Fuldmåne

Uden titel (Lyngsø), olie på lærred, 73 x 100 cm.

"Der er da ikke fuldmåne nu?" Nej, det er der ikke, men det var der, da jeg forberedte maleriet, som kan ses herover - og mener man, at himlen har fået en eller anden karrygul farve, er det også ganske rigtigt. 

Det bedste, der kan ske for en maler er, når motivet frigør sig fra, hvad det oprindeligt fremstillede, og dermed giver maleren et frit rum at arbejde i. 

Det er, hvad der sker i maleprocessen for mig lige nu, og det passer mig udmærket.

Højsommer ved Vesterhavet

I forbindelse med et besøg på Statens Museum for Kunsts nye filial på Doverodde Købmandsgård i nærheden af Hurup i Sydthy syntes det naturligt at besøge Græm Strand ved Husby Klit på hjemvejen. 

Stranden har efterhånden udviklet sig fra at være lidt "hemmelig" til at være en af Danmarks bedste naturiststrande. 

Dette skal sandsynligvis perspektiveres i, at Holstebro Kommune har gjort et større strandafsnit til officiel naturistområde, hvilket er noget især tyskere sætter pris på. 

Der tales da også en del tysk på stranden, hvilket i øvrigt ikke generer mig det fjerneste. Til gengæld tegnede jeg lidt derude.  

Fra kunsthal til Kunst På Arbejde

Årsagen til, at jeg har valgt at illustrere beretningen om Kunst På Arbejdes nye direktørstilling med at værk af Søren Behncke, er at Behncke (Papfar) ganske snart er udstillingsaktuel på Museum Jorn i Silkeborg med udstillingen 'Mash-Up - Banale intimiteter' (foto: Kunst På Arbejde)

Kunst På Arbejde er en organisation, der i årevis har formidlet nutidskunst rundt til danske arbejdspladser. 

Faktisk har KPA eksisteret i så mange år, at samlingen består af næsten 4.000 værker af levende og afdøde kunstnere. 

Der er netop indløbet en pressemeddelelse, der går ud på, at KPA har oprettet en stilling som direktør for organisationen, og den er blevet besat af Henrik Broch-Lips, der gennem de seneste år har fungeret som kunstnerisk leder af Kunsthal Nord i Aalborg. 

Her har han skabt en udstillingsinstitution, der har gjort kunsthallen meget synlig i det danske samtidskunstlandskab. 

Jeg har flere gange besøgt Kunsthal Nord med henblik på at anmelde de oftest glimrende udstillinger, der har fundet sted i de udfordrende, postindustrielle rum. 

Snart fejrer kunsthallen 10 års jubilæum med udstillingen 'Provisorisk landskab', som jeg også har planlagt at besøge.

Uge 29

Ugenummeret 29 er næsten et symbol på højsommer som indikerende den midterste uge af industriferien, som en anden én var afhængig af at holde fri i for efterhånden mange år siden. 

Ugen er såmænd kendetegnet ved iagttagelse af cykelløbet Tour de France og små hyggeture rundt i det danske landskab. 

Imidlertid eksisterer den lokale natur stadigvæk, og ganske vist er min egen egn efterhånden ikke er til at færdes i på grund af et ulideligt behov for at gøre byen, der er placeret centralt i Søhøjlandet, til "outdoor-hovedstad". 

Blot benævnelsen kan vel få enhver gammel romantiker til at blive trist i til mode. Især set i perspektivet af, at dette udendørshalløjsa udelukkende forankrer sig i at man skal sejle, svømme, cykle og løbe om kap. Med andre ord idræt og sport! 

Afslapning og fordybelse i naturens magi er ikke et tema, og har man endelig fundet et spot, hvor fred og ro hersker, kan man være evigt forvisset om, at der ikke går længe, inden en flok storsvedende, lycraklædte cyklister bryder roen stønnende og prustende på deres cykler med alt for tykke hjul. 

Mountainbike-cyklisme er - i modsætning til landevejscykling - en grim og ødelæggende form for idræt, blottet for enhver form for æstetik. 

Heldigvis er der blevet anlagt en MTB-cykelbane langt væk fra mine favoritsteder, og så burde alt vel være godt? Jeg tror det blot ikke... Og idioterne, der er godt i gang med at splitte naturen ad her i området vil nok sige, at "der skal være plads til alle". 

Alt den forbandede idræt fylder blot for meget!

...og udflugten gik til Sydthy

Jeg har tidligere beskæftiget mig her på blog'en med Statens Museum for Kunsts kommende filial i Thy. 

SMK Thy er dog allerede i gang på trods af, at man forventer at åbne officielt i 2021, når en større ombygning af Doverodde Købmandsgård (det øverste billede), som bliver hjemsted for museets jyske afdeling, er afsluttet. 

Allerede nu har SMK dog tyvstartet aktiviteterne i Doverodde, og jeg aflagde lokaliteten et besøg for nyligt med henblik på at se og beskrive udstillingen 'Landskabninger' med værker af Nana Francisca Schottländer. 

Jeg arbejder på højtryk i varmen på en anmeldelse af udstillingen, som kan ses frem til d. 20. oktober. Med hensyn til købmandsgården som udstillingssted kan man godt fornemme, at der er tale om lokaliteter, der ikke er 100% - langt fra, endda - opdaterede til kunstudstillinger. 

Dog udgør købmandsgårdens høje silo et fint udstillingsmiljø, da der aktuelt er tale om værker, der går i konvergens med det omkringliggende miljø. 

Beliggenheden inviterer da også til et besøg hos SMK Thy, og er man heldig med vejret, som vi var, da vi besøgte stedet, går det ikke helt galt.

Statens Museum for Kunst i Thy

'Landskabninger': Her har Nana Francisca Schottländer placeret sig på en pløjemark i Thy (pressefoto: Statens Museum for Kunst)

"Cirka halvdelen af vores omsætning i Sølvgade kommer fra fonde og indimellem lykkes det os først i sidste øjeblik at rejse penge til en stor udstilling eller et projekt. men vi plejer at bevare optimismen - og den har vi fortsat, når det gælder Thy"

Citatet stammer fra en reportage i Jyllands-Posten, hvor Hanne Munk beskriver planerne for en afdeling af Statens Museum for Kunst i provinsen, og det er netop direktøren for Nationalgalleriet, Mikkel Bogh, der udtaler sig på projektets vegne. 

Hvad Bogh refererer til, er økonomien til ombygningen af Doverodde Købmandsgård, som forventes at løbe op i 33 millioner kroner. 

Købmandsgården er beliggende i Sydthy, og måske især på grund af beliggenheden står det nye SMK Thy i stærk kontrast til Statens Museum for Kunsts hovedafdeling, der som bekendt er beliggende på den stærkt trafikerede Sølvgade i København. 

Man forventer, at udstillingsstedet åbner i 2021, men allerede nu kan man opleve udstillingen 'Landskabninger', hvor kunstneren Nana Francisca Schottländer optræder i forskellige roller i et kropsligt møde med naturen i Thy. 

Udstillingen kan ses frem til d. 20. oktober.

Kunsthal Nord 10 år

'Provisorisk landskab': Byggematerialer (foto: Kunsthal Nord)

I kulturhuset Nordkraft i Aalborg finder man Kunsthal Nord, som d. 1. august kan fejre 10 års jubilæum som udstillingssted. 

I begyndelsen, er mit indtryk, gjorde Kunsthal Nord sig mest bemærket som en lokalt forankret udstillingsinstitution. 

Senere har Kunsthal Nord - under ledelse af Henrik Broch-Lips - placeret sig på kunstens danmarkskort med en bred variation af udstillinger med nogle af kongerigets fremmeste samtidskunstnere. 

Jeg har ofte besøgt kunsthallen i Aalborg og altid været spændt på, hvordan de skiftende udstillere har forholdt sig til kunsthallens postindustrielle miljø, som sagtens kan udgøre en udfordring. 

Jubilæet markeres på flere niveauer - heriblandt en udstilling iscenesat af kunstnerne Jan Danebod og Peter Olsen. 

Om udstillingen 'Provisorisk landskab' hedder det blandt andet i kunsthallens pressemeddelelse: "Den gennemførte totalinstallation vil omfatte en række kunstneriske medier som installationer, skulpturelle ophobninger, ready mades, printede renderinger, afstøbninger og tekst. Man vil opleve at bevæge sig rundt i en slags lagerrum med ophobninger af forskellige industrielt fremstillede byggematerialer". 

Udstillingen kan ses frem til d. 20. oktober - og jeg vender naturligvis tilbage til jubilæum og udstilling her på siden senere på sommeren.

Skagen i uge 29

Hvis man tror, at man kan liste sig til et museumsbesøg på Skagens Museum i uge 29 - også kaldet "Hellerupugen" - og forvente, at museumsgæsterne holder sig langt borte fra museet for at nyde det dejlige sommervejr i Skagen, kan man roligt tro om igen. 

Især når et gigantisk krydstogtskib er anløbet havnen i landets nordligste by, er der gæster på museet. 

Igennem længere tid har jeg brugt kataloget til udstillingen 'Mesterværker - Krøyer på bestilling' som hyggelæsning, og nu er udstillingen besøgt - i uge 29! 

De mange gæster udgør præmissen for et sådant besøg, men det gjorde ikke noget. P.S. Krøyers mange værker udført på bestilling kunne nemt ses alligevel, og inden længe vil en anmeldelse af udstillingen være tilgængelig i en avis - og senere på siden her. 

Udstillingen varer frem til d. 8. september.

Nyt stort velkomstcenter åbnet i Berlin

Det nye velkomstcenter James Simon Galerie på Museumsøen i Berlin (foto: Ute Zcsharnt/David Chipperfield Architects)

Mens disse linjer skrives, er man i Berlin i gang med at fejre åbningen af et helt nyt velkomstcenter på Museumsøen i Berlin. 

Centret er udformet af den verdensberømte arkitekt David Chipperfield, der udtaler i forbindelse med åbningen, at "The-James-Simon-Galerie løser logistiske og infrastrukturelle problemer for museumskomplekset og tillige opfylder en arkitektonisk vision for Museumsøen". 

Centret er opkaldt efter den jødiske kosmopolit og filantrop James Simon (1881-1932), der som passioneret kunstsamler donerede adskillige værker til offentlige institutioner i Berlin, hvorfra hans virksomhed med udgangspunkt i tekstilproduktion udsprang.

Eliasson retrospektivt på Tate Modern

Olafur Eliasson: 'Cold wind sphere', 2012. Rustfrit stål, farvet glas og spejl (pressefoto: Tate Modern, London)

Olafur Eliasson: 'Moss wall', 1994. Mos, træ og wire (pressefoto: Tate Modern, London)

"Når hans kunst er mest underholdende, ønsker han også at påvirke en forandring i bevidstheden og den måde, hvorpå vi opfatter verden samt vores placering i den. Derfor er de optiske og perceptuelle fænomener, vi oplever i hans værker beregnet på at sensibilisere os frem til det sted på planeten, hvor vi befinder os - lige så meget i vores rolle som aktive som vores egenskab af betragtere"

Teksten herover er et beskedent uddrag af Adrian Searles anmeldelse dagbladet The Guardian af den retrospektive udstilling 'In Real Life' med værker af Olafur Eliasson på Tate Modern i London. 

Det er efterhånden 16 år siden, Eliasson lagde den internationale kunstverden for sine fødder med et spektakulært værk på netop Tate. 

'The Weather Project' er muligvis den mest omtalte udstilling af Eliasson nogensinde, og den fremstillede en artificiel solopgang, som var sat i scene i Tate Modern's centrale sal, som i tidernes morgen fungerede som turbinerum i det tidligere kraftværk, der i fordums tid forsynede London med energi. 

Nu optræder Olafur Eliasson altså igen på Tate i forbindelse med en udstilling, der kan ses frem til d. 5. januar. 

Searle gav tre ud af fem stjerner, og i en anmeldelse i Politiken fik udstillingen fire ud af seks hjerter.

Arbejde og udflugt

P.S. Krøyer: 'Industriens Mænd', 1903-04. Olie på lærred. 115,5 x 184,5 cm. (foto: Skagens Kunstmuseer)

Sommertid er agurketid blandt folk, der formidler nyheder, og det gælder ikke mindst blandt kunstformidlerne. 

Ikke desto mindre er der adskillige kunstudstillinger, der er værd at beskæftige sig med, og for nyligt præsenterede jeg her på siden en bog, som er tilknyttet en udstilling, der for tiden kan ses på Skagens Museum. 

Om få dage tager fruen og jeg på en sandsynligvis hyggelig udflugt til Skagen, hvor planen er at besigtige udstillingen 'Mesterværker - Krøyer på bestilling', og det er selvfølgelig P.S. Krøyer, det drejer sig om. 

På den måde er det muligt at forene arbejdet som kunstanmelder med en hyggelig sommeraktivitet. 

Dermed ligger det i kortene, at en anmeldelse af den pågældende udstilling kan læses i et landsdækkende dagblad på et tidspunkt. 

Udstillingen kan i øvrigt ses i Skagen frem til d. 8. september.

...og juni blev til juli

Karakteren af tegninger og skitser på blog'en her følger naturligvis årstidernes variation, og i skrivende stund befinder vi os i juli måned, hvilket de fleste sikkert vil forbinde med sommer og masser af sol. 

Den slags dage er der heldigvis ind imellem, og disse giver selvfølgelig mulighed for at dyrke den meget vanskelige disciplin "strandcroquis". 

Denne form for croquistegning adskiller sig væsentligt fra den traditionelle form, hvor en model indtager diverse positioner i aftale med dem, der skal udføre tegningerne. 

På stranden er intet sikkert. Modellerne flytter sig rundt i ét væk, og har en person placeret sig i en tegneegnet stilling, kan man være sikker på, at vedkommende har flyttet position næste gang, man iagttager vedkommende. 

Udfordrende, men også ganske morsomt!

"Der mangler bare en svømmepøl...

Uden titel (Almind Sø), olie på lærred, 73 x 100 cm.

...så er det en David Hockney!" 

Jeg burde naturligvis blive arrig af fornærmelse, da husets anden beboer, som samtidig er min kone, udtalte disse ord i samme sekund, hun så maleriet, der er gengivet herover. 

Jeg er selvfølgelig klar over, hvad hun mener, men Hockney har i de seneste år skiftet voldsomt ud i sin motivkreds, og set i det perspektiv kunne man godt antage, at jeg er inspireret af den britiske maler, som jeg faktisk er en stor fan af. 

Af samme grund blev jeg heller ikke arrig, da antydningen ramte mine ører.

Leon Kossoff 1926-2019

Leon Kossoff: 'Willesden Junction. Morning in October', 1971. Olie på lærred.

Den engelske maler Leon Kossoff døde for få dage siden, 92 år gammel. 

Kossoff var en del af den legendariske gruppering, der gik under navnet "London-skolen" på trods af, at der ikke var tale om en organiseret sammenslutning. 

Ikke desto mindre betragtes denne gruppe af kunstnere i et kunsthistorisk perspektiv som en stilretning inden for britisk kunst, og blandt navnene i "London-skolen" finder man kunstnere som Francis Bacon, Lucian Freud og Frank Auerbach. 

Blandt andet kunne disse kunstnere ses på en stor og flot udstilling på ARoS i Aarhus for et par år siden. 

Kossoff var, som mange af sine samtidige kollegaer, kendt for en karakteristisk, pastos malestil, som ofte fik lærredernes overflader til at fremstå med en næsten reliefagtig karakter.

Midlertidigt efterår

Overskriften skal forstås derhen, at det i skrivende stund mere ligner efterår end sommer udenfor - og det er faktisk den første uge i juli. 

Heldigvis lover vejrudsigterne mere sommeragtigt vejr i løbet af få dage. 

Vejret har dog vist sig fra den mere sommerlige side ved udgangen af juni, hvilket kan ses på tegningerne herover.

Hænger 'The Next Level' i en tynd tråd?

Nogenlunde sådan skulle 'The Next Level' på Officerspladsen foran ARoS tage sig ud fra luften (Animation: ARoS)

Hvis man skal tage en overskrift i Aarhus Stiftstidende for pålydende er finansieringen af det spektakulære projekt på ARoS, 'The Next Level', næsten i hus - og dermed er et væsentligt skridt taget i forbindelse med etableringen af et underjordisk miljø, der skulle befinde sig i området mellem Musikhuset, Officersbygningen og Ridehallen foran museet. Beskedne 25 millioner kroner er ifølge Stiften hvad, der mangler til projektet. 

Hvis man imidlertid læser en artikel i Jyllands-Postens Aarhus-sektion, ser forholdene anderledes ud. 

Det i forvejen stærkt decimerede projekt, som er udarbejdet af den verdenskendte, amerikanske kunstner James Turell, mangler et beløb, som var blevet lovet af Salling Fondene, men her har man trukket de 100 millioner tilbage, da betingelsen i sin tid var, at de skulle bruges inden for tre år. Derfor må ARoS genansøge om beløbet. 

Til Jyllands-Postens Esben Larsen Mikkelsen udtaler museets direktør Erlend Høyersten "tilbage af de 176 millioner kroner er 26 millioner, som skal skaffes inden for fire-fem måneder, ellers må projektet droppes i denne omgang". 

Høyersten udtrykker dog en vis optimisme i forhold til det lovede beløb fra Salling Fondene. Herfra hedder det ifølge Jyllands-Posten: "Hvordan en ny ansøgning er, ved vi af gode grunde ikke, før vi modtager den. Selv om vi må se velvilligt på en ansøgning, kan eller vil vi ikke love 100 millioner kr. Projektet har ændret sig, det samme med anlægsbeløbet, så ansøgningen kan jo også have ændret sig", udtaler presseansvarlig hos Salling Fondene Kasper Riggelsen. 

Det oprindelige projekt var budgetteret til 320 millioner kroner.

Kunstmuseum i ny version

Sidst jeg besøgte Holstebro Kunstmuseum, styrtede det ned og vejrliget havde forvandlet pladsen foran museet til et smattet pløre. 

På samme tid var det nødvendigt at undgå diverse maskiner, som var i gang med et større arbejde med henblik på at skabe et torv foran museet, som kunne bringe mindelser frem om Michelangelos Piazza Campidoglio i hjertet af Rom. 

Belægningen er komponeret af kunstneren Martin Erik Andersen og består af fire granittyper, som hver især er placeret i et sirligt mønster, der i sin ornamentik giver associationer til en mellemøstlig æstetik. 

I midten er placeret Astrid Noacks skulptur, der gengiver maleren Anna Ancher. Helheden er meget vellykket. 

Udsmykningen blev afsløret for nyligt, og i den forbindelse åbnede museet udstillingen 'Cultivating the Empty Field', der viser værker af netop Martin Erik Andersen. 

Udstillingen kan ses på kunstmuseet i Holstebro frem til d. 8. september.