men på Politiken har man fået den glimrende idé at vurdere en håndfuld museer ud fra, hvad man kan opleve i museernes faste samlinger. 

Serien blev behørigt afsluttet med hele to anmeldelser af Statens Museum for Kunst. 

Nationalgalleriets samling er naturligvis stor og udviklet gennem flere århundreder; men jeg ser selv frem til at se museets direktør Mikkel Boghs første udstilling, siden han efterfulgte Karsten Ohrt som direktør på museet. 

'Tæt på - intimiteter i kunsten' sætter fokus på det private og intime i billedkunsten over en periode på 200 år. 

Udstillingen varer frem til d. 8. maj.

fredag den 25. marts 2016

Museumskritik

Gengivelsen her af Anselm Reyles titelløse værk fra 2007 er et af de mindst skrækkelige, jeg kunne finde på Arkens hjemmeside (foto: Arken)

"Hans værker leger, med sine skinnende og blanke overflader, bevidst med overgangen mellem folkelig kitch og kunst - som en balanceakt. I Arken tipper Reyles projekt mod ren kitch, og det oser af, at donationen skal imponere blot for at imponere. Oplevelsen er tom uden følelsesmæssig eller stimulerende kraft"

Dagbladet Politiken bruger påsken på at beskrive et antal kunstmuseer - sandsynligvis primært på Sjælland? - og efterfølgende vurdere museernes udtryk og indhold. 

Mathias Kryger giver i en samlet bedømmelse kunstmuseet Arken i Ishøj to hjerter, og han tager blandt andre Damien Hirst og Anselm Reyle, som er to iøjnefaldende kunstnere i museets samling, under ærlig behandling

torsdag den 24. marts 2016

Rejs, og vær glad!

"At rejse er at leve" udtalte H.C. Andersen en gang. Og det statement er det såmænd svært nok at være uenig i. 

Naturligvis har rejseaktivitetens betingelser ændret sig meget op gennem historien, og til sommer har jeg tænkt mig at rejse til Berlin og tilbringe en måned i den tyske hovedstad. 

Heldigvis er jeg der i en periode, hvor man på Kupferstichkabinett kan se en udstilling med titlen 'Rejsebilleder fra Albrecht Dürer til Olafur Eliasson'. Den slutter d. 25. september og finder derfor sted, mens jeg befinder mig i byen. 

Da der er planlagt et besøg i det for nyligt genåbnede museum for kunsthåndværk, som befinder sig i samme kompleks, ligger et besøg på kobberstiksamlingen lige til det varme højreben.

Billedet, der ledsager dette blogindlæg er John Wesley's 'Black Car' fra 1989 (foto: Kupferstichkabinett/Jörg B. Anders)

mandag den 21. marts 2016

Cobra på svensk

CO Hultén: 'Landskap som rum', 1950'erne. Olie på lærred. 78,5 x 114 cm.

CO Hultén (1916-2015) var måske ikke det mest berømte medlem af den korttidsholdbare, men alligevel legendariske, kunstnersammenslutning Cobra

Ikke desto mindre inviterede Asger Jorn ham med i gruppen, og nu kan man se en udstilling med den svenske Cobramaler på Museum Jorn i Silkeborg. 

Udstillingen rummer blandt andet et tableau med effekter fra kunstnerens atelier samt et antal afrikanske masker og skulpturer fra Hulténs samling. 

Af hans egne værker ligger koncentrationen omkring, hvad han lavede i årene umiddelbart før, under og efter Cobratiden.

Påskekritik til fem stjerner

Kunstnerne bag dette titelløse værk bestående af kasserede dørmåtter hedder Hanne Bang og Malene Falck

"Selvom KP har løst den meget vanskelige opgave at presse så mange værker ind på så mange værker ind på få kvadratmeter bedre end sidste år, er det tydeligt at udstillingen står med et alvorligt problem i forhold til de ydre rammer. Ekstra absurd bliver det, når flere rum i Kunsthallens overetage står tomme, reserveret til Kunsthallens øvrige aktiviteter. Her må man håbe at KP kan få en aftale i stand med Kunsthallens nye ledelse, der sikrer bedre rammevilkår i 2017"

Citatet herover stammer fra Christian Sallings anmeldelse i Århus Stiftstidende af årets udgave af Kunstnernes Påskeudstilling. 

Uden at røbe for meget, kan jeg her afsløre, at den uanstændige behandling, som KP har fået i Kunsthal Aarhus de seneste år, er et tema, som jeg også berører i min egen anmeldelse af samme udstilling. 

Det er muligt, at disse kritikpunkter glæder udstillingens organisation; jeg er dog mere i tvivl om, hvorvidt de skaber tilfredshed hos Kunsthallens ledelse. 

Christian Salling giver i øvrigt fem stjerner til KP-Spring 2016.

søndag den 20. marts 2016

Kunstnernes Påskeudstilling 2016

Mens disse linjer skrives, åbnes den 70. udgave af Kunstnernes Påskeudstilling i Kunsthal Aarhus. 

Dermed kan man roligt antyde, at der er tale om en agtværdig institution på den danske kunstscene. 

KP er en af de såkaldt censurerede udstillinger, og det vil sige, at der er tale om en udstilling, hvortil alle billedkunstnere kan indsende værker og efterfølgende få dem vurderet af et panel af etablerede repræsentanter fra kunstmiljøet. 

Heri ligger styrken, at det oftest er billedkunstnere, der optræder som censorer. Det er ikke let at blive optaget på KP, og her taler statistikken sit eget tydelige sprog. 

Ud af 1991 indsendte værker har blot 93 i år fundet nåde for censorernes kritiske iagttagelser. 

torsdag den 17. marts 2016

Kapitalistkritik i pop-form


Det hører sandsynligvis til sjældenhederne, når man kan opleve samtidskunst, som forholder sig stærkt kritisk til erhvervslivets pengemaskiner på en farverig og ofte humoristisk måde. 

Når man samtidigt erfarer, at en finsk kunstner står bag en udstilling med titlen 'Skolen for ulydighed', vil det vel være naturligt, at en vis nysgerrighed indfinder sig. 

Det var i hvert fald dén følelse, jeg gik ind til Jani Leinolens (det lille billede) udstilling på kunstmuseet ARoS, da man inviterede til pressemøde på udstillingen, som er en del af projektet 'ARoS Focus/New Nordic'. 

Det er i sandhed et bombardement af indtryk, der møder publikum på udstillingen. Her finder man scener med en korsfæstet og halshugget McDonald-mascot - den besynderlige klovn, der tegner burger-kæden - og en speciel version af en Burger King, som i Leinolens udgave hedder 'Hunger King' (det øverste billede). Her har man behændigt lavet et ekspeditionsmiljø for rige og for fattige. 

Skolen for ulydighed optræder faktisk på udstillingen som en fysisk skolestue, der mest af alt minder om en aldrende iagttagers erindring om barndommens skolelokaler. Agendaen er blot en anden her. 

Der er meget at se på, og jeg skal i gang med at skrive en anmeldelse. Det glæder jeg mig til.

onsdag den 16. marts 2016

Finsk ulydighed på ARoS

"Leininen bruger sin kunst til at gøre opmærksom på de forhold i samfundet, som ifølge ham bør ændres.  For Leinonen handler det kort fortalt om IKKE at være passiv og IKKE acceptere social uretfærdighed. Han ser sig selv som aktivist og vagthund mere end som traditionel kunstner, og her er begrebet ulydighed et helt centralt omdrejningspunkt"

Citatet herover er et uddrag fra pressemeddelelsen vedrørende en udstilling, der åbner på ARoS den 19. marts. 

Social indignation er ingenlunde en ny begrebsverden inden for billedkunsten, og jeg er spændt på at se, hvordan finske Jari Leinonen gennem titlen 'Skolen for ulydighed" formidler temaet.

Som det kan ses på billedgengivelsen bruger Jani Leinonen blandt andet velkendte logo'er fra multinationale firmaer til at få sine budskaber ud: 'The Most Terrible Things', 2015 (udsnit).

mandag den 14. marts 2016

Kai Führer 1940-2016


Billedkunstneren Kai Führer er død efter længere tids sygdom, 75 år gammel.

Midt i 1990'erne udstillede Kai Führer på Silkeborg Kunstmuseum - nu Museum Jorn. Blandt de udstillede værker kunne man finde ét, blandt mange stramt komponerede, abstrakte malerier, med titlen "Straight, No Chaser".

Titlen var naturligvis hentet hos den banebrydende amerikanske jazzpianist Thelonious Monk, og netop dette greb i valget af titel var ganske symptomatisk for Kai Führer, der som ung selv prøvede kræfter med trompeten. Under og efter debuten i 1962 tjente Führer til livets ophold som tjener på det legendariske Jazzhus Montmartre i St. Regnegade i hjertet af København.

Den musikalske karriere kom dog aldrig i gang. Kai Führer fandt ret hurtigt ud af, at maleriet måske i højere grad var vejen frem. Ikke desto mindre bibeholdt han livet igennem en monumental passion for jazz. Musikken spillede en stor rolle i kunstnerens liv, og det ville være fristende at sammenligne hans tidlige abstrakt-ekspressionistiske malerier med udfoldelsen af den frie jazz og bebop.

Kai Führer fandt sig dog relativt hurtigt til rette i en organisk form for abstraktion, der med årene blev afløst af et langt mere geometrisk udtryk, hvor kvadratet udgjorde en form for base. I disse værker oplevede man ofte farverne kollidere indbyrdes i ens lysstyrke, således at overgangen fra én farve til en anden optisk udvisker grænsen mellem planerne.

Kai Führer fik som ganske ung et gennembrud, da man i den jyske stationsby Brande besluttede at gøre gavlmalerier til en del af byens identitet. Führers karakteristiske hvide, organiske form på sort baggrund kan man stadig opleve. Den lader sig ikke overse. Samtidigt blev Kai Führer medlem af kunstnersammenslutningen Sonde, der i perioden var samlingssted for den jyske avantgarde.

Kai Führer har gennem årene modtaget flere legater. Blandt andet modtog han i 1983 Statens Kunstfonds tre-årige stipendium, ligesom hans værker er repræsenteret på flere kunstmuseer.

Billederne, som ledsager dette blogindlæg er taget af Jacob Haugen Sørensen.

søndag den 13. marts 2016

Ohrt med mest magt

"Skal jeg endelig se positivt på det, synes jeg, det er en anerkendelse af det, vi gør som fond. Derfor må det være fondet snarere end min person, der kommer ind på en førsteplads, fordi man mener, vi spiller en rolle. Og det mener jeg i høj grad, at vi gør, fordi vi er et fagligt fond, hvor tre faglige personer diskuterer tingene grundigt igennem, lægger strategier og bruger tid på ansøgningerne"

Udtalelsen er fremsat af Ny Carlsbergfondets formand Karsten Ohrt i forbindelse med en artikel i dagbladet Politiken, som netop har offentliggjort en liste over de mest indflydelsesrige personer på den danske kunstscene. 

Listen, der rummer 25 personer, er udarbejdet i forbindelse med en rundspørge, som er foretaget blandt, hvad Politiken kalder "en række udvalgte aktører på og omkring den danske kunstscene". 

Disse, som jeg i øvrigt ikke ved, hvem er, har peget på KarstenOhrt som den mest magtfulde blandt den lille cirkel af personer, som mere eller mindre sidder på magten i kunstmiljøet. 

Det er i øvrigt interessant at erfare, at kunstmuseet Louisianas direktør Poul Erik Tøjner er nummer to på listen. Nummer tre er ganske naturligt Karsten Ohrts efterfølger som direktør på Statens Museum for Kunst og tidligere rektor for Kunstakademiet, Mikkel Bogh

Der er langt mellem kunstnere på listen; men Olafur Eliasson er dog at finde på en femteplads, og - måske en smule overraskende - skal man helt ned til placering nr. syv for at finde ARoS' direktør Erlend Høyersten

Der er ikke meget status i kunstanmeldelse; men Politikens kunstredaktør Peter Michael Hornung er dog at finde på top 25 i kraft af en placering som nummer 19.
Det er kun herren til venstre på billedet, der er blevet plads til på listen over de 25 mest magtfulde personer på den danske kunstscene. Det er naturligvis Peter Michael Hornung, kunstredaktør og anmelder ved dagbladet Politiken. Herren i midten kender de fleste faste læsere af denne blog, og herren til højre er kunstmuseet HEARTs direktør Holger Reenberg (foto: Sofie Dirks Gottlieb)

Seværdige udstillinger i Herning

I skrivende stund åbner udstillingerne 'La pittura' med værker af Troels Wörsel og 'New Religion' med værker af Kasper Sonne på kunstmuseet HEART i Herning. 

Der er tale om to meget forskelligartede udstillinger, som dog kunne gå i dialog med hinanden ud fra nogle historiske principper - hvis vel at mærke, man ikke havde valgt at iscenesætte udstillingerne skarpt adskilt. 

Der skal naturligvis tages nogle valg og foretages nogle greb omkring kurateringen af sådanne udstillinger, og hvad årsagen til, at man har valgt at gøre, som man gør, er muligvis ikke så interessant? 

Uanset hvordan man iagttager scenografierne omkring de to udstillinger, er de klart seværdige. Man kan i hvert fald sige, at de hver især giver bud på, hvordan maleriet kan udføres i 2016. 

Jeg er i gang med at redigere nogle billeder fra udstillingerne, og jeg er ligeledes i gang med en anmeldelse.

fredag den 11. marts 2016

Fem til Christiansen i Stiften

Jesper Christiansen: 'T.S. Eliot Fire kvartetter (The Dry Salvages)', 72 x 95 cm., mixed media på lærred (foto: Galerie MøllerWitt)

"Jesper Christiansen må siges at være en moden kunstner, og selvom han  efterhånden tilhører en ældre generation, der måske ikke er blandt de mest nyskabende på den danske scene, rokker det ikke ved det bundsolide kunstneriske håndværk"

Århus Stiftstidendes kunstanmelder Christian Salling har været på besøg hos Galerie MøllerWitt i Aarhus, der - som jeg tidligere har nævnt her på blog'en -  for tiden viser 'En forårsudstilling' med nye malerier af Jesper Christiansen. 

Udstillingen kan ses i galleriet frem til den 9. april, og inden da skulle min egen anmeldelse gerne optræde i en anden avis. 

Den vender jeg naturligvis tilbage til på siden her. Christian Salling giver fem ud af seks stjerner til Christiansens udstilling.

torsdag den 10. marts 2016

Kulturkampen om videoinstallationer

Jeg har som bekendt været deltager som anmelder i tv-programmet 'Kulturkampen' på TV2 Østjylland i den senere tid. 

Det sidste program handlede om en udstilling på Randers Kunstmuseum med hverdagen i videoformat som tema. 

Jeg var forleden dag i studiet sammen med fotografen Pernille Bering (til højre på billedet), og vi var svært enige i udstillingens svage og stærke sider, så set i dét perspektiv, kan man måske dårligt tale om en kamp på kultur... 

Man kan se indslaget HER>

Arnoldi ude omkring

"En farende og flamboyant svend med oprejst pande i åben vogn tager temperaturen på godt og skidt. Blandt andet ude på landet"

Lidt senere end i den bedste sendetid på tirsdage på udkantskanalen DR K, har man i den seneste tid kunnet se et program, hvor billedkunstneren Per Arnoldi rejser rundt i det ganske danske land og tager nogle iagttagelser på, hvad man kan opleve af overraskende og overrumplende indslag ude i hvad Arnoldis naboer muligvis ville beskrive som "ingenting". 

Det er der faktisk kommet en yderst seværdig programserie ud af. I den sidste besøger Arnoldi blandt andet skov-kunstprojektet 'Skovsnogen', som er placeret i et område - vistnok sydvest for Herning. 

Citatet herover stammer fra Bo Tao Michaëlis' anmeldelse af programmet 'Langt ude med Arnoldi' i dagbladet Politiken.

tirsdag den 8. marts 2016

Hammershøi

Vilhelm Hammershøi: 'Støvkornenes dans i solstrålerne', 1900 (pressefoto: Ordrupgaard/Pernille Klemp)

"Mange af dem, der køber Hammershøi i dag, køber, fordi billederne er blevet dyre. Værkerne bliver for samlere, alene af den grund at priserne er eksploderet. Jeg har selv lavet et tv-program, og jeg er klar over, at det er en af grundene til, at han er blevet så populær. Og det er godt, Men jeg kan ikke lade være med at føle, at vi er i gang med at invadere hans privatliv"

Dagbladet Politiken har sat fokus på maleren Vilhelm Hammershøi, som for tiden kan opleves på kunstmuseet Ordrupgaard i Charlottenlund. 

Udtalelsen herover er fremsat af en af Hammershøis største fans, komikeren, tv-manden og forfatteren Michael Palin, som nok af de fleste er kendt som medlem af Monthy Python. Han besidder imidlertid en passioneret interesse for Hammershøi, og han åbnede faktisk udstillingen på Ordrupgaard, som kan ses frem til den 19. juni. 

I samme udgave af avisen anmelder Trine Ross Hammershøi-udstillingen, og hun bemærker blandt andet, at "få malere har fanget lyset så fornemt, men Hammershøi var også vældig opmærksom på, at lys opstår i mørke". Ross giver udstillingen seks ud af seks stjerner. 

Sidste år blev et maleri af Vilhelm Hammershøi solgt på Sotheby's kunstauktioner i London for 21,3 millioner kroner, hvilket sandsynligvis må betegnes som det højeste beløb et dansk maleri er solgt for på en auktion.

Nye udstillinger på HEART

Troels Wörsel: 'Trial & Error', 2015 (foto: Anders Sune Berg/Galleri Susanne Ottesen)

Det er kunstnere fra to generation, der vises, når kunstmuseet HEART i Herning ganske snart præsenterer forårets udstillinger. 

Troels Wörsel er født i 1950, og er som maler grundigt etableret. Hans del af dobbeltudstillingen har fået titlen 'La Pittora'. 

I forbindelse med museets Future-program vises samtidigt udstillingen 'New Religion' med værker af den i New York bosiddende danske kunstner Kasper Sonne. Her vises malerier, videokunst og installationer. 

Jeg har tilmeldt mig åbningsarrangementet på museet og der kommer naturligvis meget mere om udstillingerne senere her på siden.

søndag den 6. marts 2016

Interessant Jesper Christiansen

For nyligt var jeg på besøg hos Galerie MøllerWitt i Aarhus, der netop har åbnet en ny udstilling med værker af den i Odsherred bosiddende og fra kunstquiz-sammenhæng kendte maler Jesper Christiansen. 

Man har ganske optimistisk valgt at kalde showet for "En forårsudstilling", og den vej går det jo som bekendt. 

Jeg har netop afsendt en anmeldelse af udstillingen, som er meget interessant.

Ét værk fremhæves

"Skal man fremhæve blot ét værk blandt Louisianas godt 100 nyerhvervelser, må det blive det. Det er et fantastisk værk. Humoristisk, filosofisk, burlesk, rytmisk, overraskende, komplekst og bevægende.

Man skal gøre sig den tjeneste at se den godt 30 minutter lange "The Refusal of Time" fra begyndelsen, for den er opdelt i en række afsnit eller satser, der gør det til et meget varieret og smukt værk, der tilsyneladende handler om tilværelsen og tiden og alt muligt andet"

For nyligt kunne jeg bringe en kort beskrivelse af en udstilling, der tager udgangspunkt i kunstmuseet Louisianas nyerhvervelser, og blandt disse er en ganske bemærkelsesværdig video-installation af William Kentridge, og det er netop dén, som Torben Weirup fremhæver i citatet herover, der stammer fra hans anmeldelse af udstillingen i Berlingske. 

'The Refusal of Time' blev blandt meget andet vist på den seneste Documenta-udstilling i Kassel, og her filmede jeg noget af den - indtil en venlig kustode gjorde mig opmærksom på, at det ikke var tilladt at videofilme videoinstallationen. 

Jeg fik dog flere minutters råfilm i kassen, som jeg kunne sammenfatte til en lille dogme-video over installationen.

Det er naturligvis dén, der kan ses herover...

onsdag den 2. marts 2016

Ingen mystik på Louisiana

Franz West: 'Parrhesia', 2012, syv skulpturer, mixed media (fotoLouisiana Museum of Modern Art)

"Louisiana skal ikke være et mystisk sted, hvor publikum tror, vi har hemmelige oliekilder og en seddelpresse i kælderen. Kunstværkerne i sig selv er tilstrækkeligt mystiske. Vi behøver ikke mystificere historien rundt om værkerne"

Således udtrykker Poul Erik Tøjner - direktør for Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk - i anledning af åbningen af udstillingen 'Illumination', der viser museets nyeste erhvervelser gennem de seneste år. 

Udtalelsen er fremsat i forbindelse med et interview med direktøren foretaget af Peter Schollert i dagbladet Jyllands-Posten. 

På udstillingen 'Illumination', der varer frem til d. 11. august, kan man se værker af så forskellige kunstnere som Andreas Gursky, Franz West, Cindy ShermanRineke Dijkstra, Julie Mehretu, Alex da Corte og mange flere.

Schoubyes Sø eller "den kunstige sø"

Jeg har tidligere nævnt Schoubyes Sø i forbindelse med et antal akvareller her på blog'en. 

For nyligt besøgte jeg søen, som i daglig tale blot kaldes "den kunstige sø" her i lokalområdet, og det var på en kold dag, hvor rimfrosten hang tungt i luften. Jeg tror, man kan ane kulden i maleriet herover.

Maleriet måler 97 x 130 cm.

tirsdag den 1. marts 2016

Påskeudstillingstid

Kunstnernes Påskeudstilling 16: Christina Maj Lundqvist, 'Pool 6', 130 x 170 cm., tusch på lærred

Tiden lige før påske er traditionen tro tiden, hvor en masse håbefulde kunstnere venter på svar vedr. om de er blevet optaget på Kunstnernes Påskeudstilling i Kunsthal Aarhus. 

Alle har nu fået svar fra KP, og facit er, at 43 ud af 421 indsendere har fået antaget 93 ud af 1991 indsendte værker. Ud af de 43 er de 29 debutanter. 

Dermed følger KP 16 de seneste års trend, der tyder på en vis stabilitet med hensyn til, hvor mange, som søger optagelse på udstillingen. 

I modsætning til sidste år, er det malerierne, der dominerer. Dobbelt så mange malerier har fundet nåde for censorernes vurdering denne gang. 28 malerier er blevet antaget mod 14 sidste år. 

Det er dog inden for genren installation, man skal finde det store udsving: Her er der 28 værker i år mod blot fire sidste år. 

Det er også bemærkelsesværdigt, at der ikke optræder ét eneste grafisk arbejde på årets KP. Tiderne har ændret sig, siden en anden én udstillede på KP for næsten 25 år siden. 

Dengang var grafikken pænt repræsenteret.