Forsvinder det sidste stykke af Berlin-muren?

I Friedrichshain ved Spree-floden i Berlin står den sidste knapt halvanden kilometer Berlin-mur, som er blevet efterladt og udsmykket af et større antal kunstnere. Den har nu fået navnet East Side Gallery; men hvor længe?

En byherre har ifølge Jyllandsposten planlagt at bygge luksusboliger på det attraktive område, og dét er der voldsomme protester imod i den tyske hovedstad, da det forholdvist lange stykke mur er blevet en væsentlig turistattraktion i byen.

Berlins borgmester påpeger dog, at der ikke er noget, man kan gøre, hvis investorerne beslutter at fjerne murstykket.

Hvidt i Horsens

Det er hverken vinteren eller den forhenværende landsholdsmålmand i håndbold, der refereres til i overskriften; men derimod en udstilling med farven hvid som tema, der for tiden finder sted på Horsens Kunstmuseum. Jeg har planlagt at besøge ’Den hvide Udstilling’ om ikke så længe.

Værket herover af Martin Erik Andersen kan blandt meget andet ses på Den hvide Udstilling. Titel: ’Consturzziona Legitimma’. Installationen er fra 1991, og på Facebook fortæller Horsens Kunstmuseum om kunstneren: ”For Martin Erik Andersen er det mest interessante dét, der ikke kan fortælles med ord. Selv har han flere gange brugt vendingen "som at forklare farver for en blind" om sine værker”.

Galleri forærer penge væk

Det alternative udstillingssted Convoj vil i den kommende tid forære kr. 100,- til hvem der måtte have brug for det.

Convoj har eksisteret siden juli 2012 og er et mindre udstillingssted beliggende på kanten af Danmark – lidt udenfor Skanderborg.

Forbipasserende har i det forløbne år have haft mulighed for at opleve en lang række installationer spændende fra kaotiske elpiskere i en heftig ballet, til små stille tableauer, der krævede både nærvær og tålmodighed. Udstillingsstedet er åbent døgnet rundt med fri adgang, og værkerne opleves udefra gennem to store vinduer.

Den aktuelle udstilling hedder ’Moneymaker’ og består af en 100-kronerseddel hængt op midt i udstillingslokalet. Den ophængte 100 kronerseddel kan frit afhentes. Galleriets daglige leder Thomas Andersson udtaler, at det er vigtigt, at vi får pengene ud at arbejde og ikke mindst øger folks lyst til at købe kunst. Kunst er fantastisk, som han siger, og folk der ikke mindst én gang om året køber et kunstværk, snyder sig selv for en fantastisk oplevelse og ikke mindst glæde i hverdagen.

Sedlen vil blive suppleret så længe økonomien rækker. Udstillingen åbner lørdag d. 16. marts kl. 22.00. Se mere på www.convoj.dk

Besøg på værkstedet

Jeg har netop haft besøg på værkstedet af Sergej Schade, som foruden at være selvstændig videoproducent laver programmer for Silkeborg Regional TV.

Jeg har tidligere deltaget i et program, som hedder ’Kunst for Tiden’, og det foregik i et studie; men aktuelt besøgte Schade mig på værkstedet med sit udstyr – og trods de ydmyge forhold, tror jeg det lykkedes ham at få et rimeligt portræt af mig i ”kassen”.

Man vil kunne se programmet på internettet på et tidspunkt; men udgangspunktet er SRTV.

Farvestrålende udstilling

”De mange billeder, møbler og ting og sager præsenteres i tableauagtige opstillinger på podier eller i særligt opstillede kuber, man kan gå ind i, og med flittig brug af stærke vægfarver, blå, lilla, sølv og guld. Det kunne for min skyld godt have været meget vildere og endnu mere totaliscenesat, men det giver i al fald et frisk, legende og inviterende indtryk, som man skylder den slags farvestrålende materiale”

Citatet udgør blot et kort uddrag af Mette Sandbyes anmeldelse i Weekendavisen af Louisianas aktuelle udstilling ’Pop Art Design’, som jeg tidligere har foromtalt på siden her. Udstillingen kan ses på museet i Humlebæk frem til d. 9. juni.

V 58 flytter til Mejlen til april

Som tidligere nævnt på siden her, afholdte jeg åbningstalen ved Galleri V58’s sidste udstilling på adressen Vestergade 58 i Aarhus. Jeg talte lidt om maleriets rolle på samtidskunstscenen – set fra flere perspektiver – og lidt om skulpturens rolle på samme scene.

Den aktuelle udstilling har titlen HUMAN (udtales på engelsk). I april flytter galleriet til større forhold i den historiske bygning ’Mejlen’, som er beliggende Hans Hartvis Seedorffs Stræde, hvilket er lige så centralt i Aarhus Midtby som den nuværende placering.

Netop ’Mejlen’ er herover skildret af en af V58’s kunstnere, Alexei Svetlov, i en lettere surreel udgave. Der er ”grand opening” d. 19. april.

Interview med Bjørn Nørgaard

Illustrereret interview med billedkunstneren Bjørn Nørgaard i anledning af en udstilling i Kunstpakhuset i Ikast, som viser Nørgaards forberedende skitser og modeller til skulpturen 'Riv dette tempel ned', der er placeret ved Ikast Kirke i Midtjylland. Interviewet tager afsæt i skulpturen og dens rolle på pladsen.

Riv dette tempel ned

Som noget af det første i mit interview med Bjørn Nørgaard i Kunstpakhuset i Ikast – hvor Nørgaard og hans assistenter var i gang med at opstille den udstilling, der viser de forberedende modeller og skitser til skulpturen ’Riv dette tempel ned’ – var netop med afsæt i skulpturens titel. Og denne er faktisk et outtake fra Biblen, hvor det optræder som en del af afsnittet om "Tempelrensningen".

Hvad dette mere specifikt handler om, kan man læse, når jeg er færdig med at nedskrive interviewet, som er rimeligt langt. Nørgaard har noget på hjerte, og hans historik er interessant. Vi kom langt omkring – lige fra tidlige tiders koporlige slagsmål med et forarget publikum til problematikker vedrørende den aktuelle kunstpolitik.

På billederne ses Nørgaard, Ikast Kirkes menighedsrådsformand Prik Rasmussen og denne blogs redaktør. Fotografen er Kunstpakhusets leder Bente Jensen.

Ooooh... at være en konge!

Flere gange er det kommet frem, at Prins Henrik er fornærmet over aldrig at være blevet forfremmet til konge.

Næste gang prinsen ytrer sig i den retning burde han måske kigge i retning af Sverige, hvor den siddende regent gang på gang er i mediernes søgelys – og ikke nok med at Gustav ofte bringer sig på avisernes forsider.

Nu er Dronning Silvia faktisk helt uforskyldt blevet et tema i forbindelse med et satirisk kunstværk af den kontroversielle svenske billedkunstner Elisabeth Ohlson Wallin.

På billedet ses den svenske dronning, tyske Silvia, i færd med at skubbe et hagekors ind under gulvtæppet. Dette skulle ses som en kommentar vedrørende nogle rygter om, at hendes familie i tidernes morgen angiveligt skulle være nazister. Nu har dronningen stævnet de aviser, der har bragt gengivelser af det famøse kunstværk.

Den nøgne kvinde, som de kongeliges venner på billedet spiser pizza fra, skulle forestille kongens påståede elskerinde Camilla Henemark fra popgruppen Army of Lovers.

HUMAN - sidste udstilling i Vestergade 58

Udstillingen HUMAN, der åbner lørdag d. 23. januar i Galleri V58, markerer samtidigt afslutningen på Aarhus-galleriets eksistens på adressen, der har givet galleriet dets navn, og hvor det i øvrigt har holdt til i en årrække.

Der er dog ingen grund til bekymring for galleriets fortsatte liv i kunstlandskabet, da V58 om kort tid flytter aktiviteterne til Hans Hartvig Seedorffs Stræde – ligeledes i Aarhus, hvor man fremover skal bo i den historiske bygning ’Mejlen’.

Om den aktuelle udstilling er der blot at sige, at den bliver med deltagelse af tre malere og en billedhugger. Henholdsvis Gary Cain (billedet), Fadavi, Thomas Kolding og Helle Rask Crawford.

Der er fernisering d. 23. kl. 13 og udstillingen åbnes af billedkunstner og skribent – Lars Svanholm, såmænd!

Særudstilling med Bjørn Nørgaard

For nogle måneder siden blev der afsløret en stor skulptur af Bjørn Nørgaard ved Ikast Kirke.

Skulpturens titel er ’Riv dette tempel ned’. Fra lørdag d. 23. februar kan man i Kunstpakhuset – ligeledes i Ikast – se en udstilling, der belyser tilblivelsen af skulpturen.

”En visuel fortælling om en skulpturs tilblivelse og motivkredse” hedder det blandt andet i det pressemateriale, som Kunstpakhuset har sendt rundt.

Netop titlen på skulpturen har jeg studset lidt over; men jeg kan muligvis få denne forklaret af kunstneren, når jeg får mulighed for at stille ham nogle spørgsmål i forbindelse med et interview et par dage før udstillingen åbner.

"Den mest berømte ukendte kunstner" fylder 80

At Yoko Ono er enke efter John Lennon, ved de fleste vist? Det er netop Lennon, der definerede Ono som benævnt i overskriften.

At hun via sit ægteskab med den legendariske beatle indskrev sig i en lang kø af celebrities inden for show biz bør ligeledes være en kendsgerning.

Men oprindelsen var billedkunsten for Ono. Og det var netop i forbindelse med en udstilling sidst i 60’erne, at Yoko Ono mødte John Lennon. Det skete i London – og forløbet er beskrevet hæftigt i diverse biografier om Lennon.

Yoko Ono fylder nu 80, og i dén anledning åbner en udstilling i disse dage i Frankfurt, nærmere bestemt i Schirn Kunsthalle. Her er der tale om den hidtil største retrospektive udstilling med kunstneren til dato.

Udstillingen ’Half-a-wind Show’ kan ses i Frankfurt indtil d. 12. maj, hvorefter den flyttes til Louisiana i Humlebæk. Her åbner den 7. juni og løber sommeren over, indtil d. 27. september.

Popkunst som design på Louisiana

I perioden 22. februar-9. juni kan man på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk se udstillingen ’Pop Art Design’, som tager popkunsten op i et brugsorienteret perspektiv.

Husstanden har netop – i kraft af, at én af husstandens beboere er medlem af Louisiana-klubben – fået leveret kataloget til denne udstilling, der præsenterer værker af en bred vifte af popkunstnere. Både kendte og mindre berømte; men jeg har dog efter en hurtig gennembladning observeret flere værker af f.eks. Andy Warhol.

Illustrationen er en gengivelse af et værk af James Rosenquist. Det befinder sig til dagligt på Moderna Museet i Stockholm (pressefoto: Louisiana)

Italiensk på LARM

LARM Galleri i København har i de senere år – siden jeg første gang besøgte galleriet, da det lå i Valby – fået en stor indflydelse på kunstscenen. Ikke mindst udstillinger med nye og unge udenlandske kunstnere, har manifisteret galleriet som væsentligt.

Jeg har netop besøgt galleriet på adressen Esplanaden 8D, og her kan man lige nå at se en udstilling med den glimrende italienske maler Nicola Samori, som er en ung kunstner, der refererer flittigt historisk. Udstillingen varer frem til d. 23. februar.

Hermed anbefalet, hvis man er på de kanter.

Evigaktuelle Kirkeby

Per Kirkeby er som bekendt svær at komme udenom i det danske og internationale kunstlandskab. For nyligt hørte jeg to foredrag på Museum Jorn, der belyste kunstnerens løbebane - og for tiden kan man se en udstilling med værker fra kunstmuseet ARoS' samling på netop ARoS... Denne udstilling er hermed anbefalet - især hvis man kan sammenfatte den med Edvard Munch, som kan ses på museet en uges tid endnu.

Billedet herover er en gengivelse af en af Kirkebys berømte tavler, som hans kunsthandler på et tidspunkt foreslog, han lavede nogle færre af; men Kirkeby finder det så morsomt at lave disse værker på masonitplader, der efterfølgende er behandlet med tavlelak, at der er produceret et større antal af dem - og nogle af disse findes f.eks. på ARoS.

Klein - Byars - Kapoor, nu som film

Klein - Byars - Kapoor på ARoS

Selv om der er tale om en trio-udstilling med de tre ret forskellige kunstnere, Yves Klein, James Lee Byars og Anish Kapoor, er der alligevel mulighed for at opleve de tre kunstnere hver for sig på kunstmuseet ARoS i Aarhus i perioden 9. februar-26. maj.

Dette skal forstås på dén måde, at særudstillingsgalleriet på ARoS er delt op i tre dele, hvor de tre kunstnere – to afdøde og én nulevende – er placeret hver især med en farve som afsæt.

Det kan nok ikke virke overraskende på ret mange, der er bekendt med kunstneren, at Yves Klein (1928-62) står for den blå afdeling. Kleins indslag er ret stilfærdigt og man har i kraft af hans blå værker skabt et helt fantastisk rum.

Det samme kan man sige om James Lee Byars (1932-97), der om muligt fungerer endnu mere tyst end Klein. I Byars' værker har man taget udgangspunkt i kunstnerens hvide minimalisme.

Sidst – og mest støjende – fremstår Anish Kapoor (f. 1954) med blodrøde voksskulpturer i kæmpeformat. Disse værker skal ses. De lader sig ganske enkelt ikke beskrive.

Kapoor er også kunstneren bag en spektakulær kanon, der skyder røde projektiler op på en væg, hvorved disse ”kanonkugler” smadres og skaber en kæmpe plamage af rød voks på vægge og gulv. Denne kanon affyres med et rungende brag – og derfor kan man roligt sige, at Kapoors indslag er larmende i flere dimensioner.

Charlottenborg og Fabricius

"Jeg har fulgt Charlottenborg igennem mange år og synes, at dette sted har nogle helt fantastiske muligheder. Charlottenborg har været igennem nogle turbulente år med skiftende direktører, men jeg ser meget frem til dette her. Jeg glæder mig virkelig meget til at vi kan få en frisk start - både for mig personligt og for Charlottenborg som institution."

Udtalelsen kommer fra Kunsthal Charlottenborgs nye direktør, Jacob Fabricius, der tiltrådte sin stilling i kunsthallen d. 1. februar.

Der har været en del palaver omkring Charlottenborg i de senere år; men ifølge kunstportalen Kopenhagen er Fabricius klar til at tage kampen op. Jacob Fabricius kommer fra en tilsvarende stilling som direktør for Malmö Konsthall.

Billedet: Kunsthal Charlottenborg viser for tiden en vistnok ret kontroversiel udstilling, der præsenterer Leigh Ledare, der viser fotos af sin mor i diverse mere eller mindre pikante og erotiske situationer (pressefoto)

Relevant kritik

”Sidste år var det Arken, som præsenterede os for Dronningens husflid. Så var der Statens Museum for Kunst, som viste Bob Dylans ret så tvivlsomme billeder, og nu kan vi læse, at ARoS vil satse stort i år ved at vise os en ny omgang Dronning tilsat Prins Henrik. Suk. Uanset hvor meget verbal stepdans d’herrer direktører kan hitte på, er det svært at snakke sig uden om ordet opportunisme. Der skal skaffes publikum og så lefler man uden at blinke for hattedamerne og Billedbladets læsere. Shame on you.”

Citatet herover er et uddrag fra redaktør Ole Lindboes leder i det sidste nummer af MagasinetKUNST.

Det er fint, at der er nogle, der ”tør” gå imod strømmen af skribenter, der tilsyneladende ikke har mod til at kritisere disse dispositioner fra de store museumsinstitutioner i landet. Godt brølt, hr. redaktør...

Kunstner med potentiale i Café Galleriet

Navnet Johnny Schmidt Erbs er i de senere år dukket på forskellige steder – bl.a. på de censurerede udstillinger KP og KS, henholdvis i Aarhus og i Tistrup.

Erbs er uddannet på Aarhus Kunstakademi, og nu kan man se en del af hans værker i Café Galleriet i Odder, hvor han udstiller solo for første gang efter, at han forrige år deltog på en gruppeudstilling i galleriet.

Johnny Schmidt Erbs billedverden tager ofte afsæt i naturen; men det er ikke i en romantiseret form, man oplever naturen hos Erbs. Kompositionerne er fyldt med referencer til f.eks. forurening og miljøbaserede problematikker.

Erbs er tydeligt vist stærkt optaget af at skabe en connection mellem abstrakte enheder og stærkt figurative detaljer i sine fint forarbejdede værker – og motiverdenen spænder langt ud over den rene naturalisme.

Udstillingen på Café Galleriet kan ses frem til d. 28. februar.

Claus Svanholm - 50

Den 2. februar 1963 var jeg - på en lørdag - på vej hjem fra skole. Jeg gik den sædvanlige vej hen over den lille mark, der dengang omkransede mit barndomshjem. Jeg var sandsynligvis iklædt terylenebukser og gummistøvler på denne råkolde; men dog snefrie dag.

Min mor var højgravid, og da jeg nærmede mig huset, kunne jeg tydeligt fornemme - og se, at noget helt usædvanligt var i gære.

Hun havde netop født min lillebror Claus, og fødslen havde være kompliceret og smertefuld, hvilket afstedkom, at min mor kort efter blev kørt på hospitalet i en ambulance.

Jeg husker ikke klart, om min nyfødte lillebror ledsagede min mor på hospitalet; men efterfølgende blev husets dagsorden sat af en såkaldt "husmorafløser" - en Fru Lind.

Tingene ordnede sig dog; og inden ambulancen dukkede op med sit hæse udrykningshorn, nåede jeg dog lige at "hilse" på min bror. I mellem jordemødre og andre sundhedsfolk (tænk, jeg syntes huset var FYLDT med fremmede) gik jeg målrettet hen imod den lille kurveflettede vugge og iagttog den nyfødte. "Han er godt nok lille!" udbrød jeg, og denne konstatering gav dog - situationens alvor til trods - anledning til smil i selskabet.

Claus Svanholm - min kære broder - fylder 50 i dag, og i skrivende stund er jeg i gang med at soignere mig til festen... TILLYKKE CLAUS med at du nu er en del af det modne segment. Det er ikke så galt!!!

På billedet ses Claus og jeg i omkring 65-66. Kasketten skyldes at jeg er blevet klippet for nyligt - og dét kunne jeg ikke li'!

Fra notesbogen

Man kan i princippet tegne hvor som helst. Man kan tegne i en bus på vej fra Silkeborg til Viborg eller i et tog, for den sags skyld. Det eneste der er nødvendigt, er noget papir og et redskab, der kan afsætte en streg.

Aktuelt herover er det blot en notesbog, som egentligt skulle bruges til at skrive en synopsis til en anmeldelse, der netop fandt sted i Viborg. Så tegnede jeg lige lidt…

Relieffer og ætsninger på Brænderigården

Fredag d. 1. februar var jeg til åbningen af to interessante udstillinger på Kunsthal Brænderigården i Viborg.

Den ene viser et væsentligt aspekt i billedhuggeren Bjørn Poulsens arbejde, nemlig relieffet. Udstillingen er bygget op over en installation med et gulvrelief som centralt punkt. Omkring dette er dels konstrueret et større antal ”havelåger” i stål samt to store relieffer i fiberbeton. Installationen er skabt specielt til rummet på Brænderigården, og suppleres med yderligere et antal værker fra kunstnerens produktion fra de seneste fem år.

I den anden udstilling sættes der fokus på grafikken – og i særdeleshed dybtrykmetoden ætsning. Det glæder mig naturligvis, når væsentlige udstillingsinstitutioner tager grafikken op, og aktuelt kan man opleve en perlerække af eksempler på ætsninger såvel i et historisk som i et nutidigt perspektiv. Udstillingen har ganske vist fået den lidt spooky titel ’ETCHING Highlights’, men det skal ikke afholde mig fra at anbefale den.

Øverst et relief udført i fiberbeton af Bjørn Poulsen og nederst et grafisk arbejde af Käthe Kollwitz.