Ny udstillingsserie på ARoS

Isaac Julien: 'Union Series no. 1 (Cast no Shadow), 2007 (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

"Den anerkendte britiske instruktør og filmkunstner Isaac Julien er den første kunstner, som ARoS præsenterer i den nye serie i Focus-galleriet. Serien hedder Intermezzo og viser kunst, hvor perception og forståelsen af kunstværkerne sker gennem mere og andet end synssansen". 

Således præsenterer kunstmuseet ARoS den første udstilling i den nævne serie, og jeg ser da frem til oplevelsen, selv om jeg finder beskrivelsen med brugen af det kuratoriske modeord "perception" lidt slatten. 

Jeg bliver nok, tiltrængt, udfordret på adskillige sanser i forbindelse med 'Western Union: small boats', som er en treskærmet videofilm iscenesat i museets Niveau 5. 

Udstillingen varer fra d. 3. februar og frem til d. 27. maj. 

Et minde over en maler

Ina Olsen - her fotograferet på værkstedet i Højbjerg i 2010

"Ina Olsen - den gode maler" var temaet i et portræt, som jeg skrev om Ina Olsen til Kunstmagasinet Janus for nogle år siden. 

Teksten var resultatet af et besøg, jeg foretog i kunstnerens atelier i Højbjerg ved Aarhus på en frostklar decemberdag i 2010. 

Ina Olsen døde sidste år kun 49 år gammel af kræft, og nu har nogle af hendes kollegaer fra kunstnergruppen 'Kontekst' samlet en del af de efterladte værker, som vises på en mindeudstilling i Pakhus 64, der er beliggende på adressen Frederiks Allé 64 i Aarhus. 

Udstillingen åbner torsdag d. 1. februar med fernisering klokken 18.30, og varer frem til d. 17. marts. 

Jeg giver en kort introduktion til Ina Olsens arbejde ved åbningen.

Fuld tryk på farven

Jens Søndergaard levede fra 1895 til 1957, og han udgjorde en generation af danske malere, som havde mange benævnelser. 

Søndergaard var dog først og fremmest ekspressionist, hvilket betyder at malersproget er stærk rodfæstet i farven og i øvrigt i sit udtryk særdeles subjektivt. 

Jeg har netop besøgt kunstmuseet HEART i Herning og deltaget i åbningen af den omfattende Søndergaard-udstilling, som har fået titel efter et udsagn, kunstneren fremsatte, da han på et tidspunkt blev spurgt om, hvad han efterstræbte i sit maleri. Svaret var "farvekraft ad Helvede til", og netop dette utvetydige svar udgør - vel meget naturligt - udstillingens titel. 

I forbindelse med udstillingen, som jeg er i gang med at skrive en anmeldelse af, har jeg fundet ud af nogle ting om Jens Søndergaard. Blandt andet at han var kendt for at være en drukkenbolt, som samtidigt var lidt af en womanizer. 

Kvinderne var tilsyneladende ret vilde med den karakteristiske maler, som levede en del af sit liv i egnen omring Bovbjerg ved den jyske vestkyst. 

Denne egn har betydet meget for Søndergaards kunst, og jeg tror, at mange kender ham bedst som maleren, der skildrer det frådende hav ude vestpå, men udstillingen på HEART viser, at Søndergaard i sine motivvalg var ganske alsidig. 

Der optræder således adskillige værker på udstillingen, som jeg ikke tidligere har set.

Ufarlig samtidskunst

'Cool, Calm and Collected': Installation af Kirstine Roepstorff

"Men uanset hvilke historier, man tager med sig fra de enkelte værker, virker udstillingens samlede fortælling amputeret. Her ville jeg have ønsket, at man som kurator påtog sig det ansvar, som det nu engang er at fortælle historien om dansk samtidskunst. For jeg vil til enhver tid hellere se en ufuldstændig og hullet, men trods alt vovet, udstilling. Ikke en decideret ufarlig én"

Da kunstportalen kunsten.nu i sin blev landsdækkende, spurgte jeg kunstmuseet ARoS' daværende kommunikationschef Bjarne Bækgaard, hvad et netbåret medie kunne, som dagbladene og kunstmagasinerne ikke var i stand til. Svaret kom prompte: "Hastighed!" 

I det perspektiv kan det måske virke en anelse besynderligt, at netop kunsten.nu her to måneder efter, at udstillingen 'Cool, Calm and Collected' på ARoS åbnede, publicerer en anmeldelse af udstillingen. 

Anmelderen Rikke Hansen er ikke så begejstret, hvilket kan aflæses i citatet fra anmeldelsen herover. 

Hansen har dog også haft lidt længere tid til at fundere over udstillingens indhold, end jeg selv havde, da jeg anmeldte den i Jyllands-Posten få dage efter åbningen.

Søndergaard og den helvedes farvekraft

Jens Søndergaard: 'Fodboldkampen', 1950-52, olie på lærred (foto: HEART Herning Museum of Contemporary Art)

Maleren Jens Søndergaard blev født i 1895 på Mors, men fem år senere flyttede familien til Hurup i Thy, og denne egen definerede vel ganske oplagt Søndergaard som maler. 

Han malede ofte motiver med Vesterhavet som tema, og hans motto vedrørende maleriet var, at det burde indeholde "farvekraft ad Helvede til". 

Det er netop titlen på en udstilling, som finder sted på kunstmuseet HEART i Herning i tidsrummet 27. januar-19. august 2018. Jeg har planlagt en anmeldelse af denne udstilling, så mere følger senere.

Art Herning - igen!

Galleri Franz Pedersen viser blandt andet Michael Kvium på Art Herning: 'Forever Young', 2017 (foto: Galleri Franz Pedersen)

Overskriften kunne måske tyde på, at jeg vil sende et signal om, at kunstmessen Art Herning blot år efter år gentager sig selv, og noget er der måske også om det? 

Jeg har under alle omstændigheder ingen forventninger om, at alt i år ikke er, som det "plejer at være"... 

Og dog! I 2018 har man fra arrangørens side lagt vægt på at formidle grafikken som et væsentligt tema. 

Det gav sig blandt andet udslag i en beskrivelse af grafiske metoder på kunstportalen Kunsten.nu for nyligt.

Men ellers bør man nok forvente en stor del af de samme gallerier og de samme kunstnere, som man i en vis udstrækning har set de øvrige år på Art Herning, som finder sted i Herning Kongrescenter i byens centrum i weekenden 26.-28. januar, og der er fernisering fredag d. 26. kl. 14.

De danske kyster

Janne Klerk: 'Korevle - Sejerø Bugt', 2013 (pressefoto: Janne Klerk/Skovgaard Museet)

"Hun har til opgaven på alle årstider mobiliseret en ufattelig tålmodighed, og ejer et skarpt blik for det væsentlige ned til den mindste detalje. Hun opererer sikkert i grænselandet mellem land og vand; den zone, der kan give anledning til voldsomme rivninger mellem naturelskere og politikere, og som i skiftende versioner med lys- og skyggevirkninger leverer rene kunstmotiver"

Citatet herover stammer fra en anmeldelse, som min gode kollega Lars Ole Knippel i 2015 i Jyllands-Posten foretog af en dobbelt bogudgivelse, der fotografisk beskriver den danske kystlinje. 

Billederne er taget af Janne Klerk, og Knippel gav udgivelsen seks stjerner. 

Efterfølgende er en del af de mange billeder der optræder i publikationen blevet genstand for udstillinger på Fuglsang Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum og nu også Skovgaard Museet i Viborg. 

Den sidste version af 'Danmarks kyster' ser jeg nærmere på med henblik på en anmeldelse af udstillingen, som varer frem til d. 21. maj.

Grafikkens genkomst

En af kunstnerne, som samarbejder med Borch Jensen er Tal R: 'Winter Sleep', 2015, koldnål. Et af en en serie på 13 tryk (foto: Niels Borch Jensen Gallery)

"Det er et medie, der er meget arbejdskrævende, og jeg vil mene, at det kun er meget få, der faktisk kan lave helt fantastiske tryk. Men når man forstår hinanden, og kunstprocessen er optimal, kan man nærmest udkrystallisere en kunstners praksis i trykket. Man er nødt til at skære ind til benet"

Udtalelsen er fremsat af kobbertrykkeren Niels Borch Jensen til Matthias Hvass Borello i forbindelse med sidstnævntes temakronik under overskriften "Trykkets genkomst" på kunstportalen Kunsten.nu, hvor Borello hævder, at grafikken for tiden oplever en decideret revival. 

Helt borte har grafikken dog heldigvis ikke været, men jeg labber da profetien i mig,

Tilbage til hverdagen

Jan Sivertsen: 'Passage des otages', 2014, tempera og olie på lærred

"Jeg holder af hverdagen"... 

Sådan udtalte salige Dan Turéll i sin tid i en beskrivelse af dagligdagen. Og hverdag er det i sandhed blevet igen for mig efter en inspirerende uge i den tyske hovedstad Berlin. 

Således er anmelderkalenderen godt tegnet op, og den første udstilling, der skulle kigges nærmere på, var maleren Jan Sivertsens koloristiske bombardement på KunstCentret Silkeborg Bad. 

Udstillingen tager afsæt i Sivertsens kunstneriske forløb helt tilbage fra de første malerier fra begyndelsen af 1980'erne. 

Det er en tour de force i farvens tegn, og netop titlen 'Farven først' udgør en symptomatisk beskrivelse af udstillingen, som kan ses på Badet frem til d. 2. april 2018.

Synnøve Søe 1962-2018

Forfatteren og journalisten Synnøve Søe er død, 55 år gammel!

Jeg lærte Synnøve at kende gennem en del pressemøder på ARoS, hvor hun ofte samlede indtryk og inspiration til sin klumme på JP Aarhus, men dette arbejde var nok det mindste af hendes omfattende virke som skribent.

Jeg ved, hun blandt andet arbejdede på en roman, som havde sit afsæt i tre navngivne herrer, som alle kunne findes på museet, og jeg udarbejdede da også et forslag til bogens cover.

Desværre rendte hun ind i diverse mure under sine bestræbelser på at få bogen udgivet, hvilket kan tilskrives forlagenes modvilje mod den ellers - tidligere - ret succesrige forfatter, som også har lavet talk shows og været bosiddende rundt i verden

Dengang kendte jeg hende ikke, men det kom jeg til; dog har vores kommunikation i den senere tid været mildt sagt sporadisk. Jeg har nu erfaret, at hendes højre hånd har været ubrugelig i forlængelse af en fejloperation. Hun ville derfor være ude af stand til at skrive i en lang periode.

Ifølge Jyllands-Posten blev Synnøve Søe fundet død i sit hjem i Aarhus mandag d. 15. januar. 

På billederne herover har Jyllands-Postens fotograf Casper Dalhoff fanget Synnøve og mig under pressemødet til Robert Mapplethorpe-udstillingen på ARoS for et par år siden.

Hjemme igen

Som det kunne læses i et tidligere blogindlæg, har jeg netop tilbragt en uge i Berlin; men I - kære læsere - skal såmænd ikke snydes for nogle stemningsbilleder fra den tyske hovedstad.

Og ja! Jeg er tilbage i de vante omgivelser i Silkeborg...

Flere akvareller

For nyligt kunne jeg her på blog'en vise nogle gengivelser af akvareller, som jeg lavede i de første dage under mit ugelange ophold i Berlin.

De skal dog ikke stå alene. Her er tre yderligere fra opholdet.

Brücke Museum Berlin 50 år

Brücke Museum Berlin: Karl Schmidt-Rottluff: 'Brücke mit Eisbrechern', 1934, olie på lærred. 98 x 112 cm.

I 1905 dannedes kunstnersammenslutningen Brücke, og en af bagmændene bag dette ekspressionistiske tiltag var den tyske maler Ernst Ludwig Kirchner. 

Som bekendt fik disse kunstretninger det svært, da nazisterne kom til magten i Tyskland, men senere har selv tyskerne fået øjnene op for deres banebrydende landsmænd, og i 1967 kunne man således i Berlin-forstaden Dahlem åbne et kunstmuseum med udgangspunkt i Brücke-gruppen. 

Sidste år åbnede museet en udstilling som fejring af, at det var 50 år siden museet blev færdiggjort og indviet, og den udstilling kan man stadig se. 

Det gjorde jeg f.eks. under mit Berlin-ophold, og jeg må sige, at museet ligger godt skjult i en meget mondæn bydel, men jeg fandt det - og en af de sjoveste oplevelser jeg havde, var, da en ung mand, spurgte mig, om jeg var Wolfgang Beltracchi - den berømte og berygtede kunstforfalsker, som blev stenrig på at kopiere store mestres værker. 

Han endte dog i spjældet, men ham ligner jeg altså... Fysisk!

Akvareller fra Berlin

Som man kan læse andetsteds på blog'en, er værkstedet for en kort stund blevet flyttet til Friedrichshain i Berlin, hvor jeg tilbringer den anden uge i 2018 med blandt andet at lave nogle akvareller, som alle er malet på Hahnemühle akvarelpapir.

Liebermanns søpalads

Den tyske maler Max Liebermann (1847-1935) var nok en smule ironisk, da han beskrev sin sommerresidens ved bredden af Wannsee i det sydvestlige Berlin. 

Liebermann havde atelier ved Pariser Platz i umiddelbar nærhed af Brandenburger Tor i det centrale Berlin, og her kunne han iagttage nazisternes indtog med væmmelse. 

Da Liebermann døde, blev villaen ved Wannsee også okkuperet af Hitlers folk, og det er ganske uhyggeligt, at blot få hundrede meter fra Liebermann-Villa ligger paladset som dannede ramme for den såkaldte Wannseekonference, som i 1942 iværksatte Holocaust. 

I flere år var Liebermann-Villa tilhørende en sejlklub, men gennem en lang og kompliceret proces blev huset i 2006 åbnet som museum med værker af Liebermann samt skiftende udstillinger. 

For nyligt besøgte jeg museet, og det var på trods af årstiden og en diset udsigt over Wannsee, en god oplevelse.