Falskneri fjernet fra Sotheby's-auktion

Kunstfalskneri udgør vel nok en omfattende industri, og når jeg skriver "vel nok" skal det naturligvis ses i lyset af, at den slags foregår i hemmelige miljøer bag lukkede døre. 

For nyligt så jeg på TV en dokumentar om den tyske forfalskner Wolfgang Beltracchi, som for få år siden afsonede en dom for sin praksis. 

Man så her, hvordan han udvalgte gamle lærreder og omhyggeligt fjernede farven fra disse, for derefter at lave nøjagtige kopier af nogle af kunsthistoriens største koryfæer. 

Nu har det anerkendte auktionshus Sotheby's været nødt til at fjerne et kunstværk fra en auktion, der skulle finde sted d. 2. marts. 

Værket skulle angiveligt være et fællesværk af Achille-Émile Othon Friesz og George Braque. 

Heldigvis blev værket spottet på auktionshusets website af en tysk jornalist, Stefan Koldehoff, der skrev en artikel om værket og auktionen i Die Zeit. På den måde blev man på Sotheby's opmærksom på, at der var tale om en forfalskning. 

Billedets titel optræder på forsiden af værket (billedet), og her havde Beltracchi lavet en fejl.

'Souvenir d'Anvers' var blevet til "Souvenir de Anvers". 

Forfalsknerens franskegenskaber var ikke helt på højde med hans evne for at male nøjagtige kopier af historiske kunstværker. 

Beltracchi blev løsladt fra fængslet i 2015, og det anslås at han har omsat 16 millioner euro på sin geschæft. 

Lydkunst på ARoS

Installationsfoto fra udstillingen 'alt & intet' med en del af værket 'Earside out'

Lyd udgør den primære kilde til refleksion på kunstmuseet ARoS i forbindelse med udstillingen 'alt & intet'. 

Installationerne er udviklet af Jacob Kirkegaard, og udstillingens titel rummer visse sandheder, da det er vanskeligt at se projektet som andet end videnskabelige forsøg på at gøre lyd til et billedkunstnerisk anliggende. 

Desværre optræder der aktuelt en ubalance mellem lyd og billede i forbindelse med Kirkegaards meget fysisk betonede eksperimenter, og det gør det svært at entydigt se disse som vedkommende i en billedkunstnerisk kontekst. 

Udstillingen er en del af serien 'Aros Focus // New Nordic', og har man set de øvrige seks udstillinger i forløbet, har man sikkert også oplevet en gang blandede kunstneriske bolsjer. 

Eller sagt på en anden måde: Det er ikke alt, der har været lige godt, og 'alt & intet' bekræfter desværre denne trend. 

Endnu flere stjerner til Kentridge

Stillbillede fra videoinstallationen 'More Sweetly Play the Dance' (2015) af William Kentridge (foto: Louisiana Museum of Modern Art)

"Det er simpelthen overvældende at træde ind i Kentridge's installatoriske rum, der måske bedst kan sammenlignes med et teaterrum, hvor både teaterets forside og bagside, rekvisitrum, kulisser og teatersal er til stede samtidig. Der er ikke ét fokuspunkt, du er omgivet af store projektioner med billeder og ord og musik"

Stjerneregnen drysser fortsat over udstillingen 'Thick Time' med værker af sydafrikanske William Kentridge på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Citatet herover stammer således fra Mai Misfeldts anmeldelse af udstillingen i Kristeligt Dagblad, hvor hun - som flere andre anmeldere - generøst giver seks ud af seks mulige stjerner.

Kienholz i Berlin

Edward & Nancy Kienholz, installationsfotos (pressefotos: Sprüth Magers, Berlin)

Sidst jeg var i Berlin, oplevede jeg det fine galleri Sprüth Magers, som har afdelinger rundt omkring i verden, og for nyligt erfarede jeg, at netop Sprüth Magers for tiden viser en udstilling af Edward og Nancy Kienholz. 

Udstillingen kan ses frem til d. 8. april, hvilket muliggør, at jeg får mulighed for at se den, da jeg befinder mig i Berlin i tidsrummet 3.-10- april.

Et minut med koldnål

I forbindelse med nogle af mine aktiviteter med motiver fra søerne, der omgiver bopælen i Silkeborg, har videoproduceren og pianovirtuosen Jacob Nielsen lavet en kort lille video, der omhandler grafikken, hvilket aktuelt er koldnålsraderingen.

Filmen har naturligvis fået titlen 'Dry Point', som er den engelske beskrivelse for koldnål.

Klippet er optaget forskellige steder omkring søerne og på værkstedet, hvor jeg trykker et motiv fra Julsø.

Tilbage til Berlin

Jeg har netop fået besked om, at jeg er blevet tildelt en uges ophold i Billedkunstnernes Forbunds lejlighed i Berlin i uge 14. 

Som tidligere glæder jeg mig til at være i byen - denne gang om foråret, hvor der sidst var tale om en måneds legatophold i højsommeren i bydelen Prenzlauer Berg. 

Aktuelt bliver det Friedrichshain, der kommer til at danne ramme om opholdet. 

Nu skal jeg blot i gang med at finde ud af, hvilke kunstudstillinger den tyske hovedstad har at byde på i perioden.

Stjerneregn til Kentridge

Willam Kentrigde: 'Thick Time', installationsfoto (foto: Louisiana Museum of Modern Art)

"Kentridge er ikke en politisk kunstner, nogle kritiserer ham ligefrem for at være for upolitisk, fordi hans værker kredser om politiske emner, men samtidig vægter det absurde og legende, ikke er decideret fortællende, men snarere fremstår som surrealistiske, drømmeriske, usammenhængende og associative collager. Men han er en filosofisk mand, mærker man, der forsøger at gribe om eksistensens paradokser og menneskets drømme og uformåenhed"  

Den netop åbnede udstilling med William Kentridge på Louisiana fylder naturligvis en del i dagbladenes kulturspalter i denne tid. 

Det er dog ikke fra et dagblad, citatet herover stammer; men derimod fra Weekendavisen, hvor bladets kunstanmelder Mette Sandbye beskriver 'Thick Time', som er udstillingens titel. 

Weekendavisen giver som bekendt ikke stjerner; men det gør Jyllands-Posten og Berlingske, hvor henholdsvis Tom Jørgensen og Torben Weirup begge har givet fuldt hus - seks stjerner til Louisiana og Kentridge.

Den kunstige sø - nu som radering

Jeg har tidligere beskæftiget mig med "Den kunstige sø", som officielt har navnet Schoubyes Sø; men det er først nu, jeg har fået brugt lokaliteten som afsæt for en radering. 

Det, som adskiller denne radering fra de øvrige, jeg har lavet i den sidste tid, er ikke blot formatet; men faktisk størrelsen. 

Den måler 33,5 x 15,5 cm., hvilket lige er en anelse større end de langstrakte, som kan ses tidligere i blog'en. 

I øvrigt blev prøvetrykket foretaget efter, at Jacob Nielsen besøgte mig på værkstedet med henblik på at skildre trykningen af et tidligere udført værk i videoformat. 

Men det er en helt anden sag.

Kentridge på Louisiana

Installationsfoto fra 'Thick Time' viser 'The Refusal of Time' (pressefoto: Louisiana Museum of Modern Art)

"Kentridges værk er en kunstnerisk parallelverden til det frodige og temmelig grænseløse kaos, som vi for længst har besluttet at kalde vores virkelighed. Oplev det!"

Sådan afslutter Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung sin anmeldelse af William Kentridge-udstillingen 'Thick Time' på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Udstillingen kan ses frem til d. 18. juni og rummer blandt andet installationerne 'The Refusal of Time' og 'More Sweetly Play the Dance', som jeg så i forbindelse med en omfattende Kentridge-udstilling på Martin-Gropius-Bau i Berlin sidste år. 

Ud fra dét perspektiv, kan jeg kun gentage de to sidste ord i Hornungs anmeldelse. Jeg glæder mig i hvert fald til et gensyn med Kendtridge.

Godt og skidt på ARoS

"Hvor traditionelle udstillinger af ældre kunst ofte gennemgår kunstneriske perioder i kronologisk rækkefølge, lægger Human Nature et snit på tværs af genrer og perioder, og belyser derved hvordan kunstnere til forskellige tider har forholdt sig til en række almenmenneskelige tematikker, som eksempelvis natur, religion, samfund og filosofi"

Aarhus Stiftstidendes kunstanmelder Christian Salling har været på besøg på ARoS, hvor han blandt andet har kigget på museets nye samlingsudstilling 'Human Nature', som han giver fem stjerner i forbindelse med sin anmeldelse i avisen. 

Til gengæld er samme Salling ikke helt så begejstret for en anden nyåbnet udstilling på museet. Jacob Kirkegaards lydinstallation 'alt & intet' må nøjes med beskedne to stjerner, og jeg synes faktisk ikke der er grund til at beskæftige sig synderligt med denne udstilling, som forekommer mudret i lydbilledet og sjusket visuelt. 

De syv dødssynder afsluttet

Overskriften skal absolut ikke tages bogstaveligt. Udstillingsrækken 'De syv dødssynder' finder sted på syv forskellige museer i Region Midtjylland indtil d. 28. maj; men min egen personlige tour de force rundt til de enkelte udstillinger er afsluttet. 

En samlet anmeldelse er skrevet og sendt, og kan læses i et landsdækkende dagblad på et tidspunkt.

Den sidste dødssynd, jeg tog bestik af, handlede om fråseri (billederne), og finder sted på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Kunstneren er Barbara Kruger.

Overinspektør om nye udstillinger på ARoS

I videoen herover fortæller ARoS' overinspektør Lise Pennington om udstillingerne 'Human Nature' og 'Alt & intet', som netop er åbnet på museet.

Videoen er produceret af Jack Fridthjof.

ARoS viser nye sider af samlingen

Med kuratorisk overblik har ARoS' museumsinspektør Erik Nørager Pedersen iscenesat et stort antal af værker fra museets samling under titlen 'Human Nature'. 

Tidsrammen for de mange værker strækker sig over mere end 200 år, hvilket bringer nogle af museets ældste værker i spil. 

I museets pressemateriale hedder det blandt andet, at "hensigten med udvalget er at fokusere på det universelle frem for det tidsbundne ud fra den opfattelse, at god kunst taler hen over tid og sted og ind i vores tilværelse her og nu". 

Flere af værkerne har ikke tidligere været udstillet på museet, da de sidste år blev doneret af Merla Art Foundation/Dennis og Jytte Dresing Art Collection. 

Heriblandt flere modernistiske hovedværker af blandt andre Vilhelm Lundstrøm og Edvard Weie (billederne foroven) 

Fem stjerner til 'Jorn+Munch'

Edvard Munch: 'To Mennesker. De ensomme'. 1899, træsnit. Tilhører Munchmuseet i Oslo.

"Der er ikke tvivl om, at det er farvens frisættelse og i høj grad formerne, der bærer mellem de to nordiske kæmper, men der er også en teknisk eller materialemæssig side, hvor de to på en fin måde nærmer sig hinanden. Det ses ikke mindst i træsnittene, hvor afstanden mellem den misantropiske Munch og den mytologiske Jorn bliver mindre, fordi de er begrænset af de udtryksmuligheder, farvetræsnittet giver dem"

Anmeldelserne af udstillingen 'Jorn+Munch' på Museum Jorn i Silkeborg er begyndt at komme. Citatet herover stammer f.eks. fra Carsten Bach-Nielsens anmeldelse i Kristeligt Dagblad, hvor der gives fem ud af seks stjerner. 

Begær á la Lemmerz

Christian Lemmerz: 'Genesis', 2013-15. Statuario marmor. I baggrunden store kultegninger af Lemmerz.

"Mange vil være berømte selv om de berømte kan fortælle dem, at det ikke er særlig morsomt i længden. Men sådan er det; vi begærer det, vi ikke kan få. Se bare på manden, der scorer den flotteste kvinde i verden. Efter to uger vil han hellere se fodbold med vennerne igen"

Overdrivelse fremmer nogle gange forståelsen, og skal man tro billedhuggeren Christian Lemmerz, som er citeret for udsagnet i et interview i Jyllands-Posten foretaget af Kasper Schütt-Jensen, begærer vi mennesker ofte noget tomt - som f.eks. berømmelse. 

Anledningen til udtalelsen skal naturligvis findes i, at Lemmerz for tiden er udstillingsaktuel i udstillingsserien 'De syv dødssynder', hvor han på Randers Kunstmuseum sammen med Jenny Holzer udfordrer begæret. 

Jeg så udstillingen forleden dag, og den skal sammen med de øvrige udstillinger, der finder sted på seks andre kunstmuseer i Region Midtjylland danne udgangspunkt for en anmeldelse, jeg er ved at skrive om rækken af dødssynder.

Mestermøde i Silkeborg

Jeg har netop været til preview på udstillingen 'Jorn+Munch' på Museum Jorn i Silkeborg, og der er ingen grund til at lægge skjul på, at det er en udstilling, som gør et vist indtryk på en person, der har oplevet lidt af hvert inden for kunsten de sidste mange år. 

Jeg kan kort sige, at det bestemt er en udstilling, man bør se. I al sin enkelthed er der naturligvis tale om en parring af den nordiske kunsthistories to store skikkelser, Edvard Munch og Asger Jorn. 

Det giver ikke mening at tale om de to kunstneres bundniveau, da udstillingen er knivskarpt og sikkert kurateret, så fyldstof ikke er til stede. 

Udstillingen kan ses fra d. 11. februar til d. 28. maj 2017.

Hovmodets blomsterflor

Skal man være konsekvent ud i ordets mest ekstreme yderligheder, må begrebet "hovmod" vel udføres i tanken om ens egen udødelighed? 

På Skovgaard Museet i Viborg har den britiske kunstner Rebecca Louisi Law i forbindelse med udstillingsrækken 'De syv dødssynder' placeret ca. 70.000 vækster i loftet af museets centrale sal. 

Her vil de så hænge indtil udstillingen slutter d. 28. maj, og tanken omkring udødelighed vil i samme periode være ophævet, da samtlige blomster i denne, samt udstillingens øvrige blomsterinstallationer, til den tid vil være visne og døde.

Grådighed som synd - eller dyd?

Jeg er for tiden på rundtur til syv forskellige kunstmuseer i Region Midtjylland, og den tredje destination var Holstebro Kunstmuseum, der netop har åbnet en udstilling med det fælles tema 'De syv dødssynder', og her viser de danske kunstnere Peter Linde Busk og Alexander Tovborg samt norske Steinar HagaKristensen, hvad de hver især kan udstille med afsæt i emnet "grådighed". 

Det er der kommet en ganske harmonisk og glimrende udstilling ud af. Det kan ganske vist være lidt vanskeligt at fremmane temaet i de enkelte kunstværker; men Peter Linde Busk giver dog et plausibelt bud på, hvad man kan producere af kunst, når man vel at mærke har overskud på værkstedslageret. 

Grådighed behøver således ikke, at være forankret i begærlighed af ussel mammon. Det sidste er ellers nærmest blevet en dyd, hvis man skal tage eksempel i ekstremt rige personers disponering af skattepligtige midler.

Dovenskab på mexicansk

Det var to gemytlige kunstnere, jeg traf, da jeg besøgte Ebeltoft og Glasmuseet på min tour de force rundt på kunstmuseer i Region Midtjylland. 

Første destination var altså det fine museum i Ebeltoft, hvor Einar og Jamex de la Torre var i gang med at iscenesætte deres udstilling, som er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. 

Man må sige, at de to mexicanske glaskunstnere i høj grad udfordrer mediet i forhold til temaet, som i deres tilfælde er "dovenskab". 

De bruger såvel moderne metoder som klassiske motiver i deres bud på, hvordan dovenskab kan visualiseres.