Janne Klerk: 'Korevle - Sejerø Bugt', 2013 (pressefoto: Janne Klerk/Skovgaard Museet)
"Hun har til opgaven på alle årstider mobiliseret en ufattelig tålmodighed, og ejer et skarpt blik for det væsentlige ned til den mindste detalje. Hun opererer sikkert i grænselandet mellem land og vand; den zone, der kan give anledning til voldsomme rivninger mellem naturelskere og politikere, og som i skiftende versioner med lys- og skyggevirkninger leverer rene kunstmotiver"
Citatet herover stammer fra en anmeldelse, som min gode kollega Lars Ole Knippel i 2015 i Jyllands-Posten foretog af en dobbelt bogudgivelse, der fotografisk beskriver den danske kystlinje.
Billederne er taget af Janne Klerk, og Knippel gav udgivelsen seks stjerner.
Efterfølgende er en del af de mange billeder der optræder i publikationen blevet genstand for udstillinger på Fuglsang Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum og nu også Skovgaard Museet i Viborg.
Den sidste version af 'Danmarks kyster' ser jeg nærmere på med henblik på en anmeldelse af udstillingen, som varer frem til d. 21. maj.