Sommer ved søen

Den har været længe undervejs, sommeren; men nu er den her – og jeg havde kameraet med nede ved Almind Sø i Silkeborg en varm og behagelig sommerdag sidst i juni. Og vandet? Det var lige så koldt, som det ser ud.

The Scream

For 22 år siden så jeg og min kæreste, som er identisk med min nuværende hustru, på Louisiana en fremragende udstilling med Edward Munch. Ved den lejlighed blev jeg naturligvis bjergtaget af den norske kunstner, og siden har jeg gravet en anelse dybere i Munchs livshistorie via nogle biografier, som har været interessant godnatlæsning hen over den forgangne vinter.

Andy Warhol er en helt anden personlighed på kunstscenen og en kobling mellem Munch og Wahol kunne godt fornemmes som en uproportionel af slagsen. Ikke desto mindre har man nu på netop Louisiana skabt en udstilling med de to kunstnere, som begge virkede i det 20. århundrede.

Munch (1863-1944) virkede ganske vist også i århundredet før og de var kun i live samtidigt i 14 år. Man kan næsten sige, at de har haft to vidt forskellige belæg for at køre en kunstnerisk praksis. Munch var dybets maler og grafiker, hvor Warhol var helt afklaret om sin overfladiskhed.

De er begge på to forskellige grundlag blevet kæmpeikoner i kunsthistorien – og nu har Louisiana altså valgt en højst ulige parring af de to. Det kunne være interessant at se på et tidspunkt.

Jazz og øl i floder

Riverboat Jazz Festival finder sted en gang om året i Silkeborg. Sidst i juni genlyder hele byen af jazzmusik – oftest med afsæt i den traditionelle jazz, som har sit udgangspunkt i New Orleans.

I de senere år har man dog også kunnet opleve andre kategorier af jazz, og på Den Kreative Skole optrådte om lørdagen det fine dansk-svenske ensemble Ingelstam-Bardeleben Fat Tuesday med en fin blanding af swing og mere cool standarts fra den nyere scene. Samme aften optrådte kvintetten på en af de store scener og her var repetoiret langt mere traditionelt orienteret; men jeg er glad for, at jeg befandt mig blandt den eksklusive flok, der havde fundet vej til Den Kreative Skole, hvilket ikke var så svært, da jeg faktisk har min daglige gang dér. Og netop på dén lørdag var jeg på arbejde som fotograf på skolen.

Senere samme dag kunne man opleve et tætpakket telt på Torvet, hvor lokale Bourbon Street Jazzband spillede med saxofonisten Jesper Thilo som gæstesolist. Det blev hurtigt til en ”hot” affære; men jeg nåede da at knipse et par billeder, inden jeg måtte forføje mig ud i sommerluften.

Ydmygelsen i Rustenborg

Solen står sandsynligvis højt og flot på himlen i Japan, efter at landets fodboldhold yderst fortjent sendte et stivbenet og uengageret dansk hold ud af VM-turneringen i Sydafrika.

Det er næsten symbolsk at kampen blev afviklet i Rustenburg, for der var da rimeligt meget rust på den danske indsats, der mest af alt kunne sammenlignes med en gammel Trabant. Det mest påfaldende var, at Japan ikke blot var danskerne overlegne rent taktisk og teknisk; men faktisk også i hovedspillet. Det sætter i den grad den danske insats i et pinligt lys.

Japanerne vandt 3-1 og den danske scoring faldt på et straffespark, som blev brændt; men på riposten scorede straffesparkskytten (Jon Dahl Thomasson) og i den aktion pådrog han sig en skade. Han kunne ikke udskiftes, da Danmark allerede på tidspunktet havde foretaget alle udskiftninger. Meget symbolsk for kampen.

Tidligere samme dag røg de forsvarende verdensmestre fra Italien hjem efter en mindst lige så bemærkelsesværdig ringe indsats mod Slovakiet.

En majestæt er vel også et menneske?

Midt i al virakken omkring den svenske tronfølgers ægteskab med en borgerlig ung mand, gør man sig naturligvis sine overvejelser vedrørende, hvorfor visse personer bliver født til et embede, hvor de pr. automatik bliver ophøjet til ”højheder” og majestæter. Jeg mener, disse personer har vel de samme basale behov som andre, normale individer – uden at jeg dog vil gå yderligere i detaljer desangående.

For nyligt blev et portræt af Dronning Margrethe d. 2. afsløret. Det er malet af Michael Kvium. Det er der ikke noget mærkværdigt i. Majestæter er blevet foreviget af rigets fremmeste kunstnere i århundreder – og netop dronningens store interesse for kunst har sandsynligvis afstedkommet, at hun er blevet foreviget langt oftere end sine forgængere i embedet.

Nu er der imidlertid netop åbnet en udstilling en udstilling i Fabrikken for Kunst og Design i København med titlen ’Majestic People in Outstanding Places’. Kunstneren er græske Panos Balomenos – og han har malet den danske dronning, bl.a. på bagsædet af en limousine, hvor to bøsser sidder på samme sæde og kysser hinanden, imens dronningen iagttager sceneriet med et skælmsk smil.

Selv siger kunstneren: ”Dronningen repræsenterer et af samfundets mest magtfulde institutioner. Ved at fremstille hende som altomfavnende og tolerant, ønsker jeg at sige, at Danmark også kunne se sådan ud”. Citatet er hentet fra Politikens webavis.

Herover ses på ét af malerierne af Panos Balomenos Dronning Margrethe på Københavns Hovedbanegård med en hjemløs alkoholiker. Hendes attitude siger ”Hvad skal jeg gøre? Jeg lever beskyttet bag tykke mure på et slot…”

Sommer i Silkeborg

Maleren Billie Bailey opererer i et stærkt symbolsk felt, hvilket også kan ses på maleriet herover. Hun står for én af de mere bemærkelsesværdige repræsentationer på årest sommerudstilling på Galleri Silkeborg.

Af nye kunstnere i galleriet kan nævnes Jacob Haugen Sørensen og Lars Ravn, der sidste år var hovedpersonen i en stor retrospektiv udstilling på Museum Jorn, Silkeborg. Dermed er han tilbage i byen, hvor det hele startede for unge Ravn tilbage i begyndelsen af 80’erne.

Spanske Fernando de la Rosa er også ny i galleriet og udover de nævnte, kan man se flere af galleriets kunstnere. Blandt andet Anne Risum, Ina Olsen, Dalip Kryeziu og Malene Haugaard.

Endelig MÅL!

Kampen ved VM-slutrunden i fodbold mellem Danmark og Cameroun i Sydafrika blev lidt mere spændende, end jeg lige synes er sjovt. At jeg ikke fik et hjerteslag under kampen, tager jeg som et signal for, at jeg er bedre kørende rent fysisk, end man måske umiddelbart kunne forvente af en herre på min alder.

Kampens store profil var den danske højre wing, Dennis Rommedahl, som i sin karriere har været udsat for megen kritik – blandt andet på grund af sin manglende tekniske formåen. Derfor var det godt at se Romme lave lækkerier med bolden. Han leverede således en fantastisk assist til Nicklas Bendtner, der scorede Danmarks første mål – og Rommes eget mål, hvor han udspillede Camerouns forsvar og efterfølgende placerede bolden hårdt og præcist i det lange hjørne, var verdensklasse.

I kampens begyndelse havde Eto’o ellers bragt de velspillende afrikanere foran som resultat af et dansk forsvarskoks. Anyway! 2-1 til Danmark – og nu drejer det sig ”bare” om at besejre Japan i den sidste gruppekamp. Det kan såmænd blive svært nok endda.

(foto: Getty Images)

MAXXImum

Da jeg var i Rom for et par år siden, oplevede jeg en by, hvor kunsten var et anliggende, der handlede om for længst svundne tider. Bevares, det er overvældende at komme til Den Evige Stad; men mange eksempler på moderne kunst fandtes ikke på daværende tidspunkt.

Naturligvis har Rom sit Galleria Nazionale d’Arte Moderna samt et mindre udstillingssted for samtidskunst ved navn MACRO. Der var imidlertid ikke meget international stemning på det sidstnævnte sted. Det var faktisk umuligt for mig at finde kustoder, der talte andet end italiensk.

Nu er der imidlertid sket et megaskred på samtidskunstscenen i den italienske hovedsted. For nyligt indviedes museet MAXXI, som rummer en skjult forkortelse Museum of Art in the 21. Century.

Arkitekturen har den verdensberømte Zaha Hadid stået for, og det er faktisk hende, der er ansvarlig for tilbygningen til Ordrupgaard. Det nye museum I Rom ser gigantisk ud og ifølge kunstanmelder ved Berlingske Tidende, Torben Weirup er det ikke mindre end et imponerende byggeri, der rummer en lige så spektakulær samling af nutidskunst. Man kan blot nævne navne som Warhol, Beuys, LeWitt, Weiner, Fontana, Kiefer, Merz, Trockel, Viola plus mange flere, som er repræsenteret på det 10.000 kvadratmeter udstillingsareal.

Sigmar Polke 1941-2010

Det forlyder, at den tyske billedkunstner Sigmar Polke er død, 69 år gammel. Polke var en af de første europæiske kunstnere, der for alvor havde held med at forene pop-kunstnen, som var et arkeamerikansk fænomen, med en europæisk tradition. I begyndelsen af 60’erne arbejdede han med raste-teknikken i sine værker. Dvs. raster, som man kender den fra fx. avisfotos.

Han har også imponeret kunstkritikere og publikum gennem næsten fire årtier ved vedvarende at eksperimentere med en stor spændvidde af stilarter og motivindhold og ved at benytte sig af vidt forskellige materialer og metoder.

Polkes værker findes i nogle af verdens betydeligste kunstsamlinger, såsom Museum of Modern Art, New York, Tate Modern, London, The Paul Getty Museum i Los Angeles, og Metropolitan Musum of Art. Herhjemme er Polke repræsenteret af Galleri Bo Bjerggaard i København.

Is it me for a moment, version 3

For nogle år siden, afholdte jeg nogle udstillinger, som havde til fælles, at de fandt sted i ikke-kunstrelaterede lokaliteter. Den første blev afholdt i Brabrand Sognegård og den anden i kulturhuset InSide i Hammel.

Disse udstillinger havde begge titlen ’Is it me for a moment?’. Titlen skulle tages bogstaveligt, idet den stillede spørgsmålet vedrørende min egen kunstneriske praksis i de pågældende perioder.

Nu har jeg fået mulighed for at lave tredje version af ’Is it me for a moment?’ og den kommer til at finde sted i Herning – nærmere bestemt på Team Teatret, som er beliggende i Hernings centrum lige over for Kongrescentret på Østergade.

Jeg er blevet inviteret af Kunstforeningen for Herning og Omegn – og netop Herning har haft en vis betydning for mig i det seneste års tid, da jeg har været tilknyttet som underviser på Herning Billedskole. Også derfor glæder jeg mig til at vise mine værker i Herning. Udstillingen åbner den 23. september, hvor der samtidigt er efterårsjævndøgn.

Statement

Peter Martensens værker har i de seneste mange år været befolket af personer iklædt hvide skjorter, hvilket jeg beskrev i en omtale af én af Martensens udstillinger hos Galerie MøllerWitt i Århus for et par år siden.

De hvidklædte skikkelser er stadig et tema hos kunstneren og stadig i en overvejende fortællende form; men at motivkredsen hos Peter Martensen trods alt er bredere forankret viser maleriet herover. En regulær ”moonie” har titlen ’Statement’ – og dét er såmænd svært nok at argumentere imod. Bill Michael Linde har anmeldt Martensens seneste udstilling hos MøllerWitt på portalen Kunsten.nu – og her hedder det bl.a. ”Netop dette værk giver udstillingen et forunderligt og befriende løft, selv om det ikke kommer med nogen fornuftig løsning. Hans Statement konstaterer blot den mere irrationelle side af kunsten og livet, som er ligeså larmende tavs som røven, der afbildes”.

Peter Martensens udstilling ’The Wonder of Absence’ hos MøllerWitt kan opleves frem til den 30. juni.

Maleriske lækkerier

I strålende solskin åbnede udstillingen ’Painterly Delight’ Grundlovsdag på KunstCentret Silkeborg Bad. Det er en kunstnerisk dialog mellem kunstnere fra Sverige og Danmark. Udstillingen er blandt andet blevet til på initiativ af den unge danske kunstner Ditte Ejlerskov – og primært viser den værker af kunstnere fra Ejlerskovs generation, som generelt er fra 70’erne og 80’erne.

Samme dag åbnede en udstilling, som jeg som silkeborgenser vil kalde en tur op og ned ad "Memory Lane". Maleren Kurt Heegaard Jakobsen har de sidste mange år malet billeder fra Silkeborg, og kunstneren, der netop er fyldt 70, har sin baggrund i den klassiske danske modernisme. Giersing og Hjort Nielsen har ikke levet forgæves og Heegaards udstilling har fået titlen ’Et andet perspektiv’ – og den kan ses i Badets vestfløj, som normalt er forbeholdt grafik.

Om tre måneder bliver grafikken et tema igen i disse lokaler, da en anden lokal kunstner viser ikke færre end 93 grafiske arbejder i rummene. Han navn er Lars Svanholm; men MEGET mere om dét, når tiden er inde.

VM i bold

Nu varer det ikke så længe. Snart fløjtes åbningskampen i gang i Sydafrika, og i den anledning har jeg netop fået opdateret lidt historik om VM gennem tiderne.

Der er naturligvis de øjeblikke, man husker uden historiebøgernes hjælp. F.eks. kan jeg tydeligt huske, da jeg sad oppe midt om natten og så Danmark gennembanke Uruguay i 1986 på det lille 14” TV, som stadig er i funktion på husstanden. Og netop Uruguay spillede en stor rolle, da det allerførste VM fandt sted, netop i – Uruguay.

Værtslandet vandt også trofæet ved at besejre Argentina i finalen; men hvad der er nok så interessant er den første officielle VM-plakat, som blev designet af den uruguayanske billedkunstner Guillermo Laborde (1886-1940), som i sit udtryk var stærkt påvirket af den samtidige Adolphe Mouron Cassandre (1901-1968). Faktisk havde Laborde sit kunstneriske afsæt i en form for post-impressionistisk maleri; men som plakatkunstner fandt han altså, også, inspirationen fra Europa.

Endnu en ny udstilling på Silkeborg Bad

Jeg har netop fået kataloget til udstillingen ’Painterly Delight’, som er et fælles dansk/svensk projekt, hvor yngre kunstnere fra de to lande sætter hinanden visuelt stævne inden for primært maleriet. Jeg havde lige mulighed for at iagttage ophængningen ude på Badet – og det tegner lovende, må jeg sige.

Blandt de danske kunstnere, som jeg har et vist kendskab til, optræder Ida Kvetny, som jeg tidligere har beskrevet i forbindelse med udstillinger hos Charlotte Fogh i Århus. Blandt andre kunstnere, hvis værker, jeg har stiftet bekendtskab med, er Asbjørn Havsteen-Mikkelsen og Mie Olise Kjærgaard. Derudover kan man opleve værker af et fint segment af kunstnere fra Sverige og Danmark.

TILSTÅELSE!!!

Nå, hr. Kunstskribent! Hvad har De at sige til Deres forsvar? Ups, ja… Den var værre – og der er ikke så meget at sige, bortset fra, at jeg ikke altid er lige god til at læse de tekster, der følger med, når man skal navigere rundt i samtidskunstens utallige udtryk.

I forbindelse med udstillingen ’Indian Highway’ På kunstmuseet HEART i Herning benævnte jeg i min reportage i den sidste Kunstavis Bharti Kher’s skulptur som ”store menneskehjerte i glasfiber”.

Værket har titlen ’An Absence of Assignable Cause’ og består, som jeg ganske rigtigt anfører af et hjerte i glasfiber; men der er ikke tale om et overdimensioneret menneskehjerte. Derimod er der taget udgangspunkt i et hvalhjerte i størrelsesforholdet 1:1. Og hvordan har jeg så fundet ud af dét? Jo… Såmænd ved at nærlæse udstillingens katalog (med norsk tekst); men det har jeg først gjort længe efter, jeg skrev min egen tekst – så hvad jeg har gjort mig skyldig i, er at tolke værket ud fra min intuition – eller den første indskydelse.

Jeg tilstår betingelsesløst!!!!