André Breton, der hælder vand ud af ørerne

 

Peter Laugesen her i et snapshot foran et maleri på ARoS af den belgiske surrealist René Magritte (foto: Martin Thomas Ford)

»Et konventionelt billede af surrealismen kunne være en kæmpestor statue af André Breton, der hælder vand ud af ørerne, og alle de mindre ånder, der plasker rundt i dråberne«

Når forfatteren Peter Laugesen i avisen Information anmelder udstillingen ’A Surreal Shock’ på ARoS, bør man ikke forvente en flad omgang smagsdommerarbejde, men derimod en indførelse i surrealismen mere handlende om den litterære del af genren, end den billedkunstneriske, som han dog også, i marginal forstand ganske vist, tager under behandling. 

André Breton er naturligvis forfatteren bag det surrealistiske manifest fra 1924, og Laugesens anmeldelse er ren poesi.

Totalinstallation med klassiske elementer i Kunsthal Aarhus

 

Det er muligt, at narrativerne ofte er svære at tilgå i samtidskunstens installationsprojekter; men i nogle tilfælde kan man iagttage en udstilling og blot lade sig opsluge af de visuelle virkemidler som hos Diana Policarpo (f. 1986), der for tiden er aktuel med udstillingen ’Nets of Hyphae’ i Kunsthal Aarhus. 

Det er dog svært ikke at lade sig betage af et bestemt værk, som er en nutidig skildring af Hieronymos Boschs triptykon ’St. Anthonys fristelse’ fra ca. 1501, som kan ses i uddrag herover. 

Henover de levende billeder læser kunstneren en fortolkende tekst af maleriets ikonologi, som blandt andet indbefatter hendes fascination af Boschs måde at bruge haven på i sine ofte voldsomme skildringer. 

Udstillingen i Kunsthal Aarhus kan ses frem til d. 3. marts 2024.

Sommeren varer evigt

 

Tegninger uden titel. Kul og spritopløst tusch på papir. 22 x 29 cm. 

Naturligvis er det noget vrøvl at skrive, at sommeren nærmest er en permanent meteorologisk tilstand - især nu, hvor vinden rusker og regnen trommer ubønhørligt på ruderne. 

Ikke desto mindre har jeg i en symbolsk forstand ladet sommeren være et permanent fænomen i kraft af, at jeg stadig bearbejder nogle af de skitser, jeg lavede ved stranden i sommer til lidt større arbejder på papir, og det er blandt andet nogle af dem, der kan ses herover. 

Keramik, keramik - og så lidt keramik

 

’Alkymistisk træf - Et keramisk møde mellem fortid og nutid’: Skulptur af Lise Seier Petersen (foto: Dorthe Krogh)

Keramik er blevet helvedes hot  i kunstverdenen, og lige for tiden sidder jeg og skriver en anmeldelse af udstillingen ’Menneskedyret’ med keramiske værker af den spanske billedkunstner Miquel Barceló på Museum Jorn i Silkeborg, og ganske snart besøger jeg Vejen Kunstmuseum, der frem til d. 5. maj 2024 viser udstillingen ’Alkymistisk træf - Et keramisk møde mellem fortid og nutid’. 

Det synes naturligt, at udgangspunktet blandt de mange samtidige keramikere, der udstiller, er Niels Hansen Jacobsens (1861-1941) keramiske skulpturer. 

Hansen Jacobsen er som bekendt rigt repræsenteret på Vejen Kunstmuseum.

Apolonia Sokol på Arken og på dr.dk

 

Apolonia Sokol: ’La Guerre – Hae Na as Nemesis’, 2022. Olie på lærred. 200 x 270 cm. (foto: Kayhan Kaygusuz)

»Hun maler med olie på lærred, en traditionel kunstnerisk disciplin, som hun tager med ind i nutidens flygtige billedverden. Hun knytter bånd til fortidens kunstnere – især kvindelige – der også malede i protest mod overgreb, ulighed og fordomme«

Kunstneren, der her er tale om, er Apolonia Sokol (f. 1988), og teksten er et uddrag fra kunstmuseet Arkens pressemateriale i forbindelse med en stor udstilling med kunstneren på museet i Hundige. 

Hvis man gerne vil vide meget mere om Apolnia Sokol, kan jeg anbefale, at man klikker ind på DR’s hjemmeside og finder dokumentarfilmen ’Apolonia, Apolonia’, som er skabt af instruktøren Lea Glob, og som i handling strækker sig over 13 år - eller rettere flere år, da både Apolonias undfangelse og fødsel er dokumenteret. 

Filmen kan i høj grad anbefales, da den belyser rollen fra ung og spirende billedkunstner til moden maler. Den rummer samtidig eksistentielle dramaer.

Stillbillede fra filmen ’Apolonia, Apolonia’.

Jack Fridthjof i Egypten på Moesgaard Museum

 

Med vanlig sans for drama og glidende overgange har Jack Fridthjof lavet et levende stemningsbillede fra udstillingen 'Egypten - Besat af livet', der nu kan ses og opleves på Moesgaard Museum.

Min seks-stjernede anmeldelse af udstillingen er netop publiceret i Jyllands-Posten, og Fridthjofs videoklip kan naturligvis ses herover. 

Museumsdirektør engagerer sig i debatten om nyt kunstmuseum

 

Der er udstillinger nok, man kunne foreslå i et nyt kunstmuseum i Silkeborg. Billedet her er fra en udstilling med den tyske kunstner Georg Baselitz i de nuværende rammer. Udstillingen fandt så vidt jeg husker sted i 2016.

»Meningerne er og har været mange i processen omkring at udvikle et nyt Museum Jorn ved Søfronten i Silkeborg. Sådan er det, når drømme er store, og jeg ser på det med taknemmelighed, fordi det betyder, at museet og byen betyder noget for borgerne«

Direktør for Museum Jorn i Silkeborg, Julie Rokkjær Birch er ikke bange for at deltage i debatten vedrørende et potentielt nyt kunstmuseum i Silkeborg. 

Det synes jeg godt om, og især er jeg glad for hendes engagement, fordi det inspirerer et efterhånden aldrende segment af borgere i byen til at fare i tasterne og på mere eller mindre kvalificerede måder at give deres mening til kende. 

En af disse ronkedorer er en tidligere journalist ved Midtjyllands Avis, der i en kommentar på Facebook skriver: »… mon ikke den unge ambitiøse museumsdirektør kan skaffe de 700-800 mio. kr. et nyt museum ved Søfronten koster, så hun kan få nogle store udstillinger - af HVEM, for resten?« 

En sådan nedladende kommentar siger vel mere om afsenderen, end den siger om museumsdirektøren.

Venskaber og konflikter i Guldalderen

 

Dankvart Dreyer: ’Udsigt mod Stovbjerg og Himmelbjerget’, ca. 1841. Olie på lærred. Tilhører Ribe Kunstmuseum.

Der var i ca. 1841, da Dankvart Dreyer malede billedet herover, endnu ikke bygget et tårn på Himmelbjerget, og Sejs-Svejbæk-området, hvor jeg er vokset op, ikke væsentligt bebygget. 

Scenariet, der er set fra Sindbjerg, kan ses på udstillingen ’Som brødre. Venskab og konflikt i Guldalderen’ på Ribe Kunstmuseum frem til d. 7. januar 2024. 

Jeg arbejder på en anmeldelse af udstillingen, der blandt andet belyser nogle af de kunstnere fra Guldalderen, der brutalt er blevet skrevet - næsten - ud af kunsthistorien. 

Intriger og energi med at holde kunstnere ude af det gode selskab fungerede også i 1800-tallets kunstmiljøer.

Værkstedet d. 19. oktober 2023

 

Spænding og lir malet med bred og kulørt pensel

 

Der bliver, som Politikens anmelder så rigtigt antyder, malet med bred og kulørt pensel i udstillingen ’Egypten - besat af livet’ på Moesgaard Museum

»Det er ikke alle reproduktioner, som swinger lige godt i ’Egypten - besat af livet’. Der bliver visse steder malet med bred og kulørt pensel for at skabe spænding og lir. Sådan er det nok, når man laver udstillinger, som skal konkurrere med Netflix-dramaer, computerspil og en eftermiddag med bold på Ceres Park«

Trods et enkelt kritisk pip er Politikens anmelder Niels Pedersen ret positiv over udstillingen ’Egypten - besat af livet, der som bekendt netop er åbnet på Moesgaard Museum. 

Således kan man fordrive ventetiden til min egen anmeldelse af samme udstilling publiceres i Jyllands-Posten til at studere Politikens tilsvarende, der forsyner udstillingen på Moesgaard med fem ud af seks hjerter.

Værkstedet d. 16. oktober 2023

 

Kirkebys murstensskulpturer - nu på Arken

 

’Bricks’ – installationsfoto fra Per Kirkeby-udstillingen på Arken (foto: Anders Sune Berg)

I 2018 viste Museum Jorn i Silkeborg eksempler på Per Kirkebys murstensskulpturer, faktisk ganske få måneder efter kunstnerens død i maj samme år. 

Jeg husker udstillingen som lidt af en kraftpræstation og idéen har kunstmuseet Arken i Ishøj taget op nu 50 år efter, at Kirkeby lancerede sin første murstensskulptur i det offentlige rum – i Ikast. 

Udstillingen på Arken har fået den korte og mundrette titel ’Bricks’ og kan ses frem til d. 25. februar 2024… læs min anmeldelse af udstillingen på Museum Jorn fra 2018 herunder.

'Egypten - Besat af livet' åbnet på Moesgaard Museum

 

I oldtidens Egypten blev livet ikke udmålt i et lineært forløb indeholdende en start- og en slutdato. 

Man så her livet som en cyklus, hvor døden blot var en naturlig præmis. 

Hvis det lyder gådefuldt, bør man se og opleve udstillingen ’Egypten – Besat af livet’, som i skrivende stund åbner for offentligheden på Moesgaard Museum syd for Aarhus. 

Udstillingen kan ses helt frem til d. 18. august 2024, så det når både at blive vinter, forår og sommer, inden den slutter. 

Jeg skal i gang med en anmeldelse, og måske bliver årstider, der bevæger sig i ring en del af processen?

Egypten i oldtiden

 

Billedet her viser en nutidig opførelse af et egyptisk gravkammer, som det så ud for omkring 3000 år siden (foto: Moesgaard Museum)

Den næste store særudstilling på Moesgaard Museum syd for Aarhus har titlen ’Egypten - Besat af livet’, og som titlen antyder, beskæftiger den sig med Egypten i tiden fra ca. 2600-700 år f. kr.

Hvad udstillingen i detaljer går ud på, finder jeg ud af, når jeg besøger Moesgaard Museum ganske snart til åbningen, der finder sted d. 12. oktober. 

Herefter kan den ses frem til d. 18. august 2024.

Nyt Museum Jorn - diskussionen uden ende

 

Interiørfoto fra Museum Jorn, der for tiden viser udstillingen ’Menneskedyret’ med værker af den spanske billedkunstner Miquel Barceló.

»Min pointe er, at Museum Jorn allerede har det, der skal til, men ledelsen og bestyrelsen skal forholde sig til, hvilken global fortælling de vil abonnere på. For et nyt, stort museum er ikke i trit med tiden«

Debatten om et nyt Museum Jorn har raset lokalt i Silkeborg som en skovbrand i de sidste ti år, og der er meninger både for og imod et sådant projekt. 

Heldigvis er der andre, der har et kvalificeret syn på sagen og én af dem er Casper Berthelsen, der har forfattet en tekst med sine synspunkter til kunstportalen kunsten.nu. 

Berthelsens analyse, som citatet herover naturligvis stammer fra, kan læses HER>

Politiken d. 7. oktober

 

Surrealisme på ARoS

 

Kunstmuseet ARoS i Aarhus er i skrivende stund i gang med at forberede åbningen af udstillingen ’A Surreal Shock’, som er blevet til i et koncentreret samarbejde med Museum Boijmans Van Beuningen i Rotterdam. 

Udstillingen viser, hvilket fremgår af titlen, en bred vifte af surrealistiske værker, og når jeg nævner navne som Salvador Dalí, René Magritte, Paul Delvaux, Man Ray, Wilhelm Freddie og Yves Tanguy vil der nok ringe en klokke hos enkelte kunstinteresserede. 

De nævnte er dog blot få af surrealistiske kunstnere, man kan opleve på udstillingen, som jeg er i gang med en anmeldelse af, og som kan ses på ARoS frem til d. 21. januar 2024.

Miquel Barceló-udstilling åbnet på Museum Jorn

 

Den spanske billedkunstner Miquel Barceló (f. 1957) slog oprindeligt igennem som maler, men udstillingen ’Menneskedyret, som jeg netop har deltaget i åbningen af på Museum Jorn i Silkeborg, viser et massivt antal af kunstnerens keramiske arbejder - og det er mange, kan jeg roligt sige. 

Udstillingen er kurateret af museets tidligere direktør Jacob Thage i samarbejde med museumsinspektør Cecilie Marie Dalhoff, som hver især tillige har forfattet tekster til udstillingens imponerende katalog. 

Jeg har planlagt en anmeldelse af udstillingen, som løber frem til d. 14. januar 2024, i løbet af oktober.