Art Herning 2011

For, jeg ved ikke hvilken gang, var jeg til åbning af kunstmessen Art Herning – og man må sige, at man som besøgende ved denne begivenhed oplever en bunke deja vú’er år efter år. Heldigvis er det muligt at træffe nogle af kunstens i hærdige og seriøse formidlere ved denne stærkt sammensatte lejlighed. Og så må man jo ikke undervurdere muligheden for lige at få hilst på folkene bag Kunstavisen.

Et af de mere forfriskende indslag på Art Herning i år: LARM Galleris stand, hvor man præsenterede den russisk/tyske kunstner Andreas Golder, som jeg første gang stiftede bekendtskab med på en udstilling på Arken for nogle få år siden.

Landskaber

Galerie MøllerWitt i Århus viser for tiden en udstilling med titlen Landscape II. Udstillingen tager udgangspunkt i nogle af galleriets faste kunstnere og deres bud på den traditionelle genre.

Det er der kommet en ganske interessant udstilling ud af med overraskende bidrag fra bl.a. Kehnet Nielsen, Peter Martensen og Søren Martinsen, hvis maleri kan ses herover.

Det biver for øvrigt den næstsidste udstilling hos MøllerWitt på den nuværende adresse i Vestergade. Efter den næste udstilling flytter galleriet til nye lokaler med, som galleriindehaver Lars Møller Witt udtrykker det, ”lidt højere til loftet”. Efter 13 år i Vestergade har man fundet nye lokaler – også i hjertet af Århus og med en central beliggenhed tæt på ARoS og Århus Kunstbygning.

Hovdenakk vs. Silkeborg

Ifølge den norske museumsmand emeritus Per Hovdenakk har Museum Jorn i Silkeborg ikke international klasse – netop dét er én af årsagerne til, at museet i dag ikke rummer de væsentligste værker af Asger Jorn. Det mere end antyder Hovdenakk i et interview i Midtjyllands Avis foretaget af avisens kulturmedarbejder Christian Kloch i forbindelse med udstillingen ’Jorn International’ på kunstmuseet ARoS i Århus.

Han mener, at man i forbindelse med en opførelse af et nyt Museum Jorn, burde tage udgangspunkt i Jørn Utzons projekt, som ville gøre kunstmuseet til en institution, man ville tale om i den internationale kunstverden. Ifølge Museum Jorns direktør Jacob Thage har Hovdenakk blot glemt at tage med i sine overvejelser, at museets samling sandsynligvis nu er ca. fem gange så stor som, da Utzons projekt var på tegnebrættet. Derved vil museet aldrig være i stand til at rumme blot en lille procentdel af den store samling.

Der ligger en anelse af en provokation i Hovdenakks udsagn, som muligvis godt kunne opfattes som en kritik af Silkeborgs måde at takle problemerne vedrørende det amitiøse projekt, som Jorn ifølge Hovdenakk var deprimeret over ikke blev realiseret. Jacob Thage tager afstand til Hovdenakks teorier vedr. et Museum Jorn med afsæt i Utzons planer, som måske selv i dag kunne forekomme lidt vidtløftige. Og pladsproblemet, der ville komme, er under alle omstændigheder til at tage og føle på.

På biblioteket

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Silkeborg Bibliotek har været, og er, en institution, der har betydet meget for mig. Derfor er det også dobbelt glædeligt, at man nu på bibliotekets storskærm for tiden formidler mit grafiske virke med udgangspunkt i den netop afsluttede udstilling ’Dybt Trykt’ på KunstCentret Silkeborg Bad. På den måde får udstillingen så at sige et nyt virtuelt liv.

Jorn på ARoS

Der er ingen tvivl om, at Asger Jorn var en kunstner, der blev ved med at afsøge maleriets muligheder. Hans insisterende forsøg på at finde nye greb i maleri, grafik og skulptur må vel siges at være velkendte.

Alligevel opdager man til stadighed nye elementer i denne helt eminente kunstners værker. Især i de senere år oplevede man en rastløs kunstners konsekvente afsøgning af muligheder. Og netop det sene værk danner udgangspunkt for en omfattende udstilling på kunstmuseet ARoS i Århus, som jeg har haft mulighed for at danne mig et indtryk af i forbindelse med pressemødet den 20. januar.

Jorn blev ikke gammel – han døde som bekendt som 59-årig i 1973, så et decideret alderdomsforløb bliver aldrig aktuelt; og man kan jo så selv gøre sig sine tanker om, hvorledes han havde forvaltet dét, som senere er blevet betegnet af ældre kunstnere som ”alderdommens arrogance”.

I hvert fald viser udstillingen på ARoS Jorn i fuldt vigør og som en vital kunstner, hvis værker rummer en imponerende friskhed. Man har kaldt udstillingen ’Jorn International’, da den viser værker, der er samlet fra museer i hele verden. Dog er der adskillige eksempler på værker, der er lånt herhjemme, så titlen er muligvis en anelse misvisende. Pyt med dét! Der er nok at se på…

Pedersens Dokumentar

Min gode ven Jonna Pedersen har i de seneste år haft en omfattende udstillingsaktivitet – bl.a. sammen med mig selv i den fine udstilling ’Etikette’ i Valby for et par år siden – og nu viser hun udstillingen ’Dokumentar’ på Køge Galleriet.

Titlen er den samme som på en bog, der udkom om Jonna Pedersen for nogen tid siden, og denne bog rummede skriftlige indlæg af Politikens kunstanmelder Trine Ross samt lederen af Kunstpakhuset i Ikast, Bente Jensen. På YouTube kan man se og høre Jonna Pedersen fortælle om sin kunst og sin inspiration i forhold til værker, der på en måde gør det usynlige synligt.

Man kan vel sige, at hun har fokus på ting og miljøer, som man til dagligt ikke rigtigt lægger mærke til; men i kraft af denne billedlige dokumentation bliver motiverne faktisk til historiske udsagn – uanset om hun beskæftiger sig med stilllebens eller byskildringer fra nærmiljøet eller verdens metropoler.

Man kan se indslaget fra Køge Galleriet på YouTube HER>

In the name of God

”Jeg er bange for religioner! Jeg er bange for nogen, der kan dræbe et andet menneske in the name of God”

Selv om det er nogle måneder siden, at det ovennævnte statement blev fremsat af billedhuggeren Christian Lemmerz, er det sandsynligvis stadig aktuelt. Det blev fremsat ved pressemødet på den omfattende Lemmerz-udstilling ’Genfærd’, der stadig kan ses på kunstmuseet ARoS i Århus.

Ved den lejlighed lavede Erik Meistrup fra Mediehus Århus en reportage, som både via interview med kunstneren og visuelle eksempler på Lemmerz’ værker prøver at komme bagom hans bevæggrunde for at gøre, hvad han gør. Jeg var selv til stede ved samme arrangement, hvilket vil fremgå af den 30 minutter lange reportage, som kan ses HER>

Én fra "Eliten"

”I en tid hvor så mange (af os) er velafrettede og affable og ikke evner meget andet end at ligne alle de andre misantropiske middelklassekopier, bliver man begejstret (og en smule forlegen) over et menneske, der styrer uden om den befærdede alfarvej”

Citatet herover stammer fra en anmeldelse i Weekendavisen af Adam Holm om bogen ’En egocentrikers eskapader – livet i det høje toneleje’ om og af komponisten Ilja Bergh, som var én af hovedpersonerne i radiomontagen ’Eliten fra Minefeltet’, som jo er legendarisk som eksempel på, hvordan man kan lave radio på en fabelagtig og billedskabende måde.

Heldigvis er der i dag noget, der hedder podcast… ’Eliten fra Minefeltet’ kan findes HER>

Optur

Man skal ikke tro på alt, hvad man læser i avisen; men i det aktuelle tilfælde vælger jeg at tro det skrevne ord. Anledningen er den tidligere omtalte "Bob"-koncert.

Skomager, bliv ved din læst!

Det var skægt og hyggeligt at optræde som forsanger i "Bobs" - et foretagende, der var iværksat af lærere fra Den Kreative Skole i forbindelse med en Nytårskoncert i Them. Men jeg ved godt, hvad jeg skal her i livet - og at synge og mucisere er udelukkende noget, jeg gør, når det kan forenes med noget forholdsvist uforpligtende. Og er der så noget, der er dét, når der er publikum indblandet? Næh, sikkert ikke; men jeg gjorde, hvad jeg kunne - og der er jo ikke nogen, der er forpligtet ud over egne evner.... Vel?

Bob maler - jeg synger!

Bob Dylan har i et stykke tid været aktuel med en kunstudstilling på Statens Museum for Kunst. Udstilling har været genstand for en del diskussion - og den debat vil jeg lade leve sit eget liv.

For nogen tid siden, blev jeg spurgt, om jeg ville være forsanger i et projekt, der skulle tage afsæt i en lille håndfuld Bob Dylan-numre, i forbindelse med en nytårskoncert. Jeg sagde ja, og nu er tiden inde. Bob maler og jeg synger. Rollerne er byttet rundt; men kun midlertidigt! Jeg tror Bob er aktuel som sanger et eller andet sted i verden som et led i "the never ending tour" - og jeg er såmænd i gang med nye malerier på værkstedet.

Andersson på museum

Jeg har lige modtaget et katalog, som omhandler en udstilling med titlen ’Til minde om’, og så tænker De naturligvis: ”Hvem er død?” Jeg kan dog berolige læsere af denne side. Det handler om billedhuggeren Thomas Andersson, der lever i bedste velgående. Kataloget udgør en beskrivelse af en udstilling, som åbner den 28. januar på Skanderborg Museum, og der er måske mere tale om en retrospektiv livsbeskrivelse frem for en egentlig kunstudstilling?

Dog – når en kunstner laver en udstilling af den karakter, kommer kunsten automatisk til at fylde en del, og mange af værkerne har Andersson ”fundet” blandt ting i egen vartægt. Der er dog enkelte, der er stillet til rådighed udefra, og sammenlagt giver det et billede af en person/kunstner, der har været langt omkring i sin kunstneriske praksis. Oprindeligt var Thomas Andersson grafiker, hvilket man kan ane et eksempel på i forbindelse med billedet herover.

På kanten af landskabet

I forbindelse med Hardy Brix-udstillingen ’På kanten af landskabet’, som netop er åbnet på Olivia Holm Møller og Jens Nielsen Museet i Holstebro, var jeg hyret til at afholde åbningstalen.

Hvis man skal måle succesraten efter, hvor mange, der var til stede ved ferniseringen, var succes’en indiskutabel, og udstillingen er en fin og helstøbt indførelse i Hardy Brix’ kunstneriske praksis.

Litografiet som kunstnerisk medie

Udstillingen LITOS GRAFERA på KunstCentret Silkeborg Bad, viser ikke blot et gigantisk udvalg af litografier formidlet og trykt via Edition Copenhagen; den fortæller også via et flot og omfattende katalog om litografiets historie. I begyndelsen af 1800-tallet blev litografi som trykmetode introduceret; men det var først langt senere at man brugte det i en billedkunstnerisk kontekst.

I Norden blev dette på forbilledlig vis gjort af Edward Munch, som tog denne produktionsmetode i brug ved hjælp af sine eksperter i bl.a. Tyskland.

Igennem litografiet har man mulighed for at skabe kunstværker, der kan produceres i større oplag, vel at mærke uden at man slider på materialerne, som blandt andet er de sten, som man trykker kunstnernes motiver fra. Dette kan gøres i næsten uendelige forløb med et utal af farver. Derfor er det meget vigtigt, at kunstneren er bekendt med litografiens muligheder, når han/hun går i gang med mediet.

At mange har udført meget vellykkede værker på dén måde – såvel nationalt som internationalt – viser udstillingen på Badet på en helt overbevisende måde. Således kan man opleve, jeg ved ikke hvor mange repræsentanter for samtidskunsten på LITOS GRAFERA, og investerer man i det smukke katalog, får man samtidigt et grundig inførelse af litografiets rolle i billedkunstnerisk sammenhæng. Peter S. Meyer, der er direktør for Stavanger Kunstmuseum, har skrevet en tekst om emnet og Meyer foretog også åbningstalen på Badet den 8. januar. Fra den 26. maj kan udstillingen ses på Stavanger Kunstmuseum. Den kan opleves på Silkeborg Bad indtil den 25. april

'Genfærd' på YouTube

"De mennekser, der bliver provokeret gennem kunst, har fortjent det". Således udtaler billedhuggeren Christian Lemmerz i forbindelse med en lille introduktionsfilm, der er produceret i forbindelse med udstillingen 'Genfærd' på ARoS Århus Kunstmuseum. Filmen kan ses HER>

Der findes også en film, der beskriver tilblivelsen af den kolossale tegning, der vises på samme udstilling. Ikke mindre end 81 kvd. meter måler den store kultegning. Filmen om denne tegning kan ses HER>

Når jeg - endnu en gang - fokuserer på netop denne udstilling, er det fordi jeg er blevet hyret til at foretage en beskrivelse af Christian Lemmerz' arbejde til KunstmagasinetJANUS. Det bliver med udgangspunkt i netop 'Genfærd'.

Nytårsforsætter

Dét, man lover sig selv nytårsaften, er ofte forankret i luftkasteller og hypotetiske principper. Derfor er mine egne forsætter med afsæt i hvad, der kan lade sig gøre - oven i købet inden for nogle rimelige rammer:

Sidste år malede jeg to (2) malerier. OK! 2010 stod sådan set ret meget i grafikkens tegn; men i 2011 skal der produceres langt flere malerier. Det har jeg lovet mig selv. Derudover bør rejseaktivitet også blive et tema - og om ca. 360 dage får vi se om dette forsæt kunne overholdes...