Jeg foretrækker langt ordet ”naturist” frem for ”nudist”, når jeg skal beskrive en strand, hvor badegæsterne helst vil være i harmoni med naturen uden irriterende badetekstiler.
Netop tilknytningen til naturen synes jeg kendetegner filosofien langt mere præcist end det forhold, at badegæsterne her er nøgne.
Det sidste bliver hurtigt normen, når/hvis man først har opsøgt en strand som den, jeg ofte benytter i de varme sommermåneder.
Her er miljøet umiddelbart syd for Aarhus præget af bølgebrydere i form af kampesten, der er lagt i regelmæssige mønstre i vandet.
Det er her, hvor beton afløses af natursten, man uden problemer kan færdes fri og nøgen. Det er næsten symbolsk.
Som jeg ofte har nævnt, tegner jeg en del, når jeg er ved stranden, og det er netop disse hurtigt udførte tegninger, som danner udgangspunkt for de større tegninger, som kan ses herover.
Således genbearbejder jeg motiver, som jeg tidligere har lavet, og disse motiver ændrer sig i processen, hvilket jeg finder interessant.
