Det er ikke så længe siden at domænet larssvanholm.dk kunne fejre 10 års jubilæum og i den periode har hjemmesiden i det store hele set ud, som den gør nu. Nu er der imidlertid ændringer på vej.
Der bliver ikke tale om en voldsom reform af sitet; men blot en forenkling af designet og nogle flere sider – herunder en side, der refererer til nogle af de mange fotos, jeg har taget gennem tiden.
Disse billeder bliver der i langt højere grad adgang til, en det er tilfældet nu. Nyhedssiden vil i bund og grund rumme det samme som altid. Det vil sige nyheder, som jeg finder interessante med hovedvægten på aktuelle begivenheder, hvor jeg selv på den ene eller den anden måde har været til stede. Og finder jeg noget interessant kunstrelateteret fra den store verden, formidler jeg såmænd også det ud på sitet – akkurat som jeg har gjort hidtil.
Jeg satser på at den nydesignede hjemmeside får premiere i løbet af maj.