Midt i al virakken omkring den svenske tronfølgers ægteskab med en borgerlig ung mand, gør man sig naturligvis sine overvejelser vedrørende, hvorfor visse personer bliver født til et embede, hvor de pr. automatik bliver ophøjet til ”højheder” og majestæter. Jeg mener, disse personer har vel de samme basale behov som andre, normale individer – uden at jeg dog vil gå yderligere i detaljer desangående.
For nyligt blev et portræt af Dronning Margrethe d. 2. afsløret. Det er malet af Michael Kvium. Det er der ikke noget mærkværdigt i. Majestæter er blevet foreviget af rigets fremmeste kunstnere i århundreder – og netop dronningens store interesse for kunst har sandsynligvis afstedkommet, at hun er blevet foreviget langt oftere end sine forgængere i embedet.
Nu er der imidlertid netop åbnet en udstilling en udstilling i Fabrikken for Kunst og Design i København med titlen ’Majestic People in Outstanding Places’. Kunstneren er græske Panos Balomenos – og han har malet den danske dronning, bl.a. på bagsædet af en limousine, hvor to bøsser sidder på samme sæde og kysser hinanden, imens dronningen iagttager sceneriet med et skælmsk smil.
Selv siger kunstneren: ”Dronningen repræsenterer et af samfundets mest magtfulde institutioner. Ved at fremstille hende som altomfavnende og tolerant, ønsker jeg at sige, at Danmark også kunne se sådan ud”. Citatet er hentet fra Politikens webavis.
Herover ses på ét af malerierne af Panos Balomenos Dronning Margrethe på Københavns Hovedbanegård med en hjemløs alkoholiker. Hendes attitude siger ”Hvad skal jeg gøre? Jeg lever beskyttet bag tykke mure på et slot…”