Guirlanden i Kunsthal Aarhus

Kunstnersammenslutningen Guirlanden har – så vidt jeg ved – i hele sin levetid haft afsæt i det aarhusianske kunstmiljø. Man kan vel kalde sammenslutningen en indspist rygklapperloge; men det vil nok virke som en fornærmelse på medlemmerne?

Uanset hvad, har jeg altid haft et lidt underligt forhold til grupperinger, der har en bestemt geografisk lokalitet som omdrejningspunkt – på den anden side, der er da bestemt fine kunstnere i Aarhus, og man kan i hvert fald ikke sige, at Guirlanden er en sammenslutning, hvor det er de samme medlemmer, man ser år efter år med de samme typer værker.

Således har man nytænkt konceptet – og med New G, og en masse nye medlemmer, åbner Guirlanden sin nye udstilling i Kunsthal Aarhus d. 1. maj, hvor der er fernisering, og her præsenterer man ikke færre en seks nye aktører i foretagendet. Jeg tror, måske, jeg tager en tur til Aarhus på dagen, hvor Det Jyske Kunstakademi samtidigt præsenterer årets afgangsudstilling.

 

Et af de nye medlemmer af Guirlanden er Claus Ejner, som udstiller udklip fra sin blog med den spøjse titel ’En reference til det at være en rulle malertape’.

 

Samme Claus Ejner opfører i udstillingsperioden en performance med titlen ’Jeg er et gennemsnitsmenneske’. Det foregår som en del af en artist talk d. 8. maj kl. 19.

www.larssvanholm.dk med nyt design

Det er ikke så længe siden at domænet larssvanholm.dk kunne fejre 10 års jubilæum og i den periode har hjemmesiden i det store hele set ud, som den gør nu. Nu er der imidlertid ændringer på vej.

Der bliver ikke tale om en voldsom reform af sitet; men blot en forenkling af designet og nogle flere sider – herunder en side, der refererer til nogle af de mange fotos, jeg har taget gennem tiden.

Disse billeder bliver der i langt højere grad adgang til, en det er tilfældet nu. Nyhedssiden vil i bund og grund rumme det samme som altid. Det vil sige nyheder, som jeg finder interessante med hovedvægten på aktuelle begivenheder, hvor jeg selv på den ene eller den anden måde har været til stede. Og finder jeg noget interessant kunstrelateteret fra den store verden, formidler jeg såmænd også det ud på sitet – akkurat som jeg har gjort hidtil.

Jeg satser på at den nydesignede hjemmeside får premiere i løbet af maj.

Holger Danske solgt for 3,2 million

Nationalisten over dem alle, Pia Kjærsgaard, gik totalt i selvsving, da hun erfarede at en bronzeversion af Holger Danske var sat på auktion på Lauritz.com. Hun opfordrede Folketinget til at købe værket med henblik på en central placering ved Christiansborg.

 

Heldigvis har de ledende politikere i landet andet at tænke på, end Hans Peder Pedersen-Dans frankofile parafrase over danskheden, og det hele fadede ud i skyggen af lock-out og regeringsindgreb.

 

Nu er auktionen afsluttet, og Holger Danske opnåede hammerslag på den nætte sum af kr. 3.200.000, hvilket er næsten trekvart million over vurderingen.

 

Hvis man følger budhistorikken på Lauritz.com, kan man se, at der var to udbydere, der kæmpede om Holger, og jeg mener, at have erfaret at værket havner i Skjern, og man kan vel sige, at hvis Helsingør – repræsenterende Østsjælland – skal besidde en version af Holger, bør Vestjylland vel også eje én?

 

Det bør være logik for selv for fru Kjærsgaard.

Politiindgreb mod Evaristti-event

Den – i nogles øjne – kontroversielle dansk-chilenske kunstner Marco Evaristti har indtaget Aalborg. Ved et arrangement gjorde han for nylig den nordjyske bys centrum til forum for en serie events, hvor hovedtemaet var indfarvet vand i tre af byens fontæner samt – og det er måske nok så væsentligt – tre nøgne kvinder, der optrådte i de pågældende springvand i forskellige roller.

Det blev dog for meget for ordensmagten, der resolut greb ind og stoppede eventen i to af de tre tilfælde. Argumentet skulle være, at det var på grund af trafiksikkerheden; men mon ikke forklaringen skal findes i, at nøgnenhed stadig er et stærk kontroversielst foreteelse i det offentlige byrum?

De to aktører blev taget med på politistationen, og Evaristti selv afventer sin reaktion efter et møde med sin advokat.

Tre ud af fire

Med færdiggørelsen af det tredje ud af fire malerier i størrelsen 73 x 100 cm. har jeg allerede – i hvert fald kvantitativt set – produceret flere malerier i år, end jeg gjorde sidste år. Dette bør så ses som en konsekvens af manglende motivation i 2012, og denne tilstand skal naturligvis findes i udefrakommende omstændigheder – primært lønarbejde.

Men nu føler jeg mig faktisk ret godt kørende, og så bliver der malet og foretaget fornuftige ting på værkstedet.

Kunstens DNA og V58

”V58 mangler fornemmelse for kunstens DNA, når man uæstetisk klistrer priser og financieringsforslag under hvert maleri, lægger tvivlsomme bøger med amatørmalere i vindueskarmene og lader et par fagligt svage studerende introducere temmelig ukendte kunstnere med en overdrevet brug af intetsigende, men salgbare superlativer som ’helt fantastisk’, ’unik og elsket’, ’helt specielle’ og ’helt unik i sin egen fantastiske verden’.”

Aarhus Stiftstidendes kunstkritiker Henrik Broch-Lips skulle angiveligt være persona non grata i kunstgalleriet V58 i Aarhus, siden han kritiserede galleriets åbningsudstillng, da man åbnede på adressen Vestergade 58 i Smilets By tilbage i 2007.

 

Broch-Lips har under alle omstændigheder ikke forsømt nogen lejlighed til at berette om, at ejerne af galleriet ser ham som uønsket i galleriets lokaler. Faktisk skulle man have kontaktet Stiftens redaktør i sin tid med henblik på at få den emsige kritiker afskediget.

 

Det lykkedes naturligvis ikke; og nu har V58 skiftet adresse, og befinder sig i den historiske bygning ’Mejlen’ i Hans Hartvig Seedorffs Stræde centralt i Aarhus og tæt på både ARoS, Råd- og Ridehus.

 

Samtidigt er det lykkes Henrik Broch-Lips at tiltvinge sig adgang til det nye domicil med henblik på en ny anmeldelse, som nu kan læses på hans hjemmeside. ”Galleri V58 prøver at forstå kunstens væsen, men har stadig meget at lære”, hedder det i underoverskriften på anmeldelsen, som tillige blev bragt i Aarhus Stiftstidende d. 22. april og som citatet herover stammer fra.

 

Åbningsudstillingen på Galleri V58 kan ses indtil d. 18. maj.

Cykelbørsen ud ad huset

Det er vist ikke for meget at kalde det alternative galleri Cykelbørsen i Randers for et rigtigt undergrundsgalleri.

Jeg har ganske vist aldrig selv besøgt stedet; men fået beskrivelser af institutionen med jævne mellemrum fra forskellig side. 

Cykelbørsens ejer hedder Claus Ørsted (født 1942), og han er i besiddelse af en kunstsamling, hvor kunstnere er repræsenteret, som man kunne forbinde med et subkulturelt univers som Cykelbørsen. En af de kunstnere, som Ørsted har erhvervet værker af, er – meget naturligt, nu vi er i Randers – den legendarsike neo-dadaist Sven Dalsgaard.

Blandt andre netop Dalsgaard er blandt de kunstnere, der vises, når et udsnit af Claus Ørsteds kunstsamling udstilles på kulturinstitutionen Gimsinghoved i Struer fra d. 4. maj.

Som det er tilfældet med Cykelbørsen, har jeg heller aldrig tidligere besøgt Gimsinghoved; men det er der noget, der tyder på, jeg får rodet bod på i forbindelse med den nævnte udstilling, da jeg faktisk er blevet hyret til at anmelde den.

"Papfar" laver jazz-plakat

Søren Behncke er som kunstner også kendt som ”Papfar” af den simple årsag, at det lige så simple materiale, pap, ofte har været omdrejningspunktet i hans værker.

Der er nu ikke så meget pap forbundet med en opgave, som Behncke har udført i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival anno 2013. Her har han nemlig kreeret plakaten – og det er blevet en fin tradition, at festivalen hyrer en af tidens fremmeste billedkunstnere til netop dén opgave.

Motivet består af en pianist – besiddende en vis lighed med Bill Evans – indkomponeret i billedet med fingrene, næsten, på tangenterne og med to fingre krydsede.

Ny bestyrelsesformand for Kunsthal Aarhus

Problemerne omkring Kunsthal Aarhus og bestyrelsens samlede afgang er blevet beskrevet hæftigt i diverse medier. Nu har en ny bestyrelse for kunsthallen imidlertid konstitueret sig, og som ny formand har man ifølge TV2 News valgt billedkunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen.

Hun blev kendt i den store offentlighed, da hun i anledning af 50-året for afslutningen af Danmarks besættelse i 1995 skabte en laserstråle, der strakte sig langs hele den jyske vestkyst. Jeg er sikker på, at valget af Elle-Mie, som jeg kender som en begavet og seriøs person på kunstscenen, er helt rigtigt.

Hammerhøi rykker

Vilhelm Hammerhøis betydning i den nationale kunsthistorie kan vel dårligt diskuteres? Til gengæld ser det ud som om Hammershøis eftermæle så småt kan betegnes som det største, der er blevet nogen dansk kunstner til dels i et internationalt perspektiv.

I de senere år er der opstået en gedigen interesse for den danske maler, der er født i 1864 og døde i 1916. I nyhedsbrevet fra ArtDaily kan man således læse at maleriet ’Ida i et intérieur med klaver’ hos auktionshuset Sotheby’s er blevet vurderet til en pris i omegnen af 9-13 millioner kr.

Billedet, som er malet i kunstnerens lejlighed i Strandgade i København i 1901, kommer under hammeren hos Sotheby’s i London den 23. maj.

Rietveld og Utrecht

 

Der hersker ingen tvivl i mit sind om, at når jeg på et tidspunkt får lidt mere tid til rådighed – eller rettere: Når jeg kan råde betingelsesløst over min tid – er en af planerne at besøge den hollandske by Utrecht, som ikke er beliggende specielt langt fra Amsterdam og det genåbnede Rijksmuseum.

Årsagen til, det er interessant at besøge netop Utrecht er, at her har man et museum – Centraal Museum – som har en permanent udstilling af den vigtige hollandske arkitekt og formgiver Gerrit Rietvelds værker.

Det samme museum administrerer et af hovedværkerne i europæisk arkitekturhistorie, Schröderhuis, som også er beliggende i Utrecht.

For mig vil en rejse til Utrecht udgøre lidt af en pilgrimsfærd, da Rietveld og den kunstnersammenslutning, De Stijl, han var en del af, har udgjort en væsentlig inspiration i min egen kunstneriske løbebane – på trods af, at mine kunstneriske frembringelser overhovedet ikke ligner noget, der er forankret i De Stijl’s filosofi.

Randers Kunstmuseum

”Jamen, vi har på godt og ondt været igennem lidt forskelligt i de sidste par år. Der har jo siden 1994 været en drøm om at realisere et stort, nyt museumsprojekt, og det havde vi gerne set afsluttet, men vi har måttet erkende, at der lige nu simpelthen ikke er økonomi til det”.

Udtalelsen herover er fremsat af den forholdsvist nye direktør for Randers Kunstmuseum, der for nogen tid siden måtte se en drøm om et nyt museum gå i vasken. Museumsdirektør Lise Jeppesen er dog ifølge interviewet, der kan findens på Kunstavisens hjemmeside, fortrøstningsfuld om museets fremtid.

 

Hun nævner dog nødvendigheden af at gennemtænke museets rolle i et kunstlandskab med mange aktører og museale ”konkurrenter”…

Kvart milliard på Torvet i Herning

Skulpturen på billedet her står midt på Torvet i Herning. En repræsentant fra auktionshuset Bruun-Rasmussen har vurderet skulpturens værdi til omkring 250 millioner, og dette viser blot at kunst faktisk kan være en fornuftig investering, da fabrikant Mads Eg Damgaard, ifølge dagbladet Politiken, betalte et ”et-cifret millionbeløb” for værket i sin tid.

Siden skænkede Damgaard skulpturen til Herning By – og nu er den placeret centralt i den uldjyske hovedstad.

Den angiveligt store værdi har dog givet visse politikere julelys og dollartegn i øjnene. Hvor mange plejehjem og skoler kan man ikke bygge for den kvarte milliard? Disse kortsynede politikere – med en emsig DF’er i spidsen – glemmer blot, at de 250 millioner er en vurdering. Der er ingen garanti for, at beløbet kommer hjem ved en evt. auktion. Blot nu ikke skrottyve fra Rumænien får fikse idéer?

Skulpturen er for øvrigt skabt af en af de væsentligste billedhuggere i det 20 århundrede, Henry Moore. Skulpturens titel: ’Seated Woman’

Performance

I forbindelse med den aktuelle udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad - og jeg nøjes af nemhedsårsager at kalde den HOME - udførte billedkunstneren Jessie Kleemann denne performance med titlen Qivittoq: Home. Måske lidt om, hvordan det er at bo i en papkasse?

Nye udstillinger på Silkeborg Bad

I løbet af to dage åbnede d. 5. og 6. april to nye udstillinger på Kunstcentret Silkeborg Bad.

Med lukningen af Kulturspinderiet i Silkeborg er en institution i det lokale kunstliv blevet ”husvild” og i år finder Silkeborgudstillingen sted i Badets søjlesal, hvor man har ladet to kunstnere fra Silkeborg-området kuratere årets udstilling, og Rigmor Bak Frederiksen og Anne Mette Larsen har samlet et antal danske kunstnere, som måske ikke har så meget til fælles rent kunstnerisk; men så til gengæld i kraft af deres forskelligheder skaber nogle dynamiske koncentrater i rummet.

I Silkeborg Bads såkaldte langsal har nogle og tredive kunstnere taget fænomenet ”artist books” op og hver givet et bud på, hvordan man kan tolke temaet ’Hjem’ med dette værktøj. Udstillingnens titel ’hem : HJEM : heim : heima : angerlarsimaffik’ skulle blandt andet indikere, at der er tale om kunstnere fra alle de nordiske lande.

Hvad der er påfaldende, er at to af kunstnerne på denne udstilling, er mænd – resten kvinder, og ordet kønskvotering vil jeg slet ikke forholde mig til.

Debutanternes dømmekraft

”Det er derfor noget af et selvmål, når man demonstrerer mangel på kunstnerisk dømmekraft og indsigt i kunstsystemet ved f.eks. at udstille på den spekulative messe Kunst for Alle eller har købt sig til en plads blandt alle amatørerne i den platte årbog 101 kunstnere, der, uden at skele til kunstnerisk kvalitet, slår økonomisk plat på kunstnere in spe”

Man kan vel dårligt forlange at kunstnerne (f.eks afbillede Kræsten Krum Byskov), som kunstkritiker Henrik Broch-Lips refererer til i sin anmeldelse på sin blog Kunst og Kritik, som forholdsvist nystartede i et kompliceret kunstlandskab, altid tager helt kvalificerede valg i forhold til at bebærde sig på scenen? Kritikken er forankret i en anmeldelse af Kunstnernes Påskeudstilling, som for tiden finder sted i Kunsthal Aarhus.

 

Der er ingen tvivl om, at erfaringen spiller en rolle, når man vælger hvilke fora, man optræder i – og jeg føler mig da sikker på, at til- og fravalg på længere sigt bliver temaer for de pågældende kunstnere – og jeg skal da ikke gøre mig bedre selv, da jeg – i min egenskab af skribent – har leveret tekster til den omtalte årbog, som desværre har udviklet sig til et koncept, der passer til Broch-Lips’ beskrivelse.

En beslutning

Når man ikke har malet i noget tid, er der næsten tale om en forløsning, når man tager beslutningen om, at det første af en serie på fire malerier er færdigt.

Og netop beslutningen er i hele processen væsentlig! Man kunne mageligt smøre endnu mere oliefarve på lærredet, men erfaringen siger mig, at et sådant tiltag godt kan vise sig at være uhensigtsmæssigt.

Hvad der sker, er, at maleriet blot bliver endnu mere pastost og ”nopret” end det allerede fremstår, og det afstedkommer en underlig ”død” overflade.

Jeg finder faktisk resultatet langt mere interessant, hvis maleriet fremstår rimeligt friskt og med de intuitive penselstrøg intakte.

Fomsgaard

"Tegningen er kunstens grammatiske grundform. Tegningen er stedet, hvor de første ideer frigøres"

Udtalelsen er fremsat på et tidspunkt – ifølge kunstportalen Kunsten.nu – af billedkunstneren Jes Fomsgaard, og netop dette statement er det nok svært at argumentere imod?

 

Fomsgaard er for tiden aktuel med en udstilling på Fyns Kunstmuseum i Odense, og netop Fyn, og Odense, har en vis betydning for kunstneren, der er bosat på øen, hvor han tidligere fungerede som rektor på Det Fynske Kunstakademi.

 

Den aktuelle udstilling viser et større antal arbejder på papir, som dels befinder sig i museets samling – dog med en enkelt undtagelse, som er udlånt af kunstneren til denne udstilling ’Arkitektur og Anatomi PÅ STREGEN’, der kan ses frem til d. 5. maj.

Bliver Krysa og Matallana genansat?

En ny bestyrelse står for en konstituering i Kunsthal Aarhus. Det har man kunnet læse om i dagspressen samt på denne blog i de seneste dage.

Årsagen til, at en ny bestyrelse er sat i scene er ligeledes blevet grundigt beskrevet både her og der.

Nu åbner et af de nye bestyrelsesmedlemmer, lektor ved Arkitektskolen i Aarhus samt Det Jyske Kunstakademi, Nanna Gro Henningsen – ifølge en udtalelse til dagpladet Politiken – mulighed for at en genansættelse af de to fyrede ledere af kunsthallen, Joasia Krysa og Vicente Matallana.

Det er lidt tidligt, at Henningsen går ud i medierne med denne nyhed, med mindre genansættelsen af Krysa og Matallana er blevet diskuteret i den nye bestyrelse, inden den har konstitueret sig.

Jeg følger – som i hele forløbet – slagets gang; men da jeg ikke modtager pressemeddelelser fra Kunsthal Aarhus, må jeg ty til alternative muligheder for at få nyt fra institutionen, bl.a. Facebook.

Tal R

”I det øjeblik du sætter ord på, gør du det grusomme, at du adskiller dig fra det, du laver. Men jeg elsker at udfordre mig selv med at forklare, hvad det er, jeg laver. Det kan godt være, at det skyldes, at min mor er skolelærer”

Mange billedkunstnere har en berøringsangst over at forklare deres egne værker; men det gælder tilsyneladende ikke udstillingsaktuelle Tal R, som har fremsat ovenstående udtalelse i et interview med Marie Tetzlaff i dagbladet Politiken.

 

Tal R er udstillingsaktuel på Galleri Bo Bjerggaard i København, og en af de udstillinger, jeg selv ser frem til senere i år, er netop Tal Rs udstilling på kunstmuseet ARoS i Aarhus.

 

Her og nu forholder Tal R sig til København med den aktuelle udstilling, der har titlen ’Sortedam’. Så bliver det vel dårligt mere Københavnsk? Udstillingen åbner d. 5. april.

1.april

Den 1. april – og dermed årets højdepunkt for løgnehistorier. En af de mere spektakulære, når vi nu er i gang med at beskrive Kunsthal Aarhus/Århus Kunstbygnings genvordigheder med administrationen, står webtidsskriftet Kunsten.nu for.

Aarhus Kunsthal skal fremover være en filial af Statens Museum for Kunst, og som vartegn for det nye museum skal være den skulptur, som bystyret afviste (af Robert Jacobsen) ved havneindløbet. Nu skal skulpturen blot placerers som nabo til SMK Aarhus.

På Kunsten.nu kan de da lave en aprilsnar, der er til at afsløre ret hurtigt!