Intens Lyle Lovett

Inden koncerten i Randers gik i gang, klagede Lyle Lovett over lidt utilpashed, som havde gjort ét og andet ved hans stemme. Skulle man sige noget, kunne det være, at hans stemme blot lød endnu mere karakterfuld end vanligt.

Koncerten varede to en halv time – og det var vel at mærke to en halv times levende og veloplagt underholdning af Lovett og hans enormt velspillende band. En stor aften var det med et stort navn med et kolossalt overskud.

Skulle jeg endeligt komme med noget, som kunne fungere som kritik, kunne det være, at der måske var et enkelt hillbilly-nummer eller to for meget på sætlisten; men det skal ikke ligge kunstneren til last. Publikum var tilsyneladende henrykt for netop dén type sange.

Det er ikke så nemt....

Jeg har nu foretaget to grafikdemonstrationer på Silkeborg Kunstmuseum – og underligt nok har de tryk, jeg foretog, set mere eller mindre mærkværdige ud. Eksempelvis akvatinteætsningerne fremstod underligt grålige, hvilket jeg antog skyldtes, at jeg ikke havde været tilstrækkeligt omhyggelig i forbindelse med ætsning af pladerne. Da jeg så havde lavet et tryk på museet ved hjælp af Jane Muus’ gamle trykpresse – og med samme nedslående resultat, tog jeg pladerne med hjem og trykte dem på mit eget værksted på skomagervalsen fra 1896 og med Lorelleux-trykfarve, og jeg skal da godt nok love for, at der skete noget. Nu står den sorte fuldstændigt dybt og strgerne levende og tydelige, som de skal og bør.

Nu tror jeg at den Charbonnel-trykfarve, jeg investerede i, da jeg skulle i gang med at lave de omtalte demo’er, bærer en del af skylden for det utilfredsstillende resultat. Problemet bliver så blot nu, at skaffe en trykfarve, som har de samme egenskaber som Lorelleux, som tilsyneladende ikke længere kan fås i almindelig handel? I mellemtiden vil jeg glæde mig over de vellykkede akvatinter i serien ’Jorns Stemme’. Billeder fra den første demo på Silkeborg Kunstmuseum 8. marts kan ses HER>

Lyle Lovett - en texaner til Randers

Det er mange år siden - mere end tyve - at jeg første gang hørte og hørte om Lyle Lovett. Det var dengang DR var en public service-station, og hvor man fra tid til anden kunne blive overrasket.

Sådan er det muligvis stadigvæk; men jeg sidder og lytter til torsdagskoncert mens de nye navne går min opmærksomhed forbi.Anyway. En aften hørte jeg denne formiddable sanger/sangskriver rulle sig ud i en ganske iørefaldende sang, som var både naiv og enkel. Ikke desto mindre begav jeg mig ned til den lokale pladepusher for at erhverve mig 'Pontiac', som var den første LP, som kom ud over de snævre country-miljøer.

Og hvilken plade! Hele den ene side var knastør og stilren country og western og den anden en løjerlig blanding af jazz, swing, rock, hillbilly og blues. Alene dette stilskifte fra side 1 til side 2, mente jeg dengang var al respekt værd og pladen blev et ofte afspillet element på bopælen.

Senere kom flere plader LP'er og cd'er til. Nogle gange er de næsten umulige at opdrive; men det er vistnok lykkedes mig at erhverve det meste af, hvad Lovett har udgivet siden 'Pontiac', dér sidst i 80'erne.

På næste fredag - d. 27. marts spiller og, ikke mindst, synger Lyle Lovett for første gang i Danmark. Og det foregår i Randers. Måske et lidt underligt sted; men ganske behageligt tæt på min bopæl. Billetterne er købt for længe siden og jeg ser frem til en intens og behagelig oplevelse i Værket i Randers... Og ikke et ord om Julia Roberts!!!

Udstilling på Silkeborg Bad i 2010

Jeg er blevet inviteret til at udstille på KunstCentret Silkeborg Bad, hvor jeg i Badets grafikafsnit skal vise et retrospektivt udvalg af mine grafiske arbejder i perioden 4. september-5. december 2010.

Jeg glæder mig til at vise min grafik i den smukke institution – og samtidigt naturligvis til selv at se mine grafiske arbejder folde sig ud i et kronologisk forløb.

Første grafik-demo gennemført

Jeg har neop gennemført den første af en række grafikdemonstrationer på Silkeborg Kunstmuseum i forbindelse med den store JORN KOMPLET-udstilling. Her viser jeg publikum, hvordan man laver dybtryk i anledning af nogle rundvisninger, som finder sted netop i relation til den store udstilling, som stort set præsenterer Asger Jorns samlede grafiske værk.

Den første demo var pænt velbesøgt – og nummer to finder sted 22. marts kl. 1330.

Vellykket generalprøve

I forbindelse med mine demonstrationer af trykning af grafik på Silkeborg Kunstmuseum – den første finder sted søndag den 8. marts i forlængelse af en omvisning på udstillingen ’Jorn Komplet – det grafiske værk’ kl. 13 – har jeg lige prøvet udstyret af.

I særdeleshed trykpressen, som jeg ikke tidligere har brugt, var jeg lidt spændt på; men det viste sig, at Jane Muus’ gamle presse gjorde et fortrinligt stykke arbejde. Dermed er trykpressen kommet til ære og værdighed, idet den optræder som aktstykke i et rum, der er indrettet i museet som introduktion til den aktuelle udstilling.

Det er her, jeg kommer ind i billedet. Mest for at vise publikum, hvordan en radering bliver til; men samtidigt for selv at få en mulighed for at lave grafik med inspiration i Asger Jorns arbejder, hvoraf jeg mener, at netop raderingerne rummer en helt speciel karakter. Naturligvis viser udstillingen eksempler på både store litografier og – ikke mindst – træsnit af meget høj klasse; men i raderingerne finder man en enestående autencitet.

Jeg har valgt at lave en serie grafiske arbejder, der i deres tematik tager afsæt i nogle af Jorns titler, samtidigt med at jeg komponerer nogle fragmenter fra Jorns motivverden ind i værkerne. Det første tryk, som ses herover, er en koldnålsradering; men på længere sigt bliver der vist eksempler på både streg- og akvatinteætsninger.

Portrætfoto: Lars Bay

På besøg i kunstens eksperimentarium

Jeg har netop besøgt kunstmuseet ARoS i Århus, hvor man for tiden viser udstillingen ’ENTER ACTION – digital art now’. Udstillingen er, som det er sædvane på ARoS, sat stort og imponerende op. Når dét er sagt, forstår jeg ikke helt grundlaget for at vise udstillingen på et kunstmuseum.

Den viser i høj grad, hvad man er i stand til at gøre med de digitale medier; men alt dette elektroniske gejl lader mig koldt, må jeg sige. Der er ved at udvikle sig en tradition for, at netop ARoS bevæger sig tæt på grænserne i forhold til, hvad man kan udstille på et kunstmuseum – og al respekt for dét. Alligevel har der været en tendens til, at effektjaget har overskygget det kunstneriske aspekt i mange tilfælde.

Anyway! Når man har fået nok af fladskærme og avancerede pulsmålere, kan man gå et antal niveauer op og se museets 150 års jubilæumsudstilling. Den er trods alt kedelig på den gode gammeldags måde.